Her er seneste version af det nye online jernbaneleksikon. Foreslå gerne ord, der mangler, eller endnu bedre - indsend både ord og forklaring, og de vil straks blive tilføjet til listen.

Eksterne links til Signalleksikon og Jernbanens nips.

Ord	Forklaring
AC	Vekselstrøm (Alternating Current)
Adhæsionsvægt	Den samlede vægt, der hviler på de drivende aksler (kun trækkraftenheder).
Af- og tilbagemelding	Meldinger mellem to nabostationer til sikring af togenes kørsel over den pågældende strækning.
Afgangssignal	Signal, der anvendes ved togs afgang fra et togekspeditionssted.
Afkortet togvej	Indkørselstogvej, der er væsentlig kortere end øvrige indkørselstogveje for pågældende togvej.
Afløbssporskifte	Sporskifte, der forhindrer kørsel ind i en togvej. Fører ofte ud i en grusbunke.
AG	Se Automatisk gennemkørselsdrift.
AG-drift	Automatisk Gennemkørselsdrift. Tog der nærmer sig en station, udløser ordrer til sikringsanlægget, der sørger for indstilling af gennemkørsel på stationen.
AK-drift	Automatisk Krydsningsdrift. Driftsform for et fjernstyringsanlæg, der gør det muligt uden indgreb fra FC, at lade togene afvikle krydsninger automatisk.
Akselafstand	Afstand mellem akselcentre i en bogie eller på en 2-akslet vogn. For bogievogne, togsæt og bogielokomotiver angives derudover bogiecenterafstand (bogietapafstand), dvs. afstanden mellem de punkter, bogierne drejer om.
Akselrækkefølge	Bogstaverne i en akselrækkefølge angiver antallet af drivende aksler, f.eks. betyder A én drivende aksel, B to drivende aksler osv. Tal angiver antallet af løbende aksler. 0 angiver direkte drevne aksler. En bindestreg angiver en bogie på hver side af bindestregen f.eks. B0-B0 angiver to bogier, hver med to drivende aksler. Ved damplokomotiver angiver T et tenderlokomotiv og T4 et lokomotiv med 4-akslet tender.
Akseltryk	Den vægt som et køretøj udøver på den enkelte aksel. Udregnes oftest som vognvægt + læsset vægt divideret med antal aksler pr vogn.
Akseltæller	Udstyr ved sporet, der tæller det antal aksler, der kører ind og ud af et givent sporafsnit.
AM-signal	Automatisk mellembloksignal.
AM/DS-signal	Automatisk mellembloksignal, der samtidig er dækningssignal.
Arbejdskøretøj	Trolje, dræsine og skinnekørende maskine til sporvedligeholdelse.
Arbejdstog	Ekstratog, for hvilket der er fastsat arbejdstid, og som må standse og køre tilbage på den fri bane. Må på dobbeltspor kun køre på højre spor.
Armsignal	Signalmast med monterede mekaniske signalarme.
AS-drift	Automatisk stationsdrift. En driftsform, hvor fjernstyringssystemet på baggrund af en køreplan automatisk afvikler trafikken. På ældre anlæg sker afviklingen på basis af adressenumre til stationens togvejsspor.
Asynkronmotor	Vekselstrømsmotor.
ATC	Automatic Train Control. Sikkerhedssystem som f.eks. forhindrer et tog i at køre forbi et stopsignal. DSB´s ATC-system er af typen Siemens ZUB 123.
Attest	Opslag i et arbejdskøretøj der angiver, at køretøjet har et akseltryk på mindst 2 tons og med sikkerhed kan kortslutte sporisolationer. Tidligere også lokoføreres tilladelse til at betjene et givent litra.
Automatisk gennemkørselsdrift	Driftsform for en station, hvor signalgivning til gennemkørselsspor sker automatisk, når tog eller arbejdskøretøj nærmer sig stationen.
Automatisk sikret overkørsel	Overkørsel, der er sikret ved automatisk advarselssignalanlæg med eller uden bomme.
Automatisk stationsdrift	Driftsform for en fjernstyret station. Signalgivning til gennemkørselsspor og vigespor sker automatisk, når tog eller arbejdskøretøj nærmer sig stationen.
Automatkobling	Kobling med automatisk tilkobling og fjernbetjent afkobling.
Bagharpning	Det overskudsmateriale, der sigtes fra i forbindelse med ballastrensning og opsamles i bagharpningsvogne.
Balise	Udstyr ved sporet, som sender information fra ATC-systemet til det forbikørende tog om hastighed og signalforhold.
Ballast	Skærver eller groft grus mellem svellerne, der holder sporet på plads og sikrer en effektiv dræning for at beskytte sporet.
Banemotor	El-motor der driver en aksel på et lokomotiv.
Banemærker	Postfrimærke-lignende mærker, takkede eller perforerede, til påklæbning på banepakker som tegn på, at fragten for banepakken var betalt. Udover værdiangivelse kunne banemærker have motiver af kunstnerisk art med bånd og figurer slynget ind i hinanden (mest ældre tid) eller motiver, tegnede eller fotograferede. Mærkernes farver varierede ofte efter mærkernes værdier, således at en farve svarede til en vægtklasse (overholdtes dog ikke altid, f. eks, ved takstændringer).
Banepakke	Pakker (svarende til postpakker) som enkeltvis sendtes med bane med ilgodshastighed, uden ledsagepapirer som f. fragtbrev eller følgeseddel. Pakkerne måtte højst veje 25 kg/stk, og fragten (der inkluderede udkørsel/tilbringning på bestemmelsesstationen) betaltes forud i spring af 5 kg. Banepakker afskaffedes omkring 1980.
Banestrækning	Strækning mellem to angivne stationer.
Banestykke	Den del af en banestrækning, der ligger mellem to nabofølgestationer.
Begrænset togvejseftersyn	Direkte togvejseftersyn, som på visse betingelser begrænses til kun at omfatte en del af togvejen.
Belægningsplan	Supplement eller erstatning for togjournal på FC. Belægningsplan anvendes ved al radiodirigeret trafikafvikling.
Beskyttelsesskinner	Et sæt ekstra skinner der løber parallelt med køreskinnerne i områder hvor der ved afsporing er risiko for at påkøre objekter som vil forværre en afsporingssituation f.eks. på eller under en bro.
Beskyttelsesvogn	Vogn, der er indrangeret i tog op til vogn med visse eksplosive stoffer og genstande.
Blindaksel	Aksel uden hjul.
Blokafsnit	Den del af sporet, der ligger mellem to på hinanden følgende bloksignaler i samme køreretning.
Blokhytte	Hytte placeret ved et bloksignal. Indeholder sikrings- og teleudstyr til linjeblokanlæg.
Bloksignaler	Alle de signaler, der hører til linjeblokken.
Bogie	En kort separat undervogn med to eller tre aksler under vognkassen på et lokomotiv eller en bogievogn.
Bogstavviser	Display under et signal, der med et bogstav angiver en bestemt køreretning (togvej) fra signalet.
Bremseprocent	Togets bremsevægt i procent af togvægten: (bremsevægt x 100) / togvægt.
Bremseprøve	Afprøvning af bremsesystemet på et tog.
Bremseprøveren	Den, der leder afprøvningen af bremsesystemet i tog m. v.
Bremsetype	Bremser på tog er inddelt i forskellige typer, der angiver bremsevirkningen og responstiden. R-bremse (over 120 km/t), P-bremse (op til 120 km/t) og G-bremse (op til 80 km/t).
Bremsevægt	Det enkelte køretøjs bremseværdi udtrykt i tons. Et togs bremsevægt et summen af de afbremsede køretøjers bremsevægte.
Brummerledning	Kabel mellem køretøjer til signalering mellem togpersonalet.
Brummersignal	Signal, der udveksles gennem en brummerledning, f. eks. ved signalering af afgang fra togfører til lokofører.
CBTC	Communication Based Train Control (Kommunikationsbaseret Togkontrol). Nyt signal og togkontrolsystem på S-banen til afløsning for det gamle HKT anlæg. Datakommunikationen foregår via radio, linjeleder eller skinnerne.
Centralapparat	Det lokale betjeningssystem for et sikringsanlæg på en station, hvor togveje, sporskifter og signaler betjenes.
Centraldrift	Fællesbetegnelsen for automatisk stationsdrift, automatisk gennemkørselsdrift og manuel centraldrift.
Centralsikret sporskifte	Sporskifte, der indgår i centralsikringen.
Centralsikring	Teknisk afhængighed mellem signalgivningen indbyrdes og mellem signalgivningen og sporskifternes stilling og aflåsning.
Cvk Ar	DSB´s interne forkortelse for Centralværkstedet Århus.
Cvk Kh	DSB´s interne forkortelse for Centralværkstedet København.
Daglyssignal	Signalform, hvor der anvendes signallys dag og nat.
Dagsignal	Signal, der kun må anvendes om dagen i klart vejr.
DB	Deutsche Bahn AG. De tyske baner.
DC	Jævnstrøm (Direct Current).
DMU	Diesel Multiple Unit - Diesel togsæt bestående af en række selvkørende personvogne som f.eks. DSB´s IC3 (litra MF) og IC4 (litra MG).
Dobbeltspor	Banestykke med to parallelle hovedspor, hvorpå der normalt køres på højre spor i køreretningen.
Dobbeltspordrift	Kørsel ad to strækningsspor, når det ene spor benyttes i én køreretning og det andet spor i anden (modsat) køreretning. Togene kører på højre spor efter køreretningen.
DS-signal	Dækningssignal.
DV-signal	Dværgsignal, der kun kan vise hvide lys. Benyttes fortrinsvis til sikring af rangerbevægelser.
Dækningssporskifte	Sporskifte, der i en bestemt stilling hindrer indløb i en togvej.
Dødmandsknap	Kontakt, der automatisk bringer kørslen til standsning, såfremt den ikke med jævne mellemrum aktiveres af føreren.
Ekstratog	Fællesbetegnelse for tog, der kører i henhold til toganmeldelse (særtog, arbejdstog, hjælpetog og snerydningstog).
El-tog	Elektriske tog. Fællesbetegnelse for S-tog, elektriske lokomotiver og elektriske togsæt.
EMD-anlæg	System til indbyrdes fjernstyring af DSB ME, MY og MZ via multipelkabel. EMD: Electro Motive Division, General Motors.
EMU	Electric Multiple Unit - Elektrisk togsæt bestående af en række selvkørende personvogne som f.eks. DSB´s Øresundstog litra ET.
Enkeltspor	Et strækningsspor, som normalt benyttes af tog i begge køreretninger.
Enkeltsporsdrift	Togbevægelser på dobbeltspor, når det ene spor benyttes i begge køreretninger på grund af det andet spors spærring.
ERTMS	European Railway Traffic Management System. Et EU-projekt med det formål at harmonisere de europæiske landes signalsystemer.
ETCS	Sikrings- og togkontrolsystem på fjernbaner.
EUROP	Godsvognsforbund af jernbaneselskaber med styrelsesnumre 80-88.
EVN	European Vehicle Number. Et unikt 12-cifret nummer for at kunne identificerer alle jernbanekøretøjer i Europa f.eks. 92 86 0001 503-8.
F-signal	Fremskudt signal.
Fakultativ køreplan	En reserveret kanal i køreplanen, hvor et tog kan tillyses, når der er behov for det.
Farligt gods	Gods, der er optaget i Reglementet for international jernbanetransport af farligt gods (RID).
FC	Fjernstyringscentral, hvorfra fjernstyringsanlæg betjenes.
FC-leder	Fjernstyringsleder. Stationsbestyrer for en eller flere fjernstyrede stationer.
Fjernstyret station	Station på fjernstyret strækning med en af følgende driftsformer: Automatisk stationsdrift, Automatisk gennemkørselsdrift eller Manuel centraldrift.
Fjernstyret strækning	Banestykker, stationer og holdesteder mellem to naboovergangsstationer. En fjernstyret overgangsstation hører til den fjernstyrede strækning.
Fjernstyringsanlæg	Anlæg med fjernmanøveringsudstyr til betjening af en eller flere stationers signaler og sporskifter.
Fjernstyringsleder	Den, som betjener fjernstyringsanlægget, leder toggangen på den fjernstyrede strækning og er stationsbestyrer for de fjernstyrede stationer.
FKI	Fjernbanens Kørestrømsinstruks.
Flexrum	Rum i personvogne eller togsæt, som anvendes til f.eks. bagage, cykler, barnevogne og kørestolspassagerer.
Forandret togfølge	Afsendelse af tog i samme retning fra et togekspeditionssted i anden rækkefølge end den planmæssige over en nærmere angivet strækning.
Forbikørselstilladelse	Tilladelse til en lokomotivfører til at passere signaler og/eller farepunkter på den fri bane (skriftlig eller mundtlig).
Forbirangering	Tilladelse til et lokomotivfører til at rangere forbi et farepunkt og eventuelt signal på den fri bane.
Forgreningsangivelse	Særlig udformning af et I-, SI- eller F-signal. Signallysene angiver, hvorledes togvejen er indstillet.
Forsignalering	Signalgivning, der giver oplysning om det efterfølgende hovedsignals stilling.
Forspand	To individuelt styrede trækkraftenheder sammenkoblet til togfremføring.
Fremskudt signal	Signal, der kun giver oplysning om det efterfølgende hovedsignals stilling. Kan ikke vise "stop". Kaldes også F-signal.
Fri bane	Den del af banestrækningen, der ligger uden for stationsgrænsen.
Frispormærke	Ældre tid (indtil ca. 2000): Lille hvid/rød porcelæns-”klokke” (12 x 9 cm) anbragt på en træstolpe. Nyere tid (efter ca. 2000): Plast-klokke med næsten samme udseende. Frispormærket anbringes ved sporskifters hjertestykke-ende (et ved hvert spor eller et fælles midt mellem disse), for at tilkendegive det yderste punkt, hvilket et køretøjs puffer skal være indenfor, for ikke at komme i konflikt med en forbikørende vogn på det modsatte spor.
Fritrumsprofil	Det område over og ved siden af sporet, hvori der ikke må befinde sig faste genstande.
Fælles signaler	PU-, SU- eller U-signal, der er opstillet bagved sammenløbet af flere spor.
Færgerangering	Rangering til og fra færge.
Førerrumssignal	Signal i førerrummet til indikering af informationer fra sporet om bl.a. tilladt kørehastighed.
G-bremse	Langsomt virkende godstogsbremse.
G/P-omstilling	Håndtag på køretøjer til valg af bremseart.
Gb	DSB´s stationsforkortelse for Københavns Godsbanegård. Anvendes også som forkortelse for Maskindepot Gb på Otto Busses Vej.
Gennemgående spor	Den mindst krumme fortsættelse af hovedsporet ind på henholdsvis ud af stationen.
Gennemkørende tog	Tog der passerer en station uden at standse. I tjenestekøreplanen er der for gennemkørende tog kun anført afgangstiden.
Gennemkørselsspor	Gennemgående spor eller vigespor, hvortil der kan vises signal ”kør igennem” fra I-signalet.
Gnistbeskyttelsesplade	Metalplade på undersiden af en godsvogn, der hindrer antændelse ved varmeudvikling fra bremseklodser.
Grafisk køreplan	Plan, hvor togenes løb er indtegnet ved linjer på et net, der er inddelt i stationer og tider.
Greenspeed	Computer i lokomotiv, der anbefaler bedste hastighed afhængig af bremseafstande, hastighedsnedsættelser, afstand til næste station osv.
GSM-R	Det fælles europæiske togradiosystem.
Gulvhøjde	Afstand fra skinneoverkant til gulvoverflade.
Håndsignal	Signal, der gives ved armbevægelse, flag eller lygte.
Hastighedstavle	Tavle på et hovedsignal, der viser en tilladt hastighed ind eller ud af en station.
Hastighedsviser	Sort rektangulær kasse på hovedsignal, der med et lysende symbol angiver togvejens tilladte hastighed.
Hjulstilling	Se akselrækkefølge.
Hjælpetog	Ekstratog, som skal yde hjælp.
Hjælpetog	Ekstratog, der skal yde hjælp i forbindelse med uheld eller nedbrudte tog.
HKT	Automatisk Hastighedskontrol og Togstop. Sikkerhedssystem der forhindrer S-tog i at køre forbi et stopsignal.
Holdestation	Station, hvor tog er standsende.
Holdested	Et togekspeditionssted, som ikke deltager i den sikkerhedsmæssige afvikling af toggangen.
Hovedsignal	Et signal (arm- eller dagslyssignal) til signalering af en togvej eller et blokafsnit.
Hovedspor	Det eller de spor, der forbinder to nabostationer.
Højhastighedstog	Togsæt, der kan køre 200 km/t eller derover.
I-signal	Indkørselssignal.
Ikke-personførende tog	Tog, der i tjenestekøreplanen eller toganmeldelsen er betegnet med "G" eller "M" foran tognummeret. Medfører normalt ikke passagerer.
Indkørselstilladelse	Tilladelse til en lokomotivfører til at køre ind på en station.
Indkørselstogvej	Sporstykket fra I-, VI- eller SI-signalet til togvejens endepunkt samt sikkerhedsafstanden efter endepunktet.
Indrangering	Tilladelse fra en stationsbestyrer til en lokofører om at køre ind på en station. Indrangeringstilladelse gives bl.a. hvis et signal ikke kan vise kør selvom sporet er frit.
ITC	Internal Train Control. System til fjernstyring af et lokomotiv fra en styrevogn eller fra et andet lokomotiv. Benyttes på DSB´s nyere diesellokomotiver.
Jernbanekanal	Et tidsvindue til et tog på en given strækning i et givet tidsrum.
Jernbanevirksomhed	En offentlig eller en privat virksomhed med licens til at udføre godstransport og/eller passagerbefordring via jernbane.
Kc	Kørestrømscentral (fjernbane). Lokalitet hvorfra strømforsyningen til fjernbanens køreledningssystem kan betjenes og overvåges.
Kendingssignal	Signal (lygteføring) på et køretøjs forende, der kendetegner et tog, et arbejdskøretøj eller et rangertræk.
Kh	DSB´s stationsforkortelse for Københavns Hovedbanegård.
Kmp	Kommandopost hvorfra den sikkerhedsmæssige afvikling af toggangen på en station ledes.
Knudestation	Station, hvorfra der udgår flere banestrækninger.
Koblingshane	Håndtag til åbning og lukning af et køretøjs bremseledning.
Kontrolaflåsning	Aflåsningsform for et centralbetjent sporskifte.
Kontrolciffer	Det sidste tal i et UIC nummer, der anvendes til at kontrollere, at nummeret er korrekt f.eks. 21 86 440 4 018-8.
Kontrolsignal	Signal foran automatisk sikret overkørsel.
Kortslutningsstrop	To klemmer forbundet med kabel. Anbringes på skinnestrengene i sporet, hvorved signaler, der dækker pågældende blokafsnit, holdes på "stop".
Krydsning	Samtidig tilstedeværelse på et togekspeditionssted af to tog i modsat køreretning, når det ene tog før ankomsten til togekspeditionsstedet og det andet tog efter afgangen kører på samme enkeltspor.
Krydsningsstation	En station på (normalt) en enkeltsporet strækning, hvor 2 tog i modsat retning kan passere hinanden.
Kørsel med blokafstand	Kørsel på den fri bane, når der i samme blokafsnit kun er ét tog.
Kørsel med stationsafstand	Kørsel på den fri bane, når der mellem to nabotogfølgestationer kun er ét tog, på dobbeltspor eller flersporede strækninger ét tog på hvert spor.
Kørsel på sigt	Kørsel med højst 40 km/t og lokomotivføreren skal være forberedt på at møde en hindring.
La	Ugentlig oversigt over forhold vedrørende arbejder på banestrækningerne og anlæggenes tilstand (La = langsom kørsel).
Låsebolt	Anordning, der fastholder sporskiftetungen. Kan aflåses med hængelås.
Lille Nord	Betegnelse for strækningen mellem Hillerød og Snekkersten (Helsingør). Strækningen var oprindelig en del af Nordbanen.
Lille Syd	Betegnelse for strækningen Roskilde - Køge - Næstved. Strækningen var oprindelig en del af Sydbanen.
Linjeblokanlæg	Fællesbetegnelse for automatiske linjeblokanlæg og manuelle linjeblokanlæg, der gennem signalgivningen sikrer togenes kørsel.
Linjedepeche (Ld)	Telegram til ekspeditionssteder på en nærmere angivet banestrækning.
Litra	Et eller flere bogstaver på et lokomotiv eller en vogn der angiver, hvilken type det pågældende materiel tilhører.
Lokalaflåsning	Aflåsningsform for et elektrisk, centralbetjent sporskifte.
Lokomotivfører	Person der er ansvarlig for et togs fremførelse og sikkerhed.
Lokomotivpersonale	Lokomotivfører og dennes medhjælp.
Lukket station	Station, der i togfri intervaller er ubemandet, og hvor I-signalerne viser "stop" eller er slukket.
Lydsignal	Signal fra lokomotivets fløjte eller togets brummeranlæg.
Læsseprofil	Højde- og breddebegrænsning som godsvogne skal holde sig indenfor, når de er læsset. Overskrides læsseprofilet skal transporten ske som usædvnlig transport (UT).
Manuel centraldrift	Driftsform for fjernstyret station. Signalgivning foretages manuelt af FC, men enkelte eller alle sporskifter på stationen kan frigives til lokal betjening.
Massegods	Gods som kan læsses og losses ved hjælp af tyngdekraft, f.eks. kul, korn, grus og skærver.
MC-drift	Manuel Centraldrift. Driftsform hvor fjernstyringslederen manuelt betjener stationen.
Medgående sporskifte	Sporskifte, hvor kørsel sker i retning fra tungerod mod tungespids.
Mellembloksignal	Fællesbetegnelse for AM-, AM/DS-, VM- og VM/DS-signaler.
Mellemvogn	Vogn placeret mellem to motorvogne eller mellem en motorvogn og en styrevogn i et togsæt.
Metervægt	Metervægt er en måleenhed, der er med at afgøre om et jernbanekøretøj (vogn, lokomotiv, togsæt uden lokomotiv) må køre på den pågældende jernbanestræknings broer. Metervægten beregnes på baggrund af den samlede vægt (togets vægt inkl. den maksimalt tilladte ladning) divideret med togvognens længde over pufferne og angives i ton pr. meter (t/m).
Midlertidig hastighedsnedsættelse	De i La eller i særlig meddelelse optagne hastighedsnedsættelser.
Modgående sporskifte	Sporskifte, hvor kørsel sker i retning fra tungespids til tungerod.
Motorvogn	Vogn med trækkraft og med plads til passagerer.
Multipel kørsel	To eller flere trækkraftenheder sammenkoblet til togfremføring styret fra den ene af enhederne.
Multipelkabel	Kabel som benyttes til overføring af styresignaler mellem multipelkoblede trækkraftenheder.
Mærker	Signaler i form af tavler, skiver o l.
Natsignal	Signal, der anvendes i mørke og usigtbart vejr.
Nedbrudt tog	Et tog som lokomotivføreren melder til stationsbestyreren ikke kan køre på grund af driftsproblemer.
Normal sporbenyttelse	Den i togplanerne fastsatte sporbenyttelse for ankommende tog.
Noteringskalender	Kalender til indførelse af korte uddrag af toganmeldelser, La og andre vigtige meddelelser om toggangen.
Nødbremse	Indretning i et tog, hvormed passagerer og togpersonale kan aktivere togets bremsesystem.
Nødbremseoverstropning	Et system hvormed lokomotivføreren kan ophæve en nødbremsning aktiveret fra et nødbremsehåndtag i en passagerafdeling, således at toget kan bringes til standsning et sikkert sted (og ikke i f.eks. en tunnel).
Nøgleaflåsning	Aflåsningsform ved stedbetjent sporskifte. Når nøglen er taget ud af nøglelåsen, er sporskiftet sikret i en bestemt stilling.
Oc	Omformercentral (S-bane). Lokalitet hvorfra strømforsyningen til S-banens køreledningssystem kan betjenes og overvåges.
OCK	Overvågningscenter Kørestrøm.
Opskæring af sporskifte	Kørsel gennem medgående sporskifte i urigtig stilling.
Overbygning	Fællesbetegnelse for den del af banelegemet, der bærer og fordeler togets påvirkning, så trykket på planum ikke bliver for stort. Overbygningen består af underballast, (over-)ballast, sveller, skinner og befæstelsesdele.
Overkørselssignal	Signal foran automatisk sikret overkørsel.
P-bremse	Hurtigt virkende trykluftbremse (persontog).
P-bremse	Hurtigt virkende persontogs trykluftbremse.
Personbefordrende tog	Tog - såvel personførende som ikke-personførende tog - der medfører passagerer.
Personførende tog	Tog, der i tjenestekøreplanen eller toganmeldelsen ikke er betegnet med "G" eller "M" foran tognummeret.
Plantog	Tog, der er optaget i tjenestekøreplanen.
PU-signal	Perronudkørselssignal.
R-bremse	Hurtigt og kraftigt virkende trykluftbremse.
Rangergrænse	Grænsen, der på en station eller ved et sidespor på den fri bane ikke uden særlig tilladelse må rangeres udover.
Rangerlokomotiv	Trækkraftenhed, der benyttes til rangertjeneste.
Rangerplatform	Plads som rangerpersonale kan opholde sig på under kørsel. Den er som regel placeret foran eller bag på et rangerlokomotiv.
Rangersignal	Håndsignal, der benyttes under rangering.
Rangertraktor	Mindre skinnekørende lokomotiv, der anvendes til rangering og arbejdskørsel.
Rangertræk	Trækkraftenhed med eller uden tilkoblede køretøjer, der rangerer under en rangerleders ansvar.
Regenerativ bremsning	Bremsning, hvor bremseeffekten ydes elektrisk af banemotorer og hvor den derved regenererede energi fødes tilbage til køreledningen eller omdannes til varme i en bremsemodstand.
Regime	Kode som dels angiver et togmateriels tekniske specifikationer, dels angiver under hvilke betingelser det må køre i grænseoverskridende trafik.
RIC	Regolamento Internazionale Carrozze. Europæisk jernbanereglement med bl. a. regler om konstruktion og tilstand for personvogne i grænseoverskridende trafik.
RID	Det internationale reglement for transport og emballage af farligt gods. RID står for "Règlement concernant le transport international ferroviaire des marchandises dangereuses".
RIV	Regolamento Internazionale Veicoli. Europæisk jernbanereglement med bl. a. regler om konstruktion og tilstand for godsvogne i grænseoverskridende trafik.
RR	Rangerreglement.
Rustkørsel	Kørsel på sjældent benyttede spor for at sikre sporisolationernes rigtige funktion.
Rød plakat	Plakat, der indeholder regler for togvejseftersyn og signalgivning.
S-baner	Strækninger i Hovedstadsområdet med 1.500 V spænding på køreledningsanlægget.
SI	S-baneinstruks med supplerende bestemmelser til SR gældende for S-banen.
SI-signal	Stationsbloksignal for indkørsel.
Sidespor på den fri bane	Togekspeditionssted, hvor udveksling af vogne kan finde sted. Holdested hele døgnet. Kan være dækket af hovedsignal.
Sidespor på en station	Alle spor, som ikke er togvejsspor.
Signal i dækningsstilling	Signal, der dækker en togvej ved signal "forbikørsel forbudt" eller "stop".
Signal i kørstilling	Signal i stilling, der tillader kørsel.
Signalbillede	Signaler opstillet ved siden af hinanden således, at de kun kan kendes fra hinanden ved deres indbyrdes placering.
Signalplanke	Anordning med slutsignalholdere til anbringelse på et køretøjs puffere.
Signaltelefon	Telefon, hvis placering stationsbestyreren kan stedfæste, når der kaldes fra den.
Sikkerhedsafstand	Togvejens forløb fra dens endepunkt til et punkt, efter hvilket der er risiko for berøring med andre togveje, afsporing, opskæring af sporskifte o l.
Sikringsanlæg	Anlæg, der har til formål at sikre tog mod sammenstød. Sikringsanlæggene sikrer togenes kørsel gennem signalgivning og indstilling af sporskifter.
Sikringsplan	Fællesbetegnelse for den til et stationssikringsanlæg hørende sporplan og signalplan med tilhørende betjenings- og aflåsningsskema.
SIN	Sikkerhedsinstrukser med supplerende bestemmelser til SR.
SIN-PRB	SikkerhedsINstruks for PRivatBanerne. Særligt privatbane tillæg til det DSB sikkerhedsreglement (SR), der er generelt gældende.
SJ	Statens Järnväger. De svenske statsbaner.
SKI	S-banens Kørestrømsinstruks.
Skinnebefæstelse	En samlet betegnelse for de komponenter, som anvendes for at fastgøre skinnen til den underliggende svelle eller til et betonunderlag.
Skruebremse	Håndbetjent bremse på visse køretøjer.
Skruekobling	Anordning til sammenkobling af køretøjer.
Slutbremse	Bagerste køretøj med virksom trykluftbremse.
Slutsignal	Et signal på togets bagerste køretøj. Anvendtes tidligere til at kontrollere, at alle vogne stadig var med i toget.
Slutsignalplade	Plade som anbringes i slutsignalholderen på togets bageste vogn for at markere, at sidste vogn er med toget (tidligere benævnt slutsignalskive).
SMUTO	Sikring Mod Utidig Omstilling (af sporskifter).
Snerydningstog	Særtog der har tilkoblet snerydningsmateriel forrest.
SODB	Sikringsanlæggene Og Deres Betjening.
Sporisolation	Elektrisk isolering af skinnestrenge i et sporstykke. Anvendes bl a til indikering af, om sporstykket er besat eller ubesat.
Sporlegeme	Samlet betegnelse for en jernbanes spor, sveller og ballast (også kaldet overbygning).
Sporspærre	Anordning på sporet, der hindrer indløb i en togvej.
Sporspærring	En som følge af sporets tilstand, arbejder i sporet eller anden hindring iværksat spærring af et spor på den fri bane eller af sporstykke på en station.
Sporstopper	Anordning ved enden af et spor til hindring af utilsigtet kørsel.
SR	Sikkerhedsreglement af 1975, der indeholder grundregler for sikkerhedstjenesten vedrørende signalgivning og procedurer til afvikling af togdriften.
SR SSB	Supplerende Sikkerhedsbestemmelser.
Standsende tog	Tog, der i tjenestekøreplanen eller toganmeldelsen ved et togekspeditionssted er angivet såvel ankomsttid som afgangstid for.
Standsignal	Signal til afmærkning af ufarbart spor eller hastighedsnedsættelse.
Standsningsmærke	Et mærke, der angiver standsningssted for en bestemt togstørrelse.
Station	Et togekspeditionssted, der i hele eller dele af døgnet deltager i den sikkerhedsmæssige afvikling af toggangen.
Stationsbestyrer	Den, som har ansvaret for sikkerhedstjenesten på stationen.
Stationsgrænse	Grænsen mellem den fri bane og en station benævnes stationsgrænsen. Den er kendetegnet ved det I- eller VI-signal, der dækker stationen.
Stationsområdet	Sporområdet inden for stationsgrænsen.
Stationssikringsanlæg	Et stationssikringsanlæg centralsikrer et togekspeditionssted ved indbyrdes afhængige signaler og sporskifter.
Stigetrolje	Et arbejdskøretøj, der benyttes ved vedligeholdelse af køreledninger.
Stoppemaskine	Også kaldet svellestoppemaskine. Sporvedligeholdelsesmaskine til at pakke (understoppe) ballasten omkring svellerne.
Stopstilling	Signal, der ikke tillader kørsel.
Strækningsradio	Et togradiosystem, der anvendes til kommunikation mellem stationsbestyrer og lokomotivfører.
Stykgods	Større eller mindre forsendelser af gods, som afleveredes til jernbanepersonalet, der læssede, aflæssede og udleverede godset på bestemmelsesstationen. Stykgods kan inddeles i fragt-, il- og ekspresstykgods efter hastigheden, hvormed det befordredes. Stykgods befordredes med den hastighed, der nu een gang var fastsat som rimelig for den slags. Ilgods befordredes med en højere hastighed, hvor dette var muligt, eller gik forud for fragtgods, i tilfælde af f. eks. befordringsproblemer. Ekspresgods befordredes altid med første forbindelse.
Stykgodsvogn	I stationsforbindelser fra een station til en anden (hvor der hver dag var meget gods til afsendelse) læssedes stykgodsvogne, indeholdende mange afsenderes forsendelser til mange modtagere ved ankomststationen. På mindre banestrækninger kunne stykgodsvognen også dække over en vogn, der fra udgangsstationen havde stykgodsforsendelser med til alle strækningens stationer, og som læssedes ud under togets ophold på stationen.
Styreledning	Kabelforbindelse mellem køretøjer i styreledningstog til manøvrering af trækkraftenheder.
Styreledningstog	Tog, hvori lokomotivføreren fra en førerplads i spidsen af toget manøvrerer trækkraftenheder tilkoblet foranløbende vogne.
Styrelsesnummer	Nummer som tildeles jernbanestyrelser i Europa, Asien og Afrika i henhold til UIC norm 920-1.
Styrevogn	Personvogn med førerrum, hvorfra man kan fjernstyre en motorvogn eller et lokomotiv, der er placeret i den anden ende af togstammen eller togsættet.
SU-signal	Stationsbloksignal for udkørsel.
Svingtag	Godsvognstag med lemme, der kan svinges ud over hængsler i tagets langside.
Særtog	Ekstratog, der ofte kun kører en gang i en særlig anledning.
Telegramjournal	Journal til indførelse af modtagne og afsendte telegrammer.
TEN	Trans European Network indeholdende baner, der indgår i det transeuropæiske jernbanenet.
TEN-pool	Den internationale sovevognspool.
TF	Trafiksikkerhedsforskrifter.
TIB	"Tjenestekøreplanens Indledende Bemærkninger" eller i nyere tid "Trafikal Information om Banestrækningen". Beskrivelse af en jernbanestrækning, herunder tilladte hastigheder, spornummerering og placering af signaler.
Tjenestekøreplan	Køreplan indeholdende alle plantog (persontog, godstog, materieltog mv.).
Tjenestevægt	Køretøjets vægt inkl. 2/3 forråd (sand, vand, olie, kul m.v.) og personale.
TKG	Tjenestekøreplan gods indeholdende alle godstog.
TKR	Togklargøringsreglement.
TKS	Tjenestekøreplan S-tog indeholdende alle S-tog.
TKV	Tjenestekøreplan Vest indeholdende alle plantog vest for Nyborg (inkl.)
TKØ	Tjenestekøreplan Øst indeholdende alle plantog øst for Odense (inkl.)
Toganmeldelse	Anmeldelse (skriftlig eller pr telegram) af ekstratog.
Togekspeditionssted	Fællesbetegnelse for stationer og holdesteder.
Togets størrelse	Opgøres i antal aksler og antal tons.
Togforvarmeanlæg	Anlæg, der ved hjælp af ekstern strømforsyning opvarmer personvogne inden afgang. Tidligere anvendtes damp.
Togfølgestation	Station, der deltager i den sikkerhedsmæssige afvikling af toggangen. Fjernstyret station er uanset driftsformen togfølgestation.
Togfølgestation	En station, der deltager i den sikkerhedsmæssige afvikling af toggangen.
Togfører	Den person i toget, der fløjter afgang, foretager billetkontrol mv. samt er leder for resten af togpersonalet i toget.
Togjournal	Journal til indførelse af af- og tilbagemeldinger m v.
Toglokomotiv	Lokomotiv, der fremfører et tog i henhold til en køreplan.
Togsæt	Fast sammenkoblede vogne af typerne motorvogn, styrevogn og/eller mellemvogn. Et tog kan kun forlænges og forkortes ved til- og frakobling af hele togsæt, idet et togsæt kun kan adskilles på værksted.
Togvejens endepunkt	Punkt, hvor indkørende tog senest skal standse. Er markeret ved "stop", "forbikørsel forbudt" eller mærket "rangergrænsen".
Togvejseftersyn	Direkte og/eller indirekte kontrol af, at togvejen er fri, og at de til togvejen hørende sporskifter og sporspærrer er eller bliver låst i rette stilling.
Togvejsspor	De spor på stationen, hvortil eller hvorfra der kan stilles hovedtogveje.
Togvægt	Den samlede vægt af trækkraftenheder og vogne m v.
Tracé	En jernbanes forløb i terrænet. Banedanmarks definition: Sporets beliggenhed i vandret og lodret retning.
Traktionssystem	Den del af en trækkraftenhed, som omsætter primær energi (olie, el) til trækkraft i hjul.
Transmission	Den del af et traktionssystem, som på dieselkøretøjer overfører kraft fra motor til hjul og som på elektriske køretøjer omsætter elektrisk energi til trækkraft i hjul.
Transversalstation	En station på en dobbeltsporet strækning, hvor et tog under kørslen kan passere fra det ene spor til det andet, og hvor der ikke findes andre sporforbindelser. På en transversalstation er der ikke ekspedition af personer og/eller gods.
Trinbræt	Et holdested uden sikring, hvor passagerudveksling kan finde sted.
Trykluftslange	Slange til etablering af forbindelse mellem to køretøjers bremseledning.
Trækkraftenhed	Fællesbetegnelse for lokomotiver, motorvogne, traktorer og arbejdskøretøjer.
TSI	Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet. Et sæt overnational lovgivning for strækninger der er en del af det transeuropæiske transport netværk (TEN-T), som har til formål at skabe redskaber til harmonisering af de europæiske jernbaner.
TU-signal	Togvejssignal for udkørsel.
Tungetilslutning	En sporskiftetunges tilslutning til sideskinnen.
Turbolader	Aggregat til forøgelse af en dieselmotors virkningsgrad.
TUS	Togvej Uden Sikkerhedsafstand.
Tyristorstyring	computerstyring som ved hjælp af tyristorer hurtigt og præcist kan styre strøm, spænding og eventuelt frekvens til banemotorer.
Tæthedsprøve	Kontrol af bremsesystemets tæthed.
U-signal	Udkørselssignal.
Ubetjent station	Station, der i togtid ikke deltager i den sikkerhedsmæssige afvikling af toggangen, og hvor signalerne viser "kør" eller "kør igennem".
Udkørselstilladelse	Tilladelse til en lokomotivfører til at køre ud af en station.
Udkørselstogvej	Sporstykket fra togets forende til togvejens endepunkt (stationsgrænsen eller et SU- eller U-signal, der viser "stop").
Udligningstræk	Håndtag til udluftning af et køretøjs bremsecylinder.
Udrangering (I)	Tilladelse til en lokomotivfører til at rangere ud af en station.
Udrangering (II)	Rullende materiel udrangeres, når det fjernes fra driftsmaterielfortegnelsen. Efter udrangering følger ofte ophugning.
UIC	Union Internationale des Chemins de Fer. Den internationale jernbaneunion.
Understation	Togfølgestation på en fjernstyret strækning. Deltager normalt ikke i den sikkerhedsmæssige afvikling af toggangen.
Uordenssignal	Signal foran automatisk sikret overkørsel.
UR	Uheldsreglement.
UT	Usæsvanlig Transport, der på grund af godsets vægt, størrelse m.v. kun må befordres med en særlig tilladelse.
Vandreklemme	En kraftig "bøjle", der anbringes under en skinnes skinnefod. Bøjlen stødes op mod / i indgreb med en let konisk vinkel, hvis ene vinkel ligger an mod en af sporets sveller. Flere af disse vandreklemmer anbragt i række forhindrer(forhindrede) skinnerne i af flytte sig i langsgående retning (vandre) på spor med kraftig påvirkning i kun den ene køreretning (f. eks. opbremsning på dobbeltspor).
Varslingsanlæg	Anlæg, som ved skilte, højttalere og eventuelt lyssignal advarer publikum mod at gå over spor, der befares af tog.
Veksellad	Vognkasse som både kan transporteres på flade speciallastbiler og flade specialgodsvogne.
Vekselspor	Banestykke med to eller flere parallelle hovedspor, som har valgfri sporbenyttelse og køreretning.
VI	Vinterinstruks. Regler og bestemmelser om de forholdsregler, der skal træffes i forbindelse med vinteren for at minimere generne af sne, kulde, is mv.
VI-signal	Venstresporsindkørselssignal.
Vigespor	Det eller de af stationens togvejsspor, som i TIB ikke er betegnet som gennemgående spor.
VKM	Vehicle Keeper Marking - En 2-5 bogstavers forkortelse for en jernbanekøretøjs ejer f.eks. DSB, DBCSC, ARAIL og HCTOR.
VM-signal	Venstresporsmellembloksignal.
VM/DS-signal	Venstresporsmellembloksignal, der samtidig er dækningssignal.
Vognbjørn	Blokvogn til transport af jernbanevogn (vognladningsgods), således at afsender eller modtager kan læsse/losse godsvognen på virksomheden, uden at have adgang til et sidespor.
Vognladningsgods	En ladning gods fra een afsender til een modtager, hvor hhv. afsender og modtager selv står for læsning og tømning af vognen (evt. v.hj. af en læsse-/losseentreprenør, men uden jernbanens hjælp og ansvar for læsningen).
Vognmelding	Melding om vognes optagelse og udsættelse på stationer.
VU-signal	Venstresporsudkørselssignal.
ZWS	Zeitmultiplexe Wendezug Steuerung. System til fjernstyring af et lokomotiv fra en styrevogn eller fra et andet lokomotiv. Benyttes på DSB´s litra EA og ME.

Arkivet for jernbaner
Bents bane
Clauses Jernbanefotos
Danmarks Jernbanemuseum
Dansk Jernbane Klub
Dansk Jernbanehistorisk Arkiv
Danske veterantogsoperatører
Det fyenske sidespor
Erik Juul-Pedersen
Erik V. Pedersen
Eyolfs jernbanebilder
Hedelands Veteranbane
Industribaner i Danmark
Jernbanearkivalier
Jernbanekilder
Mortens Jernbanefotos
Mosebanen
MY 1 2 87
Nordisk Jernbane-Klub
Nordjyllands jernbaner
Nordsjællands Veterantog
Ole Dinesens jernbanebilleder
Simontog.dk
Skovbo Jernbane-Arkiv
Slangerupbanen
Stücklers blog
Syd Fyenske Veteranjernbane
Thomas Boberg Nielsen
Tog-billeder.dk
Vestsjællands Veterantog
Veterantog Vest