Historisk billede

af Bent Hansen, 15/7 2018, 20:00 (2112 dage siden) @ Bent Hansen

Hej igen.

Tak for oplysningerne selv om vi vel næppe er kommet nærmere. Det er desværre 20 år for sent at spørge min far, og det ligner ham ikke, ikke at skrive dato bagpå. Hvad han sagde om billedet i sin tid, erindrer jeg ikke, men noget indvielsestog talte han ikke om. Noget prøvekørsel af en eller anden art.

Om han selv overhovedet var til stede på pågældende dag, foreligger der ikke noget om, men han har åbenbart været der, da fotografen kom og ville sælge sine fotos. Fotografen kan være en af de såkaldt omvandrende fotografer, men de stillede normalt mandskabet op foran et lokomotiv og fotograferde folk og lok. Om de også ville taget et sådant foto, tvivler jeg på. Den mest kendte var Nielsen i Horsens, men han signerede næsten altid sine fotos.

Så kunne det være et officielt foto, men faktisk er det for uskarpt til at være det. Det foresvæver mig at toget kørte og slet ikke standsede i Odense.

Der var dengang en kendt fotograf og maler i Odense. H. Lønborg, men også han signerede normalt sine fotos. Ham tror jeg heller ikke på.

Et står fast: Første lyntog passerer Odense 1935.

Mvh. BH.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak