Hvilket signal?

af Hans-Henrik Landsvig ⌂ @, Amagerbro, 11/3 2024, 17:06 (53 dage siden) @ Hans-Henrik Landsvig


Derfor er det stationsforstander Bjørnskov, der står model...

Jeg konstaterer med et stille smil, at en venlig sjæl allerede har lagt de originale fotos af Bjørnskov frem på jernbanekilder.dk - http://jernbanekilder.dk/main/thumbnailview/qsr=Bj%C3%B8rnskov

Dog savnes hans fornavn, så jeg har lige tjekket Gentofte Kommunes Vejviser fra 1954 https://arkiv.dk/vis/6111737

Her optræder stationsmester J. Bjørnskov på Vangedevej 138. Altså mester og ikke forstander, som jeg havde fået at vide.

Buch og Gomard kan afsløre, at der i 1933 var en overportør Jørgen Bjørnskov i Marslev – født i 1891. Og billederne fra Vangede i 1954 kan da vist fint passe på en 63-årig.

Ganske uden for dette emne berettede Havmøller i øvrigt, at Bjørnskov med enkle midler havde fået stykgodstrafikken fra Vangede til at stige eksplosivt:

Han investerede i en kasse øl, hvis indhold han anbragte i koldt vand i en zinkbalje, som blev placeret i pakhuset.

Rygtet om, at der vankede en kold pilsner, hvis man indleverede firmaets gods i Vangede, spredtes hurtigt blandt chaufførerne i virksomhederne i industrikvartererne i Gladsaxe og Bagsværd.

Og cheferne var naturligvis ligeglade med, om der blev kørt til Vangede i stedet for til Bagsværd, Buddinge eller Herlev, når bare tingene kom med toget…

Jeres

Hans-Henrik Landsvig


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak