Vejle - Vandel - Grindsted Jernbane - VVGJ. Historien og det rullende materiel

Om VVGJ VVGJ damplokomotiver VVGJ motorlokomotiver VVGJ person-, post- og rejsegodsvogne VVGJ godsvogne 
 
Vejle - Vandel - Grindsted Jernbane (Vandelbanen)

Tekst fra jubilæumshæftet "Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane, 50 år, 1897-1947":

Den 10. september 1897 kørte det første tog fra Vejle Nordbanegård til Vandel med rejsende, post og gods. Forud for åbningen var der gået mange forhandlinger angående anlæg af en jernbane fra Vandel til Vejle, og ved lov af 8. maj 1894 lykkedes det at få tilvejebragt hjemmel for anlæg af en jernbane fra Vejle gennem Vejleådalen til Vandel i Randbøl sogn, og under 6. november 1894 udfærdigedes eneretsbevilling til Vejle-Vandel Jernbaneselskab. Anlægsarbejdet overdroges til entreprenør Lauritz Petersen, der påbegyndte arbejdet i 1895. Arbejdet udførtes med ingeniør Rischel som kontrolingeniør.
Udstikningen af jernbanelinien voldte en del besvær, idet der var tale om at føre banen op over bakkerne, således at den var kommet til at gå over Bredsten, men amtsvejinspektør Kidde og De danske Papirfabrikker var stærkt interesseret i en bane gennem vejleådalen, og de gik af med sejren. Anlægget af banen begyndte samtidig på flere steder. En stor del af materiellet blev kørt ud med hestevogne fra Vejle til egnede pladser mellel Vejle og Vandel. Til jordarbejdet anvendtes hestetrukne tipvognstog. Sporet blev bygget af stålskinner med en vægt af 35 lbs pr. yard. Hjultrykket var 3375 kg. Banens materiel bestod af 3 lokomotiver, 4 personvogne med 192 pladser, 2 bagagevogne samt 18 godsvogne med en bæreevne af 123 tons.

Den 9. september 1897 fandt indvielsen sted i overværelse af kgl. Kommisarius, amtmand Nutzhorn. Ved banens åbning udtalte ingeniør Ernst, at banen var bygget ualmindelig godt, hvilket jo også er bekræftet ved, at en del af skinnerne ligger der den dag i dag. Dagen efter, altså den 10. september, begyndte den almindelige drift med 3 tog i hver retning.
Selskabet, som til formand havde valgt toldforvalter Martensen, Vejle, fik fælles driftsbestyrer med den nogle år i forvejen åbnede Vejle-Give Jernbane. Driftsbestyrer H. L. Helweg blev således banens første driftsbestyrer. I Vejle fik banen fællesstation med Vejle-Give Jernbane på Vejle Nordbanegård, hvorfra der var forbindelsesspor gennem byen til statsbanerne. Personbefordringen mellem banegårdene i Vejle besørgedes i mange år med hesteomnibus.
Allerede i 1901 begyndte anlægget af en jernbane fra Vandel til Grindsted at interessere bestyrelsen, men først i 1914 lykkedes det at få denne banestrækning åbnet. Dagvognen fortsatte dog fra Vandel til Grindsted og videre til Varde. Da banen kom til Grindsted i 1914, var det den første jernbane, der kom til hedebyen. Under hensyn til, at der engang med tiden skulle bygges en større banegård der, blev der kun bygget et midlertidigt træskur til station for Vandel-Grindsted banen.
I årene indtil forlængelsen til Grindsted anskaffedes flere person- og godsvogne. Ved banens forlængelse bestod materiellet af 5 lokomotiver, 8 personvogne med 384 pladser, 3 bagagevogne og 46 godsvogne med en bæreevne på 378 tons. På grund af den stærkt stigende trafik anskaffedes under den forrige verdenskrig yderligere 26 godsvogne. Efterhånden blev der dog ikke brug for så stor en vognpark, og i 1939 afhændedes 36 godsvogne til statsbanerne.

Banen har gennem de 50 år været til stor gavn for den egn, den gennemløber.Der er transporteret store mængder af mergel og kalk ud til de fattige hedeegne, hvor lyngen omtrent var enerådende, således at landskabet nu har skiftet karakter, og man ser nu veldyrkede agre og store plantager. Mergeltransporterne foregik først fra Haraldsted Fabrik station, hvortil den blev bragt med en lille tipvognsbane. Senere var det fra Vingsted Mølle og Skibet stationer for så til sidst at foregå fra et særligt sidespor ved Kjeldkær.Al denne mergel og kalk blev leveret til Vandel og Omegns Mergel- og Kalkforening. Med også Vestjyllands Mergelforsyning har benyttet banen flittigt, det er dog mest på strækningen fra Vandel til Grindsted.
Transporterne af landbrugsprodukter som smør, æg, korn og kartofler har haft deres store betydning. Fra statsplantagen ved Frederikshåb og fra Randbølgårds plantage er befordret store mængder af tømmer. Mellem Randbøl og Bindeballe findes udmærkede materialer til vejbelægning, og Vejle amt har her anlagt en stor grus- og stengrav. Der blev så her anlagt særlige sidespor ved Hofmandsfeld og senere ved Springbjerg, hvorfra der gennem årene er udtransporteret store mængder af grus og skærver. Stationspladserne i Vandel og Randbøl blev gjort til samlepladser for kampesten, som af amtets ambulante skærveknuseranlæg blev forvandlet til skærver og kørt til bestemmelsesstationen med toget.
Under de to verdenskrige er der befordret store mængder af tørv, træ og brunkul fra det vestlige opland ind til byerne. Der er blevet anlagt særlige sidespor for befordring af tørv og formbrændsel. Transporterne af heste, kvæg og svin samt foderstoffer og kunstgødning har været betydelige. Også som turistbane har banen sin store betydning. Kun få baner i landet gennemkører en så smuk natur som Vandel-banen. På en times jernbanekørsel kan man her opleve Danmarks natur, der er dalstrøg, enge, bakker, åløb og endelig de store, lidt dystre lyngbakker mellem Limskov og Randbøl.

Der har gennem årenes løb med Vejle Turistforenings hjælp været udfoldet et stort arbejde for at gøre såvel byens egen befolkning som dens gæster bekendt med denne storslåede natur. Ved Randbøl Borgerforenings hjælp er der afmærket flere ture gennem landskabet fra Limskov til Randbøldal. Der har været udgivet adskillige brochurer over disse ture, og et af driftsbestyrer Thomasen udarbejdet kort er udleveret i tusindvis. Jernbaneturen gennem dalen er flere gange optaget på film, og de har været forevist ved forskellige udstillinger, bl.a. ved den store turistudstilling i Forum i København.På efterårssøndage arrangeredes Lyng-ture med turistbiler fra Randbøl station ud over Randbøl Hede og Bindeballe til Randbøldal. Statsbanernes populære udflugtstog og Blå Tog var faste arrangementer.
Først i tyverne begyndte banens drift at give underskud, og bortset fra nogle få år under sidste verdenskrig, har regnskabet vist et negativt resultat. Der er gennem årene vist stor offervilje fra de i banen interesserede kommuner og amter for at redde banen fra en standsning. Gennem en årrække måtte endog funktionærerne deltage i dækning af underskuddet, men disse beløb blev dog tilbagebetalt i de år, banen gav overskud. En påtænkt ombygning af Kolding-Egtved Banen og dennes forlængelse til Bindeballe station blev aldrig til noget. Også planerne om anlæg af en bane fra Bindeballe til Holsted blev skrinlagt.

I årenes løb er der sket forskellige udvidelsen og ændringer i de oprindelige anlæg. Der er bygget maskinværksted, malerværksted og snedkerværksted i Vejle. Personvogne er blevet forsynet med elektrisk lys og delvis moderniseret. Stationsbygningerne er blevet udvidet. Der er blevet anlagt særlige sidespor til læsning af tørv, mergel, grus, formbrændsel og til kartoffelmelsfabrikken i Vingsted Mølle.
I 1927 anskaffede banen den første motorvogn, en benzinmotorvogn fra De forenede Automobilfabrikker i Odense. I 1933 anskaffedes en diesel-mekanisk motorvogn hos A/S Frichs i Århus. I 1936 købtes en ældre Odense-vogn hos Århus - Hammel - Thorsø Jernbane til reserve.
I 1922 byggede banen egen administrationsbygning med bolig til driftsbestyreren på Grejsdalsvej i Vejle. Samme år påbegyndtes en sporudveksling fra Vejle, hvor det gamle 17,5 kg spor blev udvekslet med 24,39 kg spor. I 1935 blev kurverne forsynet med 17,85 kg spor. Umiddelbart efter forlængelsen til Grindsted blev det 17,5 kg spor forstærket ved indlæggelse af et forøget antal sveller pr. skinnelængde, således at hjultrykket har kunnet sættes op til 5000 kg. Der er anskaffet nogle skinner fra flyvepladser. Disse vil blive indlagt i den nærmeste fremtid. Til levering snarest muligt er der bestilt to moderne skinnebusser fra A/S Scandia i Randers. Disse forventes leveret så betids, at de vil kunne sættes ind i driften senest ved sommerkøreplanens ikrafttræden 1948.

Besættelsestiden
Et særligt kapitel i banens historie er besættelsestiden. De første år af denne gik nogenlunde normalt uden særlige transporter for tyskerne. Der var dog en del særtog med soldater til og fra skydebanerne ved Vingsted. Men da anlægget af Vandel Flyveplads begyndte i januar 1944, var freden forbi. Fra dette tidspunkt og indtil kapitulationen i maj 1945 skete der “noget” hver dag, og det gamle ordsprog blev lavet om til “Hvert tog har nok i sin plage”. Skærmydsler med tyskerne og med “Vandelarbejderne” hørte til dagens orden. Stabler af papir blev brugt til politirapporter og andre indberetninger.
Den alvorligste begivenhed var togsammenstødet i Bindeballe den 2. maj 1944, hvor et løbsk motortog, der var overfyldt af flyvepladsarbejdere, løb ind i et holdende godstog. 42 mennesker kom til skade. En motorvogn og flere vogne blev beskadiget. Ved udvist konduite fra personalets side blev ulykkens omfang formindsket betydeligt. En anden alvorlig skade skete den 2. oktober 1944, da 4 godsvogne under omrangering på Randbøl station løb fra tyskerne ned ad bakken til Bindeballe station, hvor de med stor kraft tørnede mod nogle på sidesporet henstående godsvogne. Der kom dog ingen mennesker til skade, men den materielle skade var betydelig.

Skinnesprængningernes hyppighed tog til, efterhånden som vi nærmede os den 5. maj 1945. 2 broer blev sprængt. Flere tog blev under oprangeringen på Vejle Nord afsporet. Et lokomotiv blev kørt i drejeskiven, og på 6 lokomotiver blev cylindrene sprængt.
Som krigsbegivenhed skal også nævnes, at den bombe, der faldt ved Nordbanegården den 26. februar 1942, forvoldte betydelig skade på banens værksteder og remise i Vejle, ligesom alle ruderne i banens personvogne sprængtes ved samme lejlighed. Materiellet var i disse år udsat for en meget hård belastning, en overbelastning, som banen lider under den dag i dag, og da navnlig fordi fremskaffelsen af materialer til de nødvendige reparationer volder de største vanskeligheder.
I disse år herskede der en vis spænding over al jernbanedrift, men personalet table dog aldrig fatningen. Tjenesten blev forrettet med største sindsro til trods for tyskere, Vandelarbejdere og bomber. Hver gang det lykkedes at gøre det mere besværligt for værnemagten og måske samtidig give det udseende af, at det var gjort for at hjælpe, steg humøret nogle grader; om det morede tyskerne og deres håndlangere den 5. maj at se, hvor mange af banens folk, der var frihedskæmpere, er en anden sag.
------------------------
Blot 10 år efter at ovennævnte tekst var skrevet, var Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane endegyldigt udkonkurreret af bilerne og den 31. marts 1957 kørte en skinnebus det sidste tog på banen.

Stationer: Vejle Nordbanegård, Svanholm trinbræt (fra 1929), Trædballe trinbræt (fra 1931), Skibet station, Kvak Mølle trinbræt (fra 1927), Haraldskær Fabrik station, Vingsted Mølle station, Teglgård trinbræt (fra 1929), Ravning station, Søgård trinbræt (fra 1927), Limskov station, Bindeballe station, Hofmansfeld trinbræt (fra 1929), Randbøl station, Vandel station, Brunhøj trinbræt (fra 1936), Østerby station (trinbræt fra 1950), Billund station, Elkjær trinbræt (fra 1927), Krog trinbræt (fra 1927), Løvlund station, Hinnum trinbræt (fra 1927), Grindsted (DSB).

- VVGJ damplokomotiver
- VVGJ motorlokomotiver
- VVGJ person- og rejsegodsvogne
- VVGJ godsvogne

Læs mere om VVGJ her:
Signalposten 1985/2
Danskejernbaner.dk
Danskestationer.dk
Wikipedia

LB M 1
Hornbækbanen 1906 - 1916 - 1966
Hornbækbanen 1906 - 1916 - 1966
Dette hæfte på 66 sider om Hornbækbanen blev i 1966 udgivet af Jernbanehistorisk Selskab som en hyldest til banens 50 hhv. 60 års jubilæum. Det er skrevet af Arne Gregersen i samarbejde med Holtrup og EVP. Hæftet er konverteret til pdf-format.
 Læs artiklen 
Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
Vejle - Vandel - Grindsted Jernbane - VVGJ - Vandelbanen. Banens historie med rullende materiel med billeder, tegninger m.v.






Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen