Detaljer på Mz 1427

af F. Søeborg, 15/8 2026, 13:07 (52 dage siden)

Jeg håber, at viise læsere i dette forum kan kaste lys over et par små detaljespørgsmå til Pikos kommende model af Mz 1427: Hvilken farve havde tyfonen på taget oprindeligt? Lysegrå, som jeg opfatter det på dette billede af Mz 1427?

[image]

Det næste billede af Mz 1430 viser også en grålig tyfon, så det kan man vel gå ud fra var normen?

[image]

Alle senere billeder af disse og de andre lokomotiver i serien viser desværre blot kulsorte tyfoner, velnok fordi de er dækket af dieselos.

Begge fotos er lånt her fra jernbanen.dk.

På det følgende foto ses tyfonen i den røde ring oppe på taget.

[image]

Nederst på vognkassen ses en anden ring - det drejer sig om udseendet på og materialet til fabrikspladen på Mz 1427. Var pladen af messing, af aluminium, af andet metal,, og hvad var grundfarven på pladen? Alle tre fotos stammer fra fra Pikos arkiv:

[image]


[image]

Dette er fabrikspl,aden fra Mz 1441. Her synes der at være tale om messing eller andet, gulligt metal. Stemmer det?

Detaljerne i de to andre, røde ringe er afklarede.

På forhåmd tak.

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg

Detaljer på Mz 1427

af MMP, 15/8 2026, 15:18 (52 dage siden) @ F. Søeborg

Oprindeligt var tyfonerne lavet i kobber, og jeg gætter malet grå som på de billeder, senere blev de udskiftet til tragte af sort plast (tænker økonomi)

Fabrikspladerne var udført i støbt messing, forchromet, hvor så "baggrunden" var malet sort, men denne sorte maling sad mig bekendt ikke super godt fast på denne chrom overflade, og det skallede af med tiden, ved diverse renoveringer er nogle plader bare blevet sandblæst og kun baggrunden malet op i sort som på dit billede, jeg har sågar også set pladerne fremstå i kun chrom.
De små bogie plader var samme setup.

Mvh Morten

Detaljer på Mz 1427

af F. Søeborg, 15/8 2026, 15:34 (52 dage siden) @ MMP

Hej Morten.

Tak for dit informative og særdeles brugbare svar

Med venlig hilsen,

Flemming

Avatar

Detaljer på Mz 1427

af Morten Flindt Larsen @, København K, 15/8 2026, 20:39 (52 dage siden) @ F. Søeborg

Piko skal huske at få klistermærket på siden af tyfonen med på deres model.

[image]
"Tyfon, signalanordning på ellok littera D." 1947, Walther, Seved; SJ Reklamavdelning

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget har muligvis ikke hold i virkeligheden.

Detaljer på Mz 1427

af F. Søeborg, 16/8 2026, 10:12 (52 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Gerne, jeg går ud fra, at du kan fortælle os andre, hvad der står...? Made in Sweden oder was?

Mvh Flemming

Avatar

Detaljer på Mz 1427

af Morten Flindt Larsen @, København K, 16/8 2026, 10:40 (52 dage siden) @ F. Søeborg

Gerne, jeg går ud fra, at du kan fortælle os andre, hvad der står...? Made in Sweden oder was?

Mvh Flemming

Hil dig, Flemming!

Der står såmænd Tyfon®, og givetvis også "Made in Sweden", da dette siden ca. 1925 har været et internationalt krav for varer, der skal sælges udenfor produktionslandet. Tyfon er et verdensberømt (selv her i Forum) svensk akustisk advarselshorn (varningshorn), som oprindeligt blev opfundet og patenteret af Kockums Mekaniska Verkstad i Malmø. I dag produceres det af det svenske firma Kockum Sonics (Kockumation). Det bruges over hele verden som tågehorn (kendes også her i forum) på skibe, signalhorn på tog og som varslingssystem i industrien.

Oprindeligt blev Tyfon-hornet udviklet som et pneumatisk (trykluftsdrevet) advarselshorn til det maritime marked. De antikke og klassiske udgaver er udført i messing og støbejern, og de er i dag eftertragtede samlerobjekter over hele verden. De kendes på det indgraverede varemærke: TYFON - TRADE MARK - MALMO - SWEDEN.

I dag leverer Kockum Sonics højteknologiske udgaver af hornet til flere transportsektorer:

Det klassiske 370 Hz svenskproducerede "tåghorn" har over 100 års historie og bruges i dag på alt fra højhastighedstog til metroer verden over.

Til store skibe produceres komplette akustiske signalsystemer, godkendt efter internationale maritime standarder.

Til køretøjer og tog uden adgang til trykluft findes der nu fuldt elektroniske Tyfon-systemer med justerbare lydniveauer (lidt ligesom her i forum, selv om justerknappen kan være faldet af).

Piko kan formentlig fremskaffe et korrekt forlæg til logoet fra Kockum Sonics (Kockumation)..

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget har muligvis ikke hold i virkeligheden.

Detaljer på Mz 1427

af F. Søeborg, 17/8 2026, 08:21 (51 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Også hil dig, Morten (og godt, at vi ikke taler tysk!).

Tak for den uddybende redegørelse vedr. tyfonens oprindelse - jeg skal gøre mit yderste for, at diverse påskrifter m.v. også kommer på modellen.

Jeg slog 'tyfon' op i Gyldendals fysiske leksikon fra 1978. Her står om Tyfon: "lat. Typhoeus: gr. mytol. uhyre, søn af Gaia. T havde hundrede slangehoveder, et frygteligt blik og en rædselsvækkende stemme (sic!). Zeus antændte T med tordenkiler og smed ham ned i underverdenen. T blev identificeret med den ægyptiske gud Set."

Naturligvis kan tyfonen også have sit navn fra det østasiatiske begreb taifun, som i vore dage normalt staves tyfon, så der er vel frit valg på alle hylder mht. ordets oprindelse - men noget taler for de græske rødder, herunder den rædselsvækkende stemme.

Med venlig hilsen,

Flemming

Detaljer på Mz 1427

af Emil, 17/8 2026, 09:04 (51 dage siden) @ Morten Flindt Larsen
redigeret af Emil, 17/8 2026, 09:25

Hejsa,

Hvis Pikos model (hvilket jeg går ud fra) skal forestille en model fra epoke IV, så ville jeg sige sølvgrå tyfoner. Både den lille og den store.
De var oprindelig i kobber, blev siden malet sølvgrå og senere udskiftet med varianter i sort plast.

I dette gamle Youtube-klip kan man både se og høre MZ-tyfonerne: https://www.youtube.com/watch?v=AyRNbKQvhJ0

Vedhæfter detaljebilleder af den ”lille” tyfon. De to tyfoner er identiske, med den eneste forskel, at ”tragten” er større på den store. Modellen er den samme, som bruges på næsten alle lokomotiver i Sverige: ”Kockums Supertyfon 75”.
Som en lille kuriositet kan det også nævnes, at den bruges som flyalarm i Sverige og er monteret på bygninger i alle større byer i landet. Den første mandag i måneden kl. 15.00 testes systemet, så hvis man har lyst til en lille ”Kockums-koncert”, kan man jo tage en tur over sundet på det tidspunkt. ;-)

Jeg går ud fra, at du er i kontakt med Piko, og du må meget gerne hilse og sige, at jeg (og mange med mig) glæder mig til modellen!:-)
Det er dejligt, at Piko er begyndt at lave flere danske modeller. Nu hvor det går lidt trægt med McK, kan vi måske håbe på mere fra Piko. Der bliver jo en større del af markedet at tage af.
Jeg har flere Piko-modeller, og de er fantastisk flotte og har rigtig gode køreegenskaber.

[image]

[image]

[image]

[image]

--
[image]

Detaljer på Mz 1427

af F. Søeborg, 17/8 2026, 10:48 (51 dage siden) @ Emil

Hej Emil.

Mange tak for disse uddybende informationer og ikke mindst billederne. Jeg vil senere i dag samle alle informationerne sammen og sende til Piko - og ud over Mz 1427 kommer DSB ML 6 jo også fra firmaet - DSB-vognene vil jeg nødigt kommentere ,og de står for Pikos egen regning.

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg

Detaljer på Mz 1427

af Emil, 17/8 2026, 11:17 (50 dage siden) @ F. Søeborg

Ja, jeg glæder mig også til en moderne model af ML 6. Jeg stoler på, at du sørger for, at de får alle de dansk-specifikke detaljer på plads, såsom lygter m.m.;-)

Hvis du har lyst, må du også meget gerne nævne for Piko, at det danske modeljernbanemarked gerne ser en ny model af litra MH. McK havde den jo i planerne. Men der kommer jo ikke noget ud af den fra dem nu.
Piko er jo gode til rangerlokomotiver, deres V60 er superfin. Der findes jo kun den efterhånden ret gamle MH-model fra Togmodelle samt hjemmebyggede modeller.
MH er en type, der har været meget udbredt, og som har eksisteret i både grøn og sort/rød bemaling.

--
[image]

Detaljer på Mz 1427

af F. Søeborg, 17/8 2026, 19:23 (50 dage siden) @ Emil

Tak for tilliden - vi må se, om de er lydhøre over for forslagene.

Hvor langt den danske version af ML 6 er, vil jeg forhøre mig om. Og så i øvrigt tak for alle oplysningerne om typonerne - en interessant historie om dette veljkendte fænomen.

Med venlig hilsen,

Flemming

Detaljer på Mz 1427

af Emil, 17/8 2026, 21:40 (50 dage siden) @ F. Søeborg

Det var så lidt. Jeg håber, at det lykkes dig at vække deres interesse for flere danske modeller. Hvis du har flere spørgsmål om MZ eller andet, så tøv ikke med at skrive her. Kundskaben på dette forum er enestående.

--
[image]

Detaljer på Mz 1427

af Emil, 17/8 2026, 12:16 (50 dage siden) @ F. Søeborg

Som en lille tilføjelse til diskussionen om tyfoner kommer her et billede af det skilt, der sidder monteret på bogien, og som er markeret med en cirkel på billedet ovenfor. Det var det samme på de fleste lokomotiver, der blev bygget af NOHAB, både svenske og danske. Der blev blot indstemplet forskellige tal i de to felter, (TILLV. NR og TILLV. ÅR) der kan ses. Materialet er angivet som "forniklet messing".

[image]

--
[image]

Detaljer på Mz 1427

af tjesp02, 18/8 2026, 14:36 (49 dage siden) @ F. Søeborg

Er det vedtaget det bliver 1427?

Mvh
Thomas

Avatar

Detaljer på Mz 1427

af Morten Flindt Larsen @, København K, 17/8 2026, 11:17 (50 dage siden) @ Emil

Hvis tyfonerne oprindeligt var i kobber, så er de ret hurtigt blevet isgrønne af vind og vejr, ligesom kobbertage. Jeg tvivler på, at DSB har malet dem.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget har muligvis ikke hold i virkeligheden.

Detaljer på Mz 1427

af Emil, 17/8 2026, 11:22 (50 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hvis tyfonerne oprindeligt var i kobber, så er de ret hurtigt blevet grøngrå af vind og vejr, ligesom kobbettage. Jeg tvivler på, at DSB har malet dem.

Hvis du kigger på klippet, som jeg linkede til i mit tidligere indlæg, ser de faktisk ud til at være malede. Sikkert med en eller anden form for "Hammerite" eller lignende beskyttelsesmaling. I klippet er der også en Kockums-tyfon fra en "dadelæske", som ikke er malet, og dér kan man tydeligt se, hvordan den er irret.

--
[image]

Avatar

Detaljer på Mz 1427

af Morten Flindt Larsen @, København K, 17/8 2026, 11:27 (50 dage siden) @ Emil

Hvis tyfonerne oprindeligt var i kobber, så er de ret hurtigt blevet grøngrå af vind og vejr, ligesom kobbettage. Jeg tvivler på, at DSB har malet dem.


Hvis du kigger på klippet, som jeg linkede til i mit tidligere indlæg, ser de faktisk ud til at være malede. Sikkert med en eller anden form for "Hammerite" eller lignende beskyttelsesmaling. I klippet er der også en Kockums-tyfon fra en "dadelæske", som ikke er malet, og dér kan man tydeligt se, hvordan den er irret.

Aaahh, jeg er med. Fin dokumentation. :-) :-) :-)

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget har muligvis ikke hold i virkeligheden.

Tyfon på QE2

af Jens Vesterdahl ⌂, 17/8 2026, 14:03 (50 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Oprindeligt blev Tyfon-hornet udviklet som et pneumatisk (trykluftsdrevet) advarselshorn til det maritime marked. De antikke og klassiske udgaver er udført i messing og støbejern, og de er i dag eftertragtede samlerobjekter over hele verden. De kendes på det indgraverede varemærke: TYFON - TRADE MARK - MALMO - SWEDEN.

Jeg mindes engang for mange år siden, da Queen Elizabeth 2 lå til kaj ved Langelinie. Jeg var derinde ved afsejlingen, hvor jeg stod på den (nu forsvundne) lille mole ved iskiosken for enden af selve Langeliniekaj, dvs. ret forude for skibet.
Jeg glemmer aldrig lyden fra skibets horn og ikke mindst fornemmelsen af, at jeg ligefrem kunne mærke vibrationerne i maven.

På foranledning af denne tråd slog jeg det op, og det viser sig, at der er tale om et Kockums MKT 230/75 horn, angiveligt det største konventionelle tryklufthorn, der er produceret.

[image]

Jeg har fundet en video, som giver et indtryk af lyden. Hornet er placeret højt i skorstenen.

https://www.youtube.com/watch?v=xebBkbAqrXk

Mvh
Jens

Avatar

Tyfon på QE2

af Morten Flindt Larsen @, København K, 17/8 2026, 14:16 (50 dage siden) @ Jens Vesterdahl

Sådan et burde der være på letbanetogene. Så kunne man undgå nogle af påkørselsulykkerne.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget har muligvis ikke hold i virkeligheden.

Tyfon på QE2

af K564, 17/8 2026, 14:17 (50 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Ja, og en masse klager fra beboerne langs banerne.
Hilsner Keld

Avatar

Tyfon på QE2

af Morten Flindt Larsen @, København K, 17/8 2026, 14:19 (50 dage siden) @ K564

Ja, og en masse klager fra beboerne langs banerne.
Hilsner Keld

Visse-vasse! Sikkerheden går først. ;-) :-P

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget har muligvis ikke hold i virkeligheden.

Tyfon på QE2

af Oversmeden, 17/8 2026, 15:41 (50 dage siden) @ K564

Ja, og en masse klager fra beboerne langs banerne.

Næppe - efter første trut i trompeten, så kan beboerne intet hører mere........
Og ja, jeg har også rodet med tyfoner model stort skib.......der huskede du høreværn under afprøvning.

Tyfon på QE2

af Niels, Aarhus, 17/8 2026, 22:06 (50 dage siden) @ Jens Vesterdahl

God aften

Det er egentlig utroligt som forskellige lyde fra diverse aggregater har fascineret mange mennesker. Dette forums deltagere elsker lyden af Gm-motorerne i MY'erne og deres søstermaskiner, englænderne er vilde med Deltic-motorernes potente lyd, amerikanerne kan ikke få nok af bimlende klokker og larmende horn på deres store dieselmaskiner, og sådan kunne vi blive ved.
Vi, der er barnefødte i Aarhus tilbage i 50'erne og 60'erne, husker tydeligt tågehornet på Østre Mole, der kunne høres over hele byen i tåget vejr. Hornet, som ikke længere hyler, når det er tåget, har sat sig spor hos mange - se bare her.

Nostalgiske Aarhushilsner

Niels H

--
Niels

Avatar

Tyfon på QE2

af Morten Flindt Larsen @, København K, 17/8 2026, 22:27 (50 dage siden) @ Niels

Vi, der er barnefødte i Aarhus tilbage i 50'erne og 60'erne, husker tydeligt tågehornet på Østre Mole, der kunne høres over hele byen i tåget vejr. Hornet, som ikke længere hyler, når det er tåget, har sat sig spor hos mange - se bare her.

God aften, Niels,

På samme måde har jeg det som barnefødt amagerkaner med tågehornet på Drogden. Det var dejligt at falde i søvn til. Til gengæld siger de fleste toglyde mig intet, jo måske AB 1 (og slet ikke damplokomotivlyde).

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget har muligvis ikke hold i virkeligheden.

Tyfon på QE2

af Emil, 18/8 2026, 08:19 (50 dage siden) @ Niels
redigeret af Emil, 18/8 2026, 08:56

Tyfoner i al ære, men for mig er det nok MZ/ME lokomotiverne, der har den bedste lyd. Jeg bliver aldrig træt af den lyd.
Lyt til det her klip med gode høretelefoner eller et HiFi-anlæg med subwoofer, og nyd den dybe baslyd.
Jeg kan næsten mærke vibrationerne i brystet, ligesom når man stod på perronen ved siden af de her kæmper.

https://youtu.be/Ba0PfnAsFKo?si=hlVUt-C4pCM0GSwk

--
[image]

Tyfon på QE2

af Losna, 18/8 2026, 15:28 (49 dage siden) @ Niels

Hæhæ ja, lyde er noget der cementerer sig dybt i hjernen.
Søværnet havde engang nogle patruljefartøjer, der ud over tågehorn havde en tretonet Kockums tyfon.
Når vi lå i Rønne og besætningen skulle kaldes ombord straks, var det en kamp mellem gnisten og signalgasten først at nå til messingtrykluftsnøglen og morse P ud af de tre tyfonhorn. Det gigantiske vræleri kunne høres over hele byen, og folk var ved at falde af cyklerne; men der var aldrig nogen der klagede.

Tyfon på QE2

af Niels Jensen, 18/8 2026, 22:13 (49 dage siden) @ Losna

Det var fordi bornholmerne vidste, at det var "the sound of freedom".
Sådan var det også i Jylland, når Flyvevåbnets afvisningsberedskab på Flyvestation Aalborg blev alarmeret og "Starfighterne" satte efterbrænderen på over Djursland for at komme hurtigt ud i Østersøen og identificere Sovjetiske og andre uidentificerede fly for tæt på Bornholm. - Det kostede en del døde høns og kyllinger på hønsefarme... Som politimesteren sagde til hønseriejeren: "Det er prisen for frihed". - Han fik erstatning for de af skræk døde fugle...

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak