Horsens - Bryrup - Silkeborg - HBS. Historien og det rullende materiel

Horsens - Bryrup - Silkeborg (Bryrupbanen)

I 1929 blev Horsens - Bryrup Jernbane (HBJ) ombygget til normalspor og forlænget til Silkeborg. Læs om tiden som HBJ her. Ved samme lejlighed blev banen omdøbt til Horsens - Bryrup - Silkeborg Jernbane (HBS).
Allerede da HBJ åbnede i 1899 fremkom der nye planer for flere jernbaner i det forholdsvis jernbanetomme midtjylland. Ideerne var mange men pengene få, så det var først efter 1. verdenskrig, at en konkret plan for forlængelse af HBJ fra Bryrup til Silkeborg blev fremlagt. Eneretsbevilling blev udstedt den 31. marts 1920 inkl. en ombygning af den metersporede HBJ til normalspor således, at hele strækningen Horsens - Bryrup - Silkeborg blev normalsporet.
Diskussionerne om den nye linjeføring blev mange og lange, blandt andet tog det to år at blive enige om, at der skulle bygges en ny station i Bryrup. I 1922 blev de første jordarbejder påbegyndt som delvis statsstøttet nødhjælpsarbejde på grund af den høje arbejdsløshed efter krigen. Det tog adskillige år at bygge banen i det stærkt kuperede terræn og man nåede helt frem til 1929, før banen var færdig og den smalsporede del ombygget til normalspor.
Den 15. april 1929 kunne det første tog afgå fra den nye DSB station i Horsens men dog kun til Bryrup. Det nye banestykke fra Bryrup til Silkeborg manglede lige den sidste godkendelse og åbnede for ordinær drift den 10. maj 1929. Hermed var hele den 60,9 kilometer lange Horsens - Bryrup - Silkeborg jernbane (HBS) åben og den fik hurtigt betegnelsen "Danmarks smukkeste jernbane".
Til driften af den nye normalsporede bane indkøbtes 2 1C-koblede lokomotiver fra Henschel i Kassel, der året efter blev fulgt af endnu en maskine. Der indkøbtes ligeledes to motorvogne fra Triangel i Odense. Vognmateriellet bestod fra starten af 5 personvogne, 2 post- og rejsegodsvogne, 24 godsvogne samt en sneplov, alle fra Scandia i Randers.
HBS udgik fra den nye DSB station i Horsens, hvor banen havde fælles remise- og værkstedsfaciliteter med de øvrige privatbaner i Horsens. I smalsporstiden delte HBS og Tørringbanen sporet de første 6 km fra Horsens til Lund. Med ombygningen af begge baner til normalspor, fik banerne hver deres hovedspor mellem Horsens og Lund og der er uden tvivl blevet kørt om kap på den strækning. Bygholm trinbræt lå under en kilometer fra Horsens og var i brug i flere perioder. I Lund havde Bryrupbanen og Tørringbanen (fra 1929 Horsens Vestbaner) fælles station og herfra drejede Bryrupbanen mod nord op til Lundum station. Herefter fulgte Stenbjerg station, Monbjergvejen trinbræt, Østbirk station, Vestbirk station, Gammelstrup station, Tønning station, Ring Skov trinbræt, Brædstrup station, Lille Daudingvej trinbræt, Rodvigballe trinbræt, Slagballe station, Vinding Østergård trinbræt, Vinding station frem til banens oprindelige endestation i Bryrup. Ved forlængelsen af banen blev der bygget en helt ny station lige syd for den oprindelige og herefter fulgte Skåningbro trinbræt, Vrads station, Fogstrup station, Korsvej trinbræt, Them By station, Virklund station, Ørnsø trinbræt frem til statsbanestationen i Silkeborg, hvor HBS havde fuld optagelse.
Ved åbningen af HBS i 1929 var bilerne allerede på fremmarch og der gik kun ganske få år, før banen fik underskud. Dette underskud voksede og voksede kun afbrudt af positive tal under anden verdenskrig. Banens ledelse forsøgte at spare overalt bl. a. med Scandia skinnebusser i 1952 men lige lidt hjalp det. I driftsåret 1964-65 rundede HBS 500.000,- kr. i underskud og nu ville kommunerne ikke længere være med. Den 4. september 1967 afholdt Bryrupbanen sin sidste generalforsamling, hvor nedlæggelsen blev vedtaget, og lørdag den 30. marts 1968 afgik den allersidste skinnebus fra Horsens med kurs mod Silkeborg.
Helt nedlagt blev Bryrupbanen dog ikke for allerede den 26. april 1969 var der afgang for det første tog på Veteranbanen Bryrup-Vrads, som med en kæmpe indsats fik bevaret ikke kun et stykke af Bryrupbanen men også adskillige lokomotiver og vogne fra banen. På denne måde er det stadig muligt, den dag i dag, at køre en tur med "Danmarks smukkeste jernbane".

- HBS damplokomotiver
- HBS motorlokomotiver
- HBS person- og rejsegodsvogne
- HBS godsvogne

Læs mere om Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane her:
Wikipedia
EVP om HBS
Danske jernbaner
Veteranbanen Bryrup-Vrads
Signalposten 1981/4
Signalposten 1982/1
Signalposten 1982/2
Signalposten 1982/3
Det Danske Stålvalseværk A/S
Det Danske Stålvalseværk A/S

Det Danske Stålvalseværk i Frederiksværk kom i drift i 1942 og har gennem tiden haft et utal af lokomotiver i drift på værkets interne spornet. Lokomotiverne blev indkøbt som skrot og anvendtes indtil de ikke kunne mere, hvorefter de blev omsmeltet i værkets store ovne.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak