råsukkervogn

af JesperRReinfeldt, Bornholm, 1/5 2026, 19:14 (20 dage siden)

Hej
Jeg synes det kunne være en morsom opgave, at bygge sådan en råsukkervogn
https://www.jernbanen.dk/dsb_zvognsolo.php?aar=1893&vognid=1230

Den var bygget i Landskrona 1924 og kom til Danmark i 1954.
Da jeg bygger som det var i 1920erne, skal min være i den svenske udgave, så derfor:
Er der en venlig sjæl (eller to) her i forummet der kan fremtrylle oplysning om den i svensk udgave.
På forhånd tak
Bedste hilsner
Jesper

råsukkervogn

af PeterA, 1/5 2026, 19:34 (20 dage siden) @ JesperRReinfeldt

Hej Jesper.

Der blev ialt bygget 60 stk vogne af typen. 52 bygget af Landskrona Nya MV og 8 fra Tyskland, alle i perioden 1919-46.

29 stk til Säbyholms Sockerbruk, 3 stk til SJ og 28 stk til TRJ, Trelleborg-Rydsgårds Jvg. og i brug for Skivarps Sockerbruk.

Sidstnævnte overgik senere til SJ, men efter "din" tidsperiode.

Vognene hed Q4, rummede 325 hl og 24 tons last. Vognene fra TRJ fik SJ-litra Q12a.

12 stk solgt til Danmark 1954.

Prøver lige at finde noget svensk billedmateriale, jeg mener at have. Og vender tilbage snarest muligt.

mvh
PeterA

råsukkervogn

af Niels Munch, 3/5 2026, 08:43 (19 dage siden) @ PeterA

Hej Peter,

Fra en god svensk kontakt kom i min indbakke en mail med info, der bekræfter og supplerer dine oplysninger. Han har i sin reol stående "Svenska Godsvagnar, Normalspår 1856 - 1956", hvorfra han om de 3-akslede råsukkervogne citerer:

"Stora treaxliga sockervagnar anskaffades för Säbyholms sockerbruk och blev så lyckade att 1919 - 1946 anskaffades 60 sådana vagnar littera Q4 med 325 hl rymd och 24 tons lastförmåga .

29 registrerades vid SbhJ , 3 vid SJ som1949 överfördes till SbhJ och 28 vid TRJ för Skivarps sockerbruk . Alla utom 8 vagnar som köptes från Tyskland 1920 levererades från Landskrona Nya MV . Bromsvagnarna var 0,45 m längre mrd stegar till en högt placerad bromshytt.

Vagntypen gick i trafik till slutet av 1960-talet utan andra förändringar än att bromsvagnarna fick tryckluftsbroms och bromshytterna togs bort.

TRJ vagnar fick SJ nummer och littera Q12a 1943 . Underredena till några av vagnarna blev på 1960-talet ändrade till melasstankvagnar.

12 av SbhJ vagnar såldes 1954 till ett danskt sockerbruk."

De 12 danske vogne kom således fra Säbyholms Järnväg, men de eksakte individnumre kendes formentlig ikke.

Jeg runder af med et foto fra Skivarps Sockerbruk, hvor TRJ-vognene anvendtes:

[image]
Skivarps Sockerbruk SSA 01.02.1964. Ukendt fotograf - digitaltmuseum.se, ID: TM.PAM:5247.

Bedste hilsener
Niels

råsukkervogn

af PeterA, 3/5 2026, 10:45 (18 dage siden) @ Niels Munch

Undskyld, Niels.
Jeg fik vist ikke lige set dit seneste indlæg fra i morges, inden jeg gav svar på Pouls indlæg.
Men mon ikke vi kan se denne ged grundigt barberet efterhånden ?
Tak for samarbejdet og gode input.
Bedste hilsener
PeterA

råsukkervogn

af Niels Munch, 3/5 2026, 17:37 (18 dage siden) @ PeterA

Tak i lige måde, Peter.

Geden har stadig et par skægstubbe tilbage, for vi ved ikke, om vognene hos DSB blev nummereret "kronologisk" i f.t. de svenske numre, og vognen med skruebremse (ex bremsehus) er kun udpeget hos DSB.

M.v.h.
Niels

råsukkervogn

af Poul C. Johansen, København, Herlev, 4/5 2026, 07:59 (18 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels
Et bidrag til fjernelse af de sidste skægstubbe på geden:

DSB ZN 500 451 SbhJ Q12a 503 013 LHB 1920
DSB ZN 500 452 SbhJ Q12a 503 014 LHB 1920
DSB ZN 500 453 SbhJ Q12a 503 016 Landskrona 1924
DSB ZN 500 454 SbhJ Q12a 503 005 LHB 1920
DSB ZN 500 455 SbhJ Q12a 503 007 LHB 1920
DSB ZN 500 456 SbhJ Q12a 503 009 LHB 1920
DSB ZN 500 457 SbhJ Q12a 503 010 LHB 1920
DSB ZN 500 458 SbhJ Q12a 503 012 LHB 1920
DSB ZN 500 459 SbhJ Q12a 503 015 LHB 1920
DSB ZN 500 460 SbhJ Q12a 503 000 Landskrona 1919
DSB ZN 500 461 SbhJ Q12a 503 001 Landskrona 1919
DSB ZN 500 462 SbhJ Q12a 503 003 Landskrona 1919
Bedste hilsner
Poul Johansen

råsukkervogn

af Niels Munch, 4/5 2026, 08:40 (18 dage siden) @ Poul C. Johansen

Hej Niels
Et bidrag til fjernelse af de sidste skægstubbe på geden:

Hej Poul,

Yep, "glat som en barnenumse", og så kan herværende database ajourføres.

Det betyder også, at begge vogne på foto *her* kom til DK.

Bedste hilsener & mange tak
Niels

råsukkervogn

af PeterA, 2/5 2026, 09:37 (19 dage siden) @ JesperRReinfeldt

Hej igen.

Hermed lidt tyndt billedmateriale på sukkervognene. Kvaliteten er ringe, men undervogn og påskriftfelter på leveransfotoet af SbhJ Q4 201
fra ca. 1920 kan du vel netop finde brugbart til dit periodevalg.

I hvert fald SbhJs , Säbyholms Järnvägers vogne var malet aluminiumsgrå, eller Mönje-farvede.

Vognene fra Tyskland var bygget hos Linke-Hofman Werke i Breslau.

Vender tilbage, hvis jeg får gravet mere frem.
mvh
PeterA
[image]
[image]

råsukkervogn

af Niels Munch, 2/5 2026, 10:13 (19 dage siden) @ PeterA
redigeret af Niels Munch, 2/5 2026, 10:29

Tak for stikord.

På det "gamle" svenske 2008 - 2023 års Järnvägshistoriska forum diskuterede man sporadisk disse råsockervagner uden, at der vel egentlig er mere, end du oplyser. Dog fandt jeg dér et foto af SbhJ Q12a 503020 ved SSA i Arlöv 20/9 1965: https://www.jvmv2.se/forum/index.php?id=261447 .

PS: Og så fandt jeg ét af dine billeder her:

[image]
Säbyholms Järnväg, SbhJ Q12 503003 og SbhJ Q12 503012. Fotografering: 1950-1959, Lundquist, Eric - digitaltmuseum.se, ID: JvmKBDN01257.

M.v.h.
Niels

råsukkervogn

af PeterA, 2/5 2026, 10:40 (19 dage siden) @ Niels Munch

Det er meget fint Niels, ,at du fandt det billede i en langt bedre kvalitet.
Tak for det!

Vognene, der kom til Danmark, blev ikke mærkbart ændret, bortset fra bemaling og logo.
Til gengæld er de blevet flittigt fotograferet herhjemme, på alle leder og kanter.
Så der er foto dokumentation nok til støtte for Jespers byggeri, hvad angår vognenes konstruktion.

Bedste hilsener
PeterA

råsukkervogn

af PeterA, 2/5 2026, 10:54 (19 dage siden) @ Niels Munch

Jamen dog, nu kan Jesper vel næppe vente meget længere på at komme i gang med sit byggeprojekt.
PeterA

råsukkervogn

af Niels Munch, 2/5 2026, 16:27 (19 dage siden) @ PeterA
redigeret af Niels Munch, 2/5 2026, 16:54

Så der er foto dokumentation nok til støtte for Jespers byggeri, hvad angår vognenes konstruktion.

På trods heraf hænger jeg alligevel et foto mere på :-P :

[image]
DSB ZN 500 462, Cvk Kh 01.09.1955. Ukendt fotograf. DJM scannr.: DJM01-00006053.

..... og som "inkarneret nummermand" spørger jeg nu ud til den alvidende skare: Kendes de svenske numre for de enkelte 3-akslede individer, der kom til Danmark? Det fremgår nemlig ikke af databasen og ej heller af de indlæg, jeg har truffet på svenske jernbanefora.

PS: Jeg har også rejst spørgsmålet i det svenske forum.

M.v.h.
Niels

råsukkervogn

af PeterA, 2/5 2026, 21:00 (19 dage siden) @ Niels Munch

Det er et fint billede, du viser her, Niels. Vognen er stadig i svensk bemaling og med SSA-logoet i behold.

Jeg har ingen oplysninger om hvilke vognnumre, der gik til Danmark. Men et ræsonnemet kunne være,
at da SbhJ, altså Säbyholm Sockerbruk stadig anvendte sine vogne i 50´erne og 60`erne, jvf. de viste billeder,
kunne de "danske" vogne meget vel være udtaget fra SJs, ex TRJs vognbeholdning. Hos TRJ Q12 500801-500828,
hos SJ nummeret om til Q12a 502622-502649.

Flere af vognene leveredes i øvrigt med bremsehuse. Dog heller ikke her, vides med sikkerhed, hvilke enkeltindivider,
det drejede sig om. Bortset fra SbhJ nr. 503016 og vogn nr. 502686, som leveredes fra Landsverk så sent som 1946,
med bremsehus, trykluftsbremse og rullelejer.

Bremsehusene forsvandt fra alle vognene efter 1950. Vedlagt en tegning jeg omsider fandt visende bremsehusets
placering.
Den kunne måske interessere Jesper.
mvh
PeterA
[image]

råsukkervogn

af Niels Munch, 2/5 2026, 21:33 (19 dage siden) @ PeterA

..... da SbhJ, altså Säbyholm Sockerbruk stadig anvendte sine vogne i 50´erne og 60`erne, jvf. de viste billeder,
kunne de "danske" vogne meget vel være udtaget fra SJs, ex TRJs vognbeholdning. Hos TRJ Q12 500801-500828,
hos SJ nummeret om til Q12a 502622-502649.

Tjoe, men i SJ's "Särtryck 77/420" er antallet af vogne i denne gruppe bare konstant gennem 1950'erne.

Tak i øvrigt for en fin tegning.

Bedste hilsener
Niels

Avatar

Råsukkervogn

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/5 2026, 22:12 (19 dage siden) @ PeterA

[image]

Jeg har ikke et klap forstand på rullende materiel. Men finder alligevel tråden her yderst interessant.

Det bremsehus, der er vist med stiplet linje, ligger meget tæt på at flugte med pufferen. Kunne en identisk vogn med tilsvarende bremsehus kobles op til en tilsvarende vogn med bremsehus uden problemer? (I givet fald kunne bremserne jo sidde og "hygge sig sammen" (selv om jeg godt ved, at det kunne være en kold fornøjelse)).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Råsukkervogn

af Niels Munch, 2/5 2026, 22:50 (19 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

..... I givet fald kunne bremserne jo sidde og "hygge sig sammen" (selv om jeg godt ved, at det kunne være en kold fornøjelse).

[image]
"Så gode venner var de vist". Præstø Lokalhistoriske Arkiv - Nummer: B3001.

M.v.h.
Niels
der allerede har fundet ud

Avatar

Råsukkervogn

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 5/5 2026, 21:55 (16 dage siden) @ Niels Munch

..... I givet fald kunne bremserne jo sidde og "hygge sig sammen" (selv om jeg godt ved, at det kunne være en kold fornøjelse).


[image]
"Så gode venner var de vist". Præstø Lokalhistoriske Arkiv - Nummer: B3001.

M.v.h.
Niels
der allerede har fundet ud

Kære Niels

Genialt godt fundet! Det var lige netop den situation, jeg havde i tankerne. Jeg formoder, at lågen til "kupéen" var i siden af bremsetårnet og ikke i den ende, der vendte mod den anden "bremsekupé".

Bedste hilsner

Thomas

Råsukkervogn

af esni @, Frederikssund, 5/5 2026, 22:18 (16 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

..... I givet fald kunne bremserne jo sidde og "hygge sig sammen" (selv om jeg godt ved, at det kunne være en kold fornøjelse).

Jeg formoder, at lågen til "kupéen" var i siden af bremsetårnet og ikke i den ende, der vendte mod den anden "bremsekupé".

Bedste hilsner

Thomas

Tommy har et billede af NPMB KH 115, som har bremsehus på samme måde.

Bremsehusenes døre sad på siden mod nabovognen, men i 'huset's højre side, så de burde begge kunne åbnes samtiidg.

--
Eskild

Avatar

Råsukkervogn

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 5/5 2026, 22:25 (16 dage siden) @ esni

..... I givet fald kunne bremserne jo sidde og "hygge sig sammen" (selv om jeg godt ved, at det kunne være en kold fornøjelse).

Jeg formoder, at lågen til "kupéen" var i siden af bremsetårnet og ikke i den ende, der vendte mod den anden "bremsekupé".

Bedste hilsner

Thomas


Tommy har et billede af NPMB KH 115, som har bremsehus på samme måde.

Bremsehusenes døre sad på siden mod nabovognen, men i 'huset's højre side, så de burde begge kunne åbnes samtiidg.

[image]

Kære Niels

Det må f..... have været en kold fornøjelse om vinteren i frostvejr og med +45 km/t. For opvarmning var der jo intet af. Lige til Arne-pension.

Bedste hilsner

Thomas

Råsukkervogn

af JesperRReinfeldt, Bornholm, 5/5 2026, 23:04 (16 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej alle.
Respekt herfra! Fantastisk viden der findes rundt omkring.
Tusind tak for hjælpen.
Jeg var på Jernbanekilder og ledte efter noget andet, da jeg faldt over den originale svenske tegning af vognen. Den så jo spændende ud og der var også billeder her på Jernbanen.dk.
Jeg har en del projekter kørende lige nu, så der går lidt tid før jeg kommer i gang.
Men endnu en gang tak for hjælpen.
Bedste hilsner
Jesper

råsukkervogn

af Poul C. Johansen, København, Herlev, 3/5 2026, 09:58 (18 dage siden) @ PeterA

Hej PeterA

Råsukkervognene hed SbhJ Q 12A 503 000, 001, 003, 005, 007, 009, 010, 012, 013, 014, 015 og 016 ved ankomsten til Danmark.

Kilde: DSB Maskinafdelingens arkiv på Rigsarkivet.

Med venlig hilsen
Poul C. Johansen

råsukkervogn

af PeterA, 3/5 2026, 10:28 (18 dage siden) @ Poul C. Johansen

Hej Poul

Se det var jo særdeles interessante oplysninger, vi fik frem her. Tak for dem.

Og i øvrigt fuldstændig modsat mit eget gæt. Alle vogne kom altså fra SbhJ.s beholdning. Ligesom Niels studerede jeg også SJs "Särtryck 77/420", og 88-udgaven fra 1961, uden at blive meget klogere af det.

Jeg kan til tegningen tilføje, at vogne født med bremsehus var 45 cm længere end dem uden.
mvh
PeterA

råsukkervogn

af Niels Munch, 3/5 2026, 11:14 (18 dage siden) @ Poul C. Johansen

Hej Poul,

"Den inkarnerede nummermand" tilslutter sig Peters tak for oplysningerne!

Her på faldrebet har jeg lige fundet Jernbanemuseets tegning af "den med bremsehuset" ZN 500 453 *her*, hvorfra den kan downloades som pdf-fil.

M.v.h.
Niels

råsukkervogn

af Jens Bruun-Petersen, 3/5 2026, 20:38 (18 dage siden) @ Niels Munch

Hej Poul, Niels og jer andre

Jeg studerede også ZN-vognene i slutningen af 1950'erne. Renskrift af noter og skitser vedlægges. Den viste håndbremse på vognen til højre er jeg ikke sikker på - i dag!
[image]
U-vognen må betragtes som en bonus og har intet med sukkervognene at gøre.

[image]
Her er så de renskrevne noter, vel nok fra omkring 1958.

Venlig hilsen
Jens

VectronSvenska-lok
Veterantog kalender

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak