AB, Syrehavnen/Syrefabrikken,og blindspor Kastrup St

af gamle ole2, 21/3 2017, 14:55 (2593 dage siden)

Svært at se på gamle fotos, men var der normalspor fra AB-sporet og/eller fabrikken ned til Syrehavnen, eller var der kun smalspor.
Og det blinde spor fra Kastrup St gennem den lille park til Ellerhammervej ved lufthavnen. Gik det lidt længere inden den "ny" lufthavn omkring 60, og kan det være brugt som depotspor for godsvogne, evt ophugning? Mener at have set godsvogne her mens sporet eksisterede.


Ole

AB, Syrehavnen/Syrefabrikken,og Kastrup sporet

af Peter M, 21/3 2017, 16:11 (2593 dage siden) @ gamle ole2

på luftfoto fra 1950´erne ses der ingen forbindelse fra AB hoved spor til det nævnte side spor
der går ned til Kastrup Glasværks havn. Bemærk at det ser ud til af der er 2 vogne på sporet i havnen
[image]

hilsen Peter

Avatar

AB, Syrehavnen/Syrefabrikken,og blindspor Kastrup St

af Morten Flindt Larsen, København K, 21/3 2017, 16:35 (2593 dage siden) @ gamle ole2

Svært at se på gamle fotos, men var der normalspor fra AB-sporet og/eller fabrikken ned til Syrehavnen, eller var der kun smalspor.
Og det blinde spor fra Kastrup St gennem den lille park til Ellerhammervej ved lufthavnen. Gik det lidt længere inden den "ny" lufthavn omkring 60, og kan det være brugt som depotspor for godsvogne, evt ophugning? Mener at have set godsvogne her mens sporet eksisterede.


Ole

Hej Ole,

Der var flere forskellige normalspor, som førte ind på Svovlsyrefabrikkens grund, hvoraf en del i en årrække efter fabrikkens lukning sidst i 1920'erne var udlejet til forskellige andre firmaer.

På Svovlsyrefabrikkens udskibningsbro (det du kalder for "Syrehavnen", hvad den aldrig har heddet officielt) var der kun smalspor. I 1930'erne blev udskibningsbroen bl.a. benyttet til benzinimport. Benzinen ankom med småskibe i tromler, som kørtes i land fra anløbsbroen på fabrikkens smalsporsvogne. Der ankom også benzin pr. normalsporstankvogne til både Svovlsyrefabrikkens normalspor og til Syrevej station.

Det blinde spor (efter 1956) fra Kastrup station lå i nogle år gennem den lille park, velsagtens til Ellehammervej, som du skriver. Det blev derpå afkortet til overskæringen for Skøjtevej, det skal nok passe med omkring 1960. At sporstumpen skulle have været brugt som depotspor for godsvogne, eventuelt ophugning, har jeg aldrig set eller hørt noget om, så den antagelse vil jeg tillade mig at forholde mig skeptisk over for.

Havnesporet i Kastrup var ikke nogen havnebane men et privat sidespor. Det eksisterede med sportilslutning til Kastrup station lige til godskørslens ophør.


Med venlig hilsen
M:-)rten

AB, Syrehavnen/Syrefabrikken,og blindspor Kastrup St

af disavelo, 22/3 2017, 21:52 (2592 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Emnet har været oppe før, uden at jeg lige kan finde den tidligere tråd. I den forbindelse bragtes dette kort, som hvis jeg husker ret, stammer fra EVP.

[image]

Et par billeder fra udskibningsbroen ses her (1912 hhv 1910):

[image]

[image]

Og fabrikkens lokomotiv 'muggebikken' ses her:

[image]

Venlige hilsner
Søren

AB, Syrehavnen/Syrefabrikken

af Peter M, 23/3 2017, 15:01 (2591 dage siden) @ disavelo

jeg vil bare tilføje at der så sent som i 1950´erne var aktiv drift
på smalspor med en diesel maskine .

Peter

AB, Syrehavnen/Syrefabrikken,og blindspor Kastrup St

af Niels Munch, 21/3 2017, 16:45 (2593 dage siden) @ gamle ole2

Hej Ole,

Siden 1957 endte sporet *her*.

M.v.h.
Niels

AB, Syrehavnen/Syrefabrikken,og blindspor Kastrup St

af gamle ole2, 22/3 2017, 18:11 (2592 dage siden) @ Niels Munch

Tak for gode svar.
Nok rigtigt at Syrehavnen var et øgenavn brugt af de loale lystsejlere og ikke officielt
(der var en joke i Sundby sejlforening, at man skulle holde sig væk fra den havn, ellers blev man tæret op!:-D
Ja jeg mener også den endte her i Kastruplund efter afkortelsen, men husker jeg mon rigtigt mht benyttelse af "stumpen"?

hilsen Ole

AB, Syrehavnen/Syrefabrikken,og blindspor Kastrup St

af gamle ole2, 22/3 2017, 18:24 (2592 dage siden) @ gamle ole2

I øvrigt var AB samt DSB-delen rigtig "ranger-guf"" Vel nærmest Danmarks længste rangerterræn. Og ikke mindst sporanlægget ved "Syren" var imponerende.

hilsen Ole

Nørre Smedeby skærvefabrik A/S
Nørre Smedeby skærvefabrik A/S

Her er historien om aktieselskabet Stenbrud & Skærvefabrik Nørre Smedeby med firmaets aktiviteter i både Smedeby og Fladbjerg. Skærvefabrikken ejede gennem tiden adskillige både damp- og motorlokomotiver i såvel smalsporede som normalsporede udgaver.

Læs mere
DSB MZ1448

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak