Kalenderlåge nr. 1 - Cypern 1969 (6 fotos)

af Niels Munch, 2/12 2012, 01:16 (4311 dage siden) @ Carsten

Denne?

http://www.merte.de/BE/archiv/ZYP001.htm

Yes, precisely Steen og især Carsten, det er nemlig den!

[image]
O&K 21018/1937 RL 8 Cdh 762 mm, Hellenic Mining Co. No. 1, Vasilikos Cypern juni 1969 (nm).

Hellenic Mining Co. udvandt pyrit, asbest og gips ved Kalavassos, hvorfra det bragtes pr. 762 mm bane til Vasilikos (på kysten mellem Larnaca og Limassol) for bearbejdning og udskibning. Fra anlægget og ud til skibene bragtes mineraler m.v. i gondoler på en lang svævebane.

[image]
HMC tipvogne, Vasilikos Cypern juni 1969 (nm).

Stedet, hvor billederne er optaget, mindede meget om Faxe Kalks egen "station" i Stubberup.

Der var i øvrigt ikke meget tilbage af Cyprus Government Railway, den "officielle" jernbane fra Morphou over Nicosia til Famagusta, også med sporvidden 762 mm (2'6"), åbnet 1905-07 og nedlagt pr. 31.12.1951:

[image]

[image]
CGR No. 1, Hunslet 846/1904 0-C-0T, Famagusta juni 1969 (nm).

Det var banens anlægslokomotiv, som blev indrulleret i CGRs materielpark, og siden bevaret som "Denkmal" i Famagusta, foran politistationen, den tidligere jernbanestation, efter istandsættelse ved en britisk ingeniørenhed. Som det ses, er stakittet lidet fotogent.

I den østlige, græske del af Nicosia fandt jeg denne overkørsel:

[image]

..... og på en byggeplads i det centrale, græske Nicosia denne personvognkasse:

[image]
Begge fotos Nicosia, juni 1969 (nm).

Andre steder, der også havde jernbanemæssig interesse, f.eks. kobberminerne på vestøen, var efter omstændighederne svært fotograferbare.

I 1974, da tyrkerne okkuperede den nordlige trediedel af øen, var jeg VO/FMK og kunne fortælle cheferne, der sad "klar til befalingsmodtagelse", om den historiske og politiske baggrund for konflikten. Så gik tiden da med det .....

Om, hvad der er at se på Cypern i dag, f.eks.: http://www.internationalsteam.co.uk/trains/cyprus03.htm .

Bedste hilsener
Niels
FLLT-II/R (FIK/FLV)
DANCON/UNFICYP X-XI


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak