Julehilsen og hjælp søges til foto

af Steffen Dresler, 22/12 2016, 23:25 (2690 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Go´aften!

C 718 er jo en af de ”møgmaskiner” der bare var der og ikke har gjort noget stads af sig. Den blev udrangeret 12-07-1961 jf. M7270/61 og har derfor ej heller fået påført bremsevægte på siden af førerhuset.

Den nederste lanterne er AGA og den blev flyttet ud til siden (højre) lidt efter krigen. I begyndelsen af 1950´erne fik den elektrisk belyst øverst lanterne (særtogslanternen).

Og selvfølgelig er der heller ikke et værkstedskort på lokomotivet i den almindelige betydning, da det jo er en 1. Dc. maskine.
Så ud fra det må vi kunne konkludere, at billedet højst sandsynligt – med den usikkerhed der altid er – er optaget mellem ca. begyndelsen af 1950´erne og i det mindste frem til ca. 1960/61.

Hvornår der er foretaget ”hatteskifte” for personalet ved jeg ikke.

Så Povl, du må frem med luppen og se, om du kan læse revisionsdatoen, i det mindste år.

Hvis hjemsted står til trone på ”jernbanen” med Slagelse, og hvorfor ikke det, kan strækningen jo være BÅDE Vestbanen, Slagelse-Kalundborg og endelig Slagelse-Næstved. Og jeg har ikke et hammerslag forstand på stationer, men det ser ”bart” ud og derfor nok ret tidligt i 1950´erne. Det sidste er dog absolut gætværk, der ikke kan bruges til noget validt.

Med venlig hilsen en træt og fattig mand efter afsluttet juleindkøb:-)

Steffen Dresler

NB: På billedet hvor de åbne højsidede godsvogne kan ses, er der på gavlen den "sædvanlige" beskriftning. Kan der ud fra dette siges noget om årstal samt også m.h.t. tagryttervognen efter togførervognen?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak