Zillertalbahn 1968 (21 fotos)

af Niels Munch, 29/7 2016, 18:18 (2830 dage siden)

Go' aften i Forum,

Min tanketorsk i en tråd i det andet forum i anledning af Gerts forestående ferie i Lienz/Østrig bragte os en omvej til Zillertalbahn (ZB).

Det ansporede mig til at grave nogle lysbilleder frem, som mine forældre havde taget under deres ferieophold i Zell am Ziller i august 1968, medens jeg var optaget af min værnepligt. De boede i et Gasthaus vis-à-vis stationen, hvortil der var udsigt fra deres altankasseprydede balkon:

[image]ZB lok 2 ZILLERTAL (Krauss-Linz 4506/1900) med "traditionstog" mod Jenbach.

[image]Samme stamme i retning Mayrhofen senere på dagen. Krydsning med godstog afventes.

[image]Bahnhof Zell am Ziller i august 1968.

Blandettog kunne også observeres:

[image]ZB D 8 ell. D 9 (O & K 1967, f.nr. 26615 hhv. 26616) med blandettog.

Blandettoget måtte tages i bidder:

[image]De 5 hvide vogne er 3-og 4-akslede litra Gmag til magnesittransport, ombygget fra godsvogne litra Gl.

Blandettoget medbragte hele 3 ud af de 4 personvogne (bygget 1926), ZB i 1964 overtog fra Lokalbahn Peyerbach-Hirschwang (LPH) og gav litra B4iph nr. 35-38:

[image]ZB B4iph nr. 36 (ex LPH nr. 11) i Zell am Ziller. Vognen kom siden tilbage til LPH/Höllentalbahn, hvor den ganske autentisk blev konverteret til elektrisk motorvogn "Nr. 1" i museumsbaneregi.

De 2 brune vogne i blandettoget var disse:

[image]ZB P 50 (ex 3-akslet Gw 102, bygget 1900) i Zell am Ziller.

[image]ZB Gwk 101 (bygget 1926), Zell am Ziller.

[image]Persontogsdelen af blandettoget er her på vej mod Mayrhofen, fremført med damp.

Der observeredes en del godstrafik, også med normalsporede godsvogne på overføringsvogne, fremført af D 8 eller D 9:

[image]Det kun 1 år gamle diesellok ZB nr. 8 i Zell am Ziller med en ÖBB G10.

[image]En ÖBB G10 på overføringsvognen ZB WW 311 fra 1928, købt fra Vorarlberger Illwerke i 1960'erne.

[image]ÖBB Td-vogn på ÖBB WW 89440, bygget af LHB i 1929, ex DRB 559.

[image]Godstog mod Mayrhofen med bl.a. normalsporede beholdervogne på overføringsvogne.

[image]ZB åben 3-akslet godsvogn Ow 266 (bygget 1904) i Zell am Ziller.

[image]Det sære diesellok ZB D 7 (Gebus 1940, 1961 ex Lammingtal Schleppbahn) anvendtes til arbejdstog o.l.

Foruden U-maskinen nr. 2 ZILLERTAL sås også Uv-maskinen nr. 3 TIROL i trafik:

[image]

[image]

[image]ZB nr. 3 TIROL (Krauss-Linz 4790/1902) i Zell am Ziller.

[image]..... og personvognen er ZB Bi 13 fra 1900.

Endelig dukkede dette eksemplar af en motorvogn op i et aftentog:

[image]

[image]ZB dieselhydraulisk motorvogn VT 3, bygget 1928 af Warchalowski/ÖSSW som benzinelektrisk BET 101. 1938-1953 alm. personvogn, 1954 ombygget til VT 3. Udr. og skrottet 1970.

Den høje personvogn er ex LPH, de 2 andre stålvognene B4ip 30 og 31 fra 1929.

Som kilde til bestemmelse af det rullende materiel har jeg anvendt bibelen "Schmalspurig durch Österreich", Verlag Josef Otto Slezak, Wien 1975.

Alle fotos i Zell am Ziller, august 1968 (oc/arkiv nm).


Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak