En underlig billet Aarhus-Aalestrup

Jeg har købt denne billet på QXL.

Jeg købte den, fordi den har relation til Himmerlandsbanerne.

Forsiden er almindelig nok:

Returbillet Aarhus-Aalestrup udstedt 8. maj 1947. Klik på billetten for højere opløsning.

Bagsiden er til gengæld ualmindelig:

Returbillet København H-Brørup/Bramming/Sejstrup udstedt 30. juni 1947. Klik på billetten for højere opløsning.

Jeg er ikke tidligere stødt på fænomenet og kan ikke rigtig finde en forklaring herpå. Jeg har kigget lidt i Lars Viinholt-Nielsens glimrende værk "Jernbanebilletter i Danmark" uden held - men måske har jeg ikke kigget godt nok efter.

En hypotese kunne være, at man på grund af papirmanglen efter 2. verdenskrig (hvis der altså var papirmangel på dette tidspunkt) har indsamlet brugte billetter og genanvendt dem? (Lyder i mine øren usandsynsligt). En anden hypotese kunne være, at man har indsamlet billetterne og brugt dem til undervisningsbrug, når man skulle indøve nye medarbejdere i at trykke billetter "on demand" - vi bemærker i øvrigt den voldsomme håndrettelse af prisen på billetten fra København H fra 35,80(?) til 42,20(?).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Kære Thomas,

Din teori nummer to er i mine øjne den mest plausible. Billetter blev dengang generelt indsamlet til statistikbrug, og der var mangel på mange ting i de første efterkrigsår. Billettens "forside" er færdigtrykt og solgt fra et billetskab i Århus, mens billettens bagside er trykt på en billettrykkemaskine i salg 9 på København H. Den har selvfølgelig ikke kunnet sælges, da den allerede var mærket med en billettang.

Jeg har købt denne billet på QXL.

Bagsiden er til gengæld ualmindelig:

Returbillet København H-Brørup/Bramming/Sejstrup udstedt 30. juni 1947. Klik på billetten for højere opløsning.

Et spørgsmål i en anden boldgade - muligvis dumt, hvilket skyldes, at jeg aldrig (min fejl) har interesseret mig så meget for billetter:

Hvorfor "Brørup"? Jeg kan forstå Bramminge og "over Fredericia", men hvorfor skal Brørup specifikt nævnes?

Et spørgsmål i en anden boldgade - muligvis dumt, hvilket skyldes, at jeg aldrig (min fejl) har interesseret mig så meget for billetter:

Hvorfor "Brørup"? Jeg kan forstå Bramminge og "over Fredericia", men hvorfor skal Brørup specifikt nævnes?

DSB's daværende takstsystem var beregnet efter rejsens længde i km. Skulle man f.eks. fra København H til Roskilde betalte man for 33 km. Ved lange rejser opereredes imidlertid med prisbælter, hvilket f.eks. betød at rejser på mellem 301 og 330 km kostede det samme. I det aktuelle tilfælde var der 306 km fra København H til Brørup og 326 km til Bramminge. Så de har befundet sig indenfor det samme prisbælte ligesom Holsted og Gørding. Men i stedet for at have fire forskellige typer billetter på lager, der alligevel kostede det samme, så har man nøjedes med en, der gjaldt fra København H til en valgfri station på strækningen mellem Brørup og Bramminge.

Med venlige billet-hilsner
Leif Jørgensen

Jeg har købt denne billet på QXL.

Jeg købte den, fordi den har relation til Himmerlandsbanerne.

Forsiden er almindelig nok:

Returbillet Aarhus-Aalestrup udstedt 8. maj 1947. Klik på billetten for højere opløsning.

Bagsiden er til gengæld ualmindelig:

Returbillet København H-Brørup/Bramming/Sejstrup udstedt 30. juni 1947. Klik på billetten for højere opløsning.

( ... )

En hypotese kunne være, at man på grund af papirmanglen efter 2. verdenskrig (hvis der altså var papirmangel på dette tidspunkt) har indsamlet brugte billetter og genanvendt dem? (Lyder i mine øren usandsynsligt).

...)

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

----------------------------------------

I disse, for vort land, så svære tider,
brug papiret på begge sider.
På med vanten,
brug kanten.

---

Da jeg selv blev antaget i 1956, var alt hvad vi rekvirerede af notesblokke fremstillet af kasserede, ubrugte fragtbreve. Disse blev samlet i passende (ca. 1-1,5 cm høje) stabler,
tilskåret og limet på den ene kant. At der var tryk på bagsiden, så man stort på.
(Et par år tidligere var de store, gamle fragtbreve afskaffet og erstattet af nye, mindre 4- eller 5-fløjede udgaver med carbon-papir imellem.)

Når eleven ikke havde andet at lave, kunne han også blive sat til at skære / klippe papir i passende størrelser og samle dem i lignende stabler. Herefter skulle han lave et hul gennem stablen, f. eks. i det ene hjørne, og trække et stykke sejlgarn igennem. Når der var slået en knude på enderne, var de lige til at hænge på et søm. (Kendes vist også til andet formål end notatpapir. :-) )

Erik V.
www.evp.dk

[image]
.

Da jeg selv blev antaget i 1956, var alt hvad vi rekvirerede af notesblokke fremstillet af kasserede, ubrugte fragtbreve. Disse blev samlet i passende (ca. 1-1,5 cm høje) stabler,
tilskåret og limet på den ene kant. At der var tryk på bagsiden, så man stort på.

Sådan foregår et stadig mange steder i resterne af etaten, 61 år senere - bortset fra det med limen. Dér hvor jeg kommer, samles papirstykkerne med en stor klemme.

Men der bliver mindre og mindre papir - toganmeldelser, sporspærringscirkulærer, reglementer m.v. ... alt kommer jo elektronisk, så måske lever skikken på sit yderste.

Hmm - Godt det ikke mere er tilfældet på toiletter, men måske er det derfor de koster penge nu....

Mvh Ole

Da jeg selv blev antaget i 1956, var alt hvad vi rekvirerede af notesblokke fremstillet af kasserede, ubrugte fragtbreve. Disse blev samlet i passende (ca. 1-1,5 cm høje) stabler,
tilskåret og limet på den ene kant. At der var tryk på bagsiden, så man stort på.

Sådan foregår et stadig mange steder i resterne af etaten, 61 år senere - bortset fra det med limen. Dér hvor jeg kommer, samles papirstykkerne med en stor klemme.

Tilsvarende system - med fine limede blokke - brugte man hos Århus kommune, da jeg var elev der i starten af '80erne. Og det lidt mere uorganiserede system med en stor papirklemme brugte man i 0-erne (og sikkert stadig) ved en større engelskejet, senere tyskejet jernbanevirksomhed i Midtjylland - og man bruger det for den sags skyld hver dag på et mindre provinsadvokatkontor, hvor jeg nu har min daglige gang.

Jo, vi er er skam nøjsomme og miljøbevidste her til lands ... :-)

/LH

Når der var slået en knude på enderne, var de lige til at hænge på et søm. (Kendes vist også til andet formål end notatpapir. )

Det må så have været efterfølgeren til det, min morfar beskrev som " et lammeøre i en snor"...

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum