Totalt og fuldstændig OT og slet ikke hørende til her!

af Steffen Dresler, 19/12 2016, 14:09 (2694 dage siden)

Det er i utroligste ting man gemmer i sin pung og under oprydning fandt jeg denne regning. Den er jo nok lidt over de fem år, jeg plejer at gemme sådanne!
[image]

Med venlig hilsen og undskyld, men jeg kunne ikke lade være mellem julelåger, ”Banaldrift” og andet informativt og dejligt anderledes, her op til julen.

Steffen Dresler

NB: Blev vistnok betalt over et par rater;-)

Totalt og fuldstændig OT og alligevel hørende til her!

af Niels Munch, 19/12 2016, 14:28 (2694 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej Steff,

Interessant; men nu, vi er i Wilhelmshaven 1941:

"Die Marinewerft i Wilhelmshaven havde allerede siden 1870 egen jernbanevirksomhed med et jernbanenet på op til 200 km udstrækning. I 1941 fik marinens jernbane godkendelse til passagerbefordring til Sande og de nordlige kvarterer i Wilhelmshaven (Altengroden, Fedderwardergroden, Voslapp). Fem lokomotiver og 37 personvogne blev indkøbt, som hver dag befordrede op til 30.000 mennesker til deres job på værftet og hjem igen."

Læs mere her (på tysk): https://de.wikipedia.org/wiki/Vorortbahn_Wilhelmshaven - bl.a. om, hvorledes banen overlevede krigen.

[image]In den 1930er Jahren lieferte Ardelt Rangierlokomotiven mit Verbrennungsmotor, die sich durch ein patentiertes Getriebe auszeichnen und ein sicheres Schalten von einem Gang zum anderen ohne Zugkraftunterbrechnung ermöglichte. Das Bild zeigt u.a. die Wagen 19 und 4 der Vorortbahn Wilhelmshaven in Wilhelmshaven (1956). Foto: Slg. Eisenbahnstiftung.


M.v.h.
Niels

Totalt og fuldstændig OT og alligevel hørende til her!

af Steffen Dresler, 19/12 2016, 20:12 (2694 dage siden) @ Niels Munch

Det fine billede fra NM om ”Fabriksbanen” med offentlig transport ved ”Die Marinewerft, Wilhelmshaven”, fik mig til at tænke på en anden ”Fabriksbane” noget nærmere Danmark og rækbar fra grænsen på et par timer.
Det drejer sig om fabriksbanen ved Peenemünde på USEDOM, der gik fra badebyen Zinnowitz og helt ud til nordspidsen af øen ved Peenemünde. Peenemünde er nok mere nutidens navn, for korrekt forbandt banen byen Zinnowitz (med forbindelser til Swinemünde/Berlin) og med ”Heeresversuchsanstalt” og ”Erprobungsstelle d. Luftwaffe”, sidstnævnte to militære områder, køreplansmæssigt benævnt ”Peenemünde West”. Fabriksbanen havde i alt en længde på 106 km ”indenfor bevogtet perimeterhegn” for at bruge et moderne udtryk og ca. 12 km udenfor.
Der blev dagligt i ”højsæsonen” transporteret i alt ca. 30.000 personer frem og tilbage, et tal der overhovedet slet ikke er til at fatte i dag og med en frekvens på 10 minutter i myldertiderne.
Området omkring Peenemünde er i dag kun kendt for ”Das Raketenzentrum” og hvor V1- og V2 raketterne blev udviklet og til dels fremstillet, inden det hele blev bombet til kote nul i ordets bogstaveligste forstand i august 1943. Herefter blev de ting, der var brugbare demonteret og ansvaret og produktionen overgik til SS og flyttet for V2 raketternes vedkommende til NORDHAUSEN i Harzen, Konzentrationslejren MITTELBAU-DORA.

Men Peenemünde var altså et militært område og kun ganske få fanger blev anvendt fra ca. 1941/42, da de ikke ansås for nødvendige. Men alt dette er en helt anden historie.

De tog der kørte på banen var fra små Kleinlokomotiven a la de senere Köf, over V20/36 traktorer og til elektriske ”S-togssæt” ganske som ”Olympia-typen” fra Berlin, dog med pantograf for overledning.

Men se billederne herunder og husk at verdens rumfartshistorien blev grundlagt et par hundrede kilometer fra Danmark.


1. Strækningsnettet (RZ Peenemünde)
[image]

2. Køreplan 1943 (RZ Peenemünde)
[image]

3. Affotografering af originalfoto af S-banetogsæt på Peenemünde (RZ Peenemünde)
[image]

4. Oversigt over forskelligheder gennem tiderne på S-banetogsættene (RZ Peenemünde)
[image]

5. Eneste overlevende togsæt, dog noget moderniseret i fronten af motorvognen (Steffen Dresler)
[image]

6. Nok næsten det eneste der er tilbage ”over Kote Nul” af fabriksbanen. Et lille stykke perron på fabriksområdet.
[image]

Ved besøg på egen hånd, respekter hegnene ind til det gamle forsøgsområde. Det er naturbeskyttelsesområde og fuldt af gamle vandfyldte brønde og der er IKKE opsamling en gang om uden!!
Hvis man vil ind er der en føret rundtur, der udgår fra flyvepladsens forplads i en gammel DDR ROBUR. Og guiden ved nok alt det i overhovedet kan spørge om vedr. Peenemünde.

Eventuel god fornøjelse

Steffen Dresler.

Totalt og fuldstændig OT og alligevel hørende til her!

af Niels Munch, 20/12 2016, 08:01 (2693 dage siden) @ Steffen Dresler

Ardelt-Werke flyttede efter krigen fra Eberswalde til Wilhelmshaven, hvor man producerede 16 Ardelt-traktorer til DSB.

Efter lidt granskning er jeg ret sikker på, at "mit" billede viser prøvekørsel på Vorortbahn Wilhelmshaven af én af de første 6 traktorer til DSB med personvogne fra Vorortbahn. Det anførte årstal kan derfor ikke være korrekt.

PS: Søsterskibet til Bismarck, slagskibet Tirpitz (nævnt andetsteds i denne tråd) blev bygget på Kriegsmarinewerft Wilhelmshaven.


M.v.h.
Niels

Totalt og fuldstændig OT og slet ikke hørende til her!

af Niels Munch, 19/12 2016, 15:33 (2694 dage siden) @ Steffen Dresler

[image]Schlachtschiff "Bismarck". Länge 251 m, Breite 36 m (1933-1939; Blohm und Voss). Foto: Unbekannter Fotograf, 1939.02.14. Aufn.-Nr.: df_pos-2009-b_0000099_001 - Deutsche Fotothek.


Entwurf : 1933-1936;
Kiellegung : 1936.07.01;
Stapellauf : 1939.02.14;
Indienststellung : 1940.08.24;
Gesunken : 1941.05.27

Og prisen kender vi jo!


M.v.h.
Niels

Totalt og fuldstændig OT og slet ikke hørende til her!

af Krabsen, 19/12 2016, 16:04 (2694 dage siden) @ Steffen Dresler

NB: Blev vistnok betalt over et par rater;-)

I betragtning af, at skibet blev sænket ca. to måneder senere, kan det godt tænkes at de sidste rater ikke er blevet betalt.
Ellers har det været en høj dags-pris, selv med de tyske inflationsmark (vi husker alle nok de tyske frimærker med mange-millions-overtryk.)

Avatar

Totalt og fuldstændig OT og slet ikke hørende til her!

af cz, 19/12 2016, 18:17 (2694 dage siden) @ Krabsen

..... Slagskibet gik ned ikke ca 2 måneder efter, men godt 9 måneder efter.
..... Det blev ikke sænket - besætningen sænkede den selv. Det fremgår af undersøgelser ifm dykning til vraget.
..... det er rigtigt, at der i Tyskland har været kæmpe inflation. Vi husker alle arbejderen, der fik sin løn udbetalt og måtte køre den hjem i trillebør. MEN: det var 10 år tidligere......

Avatar

Totalt og fuldstændig OT og slet ikke hørende til her!

af Ove Nygaard, 19/12 2016, 18:35 (2694 dage siden) @ cz

..... Slagskibet gik ned ikke ca 2 måneder efter, men godt 9 måneder efter.
..... Det blev ikke sænket - besætningen sænkede den selv. Det fremgår af undersøgelser ifm dykning til vraget.
..... det er rigtigt, at der i Tyskland har været kæmpe inflation. Vi husker alle arbejderen, der fik sin løn udbetalt og måtte køre den hjem i trillebør. MEN: det var 10 år tidligere......

Og så lidt fra "den gamle (banemand)", som kan huske den tid som knægt:

Desværre nåede Slagskibet at demonstrere, at den britiske flådes største skib, Slagkrydseren "Hood" havde en alvorlig konstruktionsfejl, som betød, at hun blev sænket ved den første fuldtræffer fra Bismarck i det iskolde farvand i Nordatlanten og stort set hele besætningen gik ned med skibet. Men så kom briterne efter Bismarck, og............ "Søsterskibet" Tirpitz nåede heller ikke mange indsatser, men virkede alene ved sin "tilstedeværelse" skjult i en norsk fjord, indtil også hun blev "opdaget" og sænket af fly!:-(

"Men det er en helt anden historie":-(

Ove af Erritsø

Totalt og fuldstændig OT og slet ikke hørende til her!

af Krabsen, 19/12 2016, 20:53 (2694 dage siden) @ cz

..... Slagskibet gik ned ikke ca 2 måneder efter, men godt 9 måneder efter.

Første togt startede 18 maj, sænket 27 maj, bum færdig. Uanset hvad var det med 9 dage i aktiv tjeneste en høj dagspris..

..... Det blev ikke sænket - besætningen sænkede den selv. Det fremgår af undersøgelser ifm dykning til vraget.

Tværtimod, hvis man skal stole på Wikipedia - eller historikeren Hans Christian Bjerg (i Den Store Danske..), og han plejer at have styr på kendsgerninger...?

Men anyway - Steffen hænger nok ikke personligt på regningen :-)

Totalt og fuldstændig OT og slet ikke hørende til her!

af Lars, 19/12 2016, 23:00 (2693 dage siden) @ Krabsen

.....
Men anyway - Steffen hænger nok ikke personligt på regningen :-)

Nej, regningen er vist også en efterkrigsmorsomhed, værftet har næppe ventet helt til levering med at få betaling. Selv om det måske var gode tider, var det nok voldsomt at skulle selvfinanciere 72 mille., som var en del penge dengang. ;-)

Totalt og fuldstændig OT - lidt om betaling

af Hans T. Møller, 20/12 2016, 11:18 (2693 dage siden) @ Lars

En ordre af Bismarcks størrelsesorden har uden tvivl haft en betalingsplan, men jeg ved ikke, hvordan den så ud.

Jeg kan imidlertid give et eksempel på en betalingsplan, som vedrører Tyskland - og jernbaner - nemlig planen for de tyske BR 44, som FRICHS leverede til DR under krigen:

30 % skulle betales, når de vigtigste materialer var stillet til rådighed for FRICHS og godkendt af fabrikken, altså inden man gik i gang med selve fremstillingen. 20 % skulle betales, når rammerne var færdigbyggede, 20 % ved godkendt kedelprøve, 20 % ved overtagelsen og 10 % efter godkendt prøvekørsel ved et ”Reichbahn Ausbesserungswerk”.

(Fundet i FRICHS' arkiv, kasse 387)

Ved nogen i øvrigt, hvordan bealingsplanen for IC4 var udformet?

Totalt og fuldstændig OT og slet ikke hørende til her!

af Steffen Dresler, 20/12 2016, 10:36 (2693 dage siden) @ Krabsen

Vi er jo noget væk fra denne sides normal emner, men anyway!

Jeg kender godt Hans Christian Bjerg (tjenstligt) og har rejst med ham. Men jeg tror nu ikke, at han har kunnet bidrage til debatten vedr. ”hvem sænkede Bismarck”, andet end selv at konkludere på allerede gennemførte undersøgelser og deraf andres konklusioner. Og ny viden er jo kommet til senere. Skal dog indrømme at jeg ikke har læst henvisningen.

Allerede ved udgivelsen af Will Bertholds bog BISMARCK, forlaget Fremad 1959, blev det nøje beskrevet vedr. ordren om at sprænge (sænke) Bismarck, så det eventuelt ikke skulle falde i allierede hænder. Skibet var da allerede ukampdygtigt og ødelagt. Det lå da dødt i søen og allerede temmelig vandfyldt i forskibet p.g.a. tidligere torpedoskade.

Det samme resultat er beskrevet i den i 2004 udgivne bog fra Aschehaug ”BISMARCK, Kampen om Atlanten”, ISBN 87-11-11772-9, men nu med yderligere tekniske analyser fra selve vraget fra undervandsdroner, der ikke viste strukturelle ødelæggelser, der kunne indikere en sænkning, gennemført via beskydning eller torpedotræffere.

Selv Admiral Sir Tovey RN, havde givet ordrer til at indstille kampen og sejle hjem, da faktisk hele den engelske flådestyrke var ved at løbe tør for brændstof og at han anså Bismarck for ødelagt (ikke kampdygtigt og uden at kunne manøvrere). Som et sidste angreb affyrede krydseren HMS Dorsetshire en salve på ihvert tilfælde 3 torpedoer, hvoraf 2 ramte det nu synkende Bismarck omkring underdelen af panserbæltet i styrbords side af skibet, der lå frit, da skibet var ved at rulle over samt en sidste i forenden i forstavnen i bagbord side jf. både Dorsetshire og overlevende fra Bismarck.

Sidste ”besøg” ved vraget kunne yderligere godtgøre, at skroget ikke var gennembrudt eller ødelagt af detonationer, der stammede fra torpedoer, pansringen var simpelthen intakt og de plader der var faldet af, var et resultat af vragets rammen en bjergside med en rimelig hastighed og yderligere gliden en kilometer. Her kunne også tydeligt ses det ene rors ”jamming” af en propeller efter en torpedo, affyret fra et Swordfish (the Stringbag) torpedofly tidligere.

Sluttelig er der blevet foretaget computersimulationer af skibets sænkning, der viste, at skibet var vandfyldt da det sank og ikke havde haft luftlommer i skroget, som ved torpedotræfferer uden at besætningen selv havde åbnet ”for hanerne”. Luftlommer ville have sprængt og deformeret skroget indefra.

Så mon ikke man (andre har med forstand og viden) kan afgøre spørgsmålet om, hvem sænkede Bismarck med, at det gjorde den tyske besætning, men godt hjulpet af og på engelsk foranledning.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Jeg tror nu nok ”min regning” er god nok, da den stammer fra tilgængeligt arkivmateriale, BA Koblenz. Har ingen anelse om, hvordan betalingen skete, men mon ikke ”normalt” ved køllægning, på et aftalt stadie af bygningen og endelig ved færdiggørelse? Hvad det så er "jeg har rendt rundt med i pungen", ved jeg ikke, samlet regning til orientering for????

Totalt og fuldstændig OT og slet ikke hørende til her!

af Oversmeden, 20/12 2016, 13:02 (2693 dage siden) @ Steffen Dresler

NB: Jeg tror nu nok ”min regning” er god nok, da den stammer fra tilgængeligt arkivmateriale, BA Koblenz. Har ingen anelse om, hvordan betalingen skete, men mon ikke ”normalt” ved køllægning, på et aftalt stadie af bygningen og endelig ved færdiggørelse? Hvad det så er "jeg har rendt rundt med i pungen", ved jeg ikke, samlet regning til orientering for????

Bestemt ikke utænkeligt med den betalingsplan. Måske i kombination med en del ved kontraktunderskrift?
Selv stater skal have papir på deres indkøb og tilsvarende (men meget mindre!) regninger har jeg set på diverse loko fra Nohab.
Så princippet med sådanne regninger til "regnskabsafdelingen" er bestemt ikke ukendt.
Omvendt, hvis der ikke er en betalingsplan så skulle B&V have en ualmindelig god bankforbindelse samt en kæmpe sikkerhedsnål fra den tyske stat (som sikkerhed for betalingen). Det er bestemt ikke småpenge det skib kostede, så udståender kan trække rigtig mange renter...

Hvad regningen dog ikke siger noget om, er den del, som er "Owners delivery".
Det er ikke usædvanligt at søværnet selv indstallere radar og andet legetøj EFTER aflevering fra værft.
Tidligere var det ikke udsædvanligt, at DSB selv leverede dele til bremseudrustningen.
Disse ting skal jo så lægges oveni for at få den reelle totalpris for nyanskaffelsen.
Jeg har dog ingen anelse om hvad Marinen evt. kunne/skulle levere til den karet.

Totalt og fuldstændig OT, lidt om komplettering!

af Steffen Dresler, 20/12 2016, 16:28 (2693 dage siden) @ Oversmeden

Den gode Oversmed sætter lige nøjagtigt fokus på et ellers sjældent bemærket område, nemlig ”Komplettering” og nu kan tråden nærme sig lidt det mere jernbanemæssige.

I de fleste kontrakter til leverandørerne i damptiden stod anført f.eks., at ”Lokomotivet skulle leveres på egne hjul til Statsbanestationen i Aarhus” eller lignende ”for Komplettering”.

I DSB kontrakter til det firma der skulle bygge lokomotivet (ved ikke om det også gælder vogne) stod der f.eks. ofte, at DSB leverede ”Træk og stødapparater”, ”Smøreapparater”, ”Armaturer”, ”Lanterner” eller lignende.
Det vil sige, at fabrikken leverede det ”bare lokomotiv”, og de andre nævnte ting, blev leveret til fabrikken af DSB. Hvis ikke, indgik det nye lokomotiv til komplettering på f.eks. Centralværkstederne i enten København eller Aarhus, der så indbyggede/monterede alt andet.

Dette fordi det ofte var lagervare eller taget fra udrangerede lokomotiver og man derfor ikke behøvede at bekoste for nyfremstilling af lagervare. Det er også derfor, at man nogle gange så ”ældre ting” på lokomotivmateriellet. Og årsagen var altså den simple, at det var DSB lagervare, der var monteret og ikke nyfremstillede og måske mere moderne. Dette kunne være f.eks. kurve puffere i stedet for cylinderpuffere.

A pro pos Bismarck gælder dette også for flådens skibe den dag i dag, at de udstyres med ”lagervare” eller at Forsvarets Materiel Service (varmlufts ord for Tjeneste) levere elektronisk udstyr, ex. launchere eller kanoner mv. Og dette kan selvfølgelig læses i helt ikke klassificerede udgivelser, danske som udenlandske.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Totalt og fuldstændig OT og slet ikke hørende til her!

af Oversmeden, 19/12 2016, 17:38 (2694 dage siden) @ Steffen Dresler

Tja, det svar sq dyrt for den korte tid skibet blev brugt.
Løsligt regnet, så er prisen på niveau med ca. 3 Storestrømsbroer......

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak