Branden på havnen i Fredericia.

af Bent Hansen, 24/4 2016, 15:43 (2936 dage siden)

Hej.
Branden er efterhånden en gammel historie, og mit besøg skete også for flere uger siden. Da var den brændte tank næsten væk, og området overhældt med fint sand formentlig for at suge olie mv.

Både nord og vest om tankanlægget løb et havnebanespor, men store maskiner og lastbiler havde kørte sporet til gammelt jern sikkert under slukning og oprydning. Kunden for enden af sporet, hvortil der ikke er adgang, havde en halv snes jernbanevogne stående på kajen uden for speditionsfirmaet. Som situationen ser ud for mig, er disse vogne nu uden forbindelse med Europas jernbanenet.

Nogen der ved noget om, jernbaneforbindelsen virkelig er afbrudt og hvorfor og hvor længe?

Mvh. Bent Hansen.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak