Fjernvarme i vogne

Kan nogen svare på følgende.
Hvornår kom der fjernvarme i passagervognene? Hvorfra tog man vandet i lokomotivet? Slangerne der forbandt vognene, hvordan var de konstrueret?
v.h. Torben

Hej Torben,

En del svar kan du givetvis finde i instruktionsstoffet her: http://www.jernbanearkivalier.dk/dsb-varme/ - især vedr. "dampvarme".

Start evt. med "Elementær Jernbanelære" afsnit VIII D: http://www.jernbanearkivalier.dk/laereboeger/elementaer/elementaer-jernbanelaere-1957_a...

M.v.h.
Niels

Den korte version.
Først var der ikke varme.
Så fandt man ud af noget med varmedunk (varmt sand).

Senere blev man så klog at bruge damp (=vand på gasform) til formålet. Der var jo ligesom masser af det i lokomotivets kedel, meeeeen alligevel ikke altid nok. Derfor fandtes også vogne med en dampkedel i - også kendt som kedelvogne.
Andre vogne havde egenvarmesystem - ofte noget med en kakkelovn, som der skulle fyres i.

Varmekoblinger og slanger - jeg har ikke noget dokumentation liggende på det, men det har andre vel.

Mig bekendt har varmt vand ikke været brugt mellem vogne, men jeg ved at en del privatbaner monterede et lille bus-oliefyr til opvarmning og cirkulation af vandet.

I sjældne tilfælde forsøgtes med udstødsgas fra forbrændingsmotorer.....

Tak for svar. Jeg ved ikke ret meget om lokomotiver, men derimod meget om damp. Damp kræver tryk. Når dampen afkøles fortættes den i rør og rediator til varmt vand og dermed skal der løbende tilføres damp som formentlig tages fra lavtrykket i lokomotivet. Det varme vand skal helst køles ned inden det pumpes i kedlen igen. Der må have været en returledning. Disse (dampslanger) var vel en messing slange indvendig?

fra lavtrykket i lokomotivet. Det varme vand skal helst køles ned inden det pumpes i kedlen igen. Der må have været en returledning. Disse (dampslanger) var vel en messing slange indvendig?

Dampen tages direkte fra kedlen - ikke noget med et udtag etellerandet sært sted omkring cylindrene.
Lidt efter system kan der sidder trykreduktionsventiler på vognene.

Der er ingen returledning - men vandudladere, så kondensatet ryger bare ud. Yep - spild af energi, men nemt og er energi billigt, så.....
Jeg vil ikke afvise et messingrør etellerandet sted, men jernrør og kobberrør vil være mere sandsynlige materialer.

Kære Torben
Som du kan se af svarene, er der mange forskellige måder at dampopvarme. Dels egenvarme som specielt sove- og spisevognene havde det, en dampkedel enten i et motorlokomotiv/vogn (MY, MX, MO, MK/FK m.fl.) eller en vogn med varmekedel (DSB underlitra K i gamle dage) eller en såkaldt kedelvogn. Det almindeligste ved statsbanerne var direkte fra damplokomotivet, der så havde en separat dampvarmeledning på tenderen, evt. også foran for kørsel med tenderen forrest.

Jeg vil anbefale dig at gennemlæse en af de henvisninger NM er kommet med, specielt ”Togenes Varmeapparater 1921”.
Så til dit spørgsmål/svar:

Nej, der er INGEN returledning, varmeledningen var normalt et metalrør isoleret med god gammeldags asbest, der løb under vognen. Herfra gik et antal rør op i varmetromlerne (rippede at se på) under sæderne. I vognenden eller sidste vogn var der så monteret en speciel slut varmekobling, hvorfra kondenseret damp eller overskydende damp blev udledt. Det var således IKKE et kredsløb. Og derfor ej heller et tryk i varmeledningen. Dampen skulle bare skubbe det kondenserede vand foran sig og ud. Derfor ser man ofte på billeder i ”Varmesæsonen”, at der siver damp/vand ud fra togets bagende. Vand var FORBRUG!
Varmeledningen som du kan se et billedet herunder (ej dansk type) består af en varmekobling, der kunne skrues på vognens rørende og normalt to led, udvendig keramik eller lignende og indvendig af gummi. Når ikke i brug ophængt via en kæde under pufferplanken.

[image]

Ved vogne med dampegenvarme, er det normalt udformet som et centralvarme fyr og kedlen med to beholdere, kan både give varme til vognen, samt varmt vand i hanerne for kupeernes vaskekummer. Og en god tur med masser af kul på fyret, kan temperaturen i ledningen godt komme op på 100 grader, DET varmer!
Nedenunder et eksempel på en kedelvogn, her fra Lollandsbanen. LJ M31/32 (Maribo JULI 1967) kunne jo ikke levere dampvarme til togstammen i ”varmeperioden”. Uden for sæsonen var det en almindelig pakvogn.

[image]

Håber det gav lidt forklaring.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler (ex. varmemestermedhjælper på CIWL WR 4247 Ostende-Odense)

Go' aften

Nu vi er ved emnet så kunne jeg godt tænke mig at vide, hvorfor jernbanemuseet ikke bruger denne type varmekobling mere?

DSB brugte den indtil ca. 1989 hvor damopvarmede tog udgik af den daglige drift.

På billeder indtil ca. 1992 kan man i øvrigt se at denne varmekobling stadig var monteret på eks. My 1101.

Men jernbanemuseet er gået bort fra denne type, hvorfor mon det?

Med venlig hilsen
Peter H.

Kære Peter!

Jeg har IKKE forstand på hvilke(n) type(r) varmeslanger og koblinger DJM bruger. Jeg ved kun, at den type der sidder på WL 3929 nu, var svær at få fat på. Har desværre ingen billeder. Om det så er (var) den almindelige DSB eller ej, må museet nok hellere svare på.
Kan altså desværre ikke hjælpe :-(

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Det giver lidt mening. Jeg skal bruge det i forbindelse med skibe. I min læretid i tresserne brugte vi en flexslange af messing der var omviklet af noget fletværk af metal. Disse slanger havde en begrænset levetid. Damp og bevægelse er ikke en god kombination.

Det giver lidt mening. Jeg skal bruge det i forbindelse med skibe. I min læretid i tresserne brugte vi en flexslange af messing der var omviklet af noget fletværk af metal. Disse slanger havde en begrænset levetid. Damp og bevægelse er ikke en god kombination.

Nja, meget er sket siden 60'erne.
Tror du skal løfte røret og tage en sludder med dem her - Slanger
Ekspansionsbælge har ikke ukendt i dag og bare de ikke får søvand, så holder de længe.
Der er givet flere andre firmer, som kan levere samme produkt. Her er google din ven.

Hej alle

Den type varmeslange Steff viser i billedet tidligere i tråden og som du spørger til er UIC-modellen. De er dejlig nem at samle pga de forskellige kugleled. Men de samme kugleled bliver af en eller anden årsag utætte når slangerne ikke anvendes ofte og de er besværlige at reparere.
Vestsjællands Veterantog er ligesom DJM gået tilbage til den gamle DSB-model med med 2 delt gummislange hvor der sidder en vandudlader på det laveste sted.
Der skal bakses noget mere for at få varmeledningen samlet, men de bliver ikke utætte på samme måde som UIC-koblingerne.
Gummislanger der kan klarer damptryk og varme er almindelige handelsvarer.

På damplokomotiverne kommer varme-dampen fra en ventil i førerhuset. Ventilen indstilles manuelt af lokomotivpersonalet (max 5 bar) men er sikret mod overtryk af en sikkerhedsventil på varmeventilen.
Når toget er koldt og der åbnes for dampvarmen, kondeserer temmeligt meget damp og løber ud af diverse vandudladere. Derfor lukkes der godt op i starten. Fra lokomotivet kan man følge med i "hvor langt dampen er nået" i toget; så begynder vandudladerne at sprutte damp. Efter en rum tid er dampvarmeledningen varmet op, og vandudladerne lukker. Tit skal de dog hjælpes lidt med et let slag af en hammer. Varmehanen på den bageste vogn skal stå en lille smule åben (sluthane-stilling) så man er sikker på at dampen er hele vejen gennem toget.
Når varmeledningen er varmet op, reguleres til ca 2-3 bar i varmeledningen.
Der vil dog altid være små utætheder, så et dampopvarmet tog er ofte mere eller mindre indhyllet i damp.

Dampvarmen kan ses i funktion på de fleste veterantog om vinteren.

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum