Avatar

Gæt en vejoverføring Bramming-Grindsted-Brande

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 13/4 2016, 22:08 (2946 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

De er ikke mange; men de findes: Broer (vejoverføringer), hvor både jernbane og vej er nedlagt og hvor man af den ene eller anden grund har valgt ikke at bruge penge på at rive broen ned.

Jeg skal gerne medgive, at hvis man ikke ved, hvor denne vejoverføring befinder sig, er det svært at gætte. Så der burde måske have stået "Vid en vejoverføring" og ikke "Gæt en vejoverføring".

Kendere vil dog kunne finde to detaljer, der leder mod det rette svar.

[image]

[image]

Mon ikke vi befinder os på den skæve bane i det mørke Jylland

Et gæt: cirka 1,5 km fra Blåhøj mod Drantum på Bramming-Funder banen

Det må vi jo hellere gøre så :-)


Det er fuldstændig korrekt - I er som sædvanligt meget vidende.

Brotypen er særegen for strækningerne Bramming-Grindsted (åbnet 1. december 1916) og Grindsted-Brande (åbnet 1. november 1917). Skulle der - mod forventning - findes broer af tilsvarende type på andre strækninger, hører jeg gerne nærmere.

På strækningen Bramming-Grindsted findes der af denne type i dag én bro mellem Vejrup og Glejbjerg og den er stadig i drift. Nord for Krogager er en bro revet ned. Jeg tror, det var denne type, men har ikke kunnet få det verificeret.

Mellem Grindsted og Brande findes der af denne type i dag tre broer, hvoraf én er i drift og to ligger "døde" hen. I Filskov er en fjerde bro revet ned. Jeg tror, at den var af denne type, men har ikke kunnet få det verificeret. Dette udsnit af et luftfoto af broen i Filskov 27. maj 1969 (www.arkiv.dk) kan ikke entydigt bekræfte formodningen:

[image]

Broen jeg har afbilledet øverst ligger i km. ca. 58,0 mellem Blåhøj og Drantum. Den anden døde bro ligger på samme delstrækning i km. ca. 64,3.

Broen, der er i drift, er 4,5 meter bred. Den nedrevne bro i Filskov var 7,5 meter brev. De to døde broer er 5,0 meter brede. I øvrigt pudsigt, at man har to typer broer med så lille forskel (4,5 henholdsvis 5,0 meters bredde). Det vil nok kræve en nærmere granskning af ekspropriationsprotokollen at få det forhold afdækket.

Det karakteristiske ved brotypen, og som var det jeg hentydede til, er følgende:

- på det øverste billede kan man til venstre forrest i billedet se, at "betonrækværket" starter med et lille "tårn". Tårnet findes dog åbenbart ikke på alle broer af denne type

- på det nederste billede kan man på "betonrækværket" (især det til venstre) ane, at overkanten af betonrækværket hverken er vandret eller buet, men at det slår et lille knæk på midten. Ses måske lidt tydeligere på nedenstående fotos.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

[image]"Død" bro (bredde 5,0 meter) i km. ca. 64,3 mellem Blåhøj og Drantum.

[image]Aktiv bro (bredde 4,5 meter) i km. ca. 47,2 mellem Grindsted og Filskov.

[image]Aktiv bro i km. ca. 47,2 mellem Grindsted og Filskov. Fotograferet fra Filskov mod Grindsted. Kai Bayer har tidligere vist et billede fra 1976 af den samme bro. Kais billede har 40 år på bagen, er fotograferet fra Grindsted mod Filskov og kan ses som det tredje øverste her.

Ovenstående fem fotos: 7. april 2016. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts


DSB MY1142

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak