Hvad har vi her?

Hejsa,

Københavns Frihavnsstation, men hvilken vogn og hvornår?

[image]
Foto korrigeret.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Go´morn

Sandsynligvis svensk eller norsk Kongevogn på vej/til fra Sverige/Norge.

Steff

Rejsegodsvognen er en svensk Fo2 bygget 1920. De hvide akselkasser på vognen til venstre minder om noget kontinentaleuropæisk, har ikke konfereret med særlige vogne i S (privatbaner) og N.

--
ئۇلغىك

Rejsegodsvognen er en svensk Fo2 bygget 1920. De hvide akselkasser på vognen til venstre minder om noget kontinentaleuropæisk, har ikke konfereret med særlige vogne i S (privatbaner) og N.

Det er vognen tv., som mit spørgsmål går på. Har den åben bremseplatform til venstre, hvor der står en mand?

For mig ser den bayersk ud.

Det ser umiddelbart tysk ud synes jeg. Er det muligt med en forstørrelse af den del af vognsiden hvor våbenskjoldet og den mindre grafik længere henne sidder?

Hej Hans,
Det synes jeg også.
Det er muligt, men desværre ikke før i aften.

Helt i orden. :-) Bayern er et gæt, Sachsen har også flere af elementerne, firkantet afskæring af tag, lav pseudotagrytter, vinduer med klap. Hvad mon den skal nord på...
Og hvorfor fa'n er der hvide akselkasser?

Helt i orden. Bayern er et gæt, Sachsen har også flere af elementerne, firkantet afskæring af tag, lav pseudotagrytter, vinduer med klap. Hvad mon den skal nord på...
Og hvorfor fa'n er der hvide akselkasser?

Jeg kunne forestille mig en art målevogn. Muligvis kig i retning af Frankrig eller Schweiz. Der er ingen svenske salonvogne eller målevogne med dette snit og vognen kan godt have åben perron i agterenden. Jeg kan dog ikke udelukke en større svensk privatbane, t.ex. BJ.

--
ئۇلغىك

Ja, der er jo Frankrig. PLM havde i hvert fald nogle vogne med et gavldesign der lignede lidt… men det er svært at google franske vogne. :-P Der er også Østrig, men min bog er blevet væk, og så er der Schweiz osv osv den kan jo være kommet alle mulige steder fra.

Jeg synes at det burde være noget sydfra, men jeg kan ikke lade være med at kigge på tagventilatorene, de fleste tyske vogne havde wendler-sugere på tage uden tagrytter og ikke så mange opstående “kugler”, de ser altså mere svenske ud.

Jeg synes også at det kunne ligne at den har noget der ligner AGA gasregulator på taget, jeg ved ikke hvor langt omkring i verden de kom, jeg synes ikke at have set dem på billeder af tyske vogne.

Men tagafskæring, vinduer og døre ser klart germansk ud, taget ligner Sachsen. Jeg håber en forstørrelse kan afsløre noget text, men det er nok så sløret at det ikke giver noget definitivt.

Men det kunne være sjovt hvis den var svensk eller norsk. Jeg kan ikke lade være med at se den norske løve på våbenskjoldet. :-)

Men så alligevel, den er meget lav for en skandinavisk vogn. Det kunne jo tale for "lav-tags" lande som Frankrig og Schweiz.

Jeg holder på, at der er tale om en saksisk vogn, for måden, som taget er afskåret ved gavlen, er typisk saksisk. Et årstal ville vel være nyttigt, for hvis der er tale om en salonvogn, kunne man måske knytte den sammen med et statsbesøg? Våbenskjoldet stemmer med Saksen (eller Sachsen).

[image]

Skitsen her stammer fra firmaet Saxonia, der netop har udsendt en serie af ældre, saksiske vogne. Denne er blot repræsentativ og viser det pudsige tag ved gavlen. I øvrigt det er det også Saxonia, der laver traktor 57, men det er jo en anden sag.

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg

--
FS1954

Sachsen har meget godt at sige for sig. Den har også de opstående ventilatorer jeg savnede. Men vores vogn må nok være ældre end de vogne der er at finde på nettet, jævnfør vinduesopdelingen. Sachsen havde iflge
https://www.drg-salonwagen.eu/salonwagen/lbwagen/lbwagen1918-erweitert.html omkring 20 salonvogne. Skitserne på websiden er kun af indretningen, det kan ikke ses om nogen af dem havde en åben endeperron, men det kunne sagtens tænkes at en af dem i slutningen af sit liv er den på vores billede.

Tidspunktet må vel så være ikke så lang tid efter 1920, selv om det ikke er sikkert hvornår den er blevet malet om til Reichsbahn, om nogensinde. Mange af de ældre salonvogne blev så vidt jeg har læst udrangeret, hensat eller ombygget efter afviklingen af landerbahn'erne.

Hermed er det blevet i aften.

[image]

Jeg har haft samme saksiske tanker som Hans:

[image]
Sachs. Schnellzugwagen CCü 1808.

..... men synes ikke rigtig at kunne få våbenskjoldene til at ligne hinanden. Måske vi skulle spørge på Drehscheibe?

M.v.h.
Niels

Det er en hollandsk (NL) salonvogn (HSM SS 5)
[image]
Sakset herfra: https://youtu.be/HMGKPOqrl-0?si=PjdbxSCIzlqKcVF4

[image]

Et mere:
[image]
Herfra: https://www.deoranjes.nl/2013/07/wilhelmina-1880-1962viii.html

Endnu et: salon NS 5 (sikkert ex HSM SS5)
[image]
https://treinen-nederland-terug-naar-toen.jouwweb.nl/rijtuigsoorten/koninklijke-rijtuig...

[image]

Rejsegodsvognen Fo2 25687 havde iøvrigt europæisk-kontinentprofil.

--
ئۇلغىك

Sejt Ulrik,

Det hollandske kongelige tog besøgte Skandinavien i september 1922 i f.m. dronning Wilhelminas nordiske statsrejse. Det er sikkert herfra, "gættebilledet" stammer.

En udførlig beskrivelse af statsbesøget i Norge findes her (engelsk): https://regalevents913271078.wordpress.com/blog-2/norway/haakon-vii/1922-dutch-state-vi... .

M.v.h.
Niels

Fra det hollandske statsbesøg i Skandinavien september 1922:

[image]
Modtagelsen af dronning Wilhelmina på Hovedbanegården. Foto: Thorvald Larsen. KB billedsamling, Id: DH008227.tif.

Den svenske rejsegodsvogn ses yderst t.v.

[image]
Det kongelige tog på færgen. Foto: Holger Damgaard. KB billedsamling, Id: DH007184.tif.

På bagerste færgespor ses vognen med åben endeperron.

M.v.h.
Niels

Hered en stor TAK til alle for løningen af den hollandske gåde. :-) :-) :-) De relevante billeder er nu dateret ved hjælp af Mediestream og lagt på jernbanekilder.dk. Så må vi se, om der senere dukker yderligere op fra DJM's samlingers dyb.

Da dronning Wilhelmina og prinsgemal Heinrich i september 1922 ikke bare var på gennemrejse i Danmark, men også aflagde statsbesøg, skal vi - i dagens anledning - dvæle en smule mere ved begivenheden.

[image]
Dronning Wilhelmina i sin salonvogn (bygget 1903 af Beijnes). Ukendt tid, sted og fotograf.

Under besøget havde de hollandske royale lejlighed til at bese "Den hollandske Udstilling", der var arrangeret på det tidligere jernbaneareal ved Gyldenløvesgade i København, samt "Hollænderbyen" i Store Magleby.

Det hollandske kongetog, der i øvrigt ankom til Kh trukket af en P-maskine, kom næppe på Amagerbanen, og de royales forskydning fra Store Magleby til Dragør skete i åben karet under stor bevågenhed:

[image]
Dronning Wilhemina og kong Christian X på vej fra Store Magleby til Dragør på Kirkevej 08.09.1922. Historisk Arkiv Dragør - B12298.

I Dragør blev bl.a. diverteret med den traditionelle "tønderidning", der ellers kun finder sted til fastelavn:

[image]
Tønderidning på Vestgrønningen under det royale besøg. Historisk Arkiv Dragør B12921.

Blik er mod nord i retning af Dragør Station (som dog ikke ses). Og da det hele var overstået, kunne dronning Wilhelmina med følge ledsages til Frihavnsstationen i København og færgen til Sverige:

[image]
Den hollandske dronning ledsages af kong Christian X. KB billedsamling, Id: DH007202.tif.

Det ses, at Frihavnsstationens Toldeftersynsbygning er oppyntet med bl.a. bannere i nationalfarver og et gigantisk, stiliseret vingehjul.

Da det jo er fastelavns mandag i dag, bør det nævnes, at traditionen med at slå katten af tønden fra hesteryg lever i bedste velgående, idet der søndag rides i Dragør og mandag i Store Magleby - under næsten lige så stor bevågenhed som dengang.

[image]
Fastelavnskortegen holder pitstop (og får serveret punch) rundt i sognet, her på Vestgrønningen i Dragør, 15.02.2026 kl. 09:29 (nm).

Det er ca. samme sted som billedet fra 1922, og i char-à-banc'en ude t.v. sidder "messingsuppen". Kortegen holder punch-pitstop - og kvitterer med en sang - mindst en halv steds steder (!), inden selve tønderidningen starter kl. 16.

Vandtårnet i baggrunden blev opført 1924 og er i sig selv tørlagt. Det er dog benyttet af den lokale brandstation som slangetårn.

Bedste fastelavnshilsener
Niels

Utroligt hvad der kommer frem når der går hul på et emne! :-) Udover den royale vinkel, kan vognnørderne så undrende se på detailbilledet af den hollandske salonvogn at ikke bare akselkasserne men også flere andre armaturer på undervognen er malet hvid/grå/lys et-eller-andet af en-eller-anden grund. :-D

Utroligt hvad der kommer frem når der går hul på et emne! Udover den royale vinkel, kan vognnørderne så undrende se på detailbilledet af den hollandske salonvogn at ikke bare akselkasserne men også flere andre armaturer på undervognen er malet hvid/grå/lys et-eller-andet af en-eller-anden grund.

Måske af samme grund som CIWL.

Hej MFL og alle i andre

Hos CIWL var den hvide farve anvendt på bogierne type PP/PPS m. fl. for nemmere at kunne konstatere evt. begyndende brud i "svanehalsen". Det blev så senere anvendt som et "varemærke" på de fine vogne uden anden grund end pynt.
På de omtalte NS vogne er det akselkasserne med lejer der er malet i anden farve og det skal jeg ikke kloge mig på.

Fantastisk så mange informationer man får om noget materiel, herligt!

Og så er det jo OT glædeligt at se, at traditionerne TRODS UDENLANDSK PÅVIRKNING (Halloween) stadig holdes i hævd i DK med FASTELAVN og her tøndeslagning St. Magleby. Idag store paradedag i syd for grænsen, ROSENMONTAG!

Steff

Måskeee, men brud på akselkasser, tanke og lysmaskine (eller hvad klumpen på billedet nu ellers er) ??? Hvis det drejede sig om at observere revnedannelse i de bærende dele skulle de hellere have malet truckrammen hvid. Det er selvfølgelig sandsynligt at bemalingen i en lys farve kan have noget med at gøre vogneftersynet lettere på den vigtige vogn, men man kunne måske mistænke at der også er et æstetisk element med indover, for at vise at den kongelige salonvogn som en selvfølge er rengjort under neden...

Måskeee, men brud på akselkasser, tanke og lysmaskine (eller hvad klumpen på billedet nu ellers er) ??? Hvis det drejede sig om at observere revnedannelse i de bærende dele skulle de hellere have malet truckrammen hvid. Det er selvfølgelig sandsynligt at bemalingen i en lys farve kan have noget med at gøre vogneftersynet lettere på den vigtige vogn, men man kunne måske mistænke at der også er et æstetisk element med indover, for at vise at den kongelige salonvogn som en selvfølge er rengjort under neden...

Hvide eller lyse akselkasser er for at se om smøremidlet lækker. Det brugte man også kortvarigt i DK (se fabriksfotos), men har nok været umuligt at vedligeholde. Så er det lettere med et salonvognstog.......

--
ئۇلغىك

Så blev jeg klogere. :-)

Så blev jeg klogere.

Så er vi to. :-) Og tak til Niels for de supplerende fotografier, som han gravede frem. Med hjælp af Mediestream kunne de dateres nøjagtigt.

Tak for gode billeder. Som et yderligere OT viser dit indlæg Frihavnsstationens Toldeftersynsbygning, som nu efter et langvarigt exil på Otto Bussesvej som banemesterhus er kommet til Nordsjællands Veterantog i Rungsted, hvor det fungerer som velfærdsbygning.

Huset blev flyttet fra Otto Bussesvej og til Rungsted i dele, og samlet og nænsomt ført næsten tilbage til fordums glans.

vh MR

Tak for gode billeder. Som et yderligere OT viser dit indlæg Frihavnsstationens Toldeftersynsbygning, som nu efter et langvarigt exil på Otto Bussesvej som banemesterhus er kommet til Nordsjællands Veterantog i Rungsted, hvor det fungerer som velfærdsbygning.

Huset blev flyttet fra Otto Bussesvej og til Rungsted i dele, og samlet og nænsomt ført næsten tilbage til fordums glans.

Glimrende initiativ, som kom både i TV2 Kosmopol og her: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=62309 .

M.v.h.
Niels

En udførlig beskrivelse af statsbesøget i Norge findes her (engelsk): https://regalevents913271078.wordpress.com/blog-2/norway/haakon-vii/1922-dutch-state-vi... .

På digitaltmuseum.se findes dette foto:

[image]
Fryksta Station 20. september 1922. Ukendt fotograf, digitaltmuseum.se - Id: JvmKDAA01982.

Vognen er den særlige bagagevogn (SS 1, Beijnes 1903) i dronning Wilhelminas tog, som her er under hjemrejse fra Norge, hvortil man - jf. ovennævnte beskrivelse - var ankommet 15. september 1922. De royale tog en afstikker Kil-Frykstad, da dronning Wilhelmina ville besøge forfatterinden og nobelprismodtageren Selma Lagerlöf. Toget blev angiveligt fremført af 2 Cd-lokomotiver i forspand.

Den driftige hollandske dronning fik virkelig nået noget på sin Skandinaviens tourné i 1922.

M.v.h.
Niels

Sådan skal det bare gøres! :-) Der var noget anderledes over vognen, oven i købet overbygningen over endeperronen, som jeg tænkte måtte være en bygning bagved. Holland er et jernbaneland man ikke hører så meget om herhjemme og som på mange punkter er anderledes. Jeg har prøvet at søge lidt med google translate på nogle forum i nedenstående sammenhæng, men det er langsommeligt.

I forbindelse med mit indtil nu fejlslagne forsøg på at lokalisere hvor bremsesystemet Knorr-Lambertsen som i DK blev anvendt på S-tog stammer fra (udover at det er Knorr, selvfølgelig,) vi ved hvem Kunze og Hillebrand var, men hvem fa'en var Lambertsen?? Nogle få hits omkring Hamburg S-bahn og så omtale i hollandske forum om anvendelse i hollandske togsæt, men uden andre oplysninger jeg havde energi til at uddrage.

Hvis du tilfældigvis skulle have rendt ind i noget her, eller ligefrem have en Knorr håndbog som er senere end 1929 så er jeg da interesseret i at høre om det. Håber i øvrigt at du hygger dig, jeg følger jævnligt med på FB om dine og de andres fine modeller. Jeg er ikke selv nok optændt af den hellige ild til at prøve at bygge, men det kunne måske ske... :-D

Hej Hans,

Kender du denne 1942-udgave om Knorr-Lambertsen systemet: https://www.jernbanearkivalier.dk/bremser/Vejledning-i-Trykluftbremse-for-elektriske-To... ?

Lambertsen var en dansk ingeniør, der i samarbejde med Knorr udviklede "Knorr-Lambertsen" trykluftbremsesystemet.

Det er ikke meget, jeg har kunnet finde om ing. Lambertsen. I Den tekniske Forenings Tidsskrift af 31.12.1926 (side 289 ff) findes artiklen "Trykluftbremsernes anvendelse på Motorvogne" af ing. cand. polyt N.P.M. Clausen, hvor "Patent Lambertsen" forklares (side 317).

M.v.h.
Niels

Javel, så Lambertsen var altså dansk, det har jeg også altid troet, men ikke vidst med sikkerhed. Tak for den oplysning. Jeg kender godt vejledningen, men den siger jo ikke noget om oprindelsen. Sjovt at en dansker har været med til at udvikle en særlig Knorr variant, selv om den åbenbart ikke er ret kendt udenfor danmarks grænser, jeg har kun fundet få referencer til Hanburg S tog og hollandske togsæt. Jeg synes at det var meget nærliggende at direkte løsning via fyldeledning skulle have været det næste trin på udviklingen af trykluftbremsen, men det var åbenbart kun få der så mulighederne eller ville betale for det.

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

Hvad har vi her?

Hvad har vi her?

Hvad har vi her?

Hvad har vi her?

Hvad har vi her?

Hvad har vi her?

Hvad har vi her?

Hvad har vi her?

Hvad har vi her?

Hvad har vi her?

Hvad har vi her?

Hvad har vi her?

Hvad har vi her? Udsnit

Hvad har vi her? Udsnit

Hvad har vi her? HSM/NS-salonvogn 5

Hvad har vi her? HSM/NS-salonvogn 5

Hvad har vi her? HSM/NS-salonvogn 5

Hvad har vi her? HSM/NS-salonvogn 5 LØST!

Hvad har vi her? HSM/NS-salonvogne i DK og en snert OT

Hvad har vi her? HSM/NS-salonvogne i DK og en snert OT

Hvad har vi her? HSM/NS-salonvogne i DK og en snert OT

Hvad har vi her? HSM/NS-salonvogne i DK og en snert OT

Hvad har vi her? HSM/NS-salonvogne i DK og en snert OT

Hvad har vi her? HSM/NS-salonvogne i DK og en snert OT

Hvad har vi her? HSM/NS-salonvogne i DK og en snert OT

Hvad har vi her? HSM/NS-salonvogne i DK og en snert OT

Hvad har vi her? HSM/NS-salonvogne i DK og en snert OT - Fri

Hvad har vi her? HSM/NS-salonvogne i DK og en snert OT - Fri

Hvad har vi her? HSM/SS-bagagevogn 1

Hvad har vi her? HSM/NS-salonvogn 5

Hvad har vi her? HSM/NS-salonvogn 5

Hvad har vi her? HSM/NS-salonvogn 5

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak