Overgang mellem personvogne med harmonika og gummibælge?

af Oliver Løvgard, 4700, 11/2 2026, 17:26 (29 dage siden)

Som titlen antyder, så har jeg et par spørgsmål omkring overgangsperioden i 70'erne hvor vogne med harmonikaovergange og vogne med gummibælge kørte rundt.

1) Kørte de i samme stamme? (Har kigget jernbanen.dk igennem).
2) Hvis ja: Kunne der skabes overgang eller hvordan klarede man dette problem, hvis ikke?

Mvh. Oliver L. Løvgard

Overgang mellem personvogne med harmonika og gummibælge?

af Hans Rønlev, 11/2 2026, 18:23 (29 dage siden) @ Oliver Løvgard

Oprangeringer ved jeg ikke noget om, men rent teknisk kunne de første generationer af gummivulster godt kobles til harmonikaer, jeg tror at det var en UIC specifikation. Der var i hver side af gavldøren i gummivulstvognen anbragt et greb til at trække harmonikaens forplade an mod gummivulsten.

Overgang mellem personvogne med harmonika og gummibælge?

af PeterA, 11/2 2026, 19:31 (29 dage siden) @ Hans Rønlev

En sådan sammenkobling af gummivulst og harmonika kan ses på foto her fra Kbh H fra juli 1968.
En nyombygget CC og en CAE, begge med overgangslitreringer, d.v.s. med UIC-nummerering og gammel litra.

Jens Bruun-Petersen er fotografen. Jeg tænker ikke, at han har noget imod, at jeg bringer det.
mvh
PeterA
[image]

Overgang mellem personvogne med harmonika og gummibælge?

af Jens Bruun-Petersen, 11/2 2026, 22:07 (29 dage siden) @ PeterA

Slet ikke! Jeg sidder kun og filosofererer lidt over aldersforskellen mellem de to vogne: CC bygget midt i 1950'erne, CAE bygget som CA i 1932, sidstnævnte altså 36 år gammel og fornylig moderniseret. Genbrug er ikke noget nyt.

Venlig hilsen
Jens

Overgang mellem personvogne med harmonika og gummibælge?

af Martin Wilde, 11/2 2026, 22:29 (29 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

Og var ombygningen af CA-vognen til, CAE sket nogle få år senere, havde den nok også fået endeperron som en Bg med gummivulster...

Overgang mellem personvogne med harmonika og gummibælge?

af PeterA, 11/2 2026, 23:18 (28 dage siden) @ Martin Wilde

Sammenkobling af gummivulst og harmonikavogne blev allerede aktuelt på Odsherredsbanen fra starten af 60´erne, hvor banens nye BL-vogne gik i løb med DSB rariteter, som f.eks. CP, CO og endog de spidsgavlede træklædte CM-vogne. Fra midten af årtiet også CL-vogne.
Det var nok ikke vanskeligt for de rejsende at se, hvor det var mest bekvemt og komfortabelt at indtage sin plads under rejsen.
mvh
PeterA

Overgang mellem personvogne med harmonika og gummibælge?

af UTJ, 11/2 2026, 23:31 (28 dage siden) @ PeterA

Sammenkobling af gummivulst og harmonikavogne blev allerede aktuelt på Odsherredsbanen fra starten af 60´erne, hvor banens nye BL-vogne gik i løb med DSB rariteter, som f.eks. CP, CO og endog de spidsgavlede træklædte CM-vogne. Fra midten af årtiet også CL-vogne.
Det var nok ikke vanskeligt for de rejsende at se, hvor det var mest bekvemt og komfortabelt at indtage sin plads under rejsen.
mvh
PeterA

Og ved DSB i 1959 med BL, hvis ikke allerede med introduktionen i DK af typeX-vognene (B4ümg54 mfl) sydfra nogle år før.

--
ئۇلغىك

Overgang mellem personvogne med harmonika og gummibælge?

af UTJ, 11/2 2026, 23:21 (28 dage siden) @ Martin Wilde

Og var ombygningen af CA-vognen til, CAE sket nogle få år senere, havde den nok også fået endeperron som en Bg med gummivulster...

Der var sådan set tanker om at fortsætte moderniseringen af vognenderne på stålvognene, inkl CL-vognene. Deraf det lidt underlige BHS-produkt som var lidt af en spareøvelse, da mellemvognen BHL jo kun fik nyt inventar. Men mens man moderniserede tog planerne om kystbanevognen Bkl form (det som blev til Bn) og så blev vognmoderniseringerne efterhånden sparet bort. Med IC-opmalingen og K74 sluttede det helt, da fokus blev på design og IC-tog mv. At man ikke satte en stålkasse på i stedet for harmonikaer som i Sverige skyldtes ikke mindst at det var grimt, syntes man. AL/Bfh-vognene blev efternølere i gummimoderniseringerne.........

Beslaget med fjederen til kobling med harmonika blev først afmonteret fra gummivulstvognene, da de sidste harmonikavogne var taget ud af trafik.

--
ئۇلغىك

Overgang mellem personvogne med harmonika og gummibælge?

af Oliver Løvgard, 4700, 12/2 2026, 09:31 (28 dage siden) @ UTJ

Jeg vil gerne sige tak til alle jeres indspark! De var meget nyttige, og giver et godt indtryk i hvad der kunne lade sig gøre.

Mvh. Oliver

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak