Grindsted-Grene mergelbane

af NielsJ_Esbjerg, Esbjerg, 21/7 2026, 11:33 (27 dage siden)

I en anden tråd diskuteres om et billede er fra denne banes remise, men findes der en sporplan over hvor denne lille banes spor lå?

Det eneste jeg kan finde frem, er banens krydsning af sporene nord for Grindsted Station?
Mon der er nogen der ved hvor Mergelbanens spor på? Altså har en sporplan?

Og hvornår blev banen nedlagt?
Carsten Sander Christensen skriver at selskabet lukkede i 1946, men andre steder står der at banen lukkede i 1928?

Avatar

Grindsted-Grene mergelbane

af Morten Flindt Larsen, København K, 21/7 2026, 12:45 (27 dage siden) @ NielsJ_Esbjerg

Og hvornår blev banen nedlagt?
Carsten Sander Christensen skriver at selskabet lukkede i 1946, men andre steder står der at banen lukkede i 1928?

Det er to forskellige ting. Selskabet (var det et aktieselskab?) kan været lukket ved en oprydning i selskabsregisteret eller banens kørsel kan være fortsat med lastbiler.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Avatar

Grindsted-Grene mergelbane

af T. Rithmester @, Struer, 21/7 2026, 14:27 (27 dage siden) @ NielsJ_Esbjerg

I en anden tråd diskuteres om et billede er fra denne banes remise, men findes der en sporplan over hvor denne lille banes spor lå?

Det eneste jeg kan finde frem, er banens krydsning af sporene nord for Grindsted Station?
Mon der er nogen der ved hvor Mergelbanens spor på? Altså har en sporplan?

Og hvornår blev banen nedlagt?
Carsten Sander Christensen skriver at selskabet lukkede i 1946, men andre steder står der at banen lukkede i 1928?

En sporplan haves ikke, men et kort fra 1923 har jeg.

[image]
Generalstabens kort Danmark i 1:160.000 - årgang 1923. (tdr)

[image]
Generalstabens kort Danmark i 1:160.000 - årgang 1923. (tdr)

--
Med venlig hilsen

Thomas Rithmester

Grindsted-Grene mergelbane

af PeterA, 21/7 2026, 15:03 (27 dage siden) @ T. Rithmester

Hej Thomas

Du rammer fint plet med dit kort over mergelbanen, der gik fra Stilbjerg til Eg i den vestlige del af Grindsted Sogn. Den var ca. 20 km lang og fulgte
i det store hele parallelt landevejen ml. Vejle-Grindsted og Varde. Og som tydeligt fremgår af kortet.

Grindsted Mergelspor blev indviet allerede 1886, efter ansøgt støtte fra Hedeselskabet og fik stor betydning for hedeopdyrkningen på egnen.
Sporene blev fjernet i midten af 30-erne.

Forinden var der endog planer om at udbygge banen, i øst til Farre Station og i vest fra Eg til Tistrup..

Billedet af et kalktog v Stilbjerg Mergelleje og et pænt fyldigt afsnit om banen er at finde i:

"De danske Kalk- og Mergelselskaber. Kalk og mergel gennem tiderne."
Udgivet af De danske Kalk- og Mergelskaber, Viborg 1995. Ingen ISBN-nr.

mvh
PeterA

Avatar

Grindsted-Grene mergelbane

af T. Rithmester @, Struer, 21/7 2026, 15:22 (27 dage siden) @ PeterA

Hej Thomas
Grindsted Mergelspor blev indviet allerede 1886, efter ansøgt støtte fra Hedeselskabet og fik stor betydning for hedeopdyrkningen på egnen.
Sporene blev fjernet i midten af 30-erne.

Det skal nok passe, for på kort fra 1935 (DK 1:100.000) er banen ikke med.

--
Med venlig hilsen

Thomas Rithmester

Grindsted-Grene mergelbane, lidt flyfoto-arkæologi

af Jens Vesterdahl ⌂, 21/7 2026, 20:13 (27 dage siden) @ T. Rithmester

Det eneste jeg kan finde frem, er banens krydsning af sporene nord for Grindsted Station?
Mon der er nogen der ved hvor Mergelbanens spor på? Altså har en sporplan?

Og hvornår blev banen nedlagt?
Carsten Sander Christensen skriver at selskabet lukkede i 1946, men andre steder står der at banen lukkede i 1928?


En sporplan haves ikke, men et kort fra 1923 har jeg.

[image]
Generalstabens kort Danmark i 1:160.000 - årgang 1923. (tdr)

[image]
Generalstabens kort Danmark i 1:160.000 - årgang 1923. (tdr)

På arkiv.dk fandt jeg dette billede af Tronsø, hvor mergelbanen angives at ses helt ude til højre.
[image]
https://www.arkiv.dk/vis/853868

Hvor ligger så Tronsø? Den ligger lige vest for udfletningen/flyoveren mellem TKVJ og den skæve bane, så jeg prøvede at genfinde traceen på 1954 flyfotoene, og der var bid. Jeg hygger mig ofte med at prøve at genfinde levn fra nedlagte baner på luftfotos, og når man lige fanger de gængse tegn, er der ikke sjældent en del at finde.

Herunder ses banens forløb forbi Tronsø. Der er tale om den forlægning i en bue, som Martin nævner her. Den gamle og retlinede trace kan endnu anes.
[image]

Springer man så over på Google Maps, viser det sig, at traceen er identisk med den nuværende Kolstrupvej, og at underføringerne under hovedvej 28 og den skæve bane eksisterer endnu. Det ser ud til, at traceen her er omdannet til cykel- og gangsti.
[image]

[image]

Herfra kan traceen på 1954 flytotoene følges mod øst, hvor den går som en lineal næsten helt til Billund, hvor den går i en stor blød kurve mod nord til hvad der formentlig er et mergelleje. Det stemmer med generalstabskortene.
Mod vest kan man - dog lidt vanskeligere - også følge traceen i hvert fald indtil den i en kurve mod sydvest krydser Ølgodvej. Det stemmer også med generalstabskortene. Herfra bliver det mere utydeligt og kræver nok mere (historisk) lokalkendskab.

Mvh
Jens

Avatar

Grindsted-Grene mergelbane, lidt flyfoto-arkæologi

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 21/7 2026, 20:49 (27 dage siden) @ Jens Vesterdahl

Den mergelbane havde en del overføringer på samvittigheden.

Jeg har altid været lidt pjattet med nedenstående foto. Fotograf og årstal er ukendt. Jeg vurderer, at billedet er taget fra vest mod øst, og at det er Grindsted-Brande, vi ser i forgrunden og TKVJ i baggrunden.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Avatar

Grindsted-Grene mergelbane, lidt flyfoto-arkæologi

af T. Rithmester @, Struer, 21/7 2026, 20:51 (27 dage siden) @ Jens Vesterdahl

Jeg har egentlig længe ville prøve at forfølge linieføringen lidt, nu har du jo gjort arbejdet omkring Grindsted, tak for det :-)
Jeg sad i går aftes om forsøgte at følge strækningen ude omkring Stilbjerg, der er tilsyneladende lidt rester her og der.
Men det må afvente marts/april måned hvor vegetationen ikke så meget er en modspiller ;-)

--
Med venlig hilsen

Thomas Rithmester

Grindsted-Grene mergelbane, lidt flyfoto-arkæologi

af Jens Vesterdahl ⌂, 21/7 2026, 21:51 (27 dage siden) @ T. Rithmester

Jeg har egentlig længe ville prøve at forfølge linieføringen lidt, nu har du jo gjort arbejdet omkring Grindsted, tak for det :-)

Selv tak, Thomas :-)

1954 flyfotoene har jeg efterfølgende fået øje på hvad der ligner traceen fra sidesporet ned mod Grindsted station.

[image]

Mvh
Jens

Grindsted-Grene mergelbane, lidt flyfoto-arkæologi

af Ole M. Nielsen, 22/7 2026, 10:58 (26 dage siden) @ Jens Vesterdahl

Fra Guldbæk's fotoalbum :

[image]

[image]

[image]

--
Ole M. Nielsen

Grindsted-Grene mergelbane, lidt flyfoto-arkæologi

af NielsJ_Esbjerg, Esbjerg, 22/7 2026, 11:18 (26 dage siden) @ Ole M. Nielsen

Spændende - tak!

Grindsted-Grene mergelbane

af Bent Hansen, 23/7 2026, 22:15 (25 dage siden) @ NielsJ_Esbjerg

Hej.

Ang. Grindsted - Grene Mergelbanens lukning. De var som sagt to selskaber, med hver sit område og hver sit lokomotiv. De havde dog fælles grav og var fælles om banen fra Stilbjerg til Grindsted. Det fjerneste selskab havde den dårligste økonomi, og kørte på pumperne, da krigen brød ud. Fra 1917 var kul meget dyre, så Staten opfordrede mergelselskaberne til at afhænde deres materiel til tørveindustien. Det skete på en smart måde her, idet der var moser omkring Stilbjerg, og med mergelsbanes lokomotiv kørtes tørvene til Eg Station på VVGJ. I den anden ende var der moser ved Urup, og også her kørtes tøvv til VaGJ. Denne bane var ikke åben, men den var for så vidt færdig; materiellet manglede bare, så entreprenøren (Hoffmann) kørte tørv på sporene med sit eget normalsporede materiel. Også i midten i Nollund var der en stor mose, men om der kørtes tørv til Grindsted via mergelbanen, har jeg aldrig fundet noget om. Der var dog store planer!

Under krigen var mergeltransporterne stort set lig nul. Mens den østlige del kom i gang igen efter krigen, var det så som så med den vestlige del. På østdelen ebbede det langsomt ud, men ikke desto mindre stiftedes Stilbjerg og omegns Mergelselskab sidst i 1930, og gjorde merglingen af egnen færdig, men på flytteligt mergelspor. Lokomotiverne var ombyggede biler/traktorer. Som køler havde et af dem en stor vandtønde. Stilbjergselskabet var nok det sidste mergelselskab med spor, der stiftedes, men nogle af Hedeselskabets store selskaber holdt dog ud længere end Stilbjerg, der kun kørte tre år. Nøjagtigt lukningsår kan således ikke opgives, men der afviklerede gradvist mellem krigene!

Kun HAJ kørte mergel på spor næsten indtil den næste krig.

GG var som nævnt en fast mergelbane, men der var dog også her flyttelige spor. Et af dem, der var ret "fast," førte ind mod Grindsted. Kilder taler ikke om remise, eller udveksling af kul, mursten og andre godsarter. Kun om mergling. De transportable sidspor befaredes med heste, og tålte ikke lokomotiv.

Betænk, at Grindsted stor set først fik jernbaner, da merglingen sang på sidste vers.

Det viste billede omtales ofte som sporet mod Grindsted!

[image]

Jeg har haft billedet lige fra starten af min forskning og har glemt kilden, men den er uden tvivl Hedeselskabet.

Et indlæg bragte et kort, hvor sporet til Grindsted var afsat. Sjovt nok har jeg aldrig set dette kort før.

Stilbjerg Mergelselskab. Leje i Stilbjerg. Driftstid: 1934-37. Præstation: 25 360 m3 mergel.

Mvh. BH.

Grindsted-Grene mergelbane

af VVGJM2, 24/7 2026, 08:00 (25 dage siden) @ Bent Hansen

Kære Bent,

Tak for din spændende beretning. En enkelt korrektion. Eg ligger på VaGJ og ikke VVGJ.

//Nielsen

Grindsted-Grene mergelbane

af NielsJ_Esbjerg, Esbjerg, 24/7 2026, 08:31 (25 dage siden) @ VVGJM2

Tak til jer alle for enorm omfattende og spændende viden om denne for længst "glemte" bane. Den lever videre her!

Grindsted-Grene mergelbane

af Bent Hansen, 24/7 2026, 09:21 (25 dage siden) @ Bent Hansen

Hej.

Der gik havenisser i indlægget i går aftes. Eg Station var for moserne ved Urup på VaGJ, og moserne ved Stilbjerg, bl. a. Simmelmose læssede på Løvlund Station på VVGJ. Beklager. Tilsyneladende nåede ingen fotografer frem til læssepladserne i tide.

De vilde rygter om Nollund ved Grindsted bragte jeg gerne, men de er ikke digitaliserede. Arkivet rummer dog dette, der nok siger lidt, hvis man ellers tør stole på er jysk forstadsblad. Der skrives:
.
Spor udlejes. Ca. 2200 M. Spor (9 Kg.), ingen Sveller, ønskes udlejet. P. Johnsen, Nollund pr. Grindsted.
Kilde: Jyllands-Posten 06. - 08.03.1925.

Spor til salg. Ca. 3 km stålspor (9 kg) uden sveller ønskes solgt eller udlejet. Tilbud med opgivelse af pris sendes til P. Johnsen, Nollund pr. Grindsted.
Kilde: Jyllands-Posten 23. - 25.02.1928.

Spor til salg eller udleje. Ca. 2 km godt og rustfri stålspor (9 kg) ønskes solgt eller udlejet. Lasker medfølger. Salgspris 1 kr. 45 øre pr. m. Lejepris efter overenskomst. Sporet leveres i banevogn på Løvlund st. P. Johnsen, Nollund pr. Grindsted.
Kilde: Jyllands-Posten 16. og 19.02.1929.

Notits: Lokomotivet som brandstifter. Fra Nollund mose er der lagt en sporbane til Grindsted station. Nu er tørven tør og skulle køres bort, men banen har ingen vogne. Alligevel har man begyndt at køre tørven ind til byen. Der benyttes et af mergelbanens lokomotiver. Begyndelsen til denne kørsel blev noget trist, skrives der til ‘Vejle A. Folkebl.’, Allerede på den første tur (tirsdag) tændte lokomotivet ild i en havremark i den tørre og løse mor. Ilden fik man dog forebygget. Men næste tur blev der stukket ild i den høje lyng i P. Degns mose. Øjeblikkelig bredte ilden sig. Flere alen høje flammer slog i vejret, og røgen steg så højt, at den dannede klodeskyer oppe i den kolde luft. Mandskabet i mosen fik dog ilden begrænset, så der ingen skade skete på plantagen eller bygninger; men ca. 50 tdr. land løb ilden over, og den vil blive ved at ulme i mosen, til der kommer regn. Et stykke af sporvejen (svellerne) gik op i luer, men derimod brændte ingen tørv. Selskabet havde ikke forsikret mod sådan brandskade.
Kilde: Jyllands-Posten 15.06.1917.

Notits: Overset og glemt. For 30 år siden var det en begivenhed, når mergeltoget kom til Grindsted. Men storheden afhænger af, hvad der sammenlignes med. Nu gider ingen vende sig at se efter de små maskiner. En af dem har i sommer været benyttet til klynekørsel fra Nollund mose til Grindsted station. Kørslen er forlængst ophørt, men den lille maskine har man i følge ‘Vejle A. Folkebl.’ glemt. Hensat i en lille plantage ved stationspladsen står den tungsindig og ærgrer sig rød. Således forgår verdens herlighed.
Kilde: Jyllands-Posten 19.11.1917.

PS. Jeg er stadig ikke overbevist om sandhedsværdien af Guldbæks notits. Ikke fordi jeg ikke tror ham, men som fabriksinspektør har han været på inspektion og lokalt fået bundet noget på ærmet? Jeg kendte i øvrigt også Guldbæk og sammen med Guldvang arbejdede vi sammen.

Mvh. BH.

Grindsted-Grene mergelbane

af Bent Hansen, 25/7 2026, 16:35 (23 dage siden) @ Bent Hansen

Hej.

Mens mergelselskabet øst for Grindsted fortsatte efter krigen, var det nok slut vest for Grindsted, som ovennævnte indlæg tyder på. Hvad det var for et lokomotiv, den refererende journalist så, er uklart. Det kunne have været hvad som helst. Et lokomobil f. eks.? Som sagt kørte mergellokomotiverne tørv, med de solgtes også. Et af dem ses i Moserne omkring Vorbasse.

Da egnen ikke var færdigmerglet, og de første aftagere efterhånden skulle hen og mergle igen efter 30 år, så benyttedes samme metode som i øst: Man dannede på egen et nyt megelselskab, der skulle mergle på transportable spor!

Der kendes på egnen vest for Grindsted, men helt henne på bakkøen omkring Ølgod, mindst tre mergellejer, selv om de tidlige entusiaster brugte forskellige navne for samme leje, fordi det gjorde man lokalt. Der kendes også mindst fem mergelsleskaber, hvoraf to havde stedsbetegnelsen Grindsted i selskabsnavnet: Grindsted med flere Sognes Mergelselskab, 1926 - 28 og Grindsted Vester Mergelselskab 1915 - 15. Entreprenøren for sidstnævnte selskab havde visse evner for under krigen at kunne skaffe materiel og kul. Prisen blev dog så derefter (høj.) De første entusiaster, der lånte Hedeselskabets mergelbanekort, skelnede ikke mellem de forskellige selskabers baner, så jeg kan ikke sige, hvilket selskab, der stod for nogle udlagte mergelspor, der går parallelt med det tidlige Grindsted - Grenebane.

I hvert fald fra 1914 havde Grindsted - Grene ikke brug for en remise med to pladser i Grindsted, og før den tid heller ikke, for man have ingen penge.

Mvh. BH.

Grindsted-Grene mergelbane

af Bent Hansen, 25/7 2026, 16:56 (23 dage siden) @ Bent Hansen

Hej.

Lokomotivlisten er formentlig rimeligt troværdig:

Henschel 2099/1886. 755 mm. 4,4 t. 0,9 m² rist. 20 hk. Nr. 1.
1886 Bestilt af kaptajn E. Jensen, Århus for Grindsted - Grene Mergelbane.
1886 - 32 Mergeltransporter fra Stilbjerg Mergeleje for Grindsted - Grene Mergelbane.
1907 - 08 Ny kedel fra Mjølner.
1917 Tørvetransporter i Fugdal Kær for J. Jensen, Rugholm på lejebasis.
1926 Sidste trykprøve, der næppe blev bestået?
1927 Sat til salg uden held.
1932 - 34 Hensat for Grindsted - Grene Mergelbane.
1934 Ophug for Grindsted - Grene Mergelbane.

Henschel 2494/1888. 755 mm. 1,1 m² rist. Nr.: 2.
1888 Bestilt af Brøndsted, Hesselvig for Grindsted - Grene Mergelbane. Nr. 2.
1888 - 32 Mergeltransporter fra Stilbjerg Mergeleje for Mergeltransport
Interessentselskabet Grindsted Mergelbane.
1915 Mergeltransporter fra Gludsted Mergelleje for Gludsted og Omegns
Mergelselskab.
1917 Tørvetransporter for Kristian Horsted, Krog til Løvlund Station på lejebasis.
1926 Sidste trykprøve, der næppe blev bestået?
1927 Sat til salg uden held.
1934? Ophug. Der angives for Grindsted – Grene Mergelbane.

Kedeltilsynet angiver ejer: Hedeselskabet. Bruger: Grindsted - Grene Mergelbane. Hedeselskabet har dog næppe været ejer!
I 1915 hed banen ifølge en retssag I/S Grindsted Mergelbane.

Mvh. BH.

DSB C704
Det militære sidespor ved Næstved
Det militære sidespor ved Næstved

I slutningen af 1800-tallet spillede jernbanerne en stor rolle i tilfælde af krig - og dem var der mange af i Europa. For at skaffe en hurtig forbindelse mellem Køge-Næstved banen og Slagelse-Næstved banen blev et militært forbindelsesspor anlagt nord for Næstved station.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak