Smalspor ved det nordlige Esbjerg? - Jernbanehistorisk forum

Dette billede er lagt op i en Facebook gruppe - af et barnebarn til manden der er på billedet.
Eneste oplysning, er at billedet er taget der hvor Bilka i dag ligger i det nordlige Esbjerg. Huset der ses svagt i højre side, eksisterer endnu. Billedet skulle efter sigende være fra omkring krigen.
Men det kan jeg slet kke få til at passe.

Det er da smalspor vi ser på billedet? Hovedsporet mellem Esbjerg og Guldager er anlagt mange år tidligere, så det kan det ikke være?
Der lå en bane ca derfra og ind på Esbjerg Flyveplads - kan det mon være anlægget af det vi ser her?

Eller hvad er det??

[image]

Hejsa,

Hvis det er Bilka i City Nord, der menes, så ligger den vest for jernbanen Esbjerg - Guldager, mens flyvepladsen lå øst for banen. Så jeg tror ikke på flyvepladsanlæg. Er det måske vejbygning? Hvordan ligger vejene i forhold til huset i baggrunden til højre.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Huset i baggrunden må være Stormgade 258, 6715 Esbjerg N

Der var og er en vej ca der hvor sporene ligger, men vejen er etablereret mange år før, og er ikke ændret væsentligt siden.

Det må ca være 50 - 100 meter vest for hovedsporet, så måske bare jordarbejder? Men der er ikke noghet at se i området, der er fladt som en pandekage.

Der var og er en vej ca der hvor sporene ligger, men vejen er etablereret mange år før, og er ikke ændret væsentligt siden.

Det må ca være 50 - 100 meter vest for hovedsporet, så måske bare jordarbejder? Men der er ikke noghet at se i området, der er fladt som en pandekage.

Stormgade er navnet på Esbjerg-delen af Tarp Hovedvej (en del af Hovedvej 12 mellem Esbjerg og Varde), der blev anlagt i 1935. Mærkeligt, hvis der ikke skulle være udført jordarbejde med planering, grøfter osv. ved vejens anlæg, som man gør ved andre vejanlæg, men okay det er jo Vestjylland, så det kan da godt være, at man bare har lagt noget asfalt ud over markerne.

Hvornår er vejen ført over banen og kan det være jordarbejder i.f.m. dette arbejde ?.

Mvh.
Poul.

Hvornår er vejen ført over banen og kan det være jordarbejder i.f.m. dette arbejde ?

Ja - det ville jo lige præcis kræve at der blev flyttet noget jord i det ellers flade landskab!

Hvornår er vejen ført over banen og kan det være jordarbejder i.f.m. dette arbejde ?.

Mvh.
Poul.

Vejen ses ført over banen på luftfotos fra både 1945 og 1954, så mit gæt er, at man har bygget overføringen, da man anlagde vejen i 1935. Men der skal man have fat i en brofortegnelse. Fotoet ser ud til at være taget ved nuværede Gjesing Ringvej (det kan jo også være anlægget af den, billedet viser) ca. 550 meter syd for overføringen.

:) Jo, men billedet skulle angiveligt være fra krigens tid, men det kan jo selvfølgelig godt være forkert, så det passer med 1935, og vejens anlæggelse.

Brugte man virkelig smalsporsjernbaner til den slags? Det er jo det flade Vestjylland, ikke Søhøjlandet ...

:) Jo, men billedet skulle angiveligt være fra krigens tid, men det kan jo selvfølgelig godt være forkert, så det passer med 1935, og vejens anlæggelse.

Brugte man virkelig smalsporsjernbaner til den slags? Det er jo det flade Vestjylland, ikke Søhøjlandet ...

Jeg husker brug af lignende smalsporsmateriel midt i 50 ´erne ved en større vejudvidelse og omlægning af amtsvejen mellem Glamsbjerg og Verninge på Fyn.

Mvh.
Poul.

Brugte man virkelig smalsporsjernbaner til den slags? Det er jo det flade Vestjylland, ikke Søhøjlandet ...

Helt fladt er det jo ikke lige omkring der, hvor Bilka ligger i dag, som man ser på denne video, hvor der også kommer et tog efter ca. 30 sekunder.
Ganske vist er det viadukten for Gjesing Ringvej, der ses på filmen, men Bilkakrydset er kendt som et sted, vandet løber hen og samles, når det regner for voldsomt til, at kloaksystemet kan klare det. Noget af jorden, hvor krydset ligger, må jo være kørt væk og brugt til broen, der fører A12 over jernbanen få hundrede meter mod nord. Det kan være sket med de smalsporede tipvogne.

:) Jo, men billedet skulle angiveligt være fra krigens tid, men det kan jo selvfølgelig godt være forkert, så det passer med 1935, og vejens anlæggelse.

Brugte man virkelig smalsporsjernbaner til den slags? Det er jo det flade Vestjylland, ikke Søhøjlandet ...

Ja. Det var ret almindeligt.

:) Jo, men billedet skulle angiveligt være fra krigens tid, men det kan jo selvfølgelig godt være forkert, så det passer med 1935, og vejens anlæggelse.

Brugte man virkelig smalsporsjernbaner til den slags? Det er jo det flade Vestjylland, ikke Søhøjlandet ...

Ja. Det var ret almindeligt.

Lastbiler dengang var Ford AA, BB eller noget flathead V8 med en lasteevne på måske 2 tons. Slet ikke som nutidens der snildt kører med et læs på 15 - 20 tons + en kærre med andre 5 - 10 tons.

Så skinnebåren jordflytning var meget mere kapabelt.

--
Venligst

Michael Deichmann
Kurator for Ingeniørernes Danmarkshistorie

[image]

Hej.

Lokomotivet, en Pedershåb, går tilbage til omkring 1930, og der er nok mange snese at vælge imellem, så ad denne vej kommer jeg ingen steder. Der kendes én Esbjergentreprenør, A. C. Graversen, der besad Pedershåb-lok. Nemlig 158/1935 og 188/1938. Jeg har ikke billeder til sammenligning, og jeg ved ikke, hvad firmaet anlagde. Der kan jo også være tale om en udenbys entreprenør.

Var det flyvepladsanlæg, ville jeg nok have forventet generator.

Sporet er spinkelt, og der er langt mellem svellerne, og da billedet er taget ved en vej, kan vi ikke regne med, hvor flytteligt sporet er.

Værnemagten havde mere en en snes lokomotiver igang i området under krigen.

Det eneste civile arbejde jeg kender ved Esbjerg på den tid, hvor der brugtes spor, er anlæg af Tarphagevejen, men hvordan den forløb inde i Esbjerg, ved jeg ikke. Det nuværende sydlige forløb er meget senere. Mine billeder derfra har jeg lovet giveren at holde for mig selv. I den sydelig del af Esbjerg var der flere teglværker med smalspor. helt op i min tid.

Beklager ikke at kunne hjælpe, men motorlokomotiverne er ikke så godt kendte, som damplokomotiverne, da motorlok ikke skulle trykprøves jævnligt.

Mvh. BH.

Hej.

Nattens søvn betød flere baner i Esbjerg, og denne gang tilmed i nord. Desværre er jeg langt fra mit arkiv, så jeg kan ikke tjekke. Jeg har derfor kun hukommelsen, og selv om den bliver mere og mere trænet, er der også nogen, der æder af den i den anden ende.

Der var bane eller baner ved Marbjerg, og det helt op i min tid. Det var også et Dano-anlæg et eller andet sted i Esbjerg, og der var lok, men i min tid var det en Schöma, tror jeg. På havnen var der anlægsbaner, og mange med damplok.

Er der ikke nogen, der gider undersøge Tarphagevejen?

Mvh. BH.

Er der ikke nogen, der gider undersøge Tarphagevejen?

Jf. Esbjerg Byhistoriske Arkiv blev Tarphagevejen og Tarphagebroen udført som beskæftigelsesarbejde for arbejdsløse esbjergensere sidst i 1930'rne. Socialministeriet havde godkendt projektet den 25. maj 1938.

Det Byhistoriske Arkiv er ret karrig med at vise de billeder på arkiv.dk, som de siger, de har.

M.v.h.
Niels

Lokomotivet er et Pedershaab af typen PM-F, der blev bygget i sidste del af 1930'erne. Omkring 1940 gik fabrikken over til at bygge den nye type med kraftigere, firkantede rammer og overbygning.
Ser man på billedet, er motorhuset nærmest nyt, mens underdelen er pløret af jord. Der er bygget mange af typen til entreprenører både i Esbjerg, men også i øvrige land. og der var ingen garanti for at entreprenøren var fra Esbjerg.
For ca. 50 år siden boede jeg på egnen, og samlede da en del avisnotater om de lokale tipvognsbaner. Der var mange. Jeg skal prøve at finde dem.

--
Peter Andersen

Hej.

Vel hjemme i arkivet kan jeg konstatere, at der heller ikke er mere på papir om emnet.

Så er der kun Peter, der muligvis finder noget eller nogen der besøger arkivet personligt.

Mvh. BH.

RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak