Særudstilling om Assensbanen åbner til april

af Plovgaard, 1/2 2017, 15:12 (2643 dage siden)

I 2016 var det 50 år siden, det sidste persontog kørte på Tommerup-Assens-banen.
I øjeblikket arbejder Museum Vestfyn i Assens på højtryk bag kulisserne for at gøre stueetagen i bymuseet Willemoesgaarden klar til en ny særudstilling om Assensbanen.
Særudstillingen NEXT STOP kan opleves fra den 8. april til og med den 17. december, og udstillingen sætter fokus på Assensbanen og den betydning, banen fik for by og land – og for de mennesker, som havde en forbindelse til banen.
Imens udstillingen bygges op har Museum Vestfyn travlt med at indsamle erindringer, som dokumenterer banens historie.
På udstillingen vil banen kunne opleves fra flere perspektiver - både passageren, den ansatte ved banen og barnet, der ser toget passere forbi med 45 km/t, og der vil for eksempel være mulighed for at møde billettøren og overportøren på Tommerup Station.
Fotoet er fra Glamsbjerg Station, cirka 1900.
[image]

Særudstilling om Assensbanen åbner til april

af Lars Henning Jensen, 1/2 2017, 16:53 (2643 dage siden) @ Plovgaard

I 2016 var det 50 år siden, det sidste persontog kørte på Tommerup-Assens-banen.
I øjeblikket arbejder Museum Vestfyn i Assens på højtryk bag kulisserne for at gøre stueetagen i bymuseet Willemoesgaarden klar til en ny særudstilling om Assensbanen.
Særudstillingen NEXT STOP kan opleves fra den 8. april til og med den 17. december, og udstillingen sætter fokus på Assensbanen og den betydning, banen fik for by og land – og for de mennesker, som havde en forbindelse til banen.

Tak for info; det bliver sikkert en spændende udstilling - især hvis man fra museets side har gjort sig den ulejlighed at medinddrage personer med et vist jernbanekendskab i almindelighed (så man slipper for tekster om "lokomotivgarager", "togchauffører" osv.) og med detailviden om Assensbanen i særdeleshed. Her i dette forum kender vi i al fald den ultimative kender af banen og dens historie ...

MEN ..., hvor bliver jeg irriteret, og hvor får jeg dog mental kvalme over at læse udstillingens navn: "NEXT STOP".

Hvad i alverden har dette engelske udtryk (der endda næppe er et jernbaneudtryk, snarere noget fra "trams" eller "busses") med Assensbanen eller jernbanen i Danmark i det hele taget at gøre? Det er ikke blot uopfindsomt, det giver også hele projektet et pjattet "Karl-Smart-præg". Hvis man endelig synes, at "Mindeudstilling i anledning af 50-året for ophør af persontrafikken på Assensbanen" er for langt og for støvet (og det er det), kunne man jo bare kalde udstillingen "Næste station ..."

Nå, det var et surt eftermiddagsopstød en grå 1. februar. Og så endda i dette pæne og noble forum. Omvendt må det vel også her være en tilladt at plædere for en ædlere omgang med sproget ;-)

God aften til alle!

Mvh
LH

Avatar

Særudstilling om NEXT STOP bevægelsen

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 1/2 2017, 23:10 (2643 dage siden) @ Lars Henning Jensen

Særudstillingen NEXT STOP kan opleves fra den 8. april til og med den 17. december, og udstillingen sætter fokus på Assensbanen og den betydning, banen fik for by og land – og for de mennesker, som havde en forbindelse til banen.

MEN ..., hvor bliver jeg irriteret, og hvor får jeg dog mental kvalme over at læse udstillingens navn: "NEXT STOP".

Jeg antager, at en udstilling, der hedder NEXT STOP, handler om dette: https://da.wikipedia.org/wiki/Next_Stop_Sovjet

Avatar

Særudstilling om NEXT STOP bevægelsen

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 2/2 2017, 07:54 (2643 dage siden) @ Tommy Nilsson

Særudstillingen NEXT STOP kan opleves fra den 8. april til og med den 17. december, og udstillingen sætter fokus på Assensbanen og den betydning, banen fik for by og land – og for de mennesker, som havde en forbindelse til banen.

MEN ..., hvor bliver jeg irriteret, og hvor får jeg dog mental kvalme over at læse udstillingens navn: "NEXT STOP".

Jeg antager, at en udstilling, der hedder NEXT STOP, handler om dette: https://da.wikipedia.org/wiki/Next_Stop_Sovjet

Ja, den association gjorde jeg også. Det er et dumt navn...

Særudstilling om Assensbanen åbner til april

af Plovgaard, 2/2 2017, 15:46 (2642 dage siden) @ Lars Henning Jensen

Mange tak for tilkendegivelserne om opslaget.
Jeg har ikke selv noget med udstillingen at gøre, men har blot videregivet nogle af Museum Vestfyns informationer om den kommende udstilling i bymuseet Willemoesgaarden i Assens.
Et par kommentarer til kommentarerne:

Ja, NEXT STOP er et hæsligt - og helt ubegribeligt navn - for en udstilling om Assensbanens historie. Og det er jo altid trist, når folk får kvalme ...

Nej, udstillingen er ikke kommet i stand i forbindelse med 50-året for indstillingen af banens persontrafik. Udstillingen omhandler hele banens historie fra åbningen i 1884 og til nu.

Ja, det er altid rart og nyttigt at entrere med fagpersoner, når man skal videreformidle oplysninger om jernbaner og jernbanehistorie. Omvendt er det jo ikke en egentlig jernbanefaglig udstilling, men en udstilling, der skal favne bredt, og hvor personfortællingerne fra egnen om banen nok er mindst lige så vigtige som vognnumre og tekniske specifikationer på lokomotiver.

Særudstilling om Assensbanen åbner til april

af Steen Nielsen ⌂, 5600 Faaborg, 18/2 2017, 14:22 (2626 dage siden) @ Plovgaard

Dagens Fyens Stiftstidende har to artikler om Assensbanen på en Udstilling

Særudstilling om Assensbanen åbner til april

af Tdahl, 16/3 2017, 12:21 (2601 dage siden) @ Plovgaard

Kære alle interesserede i udstillingen NEXT STOP

Vi, på Museum Vestfyn, er glade for interessen for vores kommende udstilling. Udstillingen bliver til i samarbejde med borgere, der har erindringer om banen, og vi arbejder tæt sammen med jernbanekyndige i forhold til udarbejdelse af det faglige indhold - og orienterer os med glæde og stor respekt i Lars Viinholt-Nielsens bog - i forhold til det fag-faglige indhold.

Mht til udstillingsnavnet, er vi selvfølgelig ærgerlige over, at det ikke falder i god jord hos alle. Til oplysning, for dem der undrer sig, vil vi gerne fortælle om, hvad vores tanke bag titlen har været.

Det var vigtigt for os at finde et genkendeligt og kort navn, som også fungerer på engelsk. Vi arbejder i Assens på at appellere bredt - vi henvender os til unge og gamle, dansksprogede og udenlandske turister. Derfor synes vi, at NEXT STOP var en god måde at imødekomme alle disse forskellige brugere. X'et i NEXT har vi syntes var spændende at bruge som et symbol på linjeføringen og stationerne og trinbrættene - derfor prikkerne i X'ets ene ben.

[image]

Vi er klar over, og har også drøftet, at NEXT STOP er blevet brugt som betegnelse for en række fredspolitiske aktiviteter, men vi har vurderet, at NEXT STOP også kan fungere som en transportmetafor, uden at være forbundet med fredspolitiske aktiviteter.

Vi håber, at denne forklaring kan gøre udstillingsnavnet mere spiseligt :-)

Vi glæder os til at se alle interesserede i Assens - udstillingen kan ses fra 8. april og frem til 17. december. Se vores hjemmeside for åbningstider: Åbningstider i NEXT STOP

Med venlig hilsen

Tea Dahl Christensen,
Museum Vestfyn

Særudstilling om Assensbanen åbner til april

af Hans-Henrik Landsvig ⌂ @, Amagerbro, 16/3 2017, 13:40 (2600 dage siden) @ Tdahl

Udstillingen bliver til i samarbejde med borgere, der har erindringer om banen, og vi arbejder tæt sammen med jernbanekyndige i forhold til udarbejdelse af det faglige indhold -

[image]

Blot et enkelt spørgsmål:

Kan en af jeres jernbanekyndige ved lejlighed fortælle mig, om R-maskiner virkelig var så karakteristiske på Assens-banen, at en sådan fortjener at være blikfang på plakaten.

Hvis det er tilfældet, må der være et eller andet helt rivende galt med min egen jernbanekyndighed.

At DSB-dokumentet Tjenestekøreplanens indledende bemærkninger fra så sent som 31. maj 1964 kun tillader R-maskiner så langt som til Ebberup, er måske kun en detalje for jer.

Men for mig er det faktisk væsentligt, at dansk kulturhistorie - også jernbanehistorien - formidles af mennesker, som er mere interesseret i fakta, end i et smart navn, et smart logo med et X på og en smart plakat, hvor det ene tilfældige lokomotiv er lige så godt som det andet.

Du skriver, at I arbejder på at appellere bredt.

Med risiko for at lyde som en sur gammel mand må jeg fortælle jer, at mig appellerer I altså ikke til.

Fejl laver vi alle - jeg kan selv tegne mig for adskillige i tidens løb - men den plakat skriger altså til himlen, specielt hvis der har været jernbanekyndige impliceret i projektet

Mange hilsner

Hans-Henrik Landsvig

Særudstilling om Assensbanen åbner til april

af Tdahl, 16/3 2017, 13:54 (2600 dage siden) @ Hans-Henrik Landsvig

Kære Hans-Henrik Landsvig

Tak for din kommentar. Billedet fra plakaten stammer fra Assensbanens 100 års jubilæum og er optaget 1. juni 1984. Damplokomotivet med passagervogne holder foran Nårup station på vej mod Tommerup.

I udstillingen interesserer vi os for hele banens historie - og også den historie der er nu og her. Veterantogs/særkørslerne synes vi også er en spændende historie at fortælle - derfor billedvalget.

Med venlig hilsen

Tea Dahl Christensen,
Museum Vestfyn

Særudstilling om Assensbanen åbner til april

af Hans-Henrik Landsvig ⌂ @, Amagerbro, 16/3 2017, 14:51 (2600 dage siden) @ Tdahl

Kære Tea

Jeg erkender, at en begivenhed, som fandt sted for 34 år siden, kan betragtes som historisk og relevant for en udstilling på et museum.

Men jeg anholder fortsat, at I bruger et billede af et meget karakteristisk eksprestogslokomotiv fra hovedstrækningerne som blikfang for en udstilling om en beskeden sidebane.

R-maskinen havde været fremragende i forbindelse med en udstilling om Tommerup, hvor den har slæbt flere person- og godstog, end nogen af os kan tælle.

Men som du må have set i Lars Viinholt-Nielsens bog, var det helt andre typer i en helt anden byggestil, der i mere end 100 år optrådte i hverdagen på Assensbanen.

Det mener jeg fortsat, at en plakat for en udstilling om banen burde afspejle.

Mange hilsner

Hans-Henrik Landsvig

Særudstilling om Assensbanen åbner til april

af Tdahl, 16/3 2017, 15:37 (2600 dage siden) @ Hans-Henrik Landsvig

Hej Hans-Henrik

Tak for din kommentar.

Billedet viser sig endda at være endnu ældre, har jeg netop erfaret - det stammer fra Dansk Jernbane Klubs afskedsudflugt i maj 1966. Det er en oplysning, der skal rettes på arkiv.dk

Med venlig hilsen

Tea Dahl Christensen,
Museum Vestfyn

Særudstilling om Assensbanen åbner til april

af Niels Munch, 16/3 2017, 18:30 (2600 dage siden) @ Tdahl

At billedet nu skulle vise sig at være fra 1966 gør stadig ikke, at det er repræsentativt for Assensbanen og det materiel, der blev anvendt i banens aktive tid.

I mine øjne nærmer det sig "historisk fusk". Men hvad ved jeg om det? Jeg var jo blot et subjektivt øjenvidne til en del af den epoke, udstillingen vil skildre.

M.v.h.
Niels

Særudstilling om Assensbanen åbner til april

af Hans-Henrik Landsvig ⌂ @, Amagerbro, 16/3 2017, 22:13 (2600 dage siden) @ Niels Munch

At billedet nu skulle vise sig at være fra 1966 gør stadig ikke, at det er repræsentativt for Assensbanen og det materiel, der blev anvendt i banens aktive tid.

I mine øjne nærmer det sig "historisk fusk". Men hvad ved jeg om det? Jeg var jo blot et subjektivt øjenvidne til en del af den epoke, udstillingen vil skildre.

M.v.h.
Niels

Ja, jeg går stadig rundt og er knotten, selv om museet pænt takker for min kommentar.

Velbekomme.

Museets begrundelse for at bruge det famøse billede er mildest talt søgt, og billedet formidler under alle omstændigheder et forkert indtryk af banen til de mennesker, som netop skal opleve og forstå noget af dens historie på udstillingen.

Når der nu til plakaten skal findes et symbol, som repræsenterer Assensbanen som helhed, er det helt ved siden af at vælge en lokomotivtype, som aldrig - hverken historisk eller teknisk - har hørt hjemme på den, og som kun har kørt ganske få kilometer på den i helt specielle anledninger.

Jernbanekyndig læsning af Lars Viinholt-Nielsens Assensbanen 1884-1984 afslører hurtigt, at banen havde et meget svagt spor, som først blev ordentligt forstærket mellem 1949 og 1953 - men kun til Ebberup. Et lokomotiv af R-maskinestørrelse fik først lov at køre helt til Assens efter persontrafikkens ophør i 1966 - og så med max. 30 km/t.

Ifølge Lars Viinholt-Nielsens bog, som museet altså har orienteret sig i med glæde og stor respekt, var det af damplokomotiver især litra J, G, Df og D, som tog det rå slid i 1900-tallet.

Jeg tilføjer for egen regning, at de har et visuelt udtryk, som adskiller sig særdeles væsentligt fra R-maskinen, som i øvrigt måler 16,35 meter over akslerne, og derfor slet ikke kunne vendes på 12,7 meter drejeskiven i Assens.

Nu er det vel meget naturligt at vælge et damplokomotiv til museumsplakaten, og jeg synes, at Lars Viinholt-Nielsen har fundet mange plakategnede billeder til sin bog (om end de er ringe gengivet), og der er da forhåbentlig mange flere gode billeder i arkivet i Assens. Sågar en MP-motorvogn ville passe bedre i sammenhængen end R-maskinen.

Og så for god ordens skyld: Jeg har generelt intet mod R-maskiner på plakater. Min yndlingsplakat er sjovt nok netop denne:

http://permild-rosengreen.dk/shop/168-retro-plakater/5854-rasmussen-10-dsb-1950/

Mange hilsner

Hans-Henrik Landsvig

Assensbanen, lidt fakta.

af Poul Andersen, 17/3 2017, 09:38 (2600 dage siden) @ Hans-Henrik Landsvig

Plakaten viser R 946, som var trækkraft på DJK´s afskedstur på Assensbanen den 19. maj 1966, - få dage før ophøret af persontrafikken.
Der blev kørt som særtog med tenderen forrest Tommerup - Assens, og retvendt som arbejdstog Assens - Tommerup.
Akseltrykket på Assensbanen var, Tommerup - Ebberup, 20 tons og Ebberup - Assens 16 tons. Hastigheden var 75 km./t. (R 946 havde 16,4 tons akseltryk !).
I tiden efter den 21. maj, 1966, som Godsbane, blev akseltrykket Ebberup - Assens hævet til 19 tons, dog med 30 km/t., mens der måtte køres med 45 km/t. Tommerup - Ebberup (normal hastighed på de fleste Godsbaner).
Grunden til det mindre akseltryk Ebberup - Assens skyldes, at der ved en tidligere påbegyndt spormodernisering var anvendt 37 kg/m. skinner mellem Assens og Kærum, samt på Ebberup st., mens Tommerup - Ebberup fik 45 kg/m. skinner.
De nævnte 37 kg/m. skinner, blev sidst i 80´erne erstattet af 45 kg/m. skinner, og akseltrykket hævet til 20 tons på hele strækningen.
Dog måtte rangértræk fremført af MY og MZ lokomotiver kun køre 30 km/t. mellem Ebberup og Assens ( et gæt, - begrænsning for broen over den tidligere roebane ved Kærum).

Mvh.
Poul.

Assensbanen, lidt fakta.

af Hans-Henrik Landsvig ⌂ @, Amagerbro, 21/3 2017, 21:11 (2595 dage siden) @ Poul Andersen

Tusind tak for nogle særdeles konkrete oplysninger.

Ved du - eller andre - tilfældigvis hvor mange gange, der har kørt R-maskiner på Assensbanen?

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Assensbanen, lidt fakta.

af Poul Andersen, 21/3 2017, 22:06 (2595 dage siden) @ Hans-Henrik Landsvig

Der har i godsbanetiden været kørt et særtog med R 963 til Assens, men jeg husker ikke årstallet.
Derudover kørte P 917 til Glamsbjerg i 1984 i.f.m. banens 100 års jubilæum.

Mvh.
Poul.

Assensbanen, lidt fakta.

af Hans-Henrik Landsvig ⌂ @, Amagerbro, 21/3 2017, 22:37 (2595 dage siden) @ Poul Andersen

Igen tak for fakta.

Hvis det er det hele, så må jeg erkende, at jeg kun føler mig bestyrket i min mening: Assens Museum burde have valgt et andet blikfang for deres udstilling.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Særudstilling om Assensbanen åbner til april

af Asger Christiansen, 16/3 2017, 17:44 (2600 dage siden) @ Tdahl

Enhver kan jo se på plakatens fotografi, at de unge menneskers påklædning overhovedet ikke passer med den påståede datering 1984.

Så hvor blev det "fag-faglige" lige af ?

Særudstilling om Assensbanen åbner til april

af Asger Christiansen, 16/3 2017, 17:48 (2600 dage siden) @ Tdahl

"Next stop Assens" - sikke en gang café-smart popsnak.

Endnu et af flere museers kramagtige forsøg på at lefle for de eventuelle gæster. Hvor er det trist

Avatar

Særudstilling om Assensbanen åbner til april

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 17/3 2017, 08:26 (2600 dage siden) @ Asger Christiansen

"Next stop Assens" - sikke en gang café-smart popsnak.

Endnu et af flere museers kramagtige forsøg på at lefle for de eventuelle gæster. Hvor er det trist

Nu er det jo for gæsterne (der betaler entre) at de laver arrangementet, ikke nogle gamle suremænd der sikkert ikke kommer over at se udstillingen.
(Duk og væk)

Særudstilling om Assensbanen åbner til april

af Steen Nielsen ⌂, 5600 Faaborg, 29/3 2017, 00:26 (2588 dage siden) @ Michael Deichmann

Uanset jeres meninger om Udstillingen NEXT STOP så skriver Fyens Stiftstidende lidt om dette idag

Særudstilling om Assensbanen åbner til april

af Steen Nielsen ⌂, 5600 Faaborg, 20/12 2017, 00:22 (2322 dage siden) @ Steen Nielsen

Udstillingen på Willemoesgaarden i Assens om Assensbanen kaldet "Next Stop" sluttede egentlig 18. December
2017.

Det kan imidlertidig nu læses at Udstillingen forlænges til 21. Oktober 2018

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak