Hejsa
Har nogen af jer set kilder der beskrev hvorfor man valgte at føre Midtbanen over fjorden til Hvalsø, i stedet for øst for fjorden ned til Roskilde?
I nutidens penge havde en fjordbro kostet vel knap 500 mio. Kr., hvilket i sig selv er mange penge. Men måske var stålprisen dengang ikke nær så høj som i dag, hvilket kunne have reduceret broens effekt på de samlede anlægsudgifter.
af Jens Vesterdahl 
, 17/8 2026, 14:16 (19 dage siden) @ Viktoria Skov
Hejsa
Har nogen af jer set kilder der beskrev hvorfor man valgte at føre Midtbanen over fjorden til Hvalsø, i stedet for øst for fjorden ned til Roskilde?
I nutidens penge havde en fjordbro kostet vel knap 500 mio. Kr., hvilket i sig selv er mange penge. Men måske var stålprisen dengang ikke nær så høj som i dag, hvilket kunne have reduceret broens effekt på de samlede anlægsudgifter.
Hej Viktoria
Midtbanen var samlet set et større projekt, som var opdelt i bidder, hvoraf kun Ringsted-Næstved har overlevet. Omkring Frederikssund var ønsket snarere at få en bane gennem Horns Herred og til Frederikssund end omvendt.
Beslutningsprocessen fører det for langt at beskrive her, men P. Thomassens bog "Midtbanen" beskriver det på glimrende vis og kan anbefales.
Mvh
Jens
af esni 
, Frederikssund, 17/8 2026, 18:54 (19 dage siden) @ Jens Vesterdahl
Hejsa
Har nogen af jer set kilder der beskrev hvorfor man valgte at føre Midtbanen over fjorden til Hvalsø, i stedet for øst for fjorden ned til Roskilde?
I nutidens penge havde en fjordbro kostet vel knap 500 mio. Kr., hvilket i sig selv er mange penge. Men måske var stålprisen dengang ikke nær så høj som i dag, hvilket kunne have reduceret broens effekt på de samlede anlægsudgifter.
Hej ViktoriaMidtbanen var samlet set et større projekt, som var opdelt i bidder, hvoraf kun Ringsted-Næstved har overlevet. Omkring Frederikssund var ønsket snarere at få en bane gennem Horns Herred og til Frederikssund end omvendt.
Beslutningsprocessen fører det for langt at beskrive her, men P. Thomassens bog "Midtbanen" beskriver det på glimrende vis og kan anbefales.Mvh
Jens
Desværre giver den ellers udmærkede bog ikke nogen forklaring på at den sidste etape ikke blev færdigbygget - som jeg husker det så er han ærlig om at han ikke kan finde den virkelige forklaring, men medgiver at der er mange spekulationer
--
Eskild
Hejsa
Har nogen af jer set kilder der beskrev hvorfor man valgte at føre Midtbanen over fjorden til Hvalsø, i stedet for øst for fjorden ned til Roskilde?
I nutidens penge havde en fjordbro kostet vel knap 500 mio. Kr., hvilket i sig selv er mange penge. Men måske var stålprisen dengang ikke nær så høj som i dag, hvilket kunne have reduceret broens effekt på de samlede anlægsudgifter.
Hej ViktoriaMidtbanen var samlet set et større projekt, som var opdelt i bidder, hvoraf kun Ringsted-Næstved har overlevet. Omkring Frederikssund var ønsket snarere at få en bane gennem Horns Herred og til Frederikssund end omvendt.
Beslutningsprocessen fører det for langt at beskrive her, men P. Thomassens bog "Midtbanen" beskriver det på glimrende vis og kan anbefales.
Det kan også anbefales at læse Mogens Nørgaard Olesens kun tre år gamle værk, Broer og baner til Frederikssund.
Martin
Hvis Midtbanen skulle føres på østsiden af Roskilde Fjord - så havde Horns Herred ikke fået jernbane.
Midtbanen - og så mange andre statsbanestrækninger blev anlagt med tilskud fra kommunerne - 40.000 kr. pr. banemil.
Horns Herredbanen blev nedlagt på grund af den kom for sent.
Rutebilkerne og lastbilerne havde taget trafikken. Allerede i slutningen af 1920´erne advarede DSB ledelsen ved banechef Flensborg mod bygningen af banen. Men som så mange andre håbløse offentlige anlægsarbejdet lod politikerne anlægsarbejdet fortsætte af beskæftigelsesmæssige grunde. Også i vor tid har vi eksemplet på håbløse trafikale statsprojekter - f. eks. de to natfærger Niels Klim og Peder Pårs til Kalundborg Århus. DSB ville ikke have dem, men fik dem. Stena, der efterfølgende købte dem til langt under byggeprisen griner stadig af de tåbelige danske politikere.
Det seneste eksempel på sløseri med statspenge er den færdige krydsnings- og passagerstation på den nye jernbane på Lolland. En fin station med krydsnings/overhalingsspor og lange perroner for passagertrafikken. Men der bor ingen mennesker i miles omkreds. Besøg stationen og gå op på gangbroen mellem de to sideliggende perroner - hvad ser du? - Ikke andet end roetoppe, forladte og nedrivningsmodne landbrugsejendomme - og i det fjerne den nedlagte sukkerfabrik ved Holeby. Skal lolliker med det internationale tog ud i den store Verden - så skal de stige på toget i Nykøbing F.
Det seneste eksempel på sløseri med statspenge er den færdige krydsnings- og passagerstation på den nye jernbane på Lolland. En fin station med krydsnings/overhalingsspor og lange perroner for passagertrafikken. Men der bor ingen mennesker i miles omkreds.
Det har været med fra starten at der skulle være en nødstation med overhalingsspor på stedet. Og det skulle være en perron og plads til busser, således man i nødtilfælde, hvor sporet i tunnelen er lukket, kunne indsætte busser og vende tog nordfra. Og var et tilvalg om at man kunne opgradere den til en reelt station.
Banedanmark har udregnet økonomien med stationen. Ved 600 passager om dagen for at giver det en forrentning på 2,1 %. Det ligner de ikke har lavet en prognose på passagertal på den. Så det er spørgsmål om Lolland kan skabe udvikling omkring stationen, så brugen af den bliver bedre. Min kilde er VVM undersøgelsen..
af Peter Roland Hansen , 23/8 2026, 10:59 (13 dage siden) @ steenth
Lollands kommune har også forholdt sig til brug af den nye station allerede i 2023.
https://www.tv2east.dk/lolland/derfor-bygges-der-en-station-midt-ude-paa-marken
