Ebeltoft - Trustrup Jernbane - ETJ. Historien og det rullende materiel
Om ETJ ETJ damplokomotiver ETJ motorlokomotiver ETJ person-, post- og rejsegodsvogne ETJ godsvogne
Banen, der skulle sætte Ebeltoft i forbindelse med resten af det danske jernbanenet, blev påbegyndt i sommeren 1899. Der var mange og lange diskussioner om både hvor banen skulle tilsluttes det øvrige jernbanenet samt om linieføringen. Resultatet af diskussionerne blev Trustrup station på den i 1876 åbnede Grenåbane.
Banen var 22,5 km lang og var klar til åbning den 26/3 1901. Havnebanen i Ebeltoft åbnede dog først året efter.
Ebeltoft - Trustrup Jernbane udgik fra Ebeltoft station, der lå helt ud til kysten. Herfra fulgte banen kysten den første kilometer og svingede derefter ind i landet til Vibæk trinbræt. Herefter fulgte Dråby Trinbræt, Skjærsø station, Stubbe trinbræt, Gravlev station, Hyllested station, Rosmus station, Ny Balle trinbræt (og godsstation), Balle station, Attrup Kær trinbræt frem til DSB stationen i Trustrup.
Alle stationsbygninger var tegnet af DSB´s arkitekt Heinrich Wenck.
De 3 bestilte lokomotiver fra Vulcan blev først leveret 4 måneder efter banens åbning, så man måtte leje Hammelbanens HAJ 1 og HAJ 3 for overhovedet at have noget at køre med.
Den første køreplan indeholdt 3 daglige tog i hver retning og dette holdt sig nogenlunde uændret i de følgende 20 år. De vigtigste godstyper på banen var sten, grus, kalk, kul, koks, levende dyr, foderstoffer, korn, gødning og træ.
Der var overskud på driften indtil 1920, og derefter gik det støt og roligt ned ad bakke år for år. Dette til trods for, at banen efterhånden fik omfattende godstransporter fra De Jyske Skærvefabrikker og Danske Patentkalkværker ved Balle, hvorfra der i det meste af banens levetid transporteredes skærver og kalk.
I 1934 var banen tæt på at blive erklæret konkurs idet driftsbestyreren havde fiflet med regnskaberne og købt både sveller og tyske godsvogne på tvivlsomme kontrakter.
Det sidste redningsforsøg var indkøb af brugte Scandia skinnebusser fra Lollandsbanen i 1965, men det var forgæves og den 31/3 1968 indstilledes driften.
ETJ lejede i 1926 10 åbne godsvogne til transport af kul fra Polen og indregistrerede dem hos DSB som litra ZØ 501251-501260.
- ETJ damplokomotiver
- ETJ motorlokomotiver
- ETJ person- og rejsegodsvogne
- ETJ godsvogne
Læs mere om Ebeltoftbanen her:
EVP om ETJ
Wikipedia
Ebeltoft - Trustrup Jernbane (Ebeltoftbanen)
Banen, der skulle sætte Ebeltoft i forbindelse med resten af det danske jernbanenet, blev påbegyndt i sommeren 1899. Der var mange og lange diskussioner om både hvor banen skulle tilsluttes det øvrige jernbanenet samt om linieføringen. Resultatet af diskussionerne blev Trustrup station på den i 1876 åbnede Grenåbane.
Banen var 22,5 km lang og var klar til åbning den 26/3 1901. Havnebanen i Ebeltoft åbnede dog først året efter.
Ebeltoft - Trustrup Jernbane udgik fra Ebeltoft station, der lå helt ud til kysten. Herfra fulgte banen kysten den første kilometer og svingede derefter ind i landet til Vibæk trinbræt. Herefter fulgte Dråby Trinbræt, Skjærsø station, Stubbe trinbræt, Gravlev station, Hyllested station, Rosmus station, Ny Balle trinbræt (og godsstation), Balle station, Attrup Kær trinbræt frem til DSB stationen i Trustrup.
Alle stationsbygninger var tegnet af DSB´s arkitekt Heinrich Wenck.
De 3 bestilte lokomotiver fra Vulcan blev først leveret 4 måneder efter banens åbning, så man måtte leje Hammelbanens HAJ 1 og HAJ 3 for overhovedet at have noget at køre med.
Den første køreplan indeholdt 3 daglige tog i hver retning og dette holdt sig nogenlunde uændret i de følgende 20 år. De vigtigste godstyper på banen var sten, grus, kalk, kul, koks, levende dyr, foderstoffer, korn, gødning og træ.
Der var overskud på driften indtil 1920, og derefter gik det støt og roligt ned ad bakke år for år. Dette til trods for, at banen efterhånden fik omfattende godstransporter fra De Jyske Skærvefabrikker og Danske Patentkalkværker ved Balle, hvorfra der i det meste af banens levetid transporteredes skærver og kalk.
I 1934 var banen tæt på at blive erklæret konkurs idet driftsbestyreren havde fiflet med regnskaberne og købt både sveller og tyske godsvogne på tvivlsomme kontrakter.
Det sidste redningsforsøg var indkøb af brugte Scandia skinnebusser fra Lollandsbanen i 1965, men det var forgæves og den 31/3 1968 indstilledes driften.
ETJ lejede i 1926 10 åbne godsvogne til transport af kul fra Polen og indregistrerede dem hos DSB som litra ZØ 501251-501260.
- ETJ damplokomotiver
- ETJ motorlokomotiver
- ETJ person- og rejsegodsvogne
- ETJ godsvogne
Læs mere om Ebeltoftbanen her:
EVP om ETJ
Wikipedia
Teglværker i Danmark
Her er en oversigt over danske teglværker. Listen indeholder de teglværker, der (så vidt vides) havde jernbanespor enten i form af eget spornet eller sidespor til en anden jernbane. Med tiden vil listen også indeholde de lokomotiver, der tilhørte de enkelte teglværker.Læs artiklen
Ingeniøren
Lokomotivfabrikker
Copyright © 2020 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen