Rangersignal ved Svineryggen ca. 1895 - 1920

Goddag til alle

Jeg prøver at finde ud af udseende på et signal, der oprindeligt stod på dæmningen over Søerne (København) mod Svineryggen langs Gyldenløvesgade, i dag ca. lige før hvor Åboulevarden/Rosenørns allé deler sig. Der lå oprindeligt et lille signalhus?/lampisteri, der betjente to armsignaler for udfletningen mod hhv. Frb. og Nø., samt – TROR jeg – et maste Rangersignal.

Mit spørgsmål går på, om det ER et Rangersignal, der så fornuftigt nok er yderste rangergrænse for stationerne II, III og Holtebanegården mod Nø. Kan jo også dække for hele Station I (Kh) med underliggende satellitstationer II, III og Holtebanegården.

Når jeg ser de tilrådighed værende billeder lever signalet ikke helt op til de i SIR 35/44 samt ”Lokale Signaler, Sjælland-Falster, 1916 side 40 jeg kan se, samt Lundgrens dejlige internet side ( https://www.lundsten.dk/dk_signaling/sign_lex/lex/lex_r.htm )

For mig skal et rangersignal have en blå plade (gennembrudt a.h.t. vindmodstand) med hul for blåt lys om natten, der viser ”Forbi rangering forbudt” eller drejet med siden til ”Forbi rangering tilladt”.

På de vedhæftede billeder synes jeg at kunne se, enten en ubrudt skive med ”hvid kant”?? og på et vist tidspunkt gennembrudt skive (lodrette lameller). Men når ”Forbi rangering tilladt” vises, drejes pladen ikke med siden til, men LÆGGES ned lodret.

Dateringer er svært med baggrund i billeder, der – synes jeg, med mindre noteret på billedet – kun en ca. tidsangivelse. Men mellem 1894/95 frem til ca. 1920 var det åbenbart virksomt.

[image]
[image]
[image]
[image]
[image]
[image]

Steff

Jeg prøver at finde ud af udseende på et signal, der oprindeligt stod på dæmningen over Søerne (København) mod Svineryggen langs Gyldenløvesgade, i dag ca. lige før hvor Åboulevarden/Rosenørns allé deler sig. Der lå oprindeligt et lille signalhus?/lampisteri, der betjente to armsignaler for udfletningen mod hhv. Frb. og Nø., samt – TROR jeg – et maste Rangersignal.

Mit spørgsmål går på, om det ER et Rangersignal, der så fornuftigt nok er yderste rangergrænse for stationerne II, III og Holtebanegården mod Nø. Kan jo også dække for hele Station I (Kh) med underliggende satellitstationer II, III og Holtebanegården.

Når jeg ser de tilrådighed værende billeder lever signalet ikke helt op til de i SIR 35/44 samt ”Lokale Signaler, Sjælland-Falster, 1916 side 40 jeg kan se, samt Lundgrens dejlige internet side ( https://www.lundsten.dk/dk_signaling/sign_lex/lex/lex_r.htm )

For mig skal et rangersignal have en blå plade (gennembrudt a.h.t. vindmodstand) med hul for blåt lys om natten, der viser ”Forbi rangering forbudt” eller drejet med siden til ”Forbi rangering tilladt”.

På de vedhæftede billeder synes jeg at kunne se, enten en ubrudt skive med ”hvid kant”?? og på et vist tidspunkt gennembrudt skive (lodrette lameller). Men når ”Forbi rangering tilladt” vises, drejes pladen ikke med siden til, men LÆGGES ned lodret.

Dateringer er svært med baggrund i billeder, der – synes jeg, med mindre noteret på billedet – kun en ca. tidsangivelse. Men mellem 1894/95 frem til ca. 1920 var det åbenbart virksomt.

På Jernbanekilder ses signalet i hvert fald frem til 1917, og det er vel rimeligt at forestille sig at det overlevede frem til endelig nedlæggelse af banen. På Jernbanekilder anes også at signalet i vandret tilstand viser en hvid vandret streg.

Jeg synes absolut også at det ligner et rangersignal, som beskrevet i "Lokale signaler" side 40. Men det er ikke standard-"havelågen" som vi ellers kender den, og som reglementet henviser til i samme omtale:
[image] [image]
Signalet ligner snarere noget man ser eller har set i sydøstligere lande. Vi er dog på et tidspunkt hvor signalerne er i en standardiseringsproces (med 1917 i slutningen af den periode). Decideret lokale signaler, der snart skulle nedlægges, har nok ikke stået forrest i udskiftningskøen. "Lokale signaler" siger ikke noget om skivens farve, og det var jo ikke ualmindeligt at man varierede mekaniske signalers farve efter lokale synlighedsforhold.

Omtalen af rangersignaler på min hjemmeside skyldes salig Henrik Karlsson. Jeg har desværre ikke umiddelbart noget konkret at bidrage udover hvad der kan ses på
https://www.lundsten.dk/dk_signaling/signaldk/semaphor/sema_msc.html

/Carsten Lundsten

Heller ikke jeg kan bidrage med noget præcist, men dog bemærke, at jeg formoder, at signalet er opstillet ifm. at banegården fik delvis centralsikring i 1898.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Hej Steff,

Hvorfra stammer dit årstal 1894/95?

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Kære begge to

Tak for svar og ikke mindst henvisningerne til signalleksikonet og dets forfatter.

Som jeg forstår det, er Rangersignalet opsat inden de nærmere faste regler for udseende var regelsat, hvorfor det tilsyneladende har haft to forskellige udseender, plade og gennembrudt. Men under alle omstændigheder – når forbi rangering tilladt - ligger pladen vandret ned og ikke står drejet med siden til.

Hrmm, tidsangivelserne som Morten spørger om er taget fra dateringer af billeder fra Kilderne, Frederiksberg- og Københavns biblioteker og Det Kongelige bibliotek. Og det giver jo den usikkerhed der er. Men jeg tror – ved ikke – at første angivelse er omkring 1897 og sidste (med skrift på billedet) er 21-09-1921 (DJM01-00006095). Sidstnævnte passer jo også godt med tiden rundt om den endelige afslutning og nedlæggelse af Station II (Nordbanegården).

[image]
Sandsynligt udseende (en af udgaverne) af den lille bygning, der højst sandsynligt var lampisteri for hovedsignalerne og rangersignalet.

Igen tak for svar og med en bemærkning om, at BÅDE Jernbanekilder og Signalleksikonet er vigtige kilder til jernbanehistorien. BRUG DEM sammen med denne sides muligheder for at finde svar :-)

Steff

Som jeg forstår det, er Rangersignalet opsat inden de nærmere faste regler for udseende var regelsat, hvorfor det tilsyneladende har haft to forskellige udseender, plade og gennembrudt. Men under alle omstændigheder – når forbi rangering tilladt - ligger pladen vandret ned og ikke står drejet med siden til.

Blev banen ikke nedlagt kort efter 1917? I så fald har man næppe skiftet signalet til en "havelåge".

/Carsten Lundsten

Blev banen ikke nedlagt kort efter 1917? I så fald har man næppe skiftet signalet til en "havelåge".

/Carsten Lundsten

Kære Carsten

Banestykket fra den gamle Nordbanegård (Station II) til Hellerup, blev først nedlagt i 1921, da dobbeltsporet fra den nuværende Hovedbanegård (Boulevardbanen) blev åbnet. Så Hillerød og Lille Nord kørte stadig fra Nordbanegården efter den "nye" Hovedbanegård (1911) var åbnet.
Det var banestykket (dobbeltsporet) fra den gamle Hovedbanegård (1864 (1874)-1911) til Frederiksberg, der lukkede.

Så efter min mening havde rangersignalet derfor stadig betydning alt afhængig af udbygningen af signalsystemet, som jeg ikke kender til.

Steff

Blev banen ikke nedlagt kort efter 1917? I så fald har man næppe skiftet signalet til en "havelåge".

/Carsten Lundsten

Kære Carsten

Banestykket fra den gamle Nordbanegård (Station II) til Hellerup, blev først nedlagt i 1921, da dobbeltsporet fra den nuværende Hovedbanegård (Boulevardbanen) blev åbnet. Så Hillerød og Lille Nord kørte stadig fra Nordbanegården efter den "nye" Hovedbanegård (1911) var åbnet.

Lille Nord (Hillerød - Helsingør) har intet med sagen at gøre. Det var Nordbanens og Klampenborgbanens tog, der fortsat benyttede den gamle banegård (og nej, der er heller ikke noget der hedder: "Lille Klampenborg").

Det var banestykket (dobbeltsporet) fra den gamle Hovedbanegård (1864 (1874)-1911) til Frederiksberg, der lukkede.

Ja, og så alligevel ikke helt, for delstrækningen København - Frederiksberg nedlagdes ganske rigtigt fra 1. dec. 1911 og det ene hovedspor blev taget op i sommeren 1915, men det andet hovedspor bibeholdtes til ca. 1918 som forbindelsesspor, og det har vel krævet noget signaldækning?

Så efter min mening havde rangersignalet derfor stadig betydning alt afhængig af udbygningen af signalsystemet, som jeg ikke kender til.

Steff

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Blev banen ikke nedlagt kort efter 1917? I så fald har man næppe skiftet signalet til en "havelåge".

Lille Nord (Hillerød - Helsingør) har intet med sagen at gøre. Det var Nordbanens og Klampenborgbanens tog, der fortsat benyttede den gamle banegård (og nej, der er heller ikke noget der hedder: "Lille Klampenborg").

Fra en venlig kilde udi ”køreplanske” (jeg har forstand på køreplaner som du med damplokomotiver) har jeg modtaget to eksempler på et par gennemkørende tog fra Nordbanegården (Station II) og til Helsingør via Lille Nord i 1918 (Faber, Det Kongelige Bibliotek, fysisk samling).
Dette til trods for Kystbanens åbning i 1897 fra Østerport via Snekkersten og til Helsingør.

Gennemgående persontog (Morgentoget)
Afgang København Nordbanegården (Ki): 07.10
Lyngby: 07.32
Hillerød (ankomst): 08.05
Hillerød (videre mod Helsingør ad ”Lille Nord”): 08.07
Snekkersten: 08.38
Ankomst Helsingør: 08.45
Toget førte 1.–3. klasse.

Gennemgående persontog (Eftermiddagstoget)
Afgang København Nordbanegården (Ki): 15.25
Lyngby: 15.47
Hillerød (ankomst): 16.20
Hillerød (videre mod Helsingør ad ”Lille Nord”): 16.22
Snekkersten: 16.53
Ankomst Helsingør: 17.00

Altså fortsattes - som jeg forstår køreplanen - med at køre Ki-Hg frem til den endelige nedlæggelse pr. 30. SEP 1921.

Ja, og så alligevel ikke helt, for delstrækningen København - Frederiksberg nedlagdes ganske rigtigt fra 1. dec. 1911 og det ene hovedspor blev taget op i sommeren 1915, men det andet hovedspor bibeholdtes til ca. 1918 som forbindelsesspor, og det har vel krævet noget signaldækning?

Nemlig, og så falder man over et billede af overkørslen ved Vodroffsvej ca. 1920 med alle fire spor i brugbar stand, også de to til Frb. Igen nok manglende kildekritik fra billedredaktionen hos forlaget (Fremad) (Jernbaneminder af H.G. Hansen, billede nederst side 124 nederst).

Steff

NB: I øvrigt bemærkes i ovennævnte udgivelse" at "Station II havde ingen rangerspor, rangering foregik i togvejene". Det samme for station III, hvorfor et Rangersignal synes relevant.

Blev banen ikke nedlagt kort efter 1917? I så fald har man næppe skiftet signalet til en "havelåge".

Lille Nord (Hillerød - Helsingør) har intet med sagen at gøre. Det var Nordbanens og Klampenborgbanens tog, der fortsat benyttede den gamle banegård (og nej, der er heller ikke noget der hedder: "Lille Klampenborg").

Fra en venlig kilde udi ”køreplanske” (jeg har forstand på køreplaner som du med damplokomotiver) har jeg modtaget to eksempler på et par gennemkørende tog fra Nordbanegården (Station II) og til Helsingør via Lille Nord i 1918 (Faber, Det Kongelige Bibliotek, fysisk samling).
Dette til trods for Kystbanens åbning i 1897 fra Østerport via Snekkersten og til Helsingør.

Gennemgående persontog (Morgentoget)
Afgang København Nordbanegården (Ki): 07.10
Lyngby: 07.32
Hillerød (ankomst): 08.05
Hillerød (videre mod Helsingør ad ”Lille Nord”): 08.07
Snekkersten: 08.38
Ankomst Helsingør: 08.45
Toget førte 1.–3. klasse.

Gennemgående persontog (Eftermiddagstoget)
Afgang København Nordbanegården (Ki): 15.25
Lyngby: 15.47
Hillerød (ankomst): 16.20
Hillerød (videre mod Helsingør ad ”Lille Nord”): 16.22
Snekkersten: 16.53
Ankomst Helsingør: 17.00

Altså fortsattes - som jeg forstår køreplanen - med at køre Ki-Hg frem til den endelige nedlæggelse pr. 30. SEP 1921.

Ja, det er almindeligt kendt, at Nordbanen tog kørte fra/til Ki frem til 1921, men at Fabers rejseliste bruger slangbetegnelsen "Lille Nord" allerede i 1918, er aldeles nyt for mig. Jeg troede at den betegnelse først opstod efter 2. Verdenskrig.

Ja, og så alligevel ikke helt, for delstrækningen København - Frederiksberg nedlagdes ganske rigtigt fra 1. dec. 1911 og det ene hovedspor blev taget op i sommeren 1915, men det andet hovedspor bibeholdtes til ca. 1918 som forbindelsesspor, og det har vel krævet noget signaldækning?

Nemlig, og så falder man over et billede af overkørslen ved Vodroffsvej ca. 1920 med alle fire spor i brugbar stand, også de to til Frb. Igen nok manglende kildekritik fra billedredaktionen hos forlaget (Fremad) (Jernbaneminder af H.G. Hansen, billede nederst side 124 nederst).

Det lyder som om, at billedet med de fire spor er taget inde på banegården og ikke ude på den oppillede strækning.

Steff

NB: I øvrigt bemærkes i ovennævnte udgivelse" at "Station II havde ingen rangerspor, rangering foregik i togvejene". Det samme for station III, hvorfor et Rangersignal synes relevant.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Neeeej, det er Gentofte der har skrevet teksten ud fra "rå-materiealet" fra Faber jeg fik tilsendt, så det blev mere nudansk forståeligt!

Øhhh, billedet fra overkørslen viser jo 4 spor angivet i 1920, men der skal jo ikke være nogle spor til/fra Frb. med tidsangivelsen 1920, vel? Og da slet ikke i brugbar og anvendt stand.

Steff

Neeeej, det er Gentofte der har skrevet teksten ud fra "rå-materiealet" fra Faber jeg fik tilsendt, så det blev mere nudansk forståeligt!

Øhhh, billedet fra overkørslen viser jo 4 spor angivet i 1920, men der skal jo ikke være nogle spor til/fra Frb. med tidsangivelsen 1920, vel? Og da slet ikke i brugbar og anvendt stand.

Jo da, hvorfor skal der ikke være det? Det er inde på banegårdens område og ikke ude på strækningen. Nedenfor ses på et foto fra sep. 1917 og et fra maj samme år, hvad de tidligere hovedspor til og fra Frederiksberg blev benyttet til inde på banegården:

[image]
[image]

Depotspor. Billedet fra overkørslen, som du nævner, er også inde på banegården.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Neeeej, det er Gentofte der har skrevet teksten ud fra "rå-materiealet" fra Faber jeg fik tilsendt, så det blev mere nudansk forståeligt!

Øhhh, billedet fra overkørslen viser jo 4 spor angivet i 1920, men der skal jo ikke være nogle spor til/fra Frb. med tidsangivelsen 1920, vel? Og da slet ikke i brugbar og anvendt stand.

Jo da, hvorfor skal der ikke være det? Det er inde på banegårdens område og ikke ude på strækningen. Nedenfor ses på et foto fra sep. 1917 og et fra maj samme år, hvad de tidligere hovedspor til og fra Frederiksberg blev benyttet til inde på banegården:

Depotspor. Billedet fra overkørslen, som du nævner, er også inde på banegården.

Og nedenfor er vi på Frederiksberg station under ølstrejken i august 1919, der traumatiserede en hel generation af københavnere. Carlsberg-vognene med de nuttede små soltegn står i det tidligere hovedspor mod København, altså også inde på banegården. Strækningen Fb-Kh var nedlagt:
[image]

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Øhhh, billedet fra overkørslen viser jo 4 spor angivet i 1920, men der skal jo ikke være nogle spor til/fra Frb. med tidsangivelsen 1920, vel? Og da slet ikke i brugbar og anvendt stand.

Steff

Nedenstående Holger G. Hansen-foto dukkede lige op. Det viser det tidligere dobbeltspor mod Frederiksberg den 2. juni 1921 og er taget lige vest for Vodroffsvej. I baggrunden arbejdes der med sporoptagningen på Vestbanen. Til højre er et tog under indkørsel på Nordbanen.

[image]

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Jeg prøver at finde ud af udseende på et signal, der oprindeligt stod på dæmningen over Søerne (København) mod Svineryggen langs Gyldenløvesgade, i dag ca. lige før hvor Åboulevarden/Rosenørns allé deler sig. Der lå oprindeligt et lille signalhus?/lampisteri, der betjente to armsignaler for udfletningen mod hhv. Frb. og Nø., samt – TROR jeg – et maste Rangersignal.

Mit spørgsmål går på, om det ER et Rangersignal, der så fornuftigt nok er yderste rangergrænse for stationerne II, III og Holtebanegården mod Nø. Kan jo også dække for hele Station I (Kh) med underliggende satellitstationer II, III og Holtebanegården.

Jeg er blevet skældt hulen fuld for mit første svar og er blevet henvist til side 85 i "Lokale Signaler". Hvor man kan læse at der var tale om et overkørselssignal med rødt hhv. grønt natlys. Desværre indeholdt "ballen" ikke nærmere om signalets udseende, og "Lokale Signaler" omtaler ikke den hvide kant.

/Carsten Lundsten

Kære Carsten

Jeg er om end ikke blevet skældt huden fuld, så gjort opmærksomt på for et par timer siden, om det ikke kunne være et overkørselssignal (som jeg overhovedet ikke kendte til, hverken brug eller udseende).
Vedhæftet var så nogle sider fra "Vejledning til Forstaaelse af Stations- og Strækningssikringsanlæggene", trykt i 1919.

Så DET fik mig til at tvivle på, om min tese med et rangersignal var (er) korrekt, se selv herunder de vedhæftede sider.
[image]
[image]
[image]

Og så læser jeg nedenstående vedr. lokale signaler på Sjælland-Falster:
[image]

Så der ER to rangersignaler, men kan IKKE se dem på et kort m.h.t. sporskiftenumre! Har dog på fornemmelsen, at et af dem er et MINDRE mastesignaler omkring Post 3 inde ved Station III.

Tak for info vedr. overkørselssignaler, må være Vodroffsvej det skulle dække (det som jeg tror er/var et rangersignal)! Altså hvis det overkørselssignal er et m.h.t. om bommene er oppe eller nede, ELLER det der er anført med krydsende baner????????

Steff

Kære Carsten

Jeg er om end ikke blevet skældt huden fuld, så gjort opmærksomt på for et par timer siden, om det ikke kunne være et overkørselssignal (som jeg overhovedet ikke kendte til, hverken brug eller udseende).

Hej Steff og Carsten,

Så må overkørselssignalet have være betjent af ledvogteren ved Vodroffsvej, som havde denne residens med diverse håndtag: https://share.google/qrZESAF9EvwRDhzZL
Han har først måtte sænke signalpladen, når han havde sænket bommene, og signalgivningen må være sket med et kabeltræk. Er det de to indretninger bagest th.? Pladesignalets placering præcis mellem de to hovedsignaler er næppe tilfældig, hvis det har været gældende for alle togveje, MEN, hvorfor var pladen ikke belyst? Har man i de mørke timer klaret sig med ledvogterens håndsignallygter?

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Så må overkørselssignalet have være betjent af ledvogteren ved Vodroffsvej, som havde denne residens med diverse håndtag: https://share.google/qrZESAF9EvwRDhzZL
Han har først måtte sænke signalpladen, når han havde sænket bommene, og signalgivningen må være sket med et kabeltræk. Er det de to indretninger bagest th.? Pladesignalets placering præcis mellem de to hovedsignaler er næppe tilfældig, hvis det har været gældende for alle togveje, MEN, hvorfor var pladen ikke belyst? Har man i de mørke timer klaret sig med ledvogterens håndsignallygter?

Iflg. "Lokale Signaler" blev der vist rødt hhv. grønt lys fra overkørselssignalet om natten.

/Carsten Lundsten

Så må overkørselssignalet have være betjent af ledvogteren ved Vodroffsvej, som havde denne residens med diverse håndtag: https://share.google/qrZESAF9EvwRDhzZL
Han har først måtte sænke signalpladen, når han havde sænket bommene, og signalgivningen må være sket med et kabeltræk. Er det de to indretninger bagest th.? Pladesignalets placering præcis mellem de to hovedsignaler er næppe tilfældig, hvis det har været gældende for alle togveje, MEN, hvorfor var pladen ikke belyst? Har man i de mørke timer klaret sig med ledvogterens håndsignallygter?

Iflg. "Lokale Signaler" blev der vist rødt hhv. grønt lys fra overkørselssignalet om natten.

/Carsten Lundsten

Kan man se nogen lampeanordning på Steffs fotos?

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Synes ikke at kunne se "hul" for signallampe på Ranger/overkørsels signalet ved Svineryggen. Men der er "trin" op til "tingesten" og huset er åbenbart jf. oversigtstegningen for opbevaring af lamper til de to hovedsignaler samt "vores signal".

Den ene af de to omtalte rangermærker, er nedenfor viste billede så et rangersignal ved Post III?
[image]

Sidst, hvilken farve havde skiven på Overkørselssignalet?

Steff

"Reglement for Lokale Signaler 1, Sjælland Falster 1916" side 7 ff beskriver både ranger- og overkørselssignal, dog uden beskrivelse af skivens farve.

https://jernbanearkivalier.dk/dsb-signalreglementer/Reg-Lokale-sign-Sjael-Falster-1916.pdf

Situationen ved Nord- og Klampenborgbanegårdene beskrives på side 37 ff.

I det udvalg af Almindeligt Signalreglement som findes i https://jernbanearkivalier.dk/dsb-signalreglementer/index.htm forekommer rangersignal på mast først i 1935-udgaven.

Kære Hans

Tak for input!

Ranger- og Overkørselssignaler er vist med tegning og billeder allerede i 1919.

https://jernbanearkivalier.dk/dsb-sikring/DSB-vejl-stations-og-strkn-sikrings-anl-1919.pdf
siderne 33- 35

Og i din henvisning :

https://jernbanearkivalier.dk/dsb-signalreglementer/Reg-Lokale-sign-Sjael-Falster-1916.pdf

synes jeg at teksten og billeder/tegninger i Sikringsvejledningen er modrettede, da signalet jeg oprindeligt talte om, ligger skiven ned og ikke drejet når overkørslen er sikret.

Og det var bl.a. det der fik mig til at tro det var et rangersignal og ikke et overkørselssignal!!

Steff

Tak Steffen,

Det passer jo også meget godt med at rangersignaler var i brug som lokale signaler længe før de optræder i det generelle signalreglement.

Stations- og strækningssikringsanlæggene er i øvrigt en herlig bog, særligt tegningerne er fasinerende. Jeg købte mit eksemplar af Dancker på loftet af Sølvgade da jeg var femten år gammel, eller noget i den retning. Sammen med de store modeller af rullende materiel på museet har den været med til tidligt at forgifte mit sind så jeg aldrig rigtigt har kunnet være tilfreds med 1:87 modeltog… :-P

Hovsa! Disse to dukkede op. Er lysnet en anelse.

[image]
[image]

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Hovsa! Disse to dukkede op. Er lysnet en anelse.

Herligt. Årstal?

/Carsten Lundsten

Hovsa! Disse to dukkede op. Er lysnet en anelse.

Herligt. Årstal?

/Carsten Lundsten

Kendes indtil videre ikke. Glasplader uden oplysninger.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Hovsa! Disse to dukkede op. Er lysnet en anelse.

Herligt. Årstal?

/Carsten Lundsten

Kendes indtil videre ikke. Glasplader uden oplysninger.

Et notat i æsken siger "ca. 1900", men passer det nu?

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Hovsa! Disse to dukkede op. Er lysnet en anelse.

Herligt. Årstal?

/Carsten Lundsten

Kendes indtil videre ikke. Glasplader uden oplysninger.

Et notat i æsken siger "ca. 1900", men passer det nu?

Kendes indtil videre ikke. Glasplader uden oplysninger.

Et notat i æsken siger "ca. 1900", men passer det nu?

"Kjør frem" vist med sænket arm udgik med SIR1903. Men selv i "Lokale signaler" (1916) var der sænkede arme på nogle perronsignaler på Banegård 2. Dog ikke på disse ind-/udkørselssignaler. Hvornår de er ombygget ved jeg ikke, men hvis jernbanekilders datering står til troende så er det sket ret sent (>1912).:
https://jernbanekilder.dk/L/b6dc4b78-acbf-4a96-b9e2-a369cabaedbd/viewmode=infoview

Vores "mystiske" signal står faktisk klart og tydeligt på side 37 i "Lokale signaler" angivet som et "fremskudt overkørselssignal" for Vodroffsvej. Det havde jeg overset i første omgang. Placeringen refereres som "nordre viadukt" hvilket jeg formoder er gangbroen til Svineryggen?

Signalet skulle altså være skiftet ud inden 1912:
https://jernbanekilder.dk/L/3db2e8f5-9caf-494b-89f5-77390754b517/viewmode=infoview
Og i 1918 beskrives denne type signal ikke i "Vejledning til forstaaelse af..", men derimod kun "havelågen", så frem og tilbage er lige langt, medmindre der er rod i dateringerne af billederne.

/Carsten Lundsten

Hovsa! Disse to dukkede op. Er lysnet en anelse.

Herligt. Årstal?

/Carsten Lundsten

Kendes indtil videre ikke. Glasplader uden oplysninger.

Et notat i æsken siger "ca. 1900", men passer det nu?

Kendes indtil videre ikke. Glasplader uden oplysninger.

Et notat i æsken siger "ca. 1900", men passer det nu?

"Kjør frem" vist med sænket arm udgik med SIR1903. Men selv i "Lokale signaler" (1916) var der sænkede arme på nogle perronsignaler på Banegård 2. Dog ikke på disse ind-/udkørselssignaler. Hvornår de er ombygget ved jeg ikke, men hvis jernbanekilders datering står til troende så er det sket ret sent (>1912).:
https://jernbanekilder.dk/L/b6dc4b78-acbf-4a96-b9e2-a369cabaedbd/viewmode=infoview

Hej Carsten,

Jernbanekilders dateringer skyldes ofte folk i fortiden, som vi indtil andet er bevist må stole på. Dog har vi lov at være skeptiske.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Jernbanekilders dateringer skyldes ofte folk i fortiden, som vi indtil andet er bevist må stole på. Dog har vi lov at være skeptiske.

...også kaldet kildekritik! :-)

--
Venligst

Michael Deichmann
Kurator for Ingeniørernes Danmarkshistorie

[image]

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

Rangersignal ved Svineryggen ca. 1895 - 1920