Avatar

Dagens postkort - Stevns/Eskesti havnebane/ anløbsbro

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 1/7 2015, 10:00 (3223 dage siden)

I min verden er en anløbsbro med jernbanespor også en havnebane. Diskussionen om hvad der definerer en havnebane, vil jeg senere vende tilbage til, når dette indlæg bliver besvaret. Indtil videre konstaterer jeg blot, at jeg endnu ikke er stødt på en officiel definition af en havnebane.

Det øverste af nedenstående postkort har jeg netop scannet i dag. Jeg har en formodning om, at de to øverste postkort stammer fra et andet sted end det nederste?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

[image]Postkort. Postgået 13. februar 1908. "2048 Peter Alstrups Kunstforlag København, Eneret." Billedet er, så vidt jeg kan se, en retoucheret udgave af billedet nedenfor. Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

[image]Postkort. Postgået 25. juli 1904. I forhold til ovenfor viste billede ser det ud til, at der er (jernbane)vogne på anløbsbroen. Det er imidlertid ikke til at afgøre, om der er jernbanespor på anløbsbroen - med mindre der er tale om anløbsbroen vist nedenfor.

[image]Postkort af ukendt oprindelse. Jeg kan godt finde Eskesti på landkortet. Det er i skrivende stund (1. juli 2015) hypotesen, at postkortet fra Eskesti ikke viser samme lokalitet som de to øverste postkort. Men hvor er de to øverste postkort så fra - ud over at det jo tydeligt fremgår, at de er fra Stevns?

Dagens postkort - Stevns/Eskesti havnebane/ anløbsbro

af Niels Munch, 2/7 2015, 08:55 (3222 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas,

"Eskesti" lokaliteten er i dag kendt som Stevns Kridtbrud ved Sigerslev. I slutningen af 1980'erne søgte kridtbruddet om tilladelse til forøget indvinding. Den blev givet af Storstrøms Amt på betingelse af, at transporten fra kridtbruddet ikke øgede belastningen på landevejene. Mulighederne var enten et sidespor til Østbanen (som vi regnede en del på den sommer) eller en pier ud i Øresund til direkte udskibning. Kridtbruddet valgte pier-løsningen.

Længere nede ad kysten, ved den egentlige Stevns Klint, har man i sin tid brudt/skåret/savet kalk- eller limsten til byggeri, og udskibningen skete direkte fra stedet. Jeg mener at erindre billedet fra en udstilling herom på Stevns Museum i Højerup.


Bedste hilsener
Niels

Dagens postkort - Stevns, rettelse

af Niels Munch, 2/7 2015, 09:52 (3222 dage siden) @ Niels Munch

Hej igen,

[image]

Dette motiv findes flere steder på www.arkiv.dk og med betegnelsen "Sierslev Kridtbrud", så vi er åbenbart på den samme lokalitet.

Billedet fra "Eskesti" findes i øvrigt på side 85 i Guldvangs industribanebog med tidsangivelsen "1906".


Bedste hilsener
Niels

Dagens postkort - Stevns/Eskesti havnebane/ anløbsbro

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 2/7 2015, 10:03 (3222 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

I min verden er en anløbsbro med jernbanespor også en havnebane. Diskussionen om hvad der definerer en havnebane, vil jeg senere vende tilbage til, når dette indlæg bliver besvaret. Indtil videre konstaterer jeg blot, at jeg endnu ikke er stødt på en officiel definition af en havnebane.

(...)
[image]Postkort af ukendt oprindelse. > (...)

---------------

Hej Thomas.

[image]
Vedhæftet et foto fra Faxe Kalkbrud´s jubilæumsskrift, 1884-1934. Synes der ikke at være visse ligheder med dit ovenstående postkort ??? Desværre er teksten kun den medscannede, "Værket ved Stevns Klint", og det løser ikke dit spørgsmål (skriftets fotos synes ofte at være "kastet" ind, hvor der lige var plads - formentlig fordi der rent trykketeknisk har været tale om specielle foto-ark).

Hilsen,
Erik V.
www.evp.dk

[image]

.

Dagens postkort - Stevns/Eskesti havnebane/ anløbsbro

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 2/7 2015, 10:31 (3222 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

. . . og endnu et par fotos fra området: Holtug Kridt- og Kalkværk.

[image]
Faxe Kalkbrud - 1884-1934. ^---v
[image]
.
.
Der ses da "et par meter spor" til dine havnebanesider :-)

Erik V.
www.evp.dk

[image]

.

Dagens postkort - Stevns/Eskesti havnebane/ anløbsbro

af Peter Andersen, Hedehusene, 2/7 2015, 12:53 (3222 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej.
De første 3 billeder er fra samme sted. Skurene ved siden af broen kan faktisk også skimtes ved kanten af skrænten på de to første billeder. At de to første billeder ikke er er helt ens, kan dels skyldes reproduktionsmetoden, dels som nævnt retouchering. Det var ret almindeligt forekommende på gamle postkort. Ubetydelige små detaljer blev fjernet, mens skyer, bølger mm. blev forstærket.

Ifølge Den danske Havnelods 1940 hedder broen "Sigerslev bro (Stevns Ladebro)".
I VBV's arkiv er opgivet, at den er anlagt ca. 1895, tilladelse til forlængelse givet 1898. Intet angivet om sporvidde.
Senere er konstateret, at fabriken havde 600 mm spor og motorlokomotiver.

Holtug bro lå ca. 2 km længere mod nord.
Iflg. VBV's arkiv blev denne anlagt 1919 af Nakskov Gips- og Kridtværk, som havde overtaget en tilladelse til at anlægge en udskibningsbro/transportbånd fra Den Baltiske Cementfabrik, som aldrig fik anlagt noget.
Så vidt erindres var der 600 mm spor og heste/håndkraft.

Avatar

Sigerslev Bro (Stevns Ladebro) og Holtug Bro - tak

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 6/7 2015, 20:26 (3218 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 6/7 2015, 21:08

Kære Niels, Erik og Peter

Tak for input i form af informationer, billeder, links m. v.

Jeg er mig fuldt bevidst, at der har fandtes i - måske - hundredvis af disse sporbærende anløbs- og udskibningsbroer (som vistnok Peter engang skrev til mig) og at det ligger på kanten af begrebet "havnebaner". Men nogle gange skal man udfordre sig selv, og indtil videre vælger jeg at medtage disse anløbs- og udskibningsbroer, når jeg falder over dem. Jeg tvivler dog på, at jeg nogensinde får tid til/vælger at prioritere at forske direkte i dem.

Bedste hilsner

Thomas

http://www.havnebaner.dk/home/sigerslev-bro-stevns-ladebro
http://www.havnebaner.dk/home/holtug-bro

Avatar

Dagens postkort - Sierslev/Sigerslev Kridtbrud

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 22/5 2017, 17:25 (2532 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

I min verden er en anløbsbro med jernbanespor også en havnebane. Diskussionen om hvad der definerer en havnebane, vil jeg senere vende tilbage til, når dette indlæg bliver besvaret. Indtil videre konstaterer jeg blot, at jeg endnu ikke er stødt på en officiel definition af en havnebane.

Det øverste af nedenstående postkort har jeg netop scannet i dag. Jeg har en formodning om, at de to øverste postkort stammer fra et andet sted end det nederste?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

[image]Postkort. Postgået 13. februar 1908. "2048 Peter Alstrups Kunstforlag København, Eneret." Billedet er, så vidt jeg kan se, en retoucheret udgave af billedet nedenfor. Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

[image]Postkort. Postgået 25. juli 1904. I forhold til ovenfor viste billede ser det ud til, at der er (jernbane)vogne på anløbsbroen. Det er imidlertid ikke til at afgøre, om der er jernbanespor på anløbsbroen - med mindre der er tale om anløbsbroen vist nedenfor.

[image]Postkort af ukendt oprindelse. Jeg kan godt finde Eskesti på landkortet. Det er i skrivende stund (1. juli 2015) hypotesen, at postkortet fra Eskesti ikke viser samme lokalitet som de to øverste postkort. Men hvor er de to øverste postkort så fra - ud over at det jo tydeligt fremgår, at de er fra Stevns?


Så er der dukket endnu et billede op fra Stevns. Efter at have kigget på ovenstående postkort samt andre postkort i nærværende tråd, er jeg kommet frem til, at billedet må vise Sierslev/Sigerslev Kridtbrud. Man er velkommen til at erklære sig enig eller uenig:-)

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

[image]Postkort. Postgået 21. august 1926. "Carl Frederiksen, Faxe. Eneberettiget 2709." Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv Thomas Boberg Nielsen.

Avatar

Dagens postkort - Sierslev/Sigerslev Kridtbrud - tak

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 23/5 2017, 06:51 (2532 dage siden) @ Niels Munch

Et lignende motiv findes her: https://www.arkiv.dk/vis/128406


Kære Niels

Mange tak!

Bedste hilsner

Thomas

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak