Hvidt Stjernelys

af cslundsten, 10/2 2026, 22:43 (28 dage siden)

SIR 1903, 1923 og 1935 omtaler at hovedsignaler kan vise bl.a. "hvidt Stjernelys" bagud. Men hvad var dette stjernelys?

Salig Henrik Karlsson beskrev det her som et slags "pinhole"-filter. Men det synes jeg ikke rigtig at kunne genfinde på tegning 2142: "Signalvinger til signaler med elektrisk Belysning", DSB 1931, som jeg fandt i Arkivet for Jernbaner.

Var der i virkeligheden tale om det som man i udlandet kalder "Lunar White", altså "Månehvid", som er en kold blålig hvid som tydeligt adskiller sig fra almindelige olie- og glødelamper?

/Carsten Lundsten

Hvidt Stjernelys

af ThomasØ, 11/2 2026, 10:50 (28 dage siden) @ cslundsten

Man kunne godt forestille sig, at der har sat et blåt glas foran stjernelyset. Det ville jo netop gøre det gullige lys fra olielamper eller glødepærer mere hvidt.

Jeg skal lige undersøge det. Jeg kender en der har “bagdelen” af en signalvinge liggende, så der vil man hurtigt kunne se om der er beslag til at fastgøre et glas.

Hvidt Stjernelys

af Hans Rønlev, 11/2 2026, 11:07 (28 dage siden) @ cslundsten

Signalbrillen, den anordning som holder de farvede glas og som bevæges med signalarmen, har tilsyneladende været dobbelt så lygten sad imellem. De gamle olielygter til mastesignaler havde lys i begge retninger.

Dette er svært at finde et ordentligt foto, det forklares ikke helt i “Vejledning til forståelse af stations- og strækningssikringsanlæggene” og digitaliseringen af detailtegninger i “kilder” er heller ikke nået til dette emne endnu.

Men ved at bruge en morgenstund på at scrolle gennem fotos på Kilder, har jeg fundet dette.

https://jernbanekilder.dk/L/8755d3ac-4433-454e-abef-f12efb1cd1fd/viewmode=previewview/m...

Jeg tænker at “hvidt stjernelys” bagud fremkom ved det lille hul der ses i brillens bagerste del. Der tales også om “brandgult lys” bagud i tidlige signalreglementer, men det er vel fremkommet på lignende vis.

Hvidt Stjernelys

af cslundsten, 11/2 2026, 11:58 (28 dage siden) @ Hans Rønlev

https://jernbanekilder.dk/L/8755d3ac-4433-454e-abef-f12efb1cd1fd/viewmode=previewview/m...

Jeg tænker at “hvidt stjernelys” bagud fremkom ved det lille hul der ses i brillens bagerste del. Der tales også om “brandgult lys” bagud i tidlige signalreglementer, men det er vel fremkommet på lignende vis.

Tak - det havde jeg ikke lagt mærke til! Og det stemmer med dette foto fra 1912 hvor det var armenes stop-stilling der viste "stjernelys" (der blev byttet om på gult og stjernelys fra 1935-reglementet).

/Carsten Lundsten

Hvidt Stjernelys

af MMP, 11/2 2026, 16:09 (28 dage siden) @ cslundsten

Hej

Jeg har taget lidt billeder på job, netop af dette ved signalerne i Borris. Da jeg var med adskillige gange derude og vedligeholde osv. og var også med da anlægget blev nedlagt.

Det med "Hvidt Stjernlys" er fra de metalplader med det lille runde hul i, som sad på "brillen" og lyste kun bagud, for at man kunne aflæse signalet visning bagud, og her er det jo nok ikke smart at have det grønne lys bagud. Metalpladerne (hvidt stjernelys) sad kun for grøn/grøn igennem. Brand gul og rødt lys, var der farvet glas i på begge sider af lanternen.

På dette billede er der lige opsat helt ny signalvinge, og alle glassene nåede vi desværre ikke at montere inden der var sol og der kom tog.
[image]

[image]

[image]

Mvh
Morten Petersen

Hvidt Stjernelys

af Hans Rønlev, 11/2 2026, 16:45 (27 dage siden) @ MMP

Dejligt med så detaljerede fotos af hvordan brillerne er udformet. :-)

Det vil altså sige at der blev vist gul bagud med fuld åbning ved visning af rød og gul fremad, og at kun det hvide lys bagud ifbm grøn fremad var med den lille "stjernelys" åbning. Jeg har aldrig tænkt over at gult lys bagud var i fuld størrelse.

Hvidt Stjernelys

af MMP, 11/2 2026, 16:58 (27 dage siden) @ Hans Rønlev

Hej

Det er måske mig som har formuleret mig forkert.
Rødt lys blev vist begge veje
Brandgult lys blev vist begge veje
Grønt lys kun i mod toget, og hvidt stjernelys bagud.

Det billede med detaljerne, er den nederste signalvinge, altså brand gult lys.
Jeg har taget taget en masse billeder på jobbet i Borris, da jobbet gave en masse fede muligheder mens det var i brug. Har skiftet mange af de farvede glas, signalvinger osv. sammen med gode kollegaer i Borris.

Mvh Morten Petersen

Hvidt Stjernelys

af Hans Rønlev, 11/2 2026, 17:31 (27 dage siden) @ MMP

Tak for afklaringen! Det med rød bagud må være en forholdsvis sen ændring i SR? Det er i hvert noget der er gået hen over hovedet på mig. :-P

Hvidt Stjernelys

af MMP, 11/2 2026, 17:42 (27 dage siden) @ Hans Rønlev

Hej igen

Jeg har i hvert fald kun set det som jeg beskrev, men det var også kun i Borris.

Fremskudt signal fra Troldhede til Borris, I-signalet anes i det grønne glas
[image]
Her et med I-signalet fra Skjern, stadig i Borris, undertegnede i kurven, der ses tydeligt at "brillen" på den nederste signalvinge /gennemkørsels vingen er afmonteret, og selve lanterne ses
[image]

Mvh Morten Petersen

Hvidt Stjernelys

af Hans Rønlev, 11/2 2026, 17:43 (27 dage siden) @ MMP

Tak for fine billeder! :-)

Hvidt Stjernelys

af FS1954, 11/2 2026, 18:50 (27 dage siden) @ Hans Rønlev

Meget interessante billeder. Hertil en lille sidebemærkning: Märklins gamle, tyske armsignaler til blikskinnerne havde også stjernelys bagud, hvis nogle ellers kan bruge den oplysning til noget.

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg

--
FS1954

Hvidt Stjernelys

af Hans Rønlev, 11/2 2026, 18:56 (27 dage siden) @ MMP

En tanke mere. At se dine instruktive billeder af denne meget specielle del af jernbaneteknikken fik mig også til at tænke på, at man kunne håbe at der engang ved en af veteranbanerne blev resurser til at opstille et funktionelt DSB armsignal, vi mangler lidt her i sammenligning med englænderne. Nå, men jeg ved godt at veteranbanerne fattes folk og penge, men man kan jo håbe. Om ikke andet så i forbindelse med noget stationsmiljø. Jeg ved at NSJK folk drømmer lidt om det, men det har af mange gode grunde lav prioritet. Måske bliver det i Struer de kommer først. :-)

Hvidt Stjernelys

af Martin Wilde, 11/2 2026, 19:14 (27 dage siden) @ Hans Rønlev

Der står da et armsignal som U-signal i Mariager

Avatar

Hvidt Stjernelys

af Morten Flindt Larsen, København K, 11/2 2026, 19:36 (27 dage siden) @ Martin Wilde

Der står da et armsignal som U-signal i Mariager

Og armsignalet i Bandholm er der da vist også endnu.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Hvidt Stjernelys

af Hans Rønlev, 11/2 2026, 20:01 (27 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Jo, da. Der er jo absolut det og det tilsvarende i Vrads. Intet ondt ord om dem! Jeg tænkte lidt mere hen i et fuldt i signal med gennemkørselsarm eller lignende, jeg blev bare inspireret af de gode billeder. ;-)

Avatar

Hvidt Stjernelys

af Morten Flindt Larsen, København K, 11/2 2026, 20:18 (27 dage siden) @ Hans Rønlev

Jo, da. Der er jo absolut det og det tilsvarende i Vrads. Intet ondt ord om dem! Jeg tænkte lidt mere hen i et fuldt i signal med gennemkørselsarm eller lignende, jeg blev bare inspireret af de gode billeder. ;-)

Fint nok. Det er godt, at de mere esoteriske dele af dansk jernbanehistorie også bliver behandlet her i forum, så det hele ikke går op i damplokomotiver. :-)

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Avatar

Hvidt Stjernelys

af Morten Flindt Larsen, København K, 12/2 2026, 00:20 (27 dage siden) @ Martin Wilde

Nu har du måske set lyset, Morten? :-D

Mnjaaah, jeg skulle lige til at mumle noget om "blålys", men jeg afstår.... :-D :-P

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Hvidt Stjernelys

af Hans Rønlev, 11/2 2026, 19:54 (27 dage siden) @ Martin Wilde

Det gør der også. Sorry MHVJ. :-)

Avatar

Hvidt Stjernelys

af Morten Flindt Larsen, København K, 11/2 2026, 19:17 (27 dage siden) @ Hans Rønlev

En tanke mere. At se dine instruktive billeder af denne meget specielle del af jernbaneteknikken fik mig også til at tænke på, at man kunne håbe at der engang ved en af veteranbanerne blev resurser til at opstille et funktionelt DSB armsignal, vi mangler lidt her i sammenligning med englænderne. Nå, men jeg ved godt at veteranbanerne fattes folk og penge, men man kan jo håbe. Om ikke andet så i forbindelse med noget stationsmiljø. Jeg ved at NSJK folk drømmer lidt om det, men det har af mange gode grunde lav prioritet. Måske bliver det i Struer de kommer først. :-)


Jbm i Odense havde i 1970'erne et originalt og virksomt armsignal opstillet, som vistnok - udover at være en atrraktion i sig selv - blev brugt til at indikere, om museet havde åbent eller lukket. Så vidt jeg husker stod der omtrent der, hvor der i dag er opstillet et uvirksomt miniature-armsignal i krydsfinér.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Hvidt Stjernelys

af FS1954, 11/2 2026, 23:30 (27 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Jbm i Odense havde i 1970'erne et originalt og virksomt armsignal opstillet, som vistnok - udover at være en atrraktion i sig selv - blev brugt til at indikere, om museet havde åbent eller lukket. Så vidt jeg husker stod der omtrent der, hvor der i dag er opstillet et uvirksomt miniature-armsignal i krydsfinér.

Armsignalet kunne betjenes af publikum i det stationsmiljø, der var opbygget i det, der nogle år senere blev kontorlokaler og som nu er læsesal, bibliotek m.m. Og armsignalet var den ægte vare, ikke noget med krydsfinér eller erstatningsmaterialer.

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg

--
FS1954

Hvidt Stjernelys

af FS1954, 12/2 2026, 15:48 (27 dage siden) @ FS1954

Det tog lidt tid at finde dette billede, men det viser det pågældende, publikumsbetjente armsignal i selskab med den noget yngre Triangel-rutebil, her uden handskenummerplade. Billedet er taget af undertegnede i vinteren 2000. Desværre har jeg ikke billeder fra bagsiden af det. Bortset fra det, er masten ikke en del lavere end normalt? Er der nogle, der ved, hvor det oprindeligt stod?

[image]

Med venlig hilsen,
Flemming Søeborg

--
FS1954

Hvidt Stjernelys

af Jens Bruun-Petersen, 12/2 2026, 22:54 (26 dage siden) @ FS1954

En kort stålmast - ligner det ikke noget fra Godsbaneringen "rundt om husene" i København?
Mvh
Jens

Avatar

Hvidt Stjernelys

af Morten Flindt Larsen, København K, 14/2 2026, 01:44 (25 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

En kort stålmast - ligner det ikke noget fra Godsbaneringen "rundt om husene" i København?
Mvh
Jens

De korte master blev i stort tal benyttet til fremskudte signaler, så man har til museet nok bare taget noget "passende" fra lageret.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Hvidt Stjernelys

af re20000, 14/2 2026, 01:50 (25 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Masten er for høj og for kraftig til et almindeligt F-signal

Hvidt Stjernelys

af Niels Munch, 14/2 2026, 22:20 (24 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

De korte master blev i stort tal benyttet til fremskudte signaler, så man har til museet nok bare taget noget "passende" fra lageret.

Fandt lige én her:

[image]
Østerport. Skærmdump fra 1935-dokumentarfilmen "Storbyens Symfoni".

M.v.h.
Niels

Hvidt Stjernelys

af cslundsten, 12/2 2026, 01:33 (27 dage siden) @ MMP

Tak for fremragende fotos!

/Carsten Lundsten

Hvidt Stjernelys

af cslundsten, 12/2 2026, 01:35 (27 dage siden) @ Hans Rønlev

Tak for afklaringen! Det med rød bagud må være en forholdsvis sen ændring i SR? Det er i hvert noget der er gået hen over hovedet på mig. :-P

Seneste relevante SR om jeg umiddelbart har ved hånden (rettelse 1987) foreskrev stadig gult lys bagud fra begge arme.

/Carsten Lundsten

Hvidt Stjernelys

af MMP, 13/2 2026, 08:49 (26 dage siden) @ cslundsten

Hej

Ja det kan jeg godt se, men så må nogle have taget fejl, og sat de "forkerte i", for alle de gange jeg var i Borris, sad der som beskrevet.
Jeg nåede aldrig at arbejde i nogle af de andre mekaniske sikringsanlæg

Mvh Morten

Hvidt Stjernelys

af Montør Larsen, 12/2 2026, 13:28 (27 dage siden) @ MMP

Det var tider, da vi arbejdede i Boris. Dig, Valdemar og lille mig.
De sørgelige rester fra det gamle signal findes stadigvæk på mit lager. De kan altid bruges.
Der er også stadigvæk få vinger og glas til salg.

Hvidt Stjernelys

af MMP, 13/2 2026, 08:49 (26 dage siden) @ Montør Larsen

Ja det var en sjov tid, mange sjove og spændende oplevelser

Mvh Morten

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak