Ophugning af togmateriale

Hvor mange steder i Danmark har man fortaget ophugning af hensat lokomotiver, godsvogne og andre jernbanerelateret ting? Før hen var det vel mange steder der blev ophugget i stor stil - jeg husker ved Aarhus ved Henriksen men i nyere tid ved jeg ikke hvor ellers.
MVH. Mogens.

Løgstrup i Randers (Hvidemøllevej)

Mvh

Ole P

Løgstrup i Randers (Hvidemøllevej)

Mvh

Ole P

Sønderbro Produkthandel i Horsens.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Petersen & Albeck i Vejle

Levin i Buddinge

Petersen & Albeck i Vejle

Levin i Buddinge

H.J. Hansen på Odense havn

Jans Produkthandel på Holbæk havn.

Stena Recycling på Køge havn.

Ringsted Produkthandel
Stolpehuse Produkthandel

Munks Produkt på Nakskov Havn (LJ Y-tog)

DSBs centralværksteder har ophugget meget materiel gennem tiderne, privatbanernes også i måske lidt mindre omfang.
Ofte indgik det i processer for indvinding af reservedele til materieltyper, loko som vogne, der stadig påregnedes at have en vis levetid, inden den
endelige udfasning.
mvh
PeterA

Enkelte stykker rullende materiel blev ofte ophugget, som Peter skriver, lokalt ved den enkelte privatbane. Som f.eks. i 1985, da Stolpehuse Produkthandel ophuggede Østbanens sidste svenske skinnebusser på Hårlev Station. Det var nemmere at køre en skinnebus til Stolpehuse i småstykker end i "hel figur", når den alligevel ikke skulle anvendes som "skur" e.lign.

Diverse miljøkrav og -godkendelser m.v. har givetvis sat en stopper for den fremgangsmåde.

M.v.h.
Niels

Orlas Produkthandel i Bjerringbro

Mvh
Jens

Der er blevet ophugget DSB damplokomotiver på Vordingborg Havn.

Adskillige Mo-vogne og brune S-tog blev ophugget af Orla Rasmussen i Bjerringbro:

[image]

Det er så rigtigt, hvad Niels skriver. Vordingborg Havn (Masnedsund) lagde asfalt til følgende: 21/09-1963 ankom D 818, Hs 379 og Ardelt 111 til Vordingborg. Den 16/11 var der kun Hs 379 tilbage. Men allerede den 24/11 1963 var F 465 og F 474 under ophugning. Den 14/1 1964 ankom EK 6921 og 6930 til Vordingborg og endte på Masnedsund havn. På et tidspunkt endte også P 913 sine dage her - desværre har jeg ikke skrevet dato på mine dias.

Jeg tænker, at det var firmaet P. Bergsøe, der stod for ophugningen. Firmaets hovedsæde var "Jernhavnen" på Masnedø, hvor resterne af talrige tyske krigsskibe endte som skrotbunker i løbet af 1950'erne

Venlig hilsen
Jens

Hvor mange steder i Danmark har man fortaget ophugning af hensat lokomotiver, godsvogne og andre jernbanerelateret ting? Før hen var det vel mange steder der blev ophugget i stor stil - jeg husker ved Aarhus ved Henriksen men i nyere tid ved jeg ikke hvor ellers.
MVH. Mogens.

Uniscrap, Københavns Sydhavn (eksvis. MH)

Mvh.
VW

Omkring 1970 blev der ophugget damplokomotiver i Hedehusene. Jeg ved ikke af hvem.

Og HTJ D 44 endte sine dage hos Lokomotivklubben KLK i Lunderskov remise.
Der er også ophugget materiel hos andre veteranbaneklubber.

Omkring 1970 blev der ophugget damplokomotiver i Hedehusene. Jeg ved ikke af hvem.

..... også i Glostrup.

Omkring 1970 blev der ophugget damplokomotiver i Hedehusene. Jeg ved ikke af hvem.

..... også i Glostrup.

Glostrup var Paul Bergsøe, så vidt jeg ved.

S-togsmateriel blev i 70'erne ophugget i Skive og Jebjerg. Jeg husker ikke firmaets navn.
MVH
Søren

Go´aften

I Hedehusene blev der ophugget flere af de store lokomotiver, bl.a. E og T (297).
Her skrottede "Nordisk Jern & Metal" samt "Petersen & Albeck" (Kalvebod Brygge), sidstnævnte ophuggede også bl.a. i Vejle.

Før århundredeskiftet (1899/1900) var det normalt banerne selv, der ophuggede lokomotiverne, når de var blevet "Brøstfærdige". Næsten alle udrangerings tilladelser fra Maskindirektøren til Maskinkredsene, indeholdt også en bemærkning om, hvor salget af de indvundne materialer skulle konteres. Men en stor del af de skrottede materieldele genanvendtes i banernes egne værksteder i Frederikshavn, Aarhus, Nyborg og København.

Man kan - som med mange andre officielle skrivelser, herunder udrangeringsskrivelser - ikke altid tage informationerne som endegyldige. De er såkaldte "Normative" skrivelser. Tit hændte det, at en maskine alligevel ikke blev udrangeret, da Distriktet pludseligt manglede en maskine for at kunne gennemføre de planlagte løb. Den blev så hentet ind og sat istand og sat i tur igen. Dette blev selvfølgeligt meddelt Maskinafdelingen, men disse skrivelser, har ikke altid samme bevågenhed som en udrangeringsskrivelse!!

Det samme gælder også nogen gange for salg af maskiner til et skrotningsfirma. Man handlede firmaerne imellem og der er eksempler på, bl.a. loko er solgt til Levin (Islands Brygge) for derefter at blive trukket tilbage til "Peterasen & Albeck" på den anden side af havnen og skrottet dér.

At et loko var henstillet, betød ikke altid, at det afventede en udrangering. De fleste henstillinger af loko skete i.f.m. de store reparationer (revisioner). Her blev maskinen hentet ind fra drift (Distriktet) og afleveret til værkstedet og hensat, altså udgik det af driften midlertidigt. Når maskinen udgik fra værkstedet efter reparation, kunne det hende, at det blev "Henstillet repareret" et stykke tid. Det kunne også få betegnelsen "Henstillet urepareret", hvis man var i tvivl om, om maskinen skulle repareres (betale sig) eller helt udrangeres.

Altså kan man støde på, at en maskine er anført med flere udrangeringsdatoer over tid!! F.eks. udrangerer Maskinafdelingen x antal lokomotiver med en såkaldt "Ma skrivelse" med journalnummer og dato. Denne skrivelse går så til værksteder og maskinkredsene/Distrikterne. Disse udsender så en egen udrangeringsskrivelse til Maskindepoter og andre, med egen reference og dato. Så pludseligt har man 2 udrangeringsskrivelser for samme loko, men med forskellige datoer og referencer. Altså, at Maskinafdelingen "udrangerede" et loko, betød ikke altid PÅ DEN PÅ JOURNALEN/SKRIVELSEN anførte dato. Det passede måske ikke lige ind i Kredsenes/Distrikternes ture eller andet og der kunne gå lidt tid, inden man selv fik gjort det fornødne og udsendt en udrangeringsskrivelse.

I slutningen af dampperioden kunne man ofte læse, at maskinen blev udrangeret minus tender (normalt P, R I, R II, H og H II). Dette fordi man ombyggede et større antal tendere til de såkaldte "Tender(sne)plove" i stedet for de gamle og ødelagte træplove.

Godnat og god søndag

Steff

God formiddag

Lidt blanding i fortsættelse af tråden med Ophugning af togmateriel/hensætninger samt ESA P-billede.

Vedr. hensætninger af lokomotiver i Haslev (Hz), har jeg fra sædvanligvis MEGET velunderrettet og i Næ bosiddende tidl. DSB trafikmedarbejder modtaget følgende:

Hensatte lokomotiver i Haslev

Maskinerne er anført som hensat ureparerede:
30.6.1956: HS 381, HS 399, K 538, P 907 og P 912.
31.7.1956: HS 381, HS 399, K 538, P 907, P 912 og P 933.
31.8.1956: HS 381, HS 399, K 538, P 907, P 912 og P 933. HS 381 og HS 399
30.9.,1956: K 538, P 9 07, P 912 og P 933. P 907 udrangeret 28.3.1957.
31.10.1956: K 538, K 580, P 907, P 912 og, P 933.
30.11.1956: K 538, K 580, P 908, P 912 og P 933.
31.12.1956: K 538, K 580 og P 912.
31.1.1957: K 538, K 580 og P 912.
28.2.1957: K 538, K 580 og P 912.
31.3.1957: K 538, K 580 og P 912.
30.4.1957: K 538, K 580 og P 912.
31.5.1957: K 538, K 580 og P 912. K 538 og K 580 udrangeret 25.6.1957.
30.6.1957: P 912.
31.7.1957: P 912.
31.8.1957: P 912.
30.9.1957: P 912.
31.10.1957: P 912.
30.11.1957: P 912.
31.12.1957: P 912.
31.1.1958: P 912.
28.2.1958: Ingen hensatte lokomotiver i Haslev!
31.3.1958: Ingen. P 912 hensat centralværkstedet København.

Herefter ikke umiddelbart oplysninger om hensatte lokomotiver i Haslev.
I skemaet var yderligere et par Hs anført, men kan ikke gengives p.g.a. teknikaliteter (Makroer).

A pro pos hensætninger af loko her status jf. Skr. Ma 2491/56 herunder:

[image]

Bemærk ordlyden Forfaldsdato = Fristudløb for anvendelse af loko, revisionen udløber og maskinen må IKKE anvendes i drift. Kan dog få et fristforlængelse. Skemaets anførte loko skal enten til revision/reparation eller senere udrangeres.
Man kan altså IKKE anvende info som betydende endegyldig hensættelse før udrangering!

Steff

Hvor mange steder i Danmark har man fortaget ophugning af hensat lokomotiver, godsvogne og andre jernbanerelateret ting? Før hen var det vel mange steder der blev ophugget i stor stil - jeg husker ved Aarhus ved Henriksen men i nyere tid ved jeg ikke hvor ellers.
MVH. Mogens.

Jeg har ikke nærlæst andre svar. Men efter hukommelsen:

S-tog på havnen i Holbæk.
Litra F-maskiner i Strømmen.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hvor mange steder i Danmark har man fortaget ophugning af hensat lokomotiver, godsvogne og andre jernbanerelateret ting? Før hen var det vel mange steder der blev ophugget i stor stil - jeg husker ved Aarhus ved Henriksen men i nyere tid ved jeg ikke hvor ellers.
MVH. Mogens.

DSB MX 1007 blev plukket i småstykker i Skagen, for indvinding af reservedele:
https://www.jernbanen.dk/motor_solo.php?s=8&lokid=7

DSB R 957 blev ophugget af Chr. Jensens Eftf. i 1970 i Frederikshavn (på det opfyldte areal, hvor den nye Frederikshavn Banegård blev anlagt.
https://www.jernbanen.dk/damp_solo.php?s=1&lokid=952
(Kan ses på det nederste billede)

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Hej.

Denne vogn under ophugning ved remisen i Randers den 15-6-1983.

[image]

Er ikke sikker, men mener at det var en privatperson der gjorde det.

Hans S.

Jeg tog nogle billeder i Frederikshavn i vinteren 1970 hvor en del materiel fra Skagensbanen blev ophugget. Samtidig var der også resterne af R957.
[image]
[image]

[image]
[image]
der står forkert i "arkivet". SB 5 blev ikke ophugget i Jerup, men i Frederikshavn i vinteren 1970.

Ved samme lejlighed blev SB C41 også ophugget i vinteren 1970 i Frederikshavn.
[image]

OHJ/HTJ ophuggede selv en del materiel. Godsvogne i Stenlille og Mårsø, så vidt jeg husker, ligesom jeg har set meget nedskårne Frichs firkanter ved værkstedet i Holbæk.

OHJ/HTJ ophuggende selv en del materiel. Godsvogne bl.a. i Mårsø og så vidt jeg husker Stenlille, og nogle diesellokomotiver ved værkstedet i Holbæk. Der er således et foto af et temmelig reduceret HTJ 33 i Nordens Järnvägar 1973. Faktisk reduceret til hjulstillingen Ao - mangler - Ao.
SFJ ophuggede også en del materiel selv, ikke mindst i forbindelse med deres mange regnskabsmæssige "ombygninger".
Endelig tog Stålvalseværket sig også selv af genbruget af deres interne materiel.

og her med fronten af H 790, der også blev ophugget på Kragholmen.

Bent Mikkelsen

der står forkert i "arkivet". SB 5 blev ikke ophugget i Jerup, men i Frederikshavn i vinteren 1970.

Er det sikkert, at det er SB 5, vi ser på disse to billeder?

--
[image]

der står forkert i "arkivet". SB 5 blev ikke ophugget i Jerup, men i Frederikshavn i vinteren 1970.

Er det sikkert, at det er SB 5, vi ser på disse to billeder?

En eller anden 5-er er det i al fald :-)

der står forkert i "arkivet". SB 5 blev ikke ophugget i Jerup, men i Frederikshavn i vinteren 1970.

Er det sikkert, at det er SB 5, vi ser på disse to billeder?

En eller anden 5-er er det i al fald

..... med "5" malet sammesteds på pufferplanken som her:

[image]

Der er rigtig meget, som passer på SB 5. Ledninger på pufferplanken, placering af saddelpladen, knækkene på fodpladen, nr på pufferplanken og kulkassen bag "førerhuset".

Hilsner Keld

Jeg er 100 % sikker på at det er SB 5 der er på billederne.
/Erik

Efter lukningen af DBJ 28. september 1968 blev stort set alt materiel ophugget på Rønne H.
På dage med fralandsvind - altså østenvind - blev vogne og motorvogne trukket ud på strækningssporet nord Nørrekås og træet i dem brændt af. Det varede til lidt ind i 1969, før det hele var brændt af og stålet efterfølgende kunne skæres i småstykker, for der var åbenbart ikke så mange dage med østenvind.

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum