Den hollandske Udstilling 1922 i København

af Niels Munch, 17/2 2026, 18:19 (23 dage siden)

Hej igen,

I en anden tråd kom vi med anledning i det hollandske royale tog ind på dronning Wilhelmina's statsbesøg i Skandinavien 1922. Hendes første stop på turen var i Danmark 5. - 8. september 1922.

Den 7. september blev de hollandske efterkommere m.m.fl. i Store Magleby og Dragør aflagt besøg, som blev et folkeligt tilløbsstykke:

[image]

..... og sent på eftermiddagen nåede det royale selskab at kigge ind i Den hollandske Udstilling på det gamle jernbaneareal ved Sankt Jørgens Sø, Gyldenløvesgade og Vester Farimagsgade. Selve udstillingen, der handlede om fødevarer, håndværk & industri, kolonier og så'n, var ikke i sig selv jernbanerelateret, men det var beliggenheden.:

[image]
Fra et album i KB billedsamling - Id: Album_110_2p_014.tif. Bemærk bl.a. banegraven nederst t.v.

Her ses, at det gamle remiseanlæg "Tolvkanten" med tilbygninger indgår i udstillingen, til hvilken der bl.a. var adgang via en pompøs portal mod Gyldenløvesgade.

Den ukendte billedsamler sikrede sig et foto af "Tolvkanten" året inden udstillingen, nemlig 04.10.1921:

[image]

..... til sammenligning med dette billede efter udstillingens åbning i sommeren 1922:

[image]
Begge billeder fra KB billedsamling - Id: Album_110_2p_003.tif.

Desuden var opført div. udstillingspavilloner, og der fandtes inden for portbygningen et hollandsk torv omkranset af hollandske husgavle, udført i bedste "potemkin-kulisse" stil.

[image]
Endnu en slags overblik. KB billedsamlimg - Id: Album_110_2p_014.tif. Potemkin-kulisserne anes t.h. for Tolvkanten.

Den 8. september 1922 gik turen videre til Sverige med tågfärjan Malmö, hvorpå "de smukke blå vogne" i forvejen var rangeret, kl. 11:30 fra Frihavnsstationen, der ligesom Toldekspeditionsbygningen (se forrige tråd) var gevaldig pyntet i anledning af det hollandske regentbesøg:

[image]
Royal afskedsforanstaltning ved Frihavnsstationen. Foto: Holger Damgaard. KB billedsamling - Id: DH007203.tif.

Der kan anbefales i Mediastream at finde, hvorledes datidens journalister detaljeret har skildret denne royale begivenhed i floromvundne vendinger, der fuldt ud er på højde med reportagen fra dronning Wilhelmina's efterfølgende besøg i Norge (se link i forrige tråd).

Bedste hilsener
Niels

Den hollandske Udstilling 1922 i København

af Steffen Dresler, 17/2 2026, 21:27 (23 dage siden) @ Niels Munch

Kære Niels

Hold nu op, se DET er jo billedet, der om noget viser ud- og indkørsel over søerne fra øverst udfletningen (idag mellem Forum og det gamle Radiohus) ned forbi "Strygejernet", over dæmningen med Søpavillonen til højre og den stadig liggende Station III (Klampenborgbane stationen) og venstre det gamle terræn med resterne af remiserne og centralværkstedet.

Bemærk sporvognens linjeføring fra Åboulevarden, Gyldenløvsgade og svinget ned mod den nye banegrav. Det giver forklaringen på mange billeder fra områdets svære navigation og placering af bygninger.

WHAU

Som interesseret i netop dette område er det virkelig en godtepose at se dette billede!!

Tak Niels
:-)
Steff

Den hollandske Udstilling 1922 i København

af Niels Munch, 17/2 2026, 22:12 (23 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej Steff,

Hed det ikke "Svineryggen"? Ved du, hvornår "Tolvkanten" (med de elleve kanter) forsvandt fra jordens overflade? Den fandtes angiveligt også o. 1932:

[image]
Gyldenløvesgade og kig mod Søpavillonen ca. 1932, kbhbilleder.dk - ID: 298661.

M.v.h.
Niels

Den hollandske Udstilling 1922 i København

af Steffen Dresler, 17/2 2026, 22:53 (23 dage siden) @ Niels Munch

Go´aften Niels

"Svineryggen" er som jeg forstår det, den vestlige dæmning/vej, altså på Frederiksberg siden. Der hvor banelinjen efter at have krydset søen passerer "Strygejernet" og overskæringen ved Vodroffsvej.

"Tolvkanten", skal lige se på billeder i morgen.

Godnat og sov godt

Steff

Den hollandske Udstilling 1922 i København

af Niels Munch, 18/2 2026, 08:48 (23 dage siden) @ Steffen Dresler

Mor'n Steff og øvr. interesserede,

Endnu et foto, ikke fra Den hollandske Udstilling, men fra året før:

[image]
Ved den senere Vester Søgade. Ukendt fotograf - kbhbilleder.dk - ID: 316892.

Billedet er taget 20.10.2021, og vi har Sankt Jørgens Sø t.v. og værkstedsbygningerne i tilknytning til "Tolvkanten" t.h. Blikretning mod Gyldenløvesgade, hvor signalposten stadig står ved banedæmningens begyndelse.

M.v.h.
Niels

Den hollandske Udstilling 1922 i København

af Steffen Dresler, 18/2 2026, 09:06 (23 dage siden) @ Niels Munch

Go´formiddag NM og alle i andre gode mennesker!

Det viste billede af NM viser jo Post 4, hvor togene passerede hen over dæmningen (dengang Gyldenløvsgade) ind til man blev "landfast på den anden side ved passage af "Svineryggen" ind over Vodroffsvej til post 5 hvor vejene skiltes til Frb og Nø.

Den gode "Tolvkant" har åbenbart ligget der en rum stykke tid, se foto herunder optaget i 1932. Derefter er området ryddet for at give plads til Vestersøgade med 1. del af Vestersøhus, der er blevet opført omkring 1936 - 1938.
Så svaret må vel være et sted mellem 1932 og 1934/35??

[image]
Tolvkanten 1932. Arkiv kbh-museum-78113

Steff

Den hollandske Udstilling 1922 i København-Fint besøg

af Flemming Jakielski, Rødovre, 18/2 2026, 09:44 (23 dage siden) @ Niels Munch

Her ankommer dronning Wilhelmina af Holland til Hovedbanegården og modtages af H.M. Christian X. 7.september 1922
Arkiv foto. Ukendt fotograf.

[image]

Den hollandske Udstilling 1922 i København-Fint besøg

af Hans Rønlev, 18/2 2026, 10:31 (23 dage siden) @ Flemming Jakielski

“Er der nogen af jer flotte gardere der vil med i byen mens prinserne kigger på tog?” :-D

Den hollandske Udstilling 1922 i København-Fint besøg

af Niels Munch, 18/2 2026, 11:10 (23 dage siden) @ Hans Rønlev

“Er der nogen af jer flotte gardere der vil med i byen mens prinserne kigger på tog?” :-D

Hehe, jeg vidste ikke, at den hollandske prinsgemal Hendrik (ex Hertug Heinrich af Mecklenburg-Schwerin) også var interesseret i tog. Dronningen blev imidlertid den 7. september 1922 ledsaget af den høje garderofficer Christian X på Den hollandske Udstilling, hvor man forærede hende en Ejdammer Ost (!).

Den hollandske Udstilling 1922 i København-Fint besøg

af Hans Rønlev, 18/2 2026, 12:19 (23 dage siden) @ Niels Munch

Det tror jeg heller ikke han var, kun en ydmyg joke, billedet er lidt sjovt (synes jeg).

Den hollandske Udstilling 1922 i København-Fint besøg

af Niels Munch, 18/2 2026, 10:43 (23 dage siden) @ Flemming Jakielski

Her ankommer dronning Wilhelmina af Holland til Hovedbanegården og modtages af H.M. Christian X. 7.september 1922

Yep, ankomsten var vist 5. september 1922, og som nævnt i den anden tråd fortsatte dronningen sit Skandinaviens besøg i Sverige, hvorunder dette foto kan være taget:

[image]
Drottning av Hollands tåg i Norsholm, digitaltmuseum.se - ID: JvmKBAA03660.

M.v.h.
Niels

Den hollandske Udstilling 1922 i København-Fint besøg

af Niels Munch, 18/2 2026, 12:37 (23 dage siden) @ Niels Munch

Til det royale tog, vi dvælede ved i den anden tråd, byggede Beijnes i al5 5 vogne, heraf to, der hver havde én åben endeperron. Således kunne er royalt tog oprangeres med en "vinkealtan" i hver ende. En af disse vogne var den særlige rejsegodsvogn "NS 1":

[image]
Rejsegodsvognen "NS 1" fotograferet i 1938 af Nederlandse Spoorwegen (Wikimedia Commons).

Billedet er formentlig taget efter en revision.

M.v.h.
Niels

Avatar

Den hollandske Udstilling 1922 i København-Fint besøg

af Morten Flindt Larsen, København K, 18/2 2026, 13:21 (23 dage siden) @ Niels Munch

Til det royale tog, vi dvælede ved i den anden tråd, byggede Beijnes i al5 5 vogne, heraf to, der hver havde én åben endeperron. Således kunne er royalt tog oprangeres med en "vinkealtan" i hver ende. En af disse vogne var den særlige rejsegodsvogn "NS 1":

[image]
Rejsegodsvognen "NS 1" fotograferet i 1938 af Nederlandse Spoorwegen (Wikimedia Commons).

Billedet er formentlig taget efter en revision.

M.v.h.
Niels

Kan tilføje, at NS netop er dannet i 1938. Jeg retter min billedtekst til, at det er en rejsegodsvogn, der ses. De må have haft en del ting med, de kongelige, når det også har været nødvendigt med den svenske rejsegodsvogn, som ses på billederne fra Kh og Fn.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Den hollandske Udstilling 1922 i København-Fint besøg

af Niels Munch, 18/2 2026, 13:59 (23 dage siden) @ Morten Flindt Larsen
redigeret af Niels Munch, 18/2 2026, 14:26

Kan tilføje, at NS netop er dannet i 1938. Jeg retter min billedtekst til, at det er en rejsegodsvogn, der ses. De må have haft en del ting med, de kongelige, når det også har været nødvendigt med den svenske rejsegodsvogn, som ses på billederne fra Kh og Fn.

Hej Morten,

Jeg ved ikke, hvor meget du vil rette. Den vogn på billedet, du startede den anden tråd med, er ikke en rejsegodsvogn. Jeg husker at have læst på én af de mange fundne hollandske kilder, at den anden vogn med "vinkealtan" (SS 5) var en køkkenvogn.

PS: Imellem de 2 "altanvogne" kunne så indrangeres 3 salonvogne, én til dronningen, én til prinsgemalen og én til følget, som i eksemplet her:

[image]
Det kongelige tog, bestående af fem vogne, trukket af damplokomotivet NS 3735 i Utrecht 1925.

M.v.h.
Niels

Den hollandske Udstilling 1922 i København-Fint besøg

af UTJ, 18/2 2026, 14:30 (23 dage siden) @ Niels Munch

Vi kan af billedet fra Norsholm (S) se at alle fem vogne var i Sverige og at ekvipagen med endevognene var forøget med yderligere to sovevogne(?), samt den svenske Fo2-rejsegodsvogn mellem salon 5 og og de andre (1-4). Der har været godt travlt med rangeringen i Frihavnen ved afgang.......

Vi ved ikke om tilbageturen foregik via Trelleborg-Sassnitz eller via diverse danske færgeruter.

--
ئۇلغىك

Avatar

Den hollandske Udstilling 1922 i København-Fint besøg

af Morten Flindt Larsen, København K, 18/2 2026, 14:48 (23 dage siden) @ UTJ


Vi ved ikke om tilbageturen foregik via Trelleborg-Sassnitz eller via diverse danske færgeruter.

Måske, måske ikke. Her er en beretning fra tilbagerejsen, men visse dele af pressen har jo altid haft det med at opfinde historier (fake news): https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A7560...

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Den hollandske Udstilling 1922 i København-Fint besøg

af Martin Wilde, 18/2 2026, 19:14 (22 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Her er en beretning fra tilbagerejsen, men visse dele af pressen har jo altid haft det med at opfinde historier (fake news): https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A7560...

Historien kan da værre ganske sand, og der jo ikke langt fra anarkist til apoteker - i hvert fald i ordbogen.
Det, der slår mig, er, at den er skrevet i et påfaldende moderne sprog for en 104 år gammel artikel at være.

Avatar

Den hollandske Udstilling 1922 i København-Fint besøg

af Morten Flindt Larsen, København K, 18/2 2026, 15:10 (23 dage siden) @ UTJ


Vi ved ikke om tilbageturen foregik via Trelleborg-Sassnitz eller via diverse danske færgeruter.

Lolland-Falsters Stifts-Tidende onsdag den 20. september 1922:

[image]

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Avatar

Den hollandske Udstilling 1922 i København-Fint besøg

af Morten Flindt Larsen, København K, 18/2 2026, 15:34 (23 dage siden) @ Morten Flindt Larsen


Vi ved ikke om tilbageturen foregik via Trelleborg-Sassnitz eller via diverse danske færgeruter.


Lolland-Falsters Stifts-Tidende onsdag den 20. september 1922:

[image]

Skal dette tolkes som, at Dronningen rejse tilbage med plantog på almindelig 1. klasse? Det er vel lidt svært at rejse inkognito med et kongetog. Eller betyder det blot, at rejsen ikke bød på stop og modtagelser undervejs.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Den hollandske Udstilling 1922 i København-Fint besøg

af Martin Wilde, 18/2 2026, 19:21 (22 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Det betyder bare, at tilbagetrækningen sker uden pomp og andet stads.
De kongelige salonvogne var jo kommet nordpå inklusiv den kongelige rejsegodsvogn, og vognene skulle jo retur til Nederlandene. Så kan vognene jo lige så godt tage godset med retur til Nederlandene. Og rejsegodsets ejere...

Avatar

Den hollandske Udstilling 1922 i København-Fint besøg

af Morten Flindt Larsen, København K, 18/2 2026, 14:50 (23 dage siden) @ Niels Munch

Kan tilføje, at NS netop er dannet i 1938. Jeg retter min billedtekst til, at det er en rejsegodsvogn, der ses. De må have haft en del ting med, de kongelige, når det også har været nødvendigt med den svenske rejsegodsvogn, som ses på billederne fra Kh og Fn.


Hej Morten,

Jeg ved ikke, hvor meget du vil rette. Den vogn på billedet, du startede den anden tråd med, er ikke en rejsegodsvogn. Jeg husker at have læst på én af de mange fundne hollandske kilder, at den anden vogn med "vinkealtan" (SS 5) var en køkkenvogn.

PS: Imellem de 2 "altanvogne" kunne så indrangeres 3 salonvogne, én til dronningen, én til prinsgemalen og én til følget, som i eksemplet her:

[image]
Det kongelige tog, bestående af fem vogne, trukket af damplokomotivet NS 3735 i Utrecht 1925.

M.v.h.
Niels

Jo da, jeg retter. Tak! Er det så overhovedet SS 5, der ses på trådbilledet? Lokomotivet kan i øvrigt ikke være et NS, da NS først er dannet i 1938.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Den hollandske Udstilling 1922 i København-Fint besøg

af Niels Munch, 18/2 2026, 15:42 (23 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Jo da, jeg retter. Tak! Er det så overhovedet SS 5, der ses på trådbilledet?

Ja. Vognen har jo i den fjerne ende "vinkealtan", hvorpå vi ser en person, samt den sære tagopbygning.

Lokomotivet kan i øvrigt ikke være et NS, da NS først er dannet i 1938.

Nej, der burde stå SS (Maatschappij tot Exploitatie van Staatsspoorwegen), men lokomotivet er stadig en "Class 3700".

M.v.h.
Niels

Avatar

Den hollandske Udstilling 1922 i København-Fint besøg

af Morten Flindt Larsen, København K, 18/2 2026, 16:15 (23 dage siden) @ Niels Munch

Jo da, jeg retter. Tak! Er det så overhovedet SS 5, der ses på trådbilledet?

Ja. Vognen har jo i den fjerne ende "vinkealtan", hvorpå vi ser en person, samt den sære tagopbygning.

Lokomotivet kan i øvrigt ikke være et NS, da NS først er dannet i 1938.

Nej, der burde stå SS (Maatschappij tot Exploitatie van Staatsspoorwegen), men lokomotivet er stadig en "Class 3700".

M.v.h.
Niels

Så er det rettet, tak - ved at jeg ikke har rettet noget. :-)

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Den hollandske Udstilling 1922 i København-Fint besøg

af Niels Munch, 22/2 2026, 10:26 (19 dage siden) @ Niels Munch

Lokomotivet kan i øvrigt ikke være et NS, da NS først er dannet i 1938.

Nej, der burde stå SS (Maatschappij tot Exploitatie van Staatsspoorwegen), men lokomotivet er stadig en "Class 3700".

Og det var den lokomotivklasse, hvoraf NS efter 2VK sendte 10 lokomotiver til FRICHS i Aarhus, hvor 2 blev hugget op og kannibaliseret, 8 blev repareret og sendt retur til Holland.

Den hollandske Udstilling 1922 i København-Fint besøg

af UTJ, 18/2 2026, 16:03 (23 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Kan tilføje, at NS netop er dannet i 1938. Jeg retter min billedtekst til, at det er en rejsegodsvogn, der ses. De må have haft en del ting med, de kongelige, når det også har været nødvendigt med den svenske rejsegodsvogn, som ses på billederne fra Kh og Fn.


Hej Morten,

Jeg ved ikke, hvor meget du vil rette. Den vogn på billedet, du startede den anden tråd med, er ikke en rejsegodsvogn. Jeg husker at have læst på én af de mange fundne hollandske kilder, at den anden vogn med "vinkealtan" (SS 5) var en køkkenvogn.

PS: Imellem de 2 "altanvogne" kunne så indrangeres 3 salonvogne, én til dronningen, én til prinsgemalen og én til følget, som i eksemplet her:

[image]
Det kongelige tog, bestående af fem vogne, trukket af damplokomotivet NS 3735 i Utrecht 1925.

M.v.h.
Niels


Jo da, jeg retter. Tak! Er det så overhovedet SS 5, der ses på trådbilledet? Lokomotivet kan i øvrigt ikke være et NS, da NS først er dannet i 1938.

Det er SS salon 5 (NSM) er skrevet på da de var en art fusionerede.

--
ئۇلغىك

Avatar

Den hollandske Udstilling 1922 i København-Fint besøg

af Morten Flindt Larsen, København K, 18/2 2026, 16:17 (23 dage siden) @ UTJ

Kan tilføje, at NS netop er dannet i 1938. Jeg retter min billedtekst til, at det er en rejsegodsvogn, der ses. De må have haft en del ting med, de kongelige, når det også har været nødvendigt med den svenske rejsegodsvogn, som ses på billederne fra Kh og Fn.


Hej Morten,

Jeg ved ikke, hvor meget du vil rette. Den vogn på billedet, du startede den anden tråd med, er ikke en rejsegodsvogn. Jeg husker at have læst på én af de mange fundne hollandske kilder, at den anden vogn med "vinkealtan" (SS 5) var en køkkenvogn.

PS: Imellem de 2 "altanvogne" kunne så indrangeres 3 salonvogne, én til dronningen, én til prinsgemalen og én til følget, som i eksemplet her:

[image]
Det kongelige tog, bestående af fem vogne, trukket af damplokomotivet NS 3735 i Utrecht 1925.

M.v.h.
Niels


Jo da, jeg retter. Tak! Er det så overhovedet SS 5, der ses på trådbilledet? Lokomotivet kan i øvrigt ikke være et NS, da NS først er dannet i 1938.


Det er SS salon 5 (NSM) er skrevet på da de var en art fusionerede.

Se mit svar til Niels - og SÅ til Falster!

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Den hollandske Udstilling 1922 i København (epilog)

af Niels Munch, 21/2 2026, 11:37 (20 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af Niels Munch, 21/2 2026, 11:54

Foruden bygningskomplekset med remisen ”Tolvkanten” indgik også Klampenborgbanestationens bygning i udstillingen, her set få måneder inden sporarealet var ryddet:

[image]
Klampenborgbanestationen 01.10.1921. Ukendt fotograf, kbhbilleder.dk - Id: 316584. I baggrunden bygninger langs Gyldenløvesgade.

Men lad os lige – uanset den begrænsede jernbanerelevans – binde en sløjfe på denne i eftertiden ret upåagtede udstiling:

Københavns Kommune, der fra Statsbanerne havde overtaget det gamle jernbaneareal, stillede det vederlagsfrit til rådighed for udstillingen, hvilket pressen fandt kritisabelt. Ligeså gjorde det forhold, at udstillingen ville agitere for hollandske færdigvarer; man havde hellere set en markedsføring af råvarer fra Holland og dets kolonier til forarbejdning ved danske virksomheder, der havde ledig kapacitet dertil.

Udstillingen var blevet undfanget af nogle hollandske og danske dignitarer, som tildelte sig selv pladser i en æreskomité med en ”ærespræsident” i spidsen. I lagene derunder opererede bl.a. en hollandsk arkitekt, som det lykkedes at etablere de fysiske rammer for udstillingen således, at Kong Christian X kunne forestå indvielsen på den planlagte dato 1. juli 1922. Der var ingen slutdato fastlagt.

[image]
Focus på Kong Christian X ved Klampenborgbanestationen under indvielsen 01.07.1922, KB billedsamling - Id: Album_110_2p_006.tif.

De væsentligste kulturelle islæt var originale værker af de klassiske hollandske kunstmalere (!) samt en udstilling om alt godt fra de hollandske kolonier. Et veritabelt dyrskue med heste og kvæg samt et 100 mand stort hollandsk militærorkester var med til at tegne spændvidden.

[image]
Orkestret musicerer ved musikpavillonen, KB billedsamling - Id: Album_110_2p_008.tif. Bygningen t.v. bag pavillonen er "Østifternes" (nedrevet 1960), og tårnet er Sankt Petri Kirke. Tambourmajoren synes forlenet med en vis pondus.

Udstillingen blev trods tidspresset og den ret uklare ”projektorganisation” ganske flot, men alligevel en publikumsfiasko, hvilket pressen tilskrev det dårlige sommervejr. Desuden var man ramt af 2 oversvømmelser, fra dels en sprængt hovedvandledning, dels et skybrud. Og den hollandske regents besøg skete i huj & hast sidst på dagen den 7. september 1922 efter det tidsrøvende besøg på Amager.

[image]
Dronning Wilhelmina ved Klampenborgbanestationen under speedbesøget 07.09.1922, KB billedsamling - Id: Album_110_2p_016.tif.

Medio september 1922 drejede man nøglen om og konstaterede et underskud på ca. 100.000 hollandske gylden, hvilket dengang var et anseeligt beløb, og man havde ageret uden nogen form for økonomiske garantier fra hverken Holland eller Danmark. Man tørrede opgaven af på en likvidationskomité, der langt om længe kunne afregne de danske håndværksmestre, som bl.a. havde bygget de solide pavilloner og ”potemkin-kulisserne” samt shinet jernbanebygningerne op til udstillingsbrug.

[image]
Udeservering på "én af de gode dage". Foto: Holger Damgaard. KB billedsamling, Id: DT120592.tif. I baggrunden t.h. "Tolvkanten". ”Importen” af 20 indonesiske personer som tjenere på udstillingens serveringssteder blev i pressen kritiseret p.g.a. den danske arbejdsløshed.

Ovenstående er min ”genfortælling” efter på Mediestream at have læst et utal af sprogligt svulstige avisartikler og -notitser, idet ”sagen” havde optaget hele den ganske danske presse (inkl. Skagen Avis) langt mere end det fornemme hollandske statsbesøg.

Som nævnt drog det royale tog med sine royale passagerer den 8. september 1922 videre til statsbesøg i Stockholm. Herfra gik rejsen mod Norge, hvor man efter korte ophold i Kongsvinger og Lillestrøm den 15. september 1922 eftermiddag ankom til Christiania, sidste formelle stop på den hollandske regents rundrejse i Norden:

[image]
Dronning Wilhelmina modtages af Kong Haakon VII på Østbanestasjonen 15.09.1922, Nasjonalbibliotekets Fotosamling.

Tak for, at også I fulgte med så langt.

Bedste hilsener
Niels

Den hollandske Udstilling 1922 i København (epilog)

af UTJ, 21/2 2026, 13:27 (20 dage siden) @ Niels Munch

Gerne fortsæt. Glæder mig f.eks til billeder fra transporten mellem Fryksta og Mårbacka. Fryksta er jo spændende i sig selv med den tidlige jernbane mellem sø og elv, men så er vi meget langt fra dronningerejsen

--
ئۇلغىك

Den hollandske Udstilling 1922 i København (epilog)

af Niels Munch, 21/2 2026, 15:32 (20 dage siden) @ UTJ

Gerne fortsæt. Glæder mig f.eks til billeder fra transporten mellem Fryksta og Mårbacka. Fryksta er jo spændende i sig selv med den tidlige jernbane mellem sø og elv, men så er vi meget langt fra dronningerejsen

En af de tidligere benyttede kilder blev citeret for, at besøget i Fryksta var den 20.09.1922, d.v.s. efter Norge. Jf. avisnotits i Dagens Nyheter fredag, den 15.09.1922, fandt besøget sted 14.09.1922, altså inden grænsen til Norge passeredes dagen efter, og udflugten til Mårbacka fik vist et anderledes forløb end tænkt:

[image]
Fra Dagens Nyheter fredag 15.09.1922.

Sakset fra svenskens svar på Medistream "Svenska Tidningar", hvor alt om det royale besøg i Sverige kan findes, hvis nysgerrigheden plager eksorbitant. Som f.eks., at prinsgemalen hos Selma Lagerlöf bl.a. fik tiltusket sig et hollandsksproget eksemplar af "Niels Holgersen".

Ang. Fryksta havde vi fat i lokomotivet af samme navn her: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=9573 .

M.v.h.
Niels

Den hollandske Udstilling 1922 i København (epilog)

af UTJ, 22/2 2026, 08:00 (19 dage siden) @ Niels Munch

Tak! Det blev jo Wilhelminas færd, men nok lidt mere strabasserende med tog og følge end Nils Holgerssons flyvende. Så hun kom ikke helt til Mårbacka, men der er også langt i 1922 med bil af grusede veje sikkert fyldt med tjälskador (opfrysninger i vejene).

I 2024 på svenska flaggans dag (nationaldagen) var der helt tomt og ingen flagning:
[image]

[image]

[image]

Lagerlöfs Ekeby udspiller sig på Rottneros Herrgård - og det er jo som bekendt et i mere nutidige sammenhænge jo et fotosted for bl.a. gamle danske disellok på Fryksdalsbanen.

--
ئۇلغىك

Den hollandske Udstilling 1922 i København (epilog)

af Niels Munch, 22/2 2026, 10:21 (19 dage siden) @ UTJ

Lagerlöfs Ekeby udspiller sig på Rottneros Herrgård - og det er jo som bekendt et i mere nutidige sammenhænge jo et fotosted for bl.a. gamle danske disellok på Fryksdalsbanen.

Hehe, ud over tangenten om den nutidige sammenhæng med ex danske GM-lokomotiver bør vel også nævnes, at entreprenør K.L. Gunnarsson, søn af danske A.P. Gunnarsson deltog i Fryksdalsbanans anlæg med "BETTY" (Märkische 227/1897) og "ETTAN" (JUNG 106/1891).

M.v.h.
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak