Gods- og rangerterræn på Kørbenhavns første banegård. Drejeskiven antages at være uden for billedet til højre. Man ser overdækningen af de 2 perronspor og lidt af hovedbygningen. I baggrunden husene i nuværende Rewentlowsgade - dengang Tømmergravsgade.
Desværre skriver den gode byhistorisker ikke hvor han har billedet fra.

Der er da en drejeskive forrest lige midt i billedet ...

Det ser jeg nu Den lå ca. der hvor Rutchebanen i Tivoli ligger nu.
Her er et udsnit af et kort over København fra 1858 med lidt sporplan for stationen:

Inde i rundremisen må der nødvendigvis også have været en drejeskive.

Jeg bøjer mig i støvet! detaljen med fjedrene havde jeg ikke selv bemærket

Kære Michael m. fl.

I bogen ”Byens Baner” skrevet af John Poulsen, Banebøger 1997, ISBN 87 88632 67-9, er billedet vist på side 16.
Heri er angivet, at billedet er fra ca. 1862 og at det er arkiv Københavns Bymuseum. Ligeledes nævnt at der ses en bogie postvogn fra 1854 samt en personvogn og en åben godsvogn.
Tenderen er ikke nærmere beskrevet, men den kan ikke være fra hverken ODIN-, -ROESKILDE,- THOR-, eller SKIRNER klasserne. Dette fordi, der ikke kan ses de overliggende fjedre monteret ovenpå tenderrammen, disse tendere var udstyrede med. Billedet må være fra efter 1861, da tenderen har fået monteret ”Kirchwegers kondenseringsapperat”, der udelukkende havde til opgave at opvarme vandet i tenderen. Desuden har tenderen stativ for den såkaldte ”Togline”, der var datidens ”nødbremse”.
Så det er muligt, at tenderen stammer fra enten Esslingen udgaven af Crampton typen, H. C. ØRSTED fra 1858 eller ligeledes en Esslingen LOKE klasse fra samme år, hvis året for fotografiet er omkring 1861/62.

Jeg tror snarere, at man skal regne 1864 som foto-året. I 1861/62 var der ikke nogen årsag til at ofre en dyr fotografisk optagelse på banegården. Generelt er antallet af udendørs fotografier ældre end 1864 minimalt. Det ældste kendte fotografi af Roskilde station er således fra 1864, og andre fotos fra Kiøbenhavns Station ligeså (bl.a. det med personalet på trappen omkring nedlæggelsen). Der kendes mig bekendt heller ingen lokomotivportrætter taget på 1847-stationen, men det ved du nok mere om, Steffen. At drejeskiven i forgrunden synes ubenyttet, taler også for, at stationen synger på sidste vers. I øvrigt er billedet en affotografering fra ca. 1910 - originalbilledet er formentlig gået tabt. Det har allerede i 1910 været under nedbrydning, vil jeg tro.