Museet skulle hellere selv have et kursus i museumsvirksomhed og kulturarv så de ikke skrotter materiel og arkivalier.

Generelt er der bevaret alt for meget materiel til hvad der er realistisk at bevare på sigt. For år tilbage skrabte alle klubber og JBM til sig med arme og ben, fordi det bare var om at få så meget materiel som muligt, uanset dets bevaringsværdi eller mulighed for anvendelse. Jeg syes det er godt at både JBM og nogen klubber er kommet til en mere realistisk bevaringsstrategi.

Mht til pilespidser, så er det et spørgsmål om måden det præsenteres. Jeg var så heldig at have vikar i den tid hvor skolens historietimer var rettet mod stenalder til jernalder. Vikaren var forfatteren Christian Skov som fortalte på en så spændende måde at vi ikke ænsede da det blev frikvarter. For mit vedkommende har interessen formået at holde ved til i dag. Med den ordinære lærer havde det samme emne været et nogenlunde effektivt brækmiddel.

Undskyld Thomas!

Men måske du skulle læse om og besøge DJM i stedet for at postulere noget, som ikke er sandt.

DJM er netop meget, meget mere museum end det var før, set med museale øjne. Det vil sige, med at bevare, dokumentere og formidle jernbanehistorien, også andet end det rullende materiel.

De mange første år gik med at få opbygget samlinger og etablere sig, hvorfor man også fik genstande, der overhovedet ikke havde en museal værdi. Det var nemlig meget nemt bare at udrangere og skrive ”forbeholdt jernbanemuseet” på, uden egentligt at tænke over, om det har/havde en museale værdi, økonomi, plads etc.

Og netop DERFOR bevare museet det, der har en historisk værdi, er bevaringsværdigt eller bruges som driftsmateriel og skiller sig af med det, der allerede er dokumenteret andre steder og ikke har en museal værdi, eller måske findes i en anden klub eller museum i anden udgave og i meget bedre stand. Samtidig optager mange ikke museale, ikke bevaringsværdige eller anvendeligt som driftsmateriel, megen plads. Den bliver der jo meget mindre af, efterhånden som de opbevaringssteder man bruger, ønskes anvendt af ”store DSB” til andre formål eller bortsolgt til stat og kommune for at skaffe ”byrum” eller kulturfaciliteter.

DJM er jo ikke en filantropisk opbevaringsplads for gammelt jern- og træskrot til glæde for nogle få. Det er OGSÅ hele Danmarks jernbanemuseum for børn, unge og ældre med og uden en dyb interesse ”for tog”. Det vil sige, at museet skiller sig af med en masse ikke museale og bevaringsværdige genstande, der fylder og tager plads. Og INTET bliver skrottet eller borthændet, FØR end klubber og museer har fået en mulighed og blevet hørt. Yderligere bliver flere personer med en faglig- teknisk- som historisk baggrund hørt, FØR end en genstand kommer på ”skrot/afhænde listen”. Og hvis ikke det ønskes af klubber og museer, det ikke kan afhentes og opbevares af andre, bliver det skrottet og muligvis eventuelle anvendelige dele indvundet og i mange tilfælde genanvendt som reservedele.

Men uanset hvad, vil der ALTID være personer eller grupper, der er uenige i de transaktioner museet foretager sig og synes, at dette eller hint skulle bevares, da det lige har deres interesse. De kan jo bare købe genstandene af skrothandleren, hvis de mener andet end bare brok. Og fordi man kalder sig et museum betyder det jo ikke, at man har muligheder for- eller evner til at være et sådanne i museumslovens ord.

Og så nytter det IKKE bare at besøge et museum en gang hvert femte år, ikke støtte op om arrangementer eller ikke tilbyde sin arbejdskraft.
Med absolut venlig hilsen

Steffen Dresler