Torsdagsbilleder - KRB - Østervang

af kbayer, 30/12 2016, 20:10 (2679 dage siden) @ Holger Sørensen

Kære Holger

Torsdagens hyggeligste web-besøg er det historiske forum om torsdagen, og dine dejlige fotos fra dengang de små jernbanestationer gav liv til små og større byer ude på landet, og dengang ingen snakkede om Udkantsdanmark og udflytning af statslige arbejdspladser.
Tak for det!

Og så en bette bøn: Har du fotos fra "den skæve bane", så ville det være utrolig dejligt at stifte bekendtskab med dem. Jeg har set dine fotos fra Christianshede trb. - vistnok med din søn som ledsager - men jeg savner i den grad fotos fra strækningen mellem Bramminge og Grindsted, og Grindsted og Funder. Jeg har selv fotograferet på strækningen, men desværre først efter nedlæggelsen.

Til sidst vil jeg ønske dig og din familie - samt alle, der kigger ind på Forum - et rigtig godt nytår. Vi ses i Forum i det nye år:-)

Kai Bayer fra Grindsted


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak