Københavnske havnespor

af Steffen Dresler, 29/9 2016, 11:37 (2775 dage siden) @ cm

Kære alle

Billederne nr. 1 og 2. af DFDS MS OHIO ER optaget på Kalvebod Brygge måske lidt før Dybbelsbro nedkørslerne. MS OHIO og andre DFDS skibe lå i ballast og lagt op kun med vagtmandskab ombord. OHIO blev solgt i 1971 til Grækenland, så et godt bud må vel være deromkring. Der var også andre mindre skibe oplagt som det kan ses af billede to, men de havde ikke min interesse, kun "de store" fra Forenede.
Noget tidligere (vistnok) lå der længere oppe mod Langebro et meget aparte skib, nemlig St. Lawrance, der mest af alt lignede en amerikansk hjuldamper på Mississippi. Det blev anvendt som "hotelskib" for polske jøder, der havde fået lov til at rejse til Israel. Men Danmark var åbenbart at foretrække.
Billede nr. 3 er også som angivet området omkring Larsens Plads (Amaliehaven) set ned mod det nuværende Hotel Admiral. Bemærk et kendingspunkt til venstre i billedet, nemlig "Papirøen" med dets lave lagerbygninger med porte.

De resterende billeder har jeg ikke set på.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak