Hej.
Tak for tip, som jeg nærlæste én gag til, uden egentlig at blive klogere, og alligevel........ Jeg har ingen forudsætninger/kilder til at stedsbestemme Mortens G-maskine, og mit problem var da også: Mit indlægs udflugtstogs G-maskine! Var det Statsbanens, eller var det et til TKVJ udlejet? Og i givet fald hvilken?
Hvad Statsbanerne brugte af trækkraft til de tog, der morgen og aften befordrede arbejdere i Søby og i Troldhede, ved jeg ikke. I Søby ses også som på mit udflugtsbillede fra Troldhede to Cu-vogne, hvor den ene havde varmekedel. På et andet billede fra Søby ses tre gange så mange vogne, formentlig Cp eller lign., som arbejdere er ved at bestige.
"Mit" udflugtstog var fremført af en G-maskine med to Cu hvoraf én med kedel. Udflugten er uden tvivl foregået en søndag? Måske arbejdedes der ikke om søndagen i brunkulslejerne, så Statsbanen kunne godt have lånt Troldhedes to Cu-vogne, selv om de vel overnattede i Herning? Du kunne i givet fald været kommet til Kolding med et brunkulstog fra Troldhede i løbet af natten. Så er spørgsmålet bare, fremførte Statsbanerne udflugtstoget på TKVJ med en af deres G-maskiner eller lagde TKVJ trækkraft til. Det rådede jo over et vist antal G-maskiner. Datoen angiver mine fire kilder med fire forskellige årstal, men vi er under krigen.
Mvh. og tak for indsatsen. BH.