Gættet: Nedlagt jernbanestrækning

af Jens N, Fredericia, 2/10 2017, 21:08 (2403 dage siden) @ Oversmeden

[image]
Gad vide om det ikke er stien ved den røde pil?
Jeg bemærker golfbanen.....


Fuldstændigt korrekt placeret.
Billedet er taget på tracéen for den siden 1935 nedlagte jernbane mellem Gl. Fredericia og Stallerup.

Der kan fortsat erkendes en del jernbane relaterede forhold på tracéen, selvom den del af banen mellem Fredericia og Aarhus blev nedlagt for over 82 år siden i forbindelse med ibrugtagningen af den nuværende Fredericia station og Den gamle Lillebæltsbro.

Overkørslen i baggrunden var Bredstrupvej, som i øvrigt krydses en gang mere et par kilometer længere mod Stallerup. Bredstrupvejs første vogterhus er enten ombygget til ukendelighed eller nedrevet inden nybygning. Det næste vogterhus ser ud til at stå endnu, dog tilføjet et par tilbygninger.
Der findes stadigt dæmninger og gennemskæringer i landskabet.

Med venlig hilsen Jens


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak