HHA 3060 - en "ener" (5 illustrationer)
Go' middag i Forum,
Kristeligt Dagblad bragte den 20.02.2013 en fin billedserie: "Dengang sporvognene bumlede i byerne". Desværre er billedteksterne "helt i skoven", så hverken ophav, tid eller sted kendes. Jeg har tilladt mig at låne dette, da det næppe har "værkshøjde" og således må anses at være hinsides al ophavsret:
![[image]](images/uploaded/202607290842256a69bcf1a83ae.jpg)
HHA 3060, København 1958 (ukendt fotograf).
Billedet viser Hamburger Hochbahn AG (HHA) PCC-vogn nr. 3060 i København. Om den lander eller letter, kan vist ikke umiddelbart afgøres, men vognen var på prøve hos Københavns Sporveje (KS) i kølvandet på afprøvning af en Düwag-ledvogn fra Rheinische Bahngesellschaft AG (RGB nr. 2412).
HHA 3060, der i perioden 24. februar til 18. marts 1958 blev afprøvet på KS linje 7, blev 1951 af HHA pillet ud af en byggeserie af "7000-vogne" til Société des Transports Intercommunaux de Bruxelles (STIB), som da var under fremstilling hos Societé Anonyme la Brugeoise et Nivelles.
![[image]](images/uploaded/202607290910506a69c39a8e6d1.jpg)
"7000-vogn" af PCC-typen til Bruxelles (Wikimedia Commons).
Fotos af HHA 3060 i Hamburg: https://www.hamburger-fuhrparklisten.de/26.busbilder/1950strabPCC,3060/ .
Vognen var ikke specielt egnet til HHA's linjer, så man savnede den næppe, medens den blev testet i København primo 1958. Og da den kom tilbage til Hamburg, solgtes den videre til Bruxelles. Her blev den tildelt nummeret "7000" og indgik i driften hos sine over 170 søskende (hvor den slap for at være "ener"), indtil udfasningen af typen begyndte medio 1990'erne.
Foreningen Verein Verkehrsamateure und Museumsbahn e. V. (VVM) erhvervede i 1995 vognen til foreningens sporvejsmuseum i Schönberger Strand:
![[image]](images/uploaded/202607290929476a69c80b5fb8b.jpg)
HHA 3060 hos VVM, Schönberger Strand april 1997 (nm).
Herfra blev den 1999 langtidsudlånt til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Her findes vognen beskiltet som "Linje 7":
![[image]](images/uploaded/202607290931446a69c88059aca.jpg)
HHA 3060 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, 24.05.2010 (nm).
En grundig beskrivelse (tysk) af vognens levnedsløb kan findes på VVM's hjemmeside: https://vvm-museumsbahn.de/?id=vv-C541 .
Måske nogle af forums læsere kan tids- og stedfæste startbilledet nærmere?
BONUS
Prøvevognen nr. 2412 fra Rheinische Bahngesellschaft AG findes i øvrigt også på Skjoldenæsholm (beskiltet linje 2):
![[image]](images/uploaded/202607291004186a69d0220d48f.jpg)
RBG nr. 2412 (Düwag 1957) på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, 15.10.2019 (nm).
Ingen er næppe i tvivl om, hvorpå KS' valg faldt .....
Bedste hilsener
Niels
![[image]](images/uploaded/202607291051346a69db36c5fdb.jpg)
![[image]](images/uploaded/202607291531236a6a1ccb56baf.jpg)
![[image]](images/uploaded/202607291557436a6a22f7da7fb.jpg)
.![[image]](images/uploaded/202607301100096a6b2eb9dfb96.jpg)
![[image]](images/uploaded/202607301102036a6b2f2b6f970.jpg)
![[image]](images/uploaded/202607301105136a6b2fe985248.jpg)
![[image]](images/uploaded/202607301111096a6b314d01373.jpg)
![[image]](images/uploaded/202607301112006a6b3180b7c3a.jpg)
![[image]](images/uploaded/202607301116036a6b327360cd9.jpg)
. 
