Langå - Bramming? - Jernbanehistorisk forum

Hejsa,

Nedenstående anlægsfoto har Peer Thomassen placeret under "Langå - Bramming", men det kan jeg ikke rigtig få til at harmonere med buebroen i baggrunden (jeg har ikke forstand på broer). Kender "nogen" billedet eller kan stedfæste det? Lokomotivet er vist et Hanomag.

[image]

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Lokomotivet er vist et Hanomag.

Ja korrekt, og dampgravemaskinen en Menck & Hambrock; men den interessante vandvogn er ny for mig. Vi må nok have Bent på banen.

M.v.h.
Niels

Nedenstående anlægsfoto har Peer Thomassen placeret under "Langå - Bramming", men det kan jeg ikke rigtig få til at harmonere med buebroen i baggrunden (jeg har ikke forstand på broer). Kender "nogen" billedet eller kan stedfæste det?

Dén der type buebro var rigt repræsenteret på strækningen Laurbjerg-Bramming. De fleste af dem lå på strækningen Brande-Grindsted. "Kend den på knækket".

Jeg har ingen anelse om, hvor vi er. Men til gengæld vil jeg gerne kaste noget grus i maskineriet: I min verden hedder det Laurbjerg-Bramming og ikke Langå-Bramming. At kalde strækningen Langå-Bramming er lige så forkert som at kalde den Randers-Bramming eller Randers-Esbjerg. Man kan formentlig finde "officielle" papirer, hvor den kaldes Langå-Bramming. Det bliver det efter min mening ikke bedre af.

"Fejlen" kan formentlig henføres til, at 2. sporet Langå-Laurbjerg blev ibrugtaget 2. november 1908 og strækningen Laurbjerg-Silkeborg blev ibrugtaget 12. november 1908.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Dén der type buebro var rigt repræsenteret på strækningen Laurbjerg-Bramming. De fleste af dem lå på strækningen Brande-Grindsted. "Kend den på knækket".

Jeg har ingen anelse om, hvor vi er. Men til gengæld vil jeg gerne kaste noget grus i maskineriet: I min verden hedder det Laurbjerg-Bramming og ikke Langå-Bramming. At kalde strækningen Langå-Bramming er lige så forkert som at kalde den Randers-Bramming eller Randers-Esbjerg. Man kan formentlig finde "officielle" papirer, hvor den kaldes Langå-Bramming. Det bliver det efter min mening ikke bedre af.

"Fejlen" kan formentlig henføres til, at 2. sporet Langå-Laurbjerg blev ibrugtaget 2. november 1908 og strækningen Laurbjerg-Silkeborg blev ibrugtaget 12. november 1908.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

I DSB's verden hed jernbanen sådan:
[image]
Det står på alle bygningstegninger og andre tegninger i forbindelse med anlægget. Formentlig er anlægget inkl. dobbeltsporet ét baneanlæg (lov) og behandlet således i Statsbaneanlæggene.

Den anden del hedder i anlæg således:
[image]
Så din egen opfattelse er nok meget personlig. Strækningen Funder-Silkeborg er jo også undtaget, hvis der skal være lidt logik i din verden ;-)

--
ئۇلغىك

I DSB's verden hed jernbanen sådan:

Det står på alle bygningstegninger og andre tegninger i forbindelse med anlægget. Formentlig er anlægget inkl. dobbeltsporet ét baneanlæg (lov) og behandlet således i Statsbaneanlæggene.

Den anden del hedder i anlæg således:

Så din egen opfattelse er nok meget personlig. Strækningen Funder-Silkeborg er jo også undtaget, hvis der skal være lidt logik i din verden

Kære Ulrik

Ja, det var en herlig "kamp" med at få den bane vedtaget. Da loven blev vedtaget i april 1900, anede man faktisk ikke, om den skulle udgå fra Langå eller fra Laurbjerg, og man valgte i loven at kalde banen for Langå-Silkeborg. Det har formentlig skyldtes, at Randers ikke ville spytte i bøssen, hvis banen kom til at udgå fra Laurbjerg og ikke fra Langå. Der gik faktisk hele 8 år fra lovens vedtagelse til banen stod færdig, og en stor del af det tidsrum var man stadig uafklaret. Så det er forståeligt, at bygningstegningerne bærer vedtegningen "Langå-Silkeborg".

Min anke går nok mere på, at man, efter at banen blev bygget og kom til at udgå fra Laurbjerg og ikke fra Langå, stadig omtaler den som Langå-Silkeborg. 2. sporet Langå-Laurbjerg er sjovt nok ikke en del af loven om Langå-Silkeborg.

Bedste hilsner

Thomas

Ja, det var en herlig "kamp" med at få den bane vedtaget. Da loven blev vedtaget i april 1900, anede man faktisk ikke, om den skulle udgå fra Langå eller fra Laurbjerg, og man valgte i loven at kalde banen for Langå-Silkeborg. Det har formentlig skyldtes, at Randers ikke ville spytte i bøssen, hvis banen kom til at udgå fra Laurbjerg og ikke fra Langå. Der gik faktisk hele 8 år fra lovens vedtagelse til banen stod færdig, og en stor del af det tidsrum var man stadig uafklaret. Så det er forståeligt, at bygningstegningerne bærer vedtegningen "Langå-Silkeborg".

Min anke går nok mere på, at man, efter at banen blev bygget og kom til at udgå fra Laurbjerg og ikke fra Langå, stadig omtaler den som Langå-Silkeborg. 2. sporet Langå-Laurbjerg er sjovt nok ikke en del af loven om Langå-Silkeborg

Jeg har boret lidt mere i sagen, og konkluderer, at der faktisk er tale om en ret speget sag. Speget skal her forstås atypisk.

Da man før 1900 drøfter jernbanen fra Randers/Langå/Laurbjerg til Silkeborg, er jernbanestrækningen Aarhus-Randers enkeltsporet og det er ikke i Rigsdagen besluttet at anlægge et 2. spor på strækningen Aarhus-Randers.

Da man anlægger Laurbjerg-Silkeborg, anlægger man samtidig et 2. spor mellem Laurbjerg og Langå. Rent lovmæssigt er der således tale om 2 enkeltsporede jernbanestrækninger mellem Laurbjerg og Langå: Den oprindelige, enkeltsporede strækning fra 1862 og den nye enkeltsporede strækning Silkeborg-Laurbjerg-Langå fra 1908. Rent driftsmæssigt er der dog tale om en dobbeltsporet strækning mellem Laurbjerg og Langå. Der er intet der tyder på, at de to strækninger blev drevet som to enkeltsporede jernbanestrækninger mellem Laurbjerg og Langå.

Hvor det var almindeligt, at enkeltsporede strækninger, der skulle udbygges med et 2. spor til dobbeltspor blev optaget på særskilte love (f. eks Nyborg-Kauslunde, Lunderskov-Esbjerg og Randers-Aalborg), er det aldrig sket for strækningen Aarhus-Randers. Delstrækningen Laurbjerg-Langå fik sit 2. spor i kraft af loven om Langå-Laurbjerg-Silkeborg-banen. Delstrækningerne Langå-Randers og Aarhus-Laurbjerg blev "kun" optaget som anmærkninger til de årlige finanslove. 2. sporet Langå-Randers optræder på finansloven første gang i 1929-1930 og Aarhus-Laurbjerg første gang i 1932-1933.

Hvor meget af ovenstående, der er lavet for at tækkes Randers Amt og/eller købstaden Randers, ved jeg ikke. Men man har i hvert fald kunne argumentere for, at banen udgik fra Langå og ikke fra Laurbjerg. Da man senere skulle anlægge 2. spor på hele strækningen Aarhus-Randers, valgte man at starte tættest på Randers (med strækningen Langå-Stevnstrup), og det fremgår da også af anmærkningerne til finansloven for 1929-1930, at strækningen mellem Langå og Randers var ved at være overbelastet, idet man havde valgt at videreføre togene Silkeborg-Langå fra Langå til Randers og tilsvarende for togene Struer-Langå, der også videreførtes Langå-Randers. Og omvendt.

Og hvad kan vi så lære af det? Vi kan lære, at delstrækningen Laurbjerg-Langå officielt aldrig er blevet udstyret med et "2. spor" eller med "dobbeltspor". Man kan i hvert fald ikke finde en lov, hvor strækningen Laurbjerg-Langå og ordene "2. spor" og/eller "dobbeltspor" indgår.

Herudover kan vi konkludere, at en lille bitte del af "den skæve" aldrig er blevet nedlagt: I 1971 nedlagde man bl.a. strækningen Laurbjerg-Silkeborg. Men man nedlagde aldrig det ene spor på den dobbeltsporede strækning Langå-Laurbjerg. Det ville sikkert også have udløst en masse bøvl. :-D

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

At strækningen Randers – Langå var starten på 2. spor Randers – Århus, hænger formentlig sammen med, at Randers blev ombygget i 1930’erne.

Fra at være en rebroussementstation (håber at det er stavet rigtigt), hvor både strækningen nordfra og sydfra blev indført i Vestenden, blev stationen ombygget, så strækningen sydfra blev indført i Østenden.

Dette kan sikkert dokumenteres i gamle (by)kort.

Mvh
Ole P

Det er rart at du undersøger og finder sammenhænge. Der er ikke nogen lov om lov om anlæg af banestrækninger. Det vigtige er at der er lovhjemmel til ekspropriation og til at kunne udføre driften. Finansieringen er en anden sag som kan være anvist i loven.

Randers var ikke gennemkørselsstation før baneomlægningen med den deraf mindre kapacitet så enhver udbygning ved Randers kunne hjælpe på det. Remisen ved Randers har som i Langå i øvrigt 1908-præg, men kan godt være opført på anden lov/bevilling. Man plejede dog også dengang at ‘tage godt ved’ når det politisk kunne lade sig gøre og mon ikke Langå station blev udbygget på loven for Silkeborgbanen.

--
ئۇلغىك

Det er Peer Thomassens fotosamlings betegnelse, så den er helt lovlig.

I ordre A er der et afsnit "Banestrækningernes og overfarternes benævnelse".
På side 12 - VII fremgår det, at strækningen Langå - Bramminge hed " Langå - Bramminge banen".

jernbanearkivalier.dk/dsb-ordresamlingen/DSB-Ordresamlingen-Serie-A-
Organisations-og-personaleforhold-opdt-til-1-april-1963.pdf

Beklager at måtte opsplitte linket - fik en fejl: ordet er for langt.

Mvh
Ole P

Hej.

Som andetsteds skrevet, jeg er langt væk fra arkivet, men jeg kan da oplyse, at jeg arkiverer denne sag under Den skæve Bane. Så er jeg ude over endepunkter. Den skæve Bane er så delt i entrepriser. Her har Kedeltilsynet desværre forvirret os forskere. Det er desværre lykkedes at få nogle af de tidligere forskere til at blande entrepriserne. Også omkring Brande har de tidligere forskere haft det svært, idet de har fået blandet Den skæve Bane med kontrakterne på anlægget af Vejle - Herning - Struer. Også her var der rigelig med Hanomager.

Jeg hæfter mig med graveren med verandaruder (drivhusruder) foran og stigen på væggen. Jeg har set den maskine før, men det kan jo have været et andet sted.

Maskinen er en Hanomag, og dem var der flere af ved navnlig den sydlige del mellem Grindsted og Bramminge. Jeg hæfter mig ved vandvognen. Dertil må der være en grund? Så hæfter jeg mig ved maskinens tag, der ser helt forkert ud. Netop sådan et tag har jeg søgt før, forgæves. Så var det jeg opdagede, at det var en fejl i filmen.

Lidt senere til formiddag, vil søge efter et billede med den fejl, mens jeg håber på, at Morten kommer med et taggudsnit.

Mvh. BH.

Hej igen.

Det er ikke lykkedes at finde billedet med fejlen, der giver lokomotivets misdannede tag.

Graveren deltog både ved:
Brande - Funder
Bramminge
Horsens
Give Herning
Horsens - Skanderborg
Midtbanen og
TKVJ-anlæg
Gad vide, om den ikke også var i Fredericia?
Det tyder på, at materiellet og entreprisen kunne være Styrups, men han havde adskillige hanomager.

Så faldt jeg tilfældigvis over vandvognen. 99 % sikkert den samme. Den ses på et billede for anlæg af Hirtshals Havn

Tja, var PTH ikke for nyligt i Hjørring. Det er ikke længe siden, jeg så billeder derfra i Mortens skanninger?

Hvis nogen tjekker broer for Hirtshalsbanen, så tjekker jeg anlægget af Hirtshalsbanen, i hvert fald det elektroniske, jeg har.

Mvh. BH.

[image]

-------------------------------------------------------------------------

[image]

Begge billeder med følgende oplysninger:
Hanomag 5772, Fibiger & Villefrance, Give-Herning ca 1912. Arkiv Alfred Hansen.

--
[image]

Tak, Tommy. Jeg vil kigge broer Give - Herning, så. :-) :-) :-)

Hej.

Uddrag af mit eletroniske arkiv:

GIVE HERNING
Banen blev anlagt 1911 - 1914 (1915) som en forlængelse af Vejle - Give Banen, der samtidig udbyggedes.

Arbejdet deltes i følgende entrepriser:
I: Give - anlægsstation 230,5 ved Holtum. Fibiger & Villefrance.
II: Anlægsstation 230,5 ved Holtum – Herning. Werner, Winkel.

Sektion I:
Kontrakt underskrevet 29.11.1911. F&V var kun næstbilligst, men Staten turde ikke binde an med de billigste entreprenører, da andre havde haft dårlige erfaringer.

Arbejdet omfattede jordarbejde incl. broer og sporlægning på såvel linje som stationer.

Arbejdet kom dog ikke rigtigt i gang før tidligt 1912.

Dampgravemaskine:
F&V havde en dampgravemaskine, der i følge foto var indsat således:
Syd for Thyregod ved broen for Svindbækvejen 1913. Her ses også et af Hanomag'erne.
Nord for Give.
Ukendt lokalitet og år sammen med Hanomag-loko.

Vejle-Give var ikke færdig i begyndelsen af 1914. I marts 1914 begyndte gravemaskinen ved Jelling, hvor man først var færdig i juni 1914.
En gennemskæring skulle graves dybere og bredere.
I juni 1914 flyttes maskinen til Gadbjerg, hvor dæmningerne skal gøres bredere samt anlægges ramper til en viadukt.
Det nævnes for øvrigt et sted at der kun findes en mere af slagsen i Danmark.

Loko:
Der nævnes to smalsporloko:
Hanomag 5772/1909 785 mm
Hanomag 5773/1909 785 mm

Der er noget i mit arkiv der passer meget godt, men det vil jeg overlade til Morten.

Lokomotivets identitet er vel fortsat uafklaret?

Mvh. BH.

Hej.

Som nævnt i andet indlæg er jeg igen hjemme i arkivet, og her var et billede mangen til det, Morten efterlyser.

I mellemtiden har jeg konstateret, at der mærkeligt udseende tag ikke var et kendetegn, men den presenning, der lukkede vinduet i siden, der var lagt op på taget!

Det hos mig fundne identiske billede havde følgende tekst: Dampgravemaskine i sving ved Thyregod i 1913, da Give – Herning banen blev bygget. Som kilde angives Jernbanemuseet!

Som nævnt var der to lokomotiver indsat her: Hanomag 5772/1909 og Hanomag 5773/1909. Hvis lokomotivføreren er Rasmus Laursen på billedet, er det 5773. Hvis ikke, er det den anden.

Nærmere kommer jeg det ikke.

Jeg har på fornemmelsen, at mit bevisfoto i sin tid er fundet af Vigand Rasmussen? Desværre har jeg kun hans arbejdsmail, og jeg tror ikke den gælder mere?

Mvh. BH.

..... og entreprenøren var?

M.v.h.
Niels

..... og entreprenøren var?

Fibiger & Villefrance, som netop havde Hanomag-lokomotiverne 5772 og 5773.

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

Langå - Bramming?

Langå - Bramming?

Laurbjerg-Bramming?

Laurbjerg-Bramming?

Laurbjerg-Bramming?

Langå-Laurbjerg-Silkeborg

Langå-Laurbjerg-Silkeborg - Randers

Langå-Laurbjerg-Silkeborg

Laurbjerg-Bramming?

Laurbjerg-Bramming

Langå - Bramming?

Langå - Bramming?

Langå - Bramming?

Langå - Bramming?

Langå - Bramming?

Langå - Bramming?

Langå - Bramming?

Langå - Bramming?

Signalposten

Jernbanebøger

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak