Industribane-mindelser fra brunkulsepoken (11 fotos)

af Niels Munch, 25/6 2026, 22:00 (21 dage siden)
redigeret af Niels Munch, 25/6 2026, 22:51

Hej i Forum,

Hvis man er på vej til (eller fra) Harzen, kunne man da lægge turen forbi Helmstedter Braunkohlerevier, kigge ind til Tagebau Informationspunkt Schöningen og dér få en lillebitte fornemmelse af det 900 mm industribanemateriel, der var et væsentligt islet i områdets "brunkulseventyr".

[image]
Udsigt over Tagebau Schöningen, som naturen er ved at generobre.

Selv om denne brunkulsgrav er områdets yngste og blev drevet med dumpere, bæltegående gravemaskiner og transportbånd, er der på informationspunktet udstillet lidt til os industribanefreaks:

[image]
Forrest Bo'Bo'-el nr. 62 type Braunschweig (Henschel 25918/1941) med brunkulsvogn 710, bagerst leddelt Bo'Bo'Bo'-el nr. 95 type EL10 (Henschel 25652/1954) med overjordsvogn 500.

På overjordsvognen findes denne beskrivelse:

[image]
Det sidste Tagebau i området blev åbnet i 1979. Med et areal på 600 hektar bestod det af to udvindingsfelter. I alt blev der flyttet ca. 280 millioner kubikmeter overjord, og der blev udvundet over 50 millioner ton kul. Seks forskellige skovlhjulsgravemaskiner var i brug her. Tilbage er gravemaskine 36, som er udstillet her. Den har været i tjeneste i mere end 50 år. Den såkaldte “Putzbagger”, som også blev anvendt i Tagebau Treue, fulgte efter overjordsgravemaskinen for at frilægge kullaget for de sidste lag overjord. Da kuludvindingen i Tagebau Schöningen blev afsluttet den 30. august 2016, sluttede den over 200 år lange minedriftshistorie i Helmstedt-området.

[image]

[image]

[image]
Bæltegående Schaufelradbagger Nr. 36 (Krupp 1952). Nederst "gravehovedet".

Men nu til lokomotiverne (som kan findes i Liste von Schienenfahrzeugen im Helmstedter Braunkohlenrevier):

[image]

[image]

[image]

[image]
Den 3-leddede Bo'Bo'Bo'-el nr. 95.

[image]
Bo'Bo'-el nr. 62 med brunkulsvogn og Schaufelradbagger nr. 36.

Det var, hvad Tagebau Informationspunkt Schöningen lige kunne vise os. Er tiden til det, så kig ind i Forschungsmuseum Schöningen ved siden af.

Bent Hansen har på sit website gennemgået "Banerne ved Braunschweigische Kohlen-Bergwerke".

Billederne ovenfor stammer alle fra et besøg i Schöningen den 22.05.2026 og er taget af min gode ven og kollega "OTS".

Bedste hilsener
Niels

Industribane-mindelser fra brunkulsepoken

af Jens Vesterdahl ⌂, 26/6 2026, 10:40 (21 dage siden) @ Niels Munch

Hej i Forum,

Hvis man er på vej til (eller fra) Harzen, kunne man da lægge turen forbi Helmstedter Braunkohlerevier, kigge ind til Tagebau Informationspunkt Schöningen og dér få en lillebitte fornemmelse af det 900 mm industribanemateriel, der var et væsentligt islet i områdets "brunkulseventyr".

Et tilsvarende "Denkmal" kan man finde ved Zittau, hvor Olbersdorfer See og dens omgivelser er et levn efter Tagebau Olbersdorf.
Jeg opdagede dog stedet for sent, da jeg sidste år var i området for at filme smalsporsbanen, så jeg har ikke selv billeder derfra.

Mvh
Jens

Industribane-mindelser fra brunkulsepoken

af cslundsten, 29/6 2026, 13:43 (18 dage siden) @ Niels Munch

Carsten Lundsten besøgte i 2015 det normalsporede banesystem i Lausitz: https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=99662 - hvor der stadig skulle være "noget at komme efter".

Tagebau Cottbus Nord var udtømt og lukkede ved udgangen af 2015. Det var det sidste hvor man læssede brunkullene direkte på tog nede i minen - hvilket det selvfølgelig ikke lykkedes mig at komme til at se. Men derudover er driften mig bekendt uændret.

Mvh
Carsten Lundsten

Industribane-mindelser fra brunkulsepoken

af Steffen Dresler, 29/6 2026, 17:49 (17 dage siden) @ cslundsten

God eftermiddag

I begyndelsen af 1990´erne og et par år frem, var jeg ofte i området nord for Achen, netop hvor de KÆMPESTORE vesttyske brunkulslejer – Tagebau – lå og gør det endnu.

Var man ”hjemme” i en weekend brugte man nogen gange noget tid – hvis vejret var til det – til at være turist og besøgte ofte de områder, hvor der blev brudt brunkul i bl.a. Ganzweiler området. Man kunne ikke undgå brunkuls områderne, hvis man skulle til Köln/Düsseldorf.

Husker tydeligt en weekend, hvor man ”lige skulle flytte” en ca. 12.000 tons gravemaskine (har jeg senere fundet ud af) bl.a. over en motorvej. Noget videre imponerende, højere en Rundetårn!!
Hele området var gennemkrydset af normalsporede jernbaner med elektriske lokomotiver sikkert magen til viste i denne tråd.

Jeg tog desværre ikke nogen billeder som jeg kan vise, men kan kun henvise til Google eller tilsvarende.

Som jeg har undersøgt, er de åbne miner stadig aktive i området omkring frem til ca. 2030. Så hvis man vil opleve et ”Tagebau” er der mulighed endnu et par år. Kan nås fra København i bil på en 10-12 timer!

Steff

NB: Hvis man var længere østpå kunne man lugte, at man nærmerede sig en større by, en sødlig meget gennemtrængende lugt og ALT var støvet brunt og fedtet:-( .

Industribane-mindelser fra brunkulsepoken

af Niels Munch, 30/6 2026, 16:19 (16 dage siden) @ Steffen Dresler

NB: Hvis man var længere østpå kunne man lugte, at man nærmerede sig en større by, en sødlig meget gennemtrængende lugt og ALT var støvet brunt og fedtet:-( .

Ja, man mindes Georg Schmidt's vinterfotos herinde fra DDR-byer, hvor man nærmest kunne mærke den sure røg fra de brunkulsfyrede centralvarmeanlæg rive i næsen.

Industribane-mindelser fra brunkulsepoken

af Jens Vesterdahl ⌂, 30/6 2026, 23:14 (16 dage siden) @ Steffen Dresler

God eftermiddag

I begyndelsen af 1990´erne og et par år frem, var jeg ofte i området nord for Achen, netop hvor de KÆMPESTORE vesttyske brunkulslejer – Tagebau – lå og gør det endnu.

Var man ”hjemme” i en weekend brugte man nogen gange noget tid – hvis vejret var til det – til at være turist og besøgte ofte de områder, hvor der blev brudt brunkul i bl.a. Ganzweiler området. Man kunne ikke undgå brunkuls områderne, hvis man skulle til Köln/Düsseldorf.

Husker tydeligt en weekend, hvor man ”lige skulle flytte” en ca. 12.000 tons gravemaskine (har jeg senere fundet ud af) bl.a. over en motorvej. Noget videre imponerende, højere en Rundetårn!!
Hele området var gennemkrydset af normalsporede jernbaner med elektriske lokomotiver sikkert magen til viste i denne tråd.

Det er måske den samme begivenhed, som jeg fik fortalt om i starten af 90'erne, hvor jeg besøgte min daværende arbejdsplads' tyske filial i Jülich. Vi besøgte i en ledig stund det nærliggende Tagebau Dambach, som allerede dengang var kolossalt stort.
De lokale fortalte en historie om flytning af netop en af de store "Baggere", som altså kørte selv, hvis man kan bruge det ord. Proceduren medførte angiveligt spærring af motorveje, rydning af jernbanespor, nedtagning af køreledninger, omlægning og rørføring af en flod og afbrydelse af radiosenderen Deutsche Welle, for at udstrålingen derfra ikke skulle beskadige maskinens elektronik. Men alt det ståhej var stadig billigere end en ny gravemaskine !

Mvh
Jens

Nutidige brunkul, i vest

af cslundsten, 2/7 2026, 23:55 (14 dage siden) @ Steffen Dresler

I begyndelsen af 1990´erne og et par år frem, var jeg ofte i området nord for Achen, netop hvor de KÆMPESTORE vesttyske brunkulslejer – Tagebau – lå og gør det endnu.

Var man ”hjemme” i en weekend brugte man nogen gange noget tid – hvis vejret var til det – til at være turist og besøgte ofte de områder, hvor der blev brudt brunkul i bl.a. Ganzweiler området. Man kunne ikke undgå brunkuls områderne, hvis man skulle til Köln/Düsseldorf.

Der er i dag tre tyske brunkulsområder med industrijernbaner. Alle er normalsporede.

Brunkulsminerne i Ruhr-området betjenes af Rheinbraun, og adskiller sig materielmæssigt fra de to andre, "østtyske", brunkulsbaner.
[image]

Fælles for brunkulsbanerne er at banerne er indrettet så togene kan fremføres i begge retninger fra samme førerplads. Når toget "skubbes" ("Schubfahrt") sker det uden personale forrest. Forreste vogn har lys og udsender en advarselslyd, mens føreren sidder i lokomotivet i den anden ende og ser så godt fremad som muligt. Rheinbraun foretrækker dog tilsyneladende at egentlig strækningskørsel sker med lokomotivet forrest.

Rheinbraun anvender lokomotiver med en karakteristisk brovinge, så føreren nogenlunde mageligt kan se langs togstammen. Rheinbrauns vogne er også forholdsvis brede, så kravene til sporafstand må være noget større end ved konventionelle baner. Hovedsignalerne er dubleret således at dubleringssignalet står en maksimaltoglænge før det egentlige hovedsignal. Hvis toget skubbes standses med lokomotivet ud for dubleringssignalet ("Schubsignal"), og vognene er dermed fri af farepunktet. Der anvendes kun i begrænset grad forsignalering da hastigheden jo er lav.

Banerne er selvfølgelig elektrificeret (jævnstrøm). I læsseområderne er køreledningerne naturligvis i vejen, og her anvendes i stedet en sidehængt køretråd med lavere spænding, som tappes ved hjælp af mindre strømaftagere monteret skråt til siden på toppen af lokomotivet.

[image]

/Carsten Lundsten

Nutidige brunkul, i vest

af Niels Munch, 3/7 2026, 07:14 (14 dage siden) @ cslundsten

Hej Carsten,

Tak for beretningen. Interessant, at det blå lok nr. 506 af typen EL 2000 er bygget så sent som 2000 (ADtranz 33323/2000, af en serie på i alt 10, nr. 501-510).

Det andet lok nr. 553 af typen EL 1 er fra 1958 (Krupp 3760/1958). Typen blev lanceret 1954.

M.v.h.
Niels

Nutidige brunkul i øst, MIBRAG

af cslundsten, 3/7 2026, 19:00 (13 dage siden) @ Steffen Dresler

Den mindste brunkulsbane i Tyskland er MIBRAG, MItteldeutche BRaunkohle AG. Banen betjener Tagebau Profen, lidt sydvest for Leipzig.

Her kommer et tomt tog fra kraftværket ved Buna. Toget køres til Wählitz af MEG, hvorfra de tomme vogne hentes af MIBRAG, læsses ved Profen og leveres tilbage til Wählitz. 18 vogne så vidt jeg husker og med dobbelttraktion af EL-2, som var det Østtyske standardlokomotiv.
[image]
MIBRAG bruger ikke tid på at vende togene, så det læssede tog ser ikke meget anderledes ud, men kører selvfølgelig væk fra kameraet. I Østtyskland bekymrede man sig ikke så meget om arbejdsmiljø, så føreren må blot stikke hovedet ud af vinduet når toget skal skubbes...

Der er en krydsningsstation mellem Wählitz og Profen, og her ses dubleringssignalerne tydeligt. De viser det samme som de "rigtige" signaler, dog vises "Stop" som to blå ved siden af hinanden i stedet for rødt.
[image]

Ved Wählitz ligger også et lille brunkulskraftværk. Togene hertil er korte og vendt modsat af "Buna Pendelen". Toget her er læsset og kører væk fra kameraet, men man fornemmer lidt ekstra "grej" som bl.a. er akustisk advarsel når der køres med lokomotiver bagerst.
[image]

Indtil for nogle år siden var der også en sidebane fra Profen til briketfabrikken ved Deuben, men den er siden lukket. MIBRAG henter og bringer også tog til fra/til Bf. Profen, som ligger nær læsseanlægget.

/Carsten Lundsten

Nutidige brunkul i øst, MIBRAG

af Niels Munch, 4/7 2026, 01:44 (13 dage siden) @ cslundsten
redigeret af Niels Munch, 4/7 2026, 02:00

Hej Carsten,

Tak for din MIBRAG-beretning, hvor jeg tyder det forreste EL 2 lok som "1215" (LEW 18645/1985).

Det tætteste, jeg har været på denne specielle loktype, var denne fra LAUBAG:

[image]
LAUBAG 4-1227-100/B3 (LEW E 2 f.nr. 18595/1986), moderniseret på DB Werk Cottbus, InnoTrans Berlin 09.2002 (nm).

M.v.h.
Niels

Nutidige brunkul i øst, MIBRAG

af cslundsten, 4/7 2026, 11:27 (13 dage siden) @ Niels Munch

Tak for din MIBRAG-beretning, hvor jeg tyder det forreste EL 2 lok som "1215" (LEW 18645/1985).

Ja, 1215. Jeg kan desværre ikke læse nummeret på makkeren Måske den hed 1210, men sidste ciffer er svært at læse. Wählitz-maskinen var 1246.

Det tætteste, jeg har været på denne specielle loktype, var denne fra LAUBAG:

[image]
LAUBAG 4-1227-100/B3 (LEW E 2 f.nr. 18595/1986), moderniseret på DB Werk Cottbus, InnoTrans Berlin 09.2002 (nm).

Jeg var første gang dernede ca. 1993/94 i forbindelse med udbud der skulle modernisere det tilbageværende banenet. Det drejede sig dels om signalsystemet, som mest bestod af lokale signalposter med Drücktastenstellwerke og skulle erstattes af et centralt ESTW, dels om modernisering af lokomotiverne. Der har næppe været en hyldevare som kunne erstatte dem siden man endte med en storstilet modernisering. Bemærk i øvrigt at EL-2 ikke er bogielokomotiver i gængs forstand. De er beregnet til at køre på midlertidige spor i minerne, hvor en vis fleksibilitet var at foretrække.

Desværre var jeg ikke nogen ørn til at fotografere dengang, og var endda kommet afsted med kun ganske lidt film, så det er mest i hukommelsen. Man fascinerende var det når man i sit yngre jeg hidtil associerede "industribane" med et tipvognstog på smalspor...

/Carsten Lundsten

Nutidige brunkul i øst, LEAG/Vattenfall/LAUBAG

af cslundsten, 5/7 2026, 00:33 (12 dage siden) @ Steffen Dresler

Det tredie tilbageværende net af brunkulsbaner i Tyskland findes længst mod øst. Lausitz Energie AG hedder det nu til dags, ved mit første besøg (ca. 1993) hed det LAUBAG (Lausitzer Braunkohle AG), senere blev det til Vattenfall, som også var navnet ved mit 2. besøg (i 2015).
[image]

LEAG har et temmelig stort banenet, som betjener 4 brunkulsminer (Welzow-Süd , Nochten , Reichwalde og Jänschwalde) og 3 kraftværker (Schwarze Pumpe, Boxberg og Jänschwalde). Ved mit besøg i 2015 var også Tagebau Cottbus Nord i drift, men dette var udtømt og lukkede ved udgangen af året. Nu er det - som så mange andre tidligere brunkulsminer - en sø og et rekreativt område.

LEAG benytter sig også af EL-2 som trækkraft, og brunkulstogene er normalt på 16 vogne. Lokomotiverne blev moderniseret af ABB/Adtranz efter genforeningen. Vognene er dels specielle ved at tillade "skubbedrift", dels ved at de har varme i siderne. Brunkul har et meget højt vandindhold, og i frostvejr er det nødvendigt med togvarme hvis man ikke vil køre tilbage til minen med det meste af lasten. I meget koldt vejr kan hele toget køres ind i en hal hvor det bliver varmet op af damp fra kraftværket, og derefter hurtigt hen til tømning.

Banernes signalsystem blev efter genforeningen udskiftet til et centralbetjent elektronisk sikringsanlæg fra Siemens. I modsætning til MIBRAG anvender LEAGs "Schubsignale" et gult lys som stopbegreb, i modsætning til de to blå som traditionelt har været anvendt og som MIBRAG stadig bruger. Her ses Schubsignale på hovedstrækningen mellem Tagebau Welzow-Süd og Kraftwerk Schwarze Pumpe. Togene kørte ca. 20-minuttersdrift i sommeren 2015.
[image]

På denne strækning fremførtes togene normalt retvendt. Kraftwerk Schwarze Pumpe ligger i en stor sporsløjfe som vender togene. Ved minen vendes på en sportrekant ved læsseområdet. Alle minerne fører brunkullene op på transportbånd og læsser dem på togene ovenfor selve minen. Her er det ved Welzow-Süd.
[image]

Banernes infrastruktur lader egentlig ikke Statsbanerne meget at høre. Her er en banegård ved Cottbus Nord.
[image]


Tidligere blev togene læsset direkte fra gravemaskinerne i bunden af minen, hvor der var udlagt flytbare spor med køreledninger osv.. Cottbus Nord var den sidste mine med direkte læsning. Desværre lykkedes det ikke at få et billede af det - den dag vi var der blæste det en stiv pelikan med sandflugt osv, så fotografens tålmodighed var lidt udfordret...

Foruden brunkul kører banerne også aske fra kraftværkerne. Brunkul genererer en hel del af slagsen. Her er et asketog fra Kraftwerk Schwarze Pumpe.
[image]

Endelig skal det nævnes at LEAGs miner anvender en anden gravemaskinteknik end øvrige miner. Der anvendes en såkaldt "Förderbrücke" som kører frem og tilbage i minen mens et par enorme spandekædegravemaskiner graver overjorden af. Jorden transporteres over udgravningen og losses på den anden side. Den ene gravemaskine graver 25 nedad, mens den anden graver 25 m af skrænten bagved, dvs. i alt 50 m i dybden. Da jeg besøgte området første gang var der en tredie gravemaskine på denne Förderbrücke så der kunne graves i alt 75 m, men den er siden blevet afmonteret. Selve broen er 500 m lang, bare for at give lidt perspektiv.
[image]

[image]

[image]

Det var i 2015 muligt at komme på tur i Welzow-Süd minen. Hvis det stadig er muligt er det klart anbefalelsesværdigt hvis man skulle komme på de kanter.

/Carsten Lundsten


Danske privatbaner

Læs historien om:
Maribo - Torrig Jernbane
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak