Hvad ser vi her. 1?

af Bent Hansen, 3/8 2026, 09:12 (15 dage siden)

Hej.

I øjeblikket har jeg en snes tilsendte ubestemte billeder, hvoraf en god halv snes er meget små som det her vedføjede. Jeg aner ikke engang, om de omtalte billeder viser det samme eller flere motiver og i givet fald, hvor mange forskellige.

Det her i første omgang vedføjede billedes motiv forekommer mig lidt bekendt, så derfor vover jeg at spørge her: Tid og sted for optagelsen. Desuden hvad blev der her anlagt? Jeg kan godt se, at det er en bro, men da jeg formoder, at der er tale om et baneanlæg, så hvilket, og hvem var entreprenøren?

Jeg vil ikke lægge ord i munden på dig, så jeg røber ikke, hvilke tanker, jeg i øjeblikket har. Jeg kan lige oplyse, at billedet her i indlægget er ældre end det billede, jeg har i mit arkiv. Tilmed fra to kilder, der tilmed er lidt uenige om stedet. Derfor, hvis du kan hjælpe, så opgiv venligst også din kilde. Med mit ene billede, er jeg helt tilbage fra før Signalposten blev et tidsskrift.

Det her offentliggjorte billede er fra arkiv J. M.

[image]

Med venlig hilsen

BH.

Hvad ser vi her. 1?

af Salling, 3/8 2026, 10:42 (14 dage siden) @ Bent Hansen

Det kunne være "Vig Bro", der blev bygget 1936 for at føre OHJ over den nye hovedvej op gennem Odsherred. I så fald må det være taget i retning mod syd.

Hvad ser vi her. 1?

af Bent Hansen, 3/8 2026, 14:46 (14 dage siden) @ Salling

Hej.

Det er garanteret ikke Vig Bro! Der er flere forskelle: Krydsningsvinkel, udkravning øverst, afslutningen på buen, og så navnlig, hvad man ikke ser på JMs billede, et mast med tråde (telefon, telegraf?)

[image]

Kilde: Odsherreds Lokalhistoriske Arkiv.

Mvh. BH

Avatar

Hvad ser vi her. 1?

af Morten Flindt Larsen, København K, 3/8 2026, 15:20 (14 dage siden) @ Bent Hansen

Udformningen af telegrafpælen mener jeg kan tyde på Nordbanen, muligvis viadukten over Hammersholtvej.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Hvad ser vi her. 1?

af Bent Hansen, 3/8 2026, 21:59 (14 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hej.

Heller ikke. gennemkørslens facon er helt anderledes.

Mvh. Bent.

Hvad ser vi her. 1?

af Bent Hansen, 3/8 2026, 22:29 (14 dage siden) @ Bent Hansen

Hej.
Tak svar svar. Mortens gav mig en ide. Jeg skrev på jernbanekilder bl. a. Midtbanen, og det gav DMJ01-00031099, der ses her nedenfor. Den ligner lidt, men det er heller ikke den! Der er for mange tråde på masten.

[image]

Mvh. BH.

Avatar

Hvad ser vi her. 1?

af Morten Flindt Larsen, København K, 3/8 2026, 22:43 (14 dage siden) @ Bent Hansen

Hej.
Tak svar svar. Mortens gav mig en ide. Jeg skrev på jernbanekilder bl. a. Midtbanen, og det gav DMJ01-00031099, der ses her nedenfor. Den ligner lidt, men det er heller ikke den! Der er for mange tråde på masten.

[image]

Mvh. BH.

Måske havde det været kvikkere at bruge de gængse søgeord: underføring, overføring, bro og viadukt, når nu det er sådan en der ses på fotoet.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Hvad ser vi her. 1?

af esni @, Frederikssund, 3/8 2026, 23:16 (14 dage siden) @ Bent Hansen

Nej jeg har ikke løsningen, men jeg spekulerer på at det kunne være en overføring i forbindelse med et anlæg af dobbeltspor.

Jeg bygger min antagelse på at broen endnu ikke har fået en tilslutningsdæmning på højre side, men at der anes en dæmning bag ved gabet imellem bro og dæmning. Endvidere virker det usædvanlig at stangrækken er rejst før banen er etableret - det peger også imod at der allerede er en eksisterende bane bag ved broen

Hvor længe brugte man dette brodesign?

--
Eskild

1. Formodet løsning.

af Bent Hansen, 5/8 2026, 09:59 (12 dage siden) @ Bent Hansen

Hej.

Der kom lige som ikke rigtigt noget ud af min efterlysning, så det er nu på tide, at afsløre det billede, jeg synes ligner lidt. Jeg har det fra Alfred Hansen, men jeg var af den forvisning, at hans kilde i sin tid havde spredt billede ud til andre også? Enten er det ikke tilfældet, eller også er de eventuelle billedejere på ferie? Mit problem er, at jeg har flere stedsbestemmelser af billedet, så var en præcisering ville være rar.

Alfreds billede ses herunder. Alfreds tekst er: Billede 02084. Midtsjællandsbanen. Broen ved Ortved. Styrup & Prosch-Jensen. Henschel 17588/1920. De andre afvigende bestemmelser kan med lidt god vilje godt vise sig at være forskellige navne for samme lokalitet, idet stednavnene ligger ganske nær hinanden. Således ses divergerende opgivelser i Thomassens Midtbanebog og i tidsskriftet Entreprenøren og andre samtidige aviser. Der var udbudt mange parceller, og nogle skiftede entreprenør undervejs, og så der var en entreprenør på jordarbejdet og en anden på sporlægningen. Stysrup & Prosch-Jensen havde dog en parcel syd for Hvalsø omkring Ortved.

[image]

Mit spørgsmål er nu: Dækker Alfred Hansens stedbestemmelse? Endvidere: Har du nogen ide om, broen på Alfreds billede er den samme som den bro, jeg i åbningsindlægget efterlyste en bestemmelse af? Måske ser den skarptskuende noget, jeg ikke har set. Mit hovedkendetegn på broen er den større betonmasse på det ene landfæste – det til venstre på billedet!

Jeg kan godt se, at de to billeder, der bedes sammenlignet, ikke er ens. Masten med telegrafledninger mangler på det ene billede, men jeg sætter min lidt til, at det skyldes fotovinklen eller eventuelt at billedet uden mast er ældre end billedet med mast!

Hører jeg ikke videre nu, tekster jeg det til bestemmelse tilsendte billede som: Formentlig Styrup & Prosch-Jensens anlæg af Midtbanen ved Ortved 1920 – 21.

Lige lidt bonusviden: Ved landsbyen Ortved på den gamle hovedvej A 1 krydsede banen hovedvejen. Vejen blev gravet ned og banen førtes over vejen på en bro. Broen lå på Stürup & Prosch-Jensens parcel. Efter nedlæggelsen af banen blev hullet fyldt op og broen fjernet. Dele af dæmningen fra banen ses stadig på stedet. Lokomotivet på billedet, der her er uvedkommende, angives både som 17888 og som 17588. Jeg tror på den sidste angivelse!

Mvh. BH.

Avatar

1. Formodet løsning.

af Morten Flindt Larsen, København K, 5/8 2026, 10:46 (12 dage siden) @ Bent Hansen

Hej.

Der kom lige som ikke rigtigt noget ud af min efterlysning, så det er nu på tide, at afsløre det billede, jeg synes ligner lidt. Jeg har det fra Alfred Hansen, men jeg var af den forvisning, at hans kilde i sin tid havde spredt billede ud til andre også? Enten er det ikke tilfældet, eller også er de eventuelle billedejere på ferie? Mit problem er, at jeg har flere stedsbestemmelser af billedet, så var en præcisering ville være rar.

Alfreds billede ses herunder. Alfreds tekst er: Billede 02084. Midtsjællandsbanen. Broen ved Ortved. Styrup & Prosch-Jensen. Henschel 17588/1920. De andre afvigende bestemmelser kan med lidt god vilje godt vise sig at være forskellige navne for samme lokalitet, idet stednavnene ligger ganske nær hinanden. Således ses divergerende opgivelser i Thomassens Midtbanebog og i tidsskriftet Entreprenøren og andre samtidige aviser. Der var udbudt mange parceller, og nogle skiftede entreprenør undervejs, og så der var en entreprenør på jordarbejdet og en anden på sporlægningen. Stysrup & Prosch-Jensen havde dog en parcel syd for Hvalsø omkring Ortved.

[image]

Mit spørgsmål er nu: Dækker Alfred Hansens stedbestemmelse? Endvidere: Har du nogen ide om, broen på Alfreds billede er den samme som den bro, jeg i åbningsindlægget efterlyste en bestemmelse af? Måske ser den skarptskuende noget, jeg ikke har set. Mit hovedkendetegn på broen er den større betonmasse på det ene landfæste – det til venstre på billedet!

Jeg kan godt se, at de to billeder, der bedes sammenlignet, ikke er ens. Masten med telegrafledninger mangler på det ene billede, men jeg sætter min lidt til, at det skyldes fotovinklen eller eventuelt at billedet uden mast er ældre end billedet med mast!

Hører jeg ikke videre nu, tekster jeg det til bestemmelse tilsendte billede som: Formentlig Styrup & Prosch-Jensens anlæg af Midtbanen ved Ortved 1920 – 21.

Lige lidt bonusviden: Ved landsbyen Ortved på den gamle hovedvej A 1 krydsede banen hovedvejen. Vejen blev gravet ned og banen førtes over vejen på en bro. Broen lå på Stürup & Prosch-Jensens parcel. Efter nedlæggelsen af banen blev hullet fyldt op og broen fjernet. Dele af dæmningen fra banen ses stadig på stedet. Lokomotivet på billedet, der her er uvedkommende, angives både som 17888 og som 17588. Jeg tror på den sidste angivelse!

Mvh. BH.

Hej igen.,

På Det Kongelige Biblioteks luftfotoportal findes nedenstående foto fra 1931, altså taget mens banen var i drift. Hvordan ligner omgivelserne?

[image]
[image]

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

1. Formodet løsning.

af Bent Hansen, 6/8 2026, 21:25 (11 dage siden) @ Bent Hansen

Hej.

Har i dag brugt tiden på at søge. Herunder fandt jeg "Alfreds billede" med teksten: Midtbanen i Ortved. Foto: Museum Vestsjælland.

Spørgsmålet om det andet billede også viser samme motiv er vel stadig omdiskuteret?

Mvh, BH.

Avatar

Hvad ser vi her. 1?

af Morten Flindt Larsen, København K, 5/8 2026, 10:27 (12 dage siden) @ Bent Hansen

Ved nærmere eftersyn, så vender telegrafpælen på tværs af sporet, så det er vist en landevejspæl. Dermed kan den ikke bruges ved identifikationen.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Hvad ser vi her. 1?

af Niels Munch, 5/8 2026, 10:47 (12 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Ved nærmere eftersyn, så vender telegrafpælen på tværs af sporet, så det er vist en landevejspæl. Dermed kan den ikke bruges ved identifikationen.

Men det kunne være en pæl i den stangrække, der anes bag viadukten:

[image]
Broen over Roskildevej ved Ortved 1925. Fotograf ukendt. Ringsted Arkiv - Nummer: B8509.

..... til sammenligning:

[image]

M.v.h.
Niels

Avatar

Hvad ser vi her. 1?

af Morten Flindt Larsen, København K, 5/8 2026, 10:50 (12 dage siden) @ Niels Munch

Ved nærmere eftersyn, så vender telegrafpælen på tværs af sporet, så det er vist en landevejspæl. Dermed kan den ikke bruges ved identifikationen.


Men det kunne være en pæl i den stangrække, der anes bag viadukten:

[image]
Broen over Roskildevej ved Ortved 1925. Fotograf ukendt. Ringsted Arkiv - Nummer: B8509.

..... til sammenligning:

[image]

M.v.h.
Niels

Ja, det kan det teoretisk være. Og i så fald har man fældet alle de pæne træer i baggrunden samt fjernet stikvejen til højre, inden luftfotoet fra 1931 blev taget.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Avatar

Hvad ser vi her. 1?

af Jørgen Schwartz, Tranbjerg J, 5/8 2026, 11:09 (12 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Ved nærmere eftersyn, så vender telegrafpælen på tværs af sporet, så det er vist en landevejspæl. Dermed kan den ikke bruges ved identifikationen.


Men det kunne være en pæl i den stangrække, der anes bag viadukten:

[image]
Broen over Roskildevej ved Ortved 1925. Fotograf ukendt. Ringsted Arkiv - Nummer: B8509.

..... til sammenligning:

[image]

M.v.h.
Niels


Ja, det kan det teoretisk være. Og i så fald har man fældet alle de pæne træer i baggrunden samt fjernet stikvejen til højre, inden luftfotoet fra 1931 blev taget.

Forslag: den samme bro men billederne er taget fra hver sin side og det ene vises spejlvendt.

Avatar

Hvad ser vi her. 1?

af Morten Flindt Larsen, København K, 5/8 2026, 11:17 (12 dage siden) @ Jørgen Schwartz

Ved nærmere eftersyn, så vender telegrafpælen på tværs af sporet, så det er vist en landevejspæl. Dermed kan den ikke bruges ved identifikationen.


Men det kunne være en pæl i den stangrække, der anes bag viadukten:

[image]
Broen over Roskildevej ved Ortved 1925. Fotograf ukendt. Ringsted Arkiv - Nummer: B8509.

..... til sammenligning:

[image]

M.v.h.
Niels


Ja, det kan det teoretisk være. Og i så fald har man fældet alle de pæne træer i baggrunden samt fjernet stikvejen til højre, inden luftfotoet fra 1931 blev taget.


Forslag: den samme bro men billederne er taget fra hver sin side og det ene vises spejlvendt.

Og solen står lige pludselig i nord?

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Hvad ser vi her. 1?

af NielsJ_Esbjerg, Esbjerg, 5/8 2026, 14:17 (12 dage siden) @ Jørgen Schwartz

De to billeder er åbenlyst ikke af samme bro.

Vinklen af betonkanten til højre er markant anderledes - alene det gør at det ikke er samme sted. Måske samme broptype, men sådan en vinkel er ikke noget man ændrer, og det kan heller ikke forklares med "en fotografisk vinkel".
Der er 10-15 graders forskel i vinkelen.

[image]

Hvad ser vi her. 1?

af Krabsen, 5/8 2026, 16:12 (12 dage siden) @ NielsJ_Esbjerg

...med mindre det ene foto er spejlvendt, så passer vinklen bedre...

Hvad ser vi her. 1?

af Anders D, 8/8 2026, 23:39 (9 dage siden) @ Jørgen Schwartz

Hvis det lille billede spejlvendes, så passer solen og sidevejen med at de to fotos er taget fra hver sin side af broen. Og hestevognen kører nu i højre side af vejen.
[image]

Avatar

Hvad ser vi her. 1?

af Morten Flindt Larsen, København K, 5/8 2026, 11:01 (12 dage siden) @ Niels Munch

Ringsted Arkivs billede ser ud til at stemme med luftfotoet fra 1931.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Hvad ser vi her. 1?

af Niels Jensen, 5/8 2026, 20:24 (12 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Det er Midtbanens krydsning med hovedvej 1 ved Ortved. Den i dialogen omtalte telegrafpæl tilhører P&T´s "hovedtelegraf/Rigstelefon" linje, der følger Hovedvej 1. Hvis I den dag i dag kører ad hovedvej 1 ser I på nordsiden de små pæne kabelhuse. Linjen er forlængst kabellagt - og til dels erstatet af radiokæde - og fiberkabler, men det er jo en anden infrastrukturel historie.

Avatar

Hvad ser vi her. 1?

af Morten Flindt Larsen, København K, 5/8 2026, 20:49 (12 dage siden) @ Niels Jensen

Det er Midtbanens krydsning med hovedvej 1 ved Ortved. Den i dialogen omtalte telegrafpæl tilhører P&T´s "hovedtelegraf/Rigstelefon" linje, der følger Hovedvej 1. Hvis I den dag i dag kører ad hovedvej 1 ser I på nordsiden de små pæne kabelhuse. Linjen er forlængst kabellagt - og til dels erstatet af radiokæde - og fiberkabler, men det er jo en anden infrastrukturel historie.

Hvad er din primærkilde til den oplysning/identifikation? Findes det en fortegnelse over P&T's telegrafpæl-typer og deres placeringer?

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Hvad ser vi her. 1?

af Niels Jensen, 5/8 2026, 21:24 (12 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Kilde (bl. a.):
"Lærebog i Telegraf- og telefonteknik" - Afsnit C: Telegraf og telefonledninger.
Dette værk (min udgave er fra 1941) indeholder i sagens natur meget detaljerede beskrivelser af ledningernes opbygning. På side 15 er som figur 1.3 vist stang med 8-tråds stativ og topstativ. Det ses også på billedet, som tråden (ikke telefontråden...) handler om.
Helt tilbage til telegrafens fødsel i Danmark førtes linjen mellem København og Korsør langs Hovedvej 1: Se herom kort på side 154-155 i bogen P&T´s Historie 1850-1927 "Vogn og tog - prik og streg" skrevet af Poiul Thestrup.
Statstelegrafens jubilæumsskrift "Statstelegrafen 1854-190¤ har på side 49 et kort over telegraflinierne 1904 - her ses linjen København-Roskilde-Ringsted-Sorø-Slagelse-Korsør markeret- fra side 89 og frem er der en detaljeret beskrivelse af "Teknisk Udvikling" om linjebygning osv.
På Arkiv.dk kan der findes lokale fotos af telegraf/telefon stangrækker.
I den forbindelse skal nævnes, at P&T´s stangrækkers stativer bar to par tråde på hver side af stangen, mens telefonselskabernes stænger bar tre par på hver side af stangen.
Hvis du vil have syn for sagen, så sæt dig ned og se nogle gamle Morten Korch film. Dengang var der både telefonstænmger og el-masker i den danske geografi.

Avatar

Hvad ser vi her. 1?

af Morten Flindt Larsen, København K, 5/8 2026, 22:07 (12 dage siden) @ Niels Jensen

Kilde (bl. a.):
"Lærebog i Telegraf- og telefonteknik" - Afsnit C: Telegraf og telefonledninger.
Dette værk (min udgave er fra 1941) indeholder i sagens natur meget detaljerede beskrivelser af ledningernes opbygning. På side 15 er som figur 1.3 vist stang med 8-tråds stativ og topstativ. Det ses også på billedet, som tråden (ikke telefontråden...) handler om.
Helt tilbage til telegrafens fødsel i Danmark førtes linjen mellem København og Korsør langs Hovedvej 1: Se herom kort på side 154-155 i bogen P&T´s Historie 1850-1927 "Vogn og tog - prik og streg" skrevet af Poiul Thestrup.
Statstelegrafens jubilæumsskrift "Statstelegrafen 1854-190¤ har på side 49 et kort over telegraflinierne 1904 - her ses linjen København-Roskilde-Ringsted-Sorø-Slagelse-Korsør markeret- fra side 89 og frem er der en detaljeret beskrivelse af "Teknisk Udvikling" om linjebygning osv.
På Arkiv.dk kan der findes lokale fotos af telegraf/telefon stangrækker.
I den forbindelse skal nævnes, at P&T´s stangrækkers stativer bar to par tråde på hver side af stangen, mens telefonselskabernes stænger bar tre par på hver side af stangen.
Hvis du vil have syn for sagen, så sæt dig ned og se nogle gamle Morten Korch film. Dengang var der både telefonstænmger og el-masker i den danske geografi.

Så stemmer omgivelserne. Tak til Jørgen og Krabsen! :-) :
[image]
[image]

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

2. Dæmningsskred

af Bent Hansen, 6/8 2026, 09:33 (12 dage siden) @ Bent Hansen

Hej.

Tak for svarene i går. Jeg skal lige have tygget på dem, og så vender jeg tilbage i morgen, hvis ikke et varslet besøg tager min tid. Og så til næste spørgsmål, som godt kan fyres af inden spørgsmål 1 er endeligt afklaret.

2. Dæmningsskred
Midtbanen var kendt for temmelig mange dæmningsskred. Der var betydelige skred på Stürup & Prosch-Jensens del og det tilmed syd for Ortved, der var på tapetet i spørgsmål 1.

Du får her to meget små billeder – to af dem, jeg har liggende til bestemmelse. De viser – formoder jeg - anlæg af en dæmning, som er ved at skride. Det er alt, hvad der ligger fast. Nå, det var vist en dårlig formulering, men skriv, hvis du ikke er med. Det var tænkeligt, men ikke bevisligt, at Midtbanen og Stürup & Prosch-Jensen også var involverede her? Billederne ses herunder.

[image]

[image]

Billeder 2a og 3a.

Er du lokalkendt nok til at kunne bestemme landskabet her?

Fra Jernbanekilder får du lige til sammenligning DMJ02-00002940, DMJ02-00002942 – DMJ02-00002944, der i udpluk har teksten: Der skete dæmningsskred både i marts og i august 1921 på Stürup & Prosch-Jensnes del ved Vigersdal syd for Ortved. Billede DJM02-00002942 er lagt ind, og rækker det ikke, så finder du nok selv de øvrige.

[image]

Billede 3b

Er det samme lokalitet?

Lokomotivet har jeg formentlig styr på, men det gemmer vi til en anden gang. Ikke alle entreprenørernes maskiner nåede at blive inspicerede her på den korte tid, arbejdet varede, så de kan ikke alle findes i Alfreds liste

Mvh. BH.

2. Dæmningsskred

af Bent Hansen, 6/8 2026, 21:31 (11 dage siden) @ Bent Hansen

Hej.

Fandt i dag under anden søgning, noget, der godt kunne belyse spørgsmål 2.

Der var store problemer med at anlægge banen over Vigersdals Å, idet der her var en ren mosestrækning.

Som en del af arbejdet ændredes åløbet, idet det flyttedes 100 meter. Der skete mange dæmningsskred. Der skulle over Vigersdal bygges en 18 meter høj dæmning, som skulle anlægges oven på undergrundens 8 meter tørv.

Det materiale, man den ene dag fyldte på dæmningen, var næste morgen sunket i mosen, der så blev skudt op et andet sted. Der blev på hele strækningen Ringsted – Hvalsø brugt 700 000 kubikmeter jord til fyld. Dertil kom 60 000 kubikmeter ballast. Der kom overhøjde på dæmningerne, og denne blev så fjernet igen, inden skinnerne blev lagt. På denne måde sikrede man sig, at dæmningen også kunne holde til skinnerne og togets vægt. De 60 000 kubikmeter blev hentet mellem Ortved og Vigersdals Å, hvorved en stor bakkeknold blev fuldstændigt bortgravet.

Der er i Vigersdal registreret fire skred: I marts og august 1921 samt i december 1925 og igen i marts 1926.
Kilde: Hjemmeside for Vigersted lokalområde.

Jeg har forkortet indlægget.

2. Dæmningsskred

af Niels Munch, 6/8 2026, 22:15 (11 dage siden) @ Bent Hansen

Kan tænkes, at disse 2 arkiv-fotos er fra samme skred?

[image]
Ringsted Arkiv - Nummer: B8513.

[image]
Ringsted Arkiv - Nummer: B8514.

..... begge "Dæmningsskred på Midtbanen" uden nærmere angivelser.

M.v.h.
Niels

Avatar

2. Dæmningsskred

af Morten Flindt Larsen, København K, 6/8 2026, 22:58 (11 dage siden) @ Niels Munch


..... begge "Dæmningsskred på Midtbanen" uden nærmere angivelser.

M.v.h.
Niels

På nederste foto ses en viadukt i baggrunden, så det må kunne stedfæstes.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Avatar

2. Dæmningsskred

af Morten Flindt Larsen, København K, 7/8 2026, 00:31 (11 dage siden) @ Morten Flindt Larsen


..... begge "Dæmningsskred på Midtbanen" uden nærmere angivelser.

M.v.h.
Niels


På nederste foto ses en viadukt i baggrunden, så det må kunne stedfæstes.

... og øverste foto er det samme sted blot fotograferet i modsat retning.

Og sammenholdt med billederne på jernbanekilder.dk ses det, at stedet er Vigersdal i august 1921.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

2. Dæmningsskred

af Niels Munch, 7/8 2026, 16:10 (10 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Og sammenholdt med billederne på jernbanekilder.dk ses det, at stedet er Vigersdal i august 1921.

Et malerisk skred; intet under, at det er blevet gennemfotograferet.

[image]

3. Vandløbspassage

af Bent Hansen, 7/8 2026, 09:35 (11 dage siden) @ Bent Hansen

Hej.

Tak for deltagelsen i går og i nat. Jeg er ikke ret meget i tvivl om, at vi var ved Vigerslev på billederne i går. Lidt mere, da jeg sendte spørgsmålet, men lidt mindre, efter billederne var lagt ud, og jeg tilfældigt havde fundet yderligere materialer på nettet. Sjovt, at sådanne indlæg på nettet har det med at gemme sig og lade sig erstatte af reklamer. Jeg er enig med Morten! Og så til dagens arbejde:

Igen to billeder fra den mig tilsendte serie af ubestemte billeder. Ingen siger, at de er fra Midtbanen endsige fra Ortved eller fra Stürup & Prosch-Jensen, selv om muligheden naturligvis eksisterer. Heller ingen siger, at de to billeder er fra samme arbejde. Jeg tror dog selv på Ortved. Navnlig efter, at jeg i går tilfældigt fandt supplerende oplysninger på nettet.

Billederne ses herunder.

[image]

[image]

4a og 4b.

Flere ting undrer mig. Det ser for mig nemlig ud som om, at broen og vandløbet ligger noget højere end det vandløb, der skulle ”rørlægges?” Kort sagt, er der nogen, der kan forklare mig, hvad meningen er med at bygge som vist? I den i går nyfundne kilde oplystes, at åløbet vitterligt flyttedes! Der oplystes også om tørvemasse, og en sådan ses givetvis i bunden af udgravningen.

Som jeg har forstået entreprenørarbejde, borede man forinden for at klarlægge undergrundens bæreevne og om muligt lægge arbejdet uden om ikke bæredygtig grund, Kunne det ikke lade sig gøre, var der to muligheder. Enten kunne med bortgrave den ubæredygtige undergrund og erstatte den med fast fyld, eller også fyldte man fast fyld i mosen og fyldte efter i takt med, at fyldet sank ned i mosens bløde bestanddele og fortrængte disse, indtil fyldet nåede fast grund. Dette kunne tage tid. År. Det er åbenbart denne løsning, men valgte her, hvilket også var den oftest valgte løsning.

Er begge støbearbejder fra samme lokalitet? Er broerne den samme i forskellige stadier?

Mvh. BH.

4. Losseplads og 5. Vandtårn og Kontorer

af Bent Hansen, 8/8 2026, 09:24 (10 dage siden) @ Bent Hansen

Hej.

Det var ikke megen respons, men selvfølgelig, hvis ingen heller har set noget lignende før, så ok. Da nogen måske har brugt tid til at tænke over sagen, så tak for det.

Jeg fortsætter med to lige så mystiske billeder. Måske har du set netop dem før og ved, hvad de forestiller?

4. Losseplads
Her ser jeg nogle betonbrokker, nogle tønder og en mand med en trillebør.

Er der blandt læserne nogle, der kan give en fornuftig forklaring på, hvad dette billede viser?

Tønderne brugtes endnu i min barndom til spegesild, smør og formentlig også til cement? Hvis der ikke havde været cement i dem, hvad havde de så indeholdt? Brugte man stadig i 1921 tønder til cement? Jeg ville have troet at papirsækkene allerede var rykket ind?

[image]

Lokomotivet er bestemt, så det skal du ikke spekulere på. Det har haft mange indsatser, og de hjælper ikke til en bestemmelse. Bemærk, at det fører dampklokke!

5. Vandtårn og kontor mv.

Ved selv et entreprenørlokomotivdepot havde man en kulgård og et et vandtårn, men dette vandtårn ser meget højbenet ud, og der er ingen smalspor i nærheden.

[image]

Mange entreprenører havde barakker i samlesæt til kontorer og frokoststuer, men her er det vogne på hestevognshjul. Ja, hvor ikke? Har du set noget sådant før? Hvor? Ved hvilket anlæg?

[image]

Det var så slut for denne gang.

Mvh. BH.

Svenska-lok
ContecRailDSB E991

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak