MA i frigear. - Jernbanehistorisk forum

En gammel studiekammeret fortalte at han engang i 80'erne havde gjort turen med fra København og til et sted i Jylland, i styrehuset på en MA (hvordan han fik arrangeret det, ved jeg ikke, men bare det var mig).

Efter stoppet i Odense og efter de var kommet op i march-hastighed igen, satte lokomotivføreren maskinen i frigear og så trillede de til Fredericia. Det passede lige med at stigningen op til Lillebæltsbroen, tog det sidste fart af toget.

Mit spørgsmål er nu om det virkeligt kan passe? Er der nogen der har erfaringer på området? Eller er det en god historie?

Mvh Christian

Mon ikke bare lokomotivføreren tog fyldningen af det hydrauliske gear og så på den måde trillede?
Men jeg ville ikke ligefrem kalde det frigear.

Det lyder som en historie fra de varme lande.
Hilsner Keld

Kære alle

Jeg har IKKE en (bandeord) forstand på lyntog litra MA med hydraulisk gear. Men det skulle undre mig, om man ikke kunne sætte gearet i en slags frigear/neutral – eller hvad der nu teknisk sker. Gear og motor er jo heller ikke ”i gear”, når toget holder på en station. Det er vel først når der tages omdrejninger at gearet kobler ind??

Hvis ikke, i så fald kan man jo ikke rangere/slæbe/trække/trykke lyntoget, UDEN at der foretages tekniske indgreb, vel! Det er da tungt at OGSÅ slæbe et gear rundt, ik`?

Og så er ”friløb” jo aldeles ikke ukendt ellers. Jeg har personligt kørt et 2000 tons godstog med kampvogne og en BR 218 type dieselhydraulisk som togmaskine fra Hamburg og ned til Drütte ved Harz.
På første bakke motor trækker togmaskinen toget op, over højeste punkt lukke af (regulatorhjul drejes i bund til venstre) og med motor i tomgang trykker så resten af stammen toget ned og accelererer toget op ad næste bakke, når den tunge stamme virkelig løb ned af bakken. Det var som at få en raket i (bagest).

Det samme med en MZ IV fra Lersøen med en ”Rødby slæber”, fuld knald på skidtet op ad stigningen til Nørrebro S-station, skulle ind mellem to S-tog, når stationen passeret lukke af og man triller lystigt næsten ned til indfletningen med Vestbanen ved Hvidovre ved enertiens kraft (stammen).

Med damplokomotiver det samme, en S fra Hot, ganske let over fyring, afspærring og man kørte ned til næsten Østerport, engang imellem lige lukke op for at holde farten, men ingen indfyring (kilde Lkf. Erik Hellesen i normalt plantog, 2 x en Hillerød).

Steff

Tak for alle kommentarer.
Hvordan forskellige lokomotiver betjenes ved jeg heller ikke noget om, men jeg gætter på at en form for "friløb" har de alle haft.
Det er interesserede mig var, som Steff også er inde på, inertien i et samlet vogntog.
Der er ca. 60 km fra Odense St og til Fredericia St. Hvis man antager (gætter) at toget bruger de første 20 km på at komme op på march-hastighed, så er der ca. 40 km tilbage som så køres på frihjul.
Nu slår det mig lige at Lillebæltsbroen ligger i kote 33 meter og Fredericia Station ligger i 8 meter - difference på 25 meter (hurtigt google-opslag). Og der er ca. 6 km fra broen og til stationen.
Så hvis man bare kommer hen over broen, så skulle man nok kunne trille de sidste 6 km.
Hvilket vil sige at man "kun" skal køre friløb 35 km. Så måske ikke helt umuligt?
Mvh Christian

Umiddelbart tænkte jeg, at det er umuligt at rulle så langt.

Da jeg ikker har en snus forstand på den slags beregninger, bad jeg min og Mortens ven AI om hjælp og fik dette svar

"Jernbanestrækningen mellem Odense og Fredericia er cirka 60 kilometer lang. Toget vil i alt kun nå at tilbagelægge omkring 17-19 kilometer fra Odense Station, hvilket betyder, at det strander under en tredjedel af vejen

Her er det samlede forløb opdelt i de to faser:
1. Accelerationsfasen (Odense til topfart)
• Start: Toget ruller ud fra Odense med 0 km/t.
• Acceleration: Med en typisk acceleration for et mellemtungt tog (ca. 0,4 m/s2)
• vil det tage toget cirka 2,5 kilometer at nå op på 160 km/t.
• Placering: Når toget rammer 160 km/t, vil det befinde sig et sted mellem Odense og Tommerup.
2. Frigearsfasen (Rulleturen)
• Start: Toget sættes i frigear præcis, når nålen rammer 160 km/t.
• Rulledistance:
• Et tog på 275 tons, der kører 160 km/t, vil rulle cirka 14,7 kilometer på en lige og vandret strækning i frigear, når der tages højde for både mekanisk modstand og luftmodstand.
• Hvis man udelukkende kigger på den rent teoretiske rullemodstand mellem stålhjul og stålskinner (uden vind/luftmodstand), vil toget kunne rulle helt op til 67,1 kilometer. Da luftmodstanden er meget dominerende ved høje hastigheder, bremses toget dog markant hurtigere i virkeligheden.

• Slutpunkt: Lægges de to faser sammen (2,5 km + 14,7), stopper toget efter i alt ~17,2 kilometer. Det vil sige, at det taber pusten på det flade Vestfyn kort før eller omkring Aarup Station.

Hvad hvis der overhovedet ikke var luftmodstand?
Hvis vi fjerner luften fuldstændigt (den teoretiske model), ville toget rulle 67,1 kilometer i frigear efter accelerationen. I det tænkte scenarie ville toget trille ubesværet over den Ny Lillebæltsbro og trille hele vejen ind på Fredericia Station (og faktisk fortsætte et par kilometer forbi mod f.eks. Vejle eller Kolding)"

Jeg aner ikke, om det er rigtigt, men det kan de mere teknisk orienterede her på forum måske afklare. (Toget ruller vel næppe videre mod Kolding i dette ekempel...)

--
mvh
Lars

I hvert fald ikke over den NYE lillebæltsbro.. tø hø..

Hej Lars.
Interessante betragtninger!
Selvom AI måtte regne 50% forkert, er friløbsstrækningen ikke i nær nok til at kunne gennemføre turen til Fredericia.
Jeg vil holde op med at fortælle historien ;-)
Mvh Christian

Hej Lars.
Interessante betragtninger!
Selvom AI måtte regne 50% forkert, er friløbsstrækningen ikke i nær nok til at kunne gennemføre turen til Fredericia.
Jeg vil holde op med at fortælle historien
Mvh Christian

Du kan da bare fortælle, at I kørte turen en dag, da der overhovedet ikke var nogen luftmodstand (klimaforandringerne, du ved).

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Kære Christian

Selvfølgelig kunne et lyntog - eller andre - ikke overholde hverken den ønskede hastighed og dermed den plan turen var lagt efter i TK mellem Odense og Fredericia i "friløb" hele vejen. MEN ligeså selvfølgeligt, har føreren (nej Morten!!) lukket af, hvor strækningen tillod det. Der er jo ingen grund til at bruge brændolie, hvis ikke nødvendigt for fremførelsen. Det hører også med til god lokomotivbehandling.

[image]
Førerbored MA 463, Næ, 28-08-1984.

[image]
Udsyn fra førerkabinen på MA 463 den 28-08-1984. I forgrunden den nu nedrevne "Rampen", set mod syd (Vor).

Mine oplevelser i Tyskland med et tungt godstog, var jo også kun de steder, hvor strækningen tillod det og ikke hele vejen fra det "det ægte nord" - selvom syd og i princippet ned - til Drütte.

Så din kammerat har helt sikkert oplevet kørsel med motoren i tomgang, nok bare ikke hele vejen.

Steff

Tak, Steff.
Det giver mening.
Mvh Christian

RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak