Sporvogne i udlandet - Nordhausen - 22. april 2016 - del 2

af Lars Henning Jensen, 29/4 2016, 20:02 (2930 dage siden) @ Lars Henning Jensen

Med nogle dages forsinkelse, fortsætter vi nu besøget i Nordhausen - nu med linie 10:

[image]

Ledvogn 202 ankommer til Bhf Ilfeld fra liniens faktiske endestation, trinbrættet Ilfeld Neanderklinik, der ligger knapt en km. nord for stationen. I baggrunden ses HSBs remise.


[image]

Ledvogn 203 afgår fra Bhf Ilfeld mod Ilfeld Neanderklinik. I baggrunden holder en HSB-motorvogn i spor 2.


[image]

Indkørslen til HSBs sydlige endestation Nordhausen Nord set fra førerrummet i ledvogn 203. Til venstre holder et par HSB-tjenestegodsvogne samt en hensat Harzkamel. "Nur für Schrott" oplyste vores venlige sporvognsfører, der også kørte som lokomotivfører på både damp og diesel på HSB.
Umiddelbart ligner stationen sig selv i forhold til Georgs billede fra 1977; dog er den hyggelige overkørsel ved smalsporssignalposten (som stadig er i brug) erstattet af en ny bro, der har afløst den gamle, som kun førte over normalsporsstationen. Og så er der nu hele tre U-(arm)signaler, mod tidligere to.


[image]

Ledvogn 203 er nu ankommet til endestationen Krankenhaus og er klar til at returnere til Ilfeld - stadig med samme fører. På linie 10 fremføres sporvognene af lokomotivførere fra HSB både på HSB-strækningen og på bysporvejsdelen. Grænsen for kørsel efter jernbaneregler (ESBO) og sporvejsregler (BOStrab) ligger, hvor sporet går gennem hegnet omkring Bhf Nordhausen Nord og ud på Oskar Cohn Strasse.


[image]

HSB-damptog, fremført af 99 7245-6 er netop ankommet til Nordhausen Nord. I det modsatte perronspor holder ledvogn 203, som kort efter rangeres ud under broen og tilbage og ud på Bahnhofsplats, hvorfra den afgår mod Ilfeld. Egentlig skulle ledvognen ankomme til Nordhausen 16 min. før damptoget og køre direkte til forpladsen, men sådan er der så meget ...:-)


[image]

Forgreningen på Bahnhofsplatz set fra førerpladsen i ledvogn 203 - Sporet til venstre er forbindelsessporet mellem bysporvejsnettet og HSB.


[image]

Ledvogn 202 i Niedersachswerfen Ost under krydning med ledvogn 203, hvorfra billedet er taget ...


[image]

HSB-motorvogn 187 018-7 og ledvogn 203 i aftensol i Ilfeld. Sporvognen kørte kun til Bhf Ilfeld, og rejsende videre til Ilfeld Neanderklinik og videre nordpå måtte skifte til motorvognen.

Det var så Nordhausens linie 10 anno 2016 - vi fortsætter med linie 1 een af de nærmeste dage.

God weekend!

vh
LH


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak