Socialdemokrater på togtur

af Michael Olsen, 13/4 2017, 18:49 (2570 dage siden)

Kære herrer i værelset

Jeg købte dette foto i dag. Men sælger var både sur og dyr, så jeg plukkede det eneste jernbanerelaterede foto ud af en bunke. Det er mit indtryk, at de stammer fra begravelsen af et socialdemokratisk koryfæ, men jeg tror ikke, det var Stauning. I får både for- og bagside.

[image]

[image]

Bud på begivenhed, årstal og vogntyper modtages med tak.
Mvh Michael

Socialdemokrater på togtur

af Niels Munch, 13/4 2017, 19:05 (2570 dage siden) @ Michael Olsen

[image]


Vognen t.v. er en svejst stålvogn med afrundede vindueshjørner, måske litra Cc. Næste vogn synes at have Wagon Lits emblem på vognmidte. Herren t.h. har et "Ud og Se" vingehjulsemblem på reversen. Påklædningen tyder ikke på begravelse. En slags "Blå Tog"?


M.v.h.
Niels

Avatar

Socialdemokrater på togtur

af Morten Flindt Larsen, København K, 14/4 2017, 05:02 (2569 dage siden) @ Niels Munch

[image]

Vognen t.v. er en svejst stålvogn med afrundede vindueshjørner, måske litra Cc. Næste vogn synes at have Wagon Lits emblem på vognmidte. Herren t.h. har et "Ud og Se" vingehjulsemblem på reversen. Påklædningen tyder ikke på begravelse. En slags "Blå Tog"?

Ja, det er en slags ”Blå Tog”. Det er ”Svagføres udflugtstog”, nedenfor illustreret med tre fotos fra togets første tur, der foregik i dagene 5.-11. oktober 1952.
Billedet øverst er taget på Sønderborg havnebane, vistnok den 10. oktober da togets gæster havde fået katte. Spejlet er monteret for, at den sengeliggende kunne ligge og se landskabet passere under kørslen.
Nedenunder holder toget på Knudshovedmolen den 6. oktober; tankevækkende er det, at nogle af svagføretogenes gæster aldrig før havde oplevet havet.
Vognen med afrundede vindueshjørner er nok snarere en A-vogn, for togets personale boede i A-vogne, mens gæsterne (59 i alt) boede i sovevognene. Al mad blev tilberedt i spisevognens køkken (nederst).
(Københavns Foto-Service/Danmarks Jernbanemuseum)

[image]
[image]
[image]

Socialdemokrater på togtur

af Hans-Henrik Landsvig ⌂ @, Amagerbro, 13/4 2017, 22:04 (2570 dage siden) @ Michael Olsen

Jeg gætter på et sted i Jylland mellem 1955 og 1959.

Dagbladet Social-Demokraten var i 1955 med til at starte Svagføretoget, som kørte invalide rundt i Danmark - blandt andet i vogne, som Waggon-Lits sponserede. Absolut en social velgerning i de tider.

Social-Demokraten skiftede navn til Aktuelt i 1959.

Pressefotograf Carl Rasmussen var ifølge Danske Journalister, årgang 1975 født i 1914 i Århus og boede i Thorup Mølle ved Knebel, så han har arbejdet for de jyske udgaver af bladet.

Aftrykket er lavet i København, så historien har været skønnet vigtig nok til de sider af avisen, som var med i alle de regionale udgaver.

I øvrigt blev film som regel sendt som banegårdsbreve. Jeg har selv i 1969/70 i min elevtid på Aktuelt stået ved spor 2 i Vordingborg og udbedt mig foretræde for togføreren på et nordgående eksprestog, så jeg personligt kunne overbringe ham den uerstattelige forsendelse.

Mange hilsner

Hans-Henrik Landsvig

Socialdemokrater på togtur - lettere OT

af Jens V, 13/4 2017, 22:35 (2570 dage siden) @ Hans-Henrik Landsvig

I øvrigt blev film som regel sendt som banegårdsbreve. Jeg har selv i 1969/70 i min elevtid på Aktuelt stået ved spor 2 i Vordingborg og udbedt mig foretræde for togføreren på et nordgående eksprestog, så jeg personligt kunne overbringe ham den uerstattelige forsendelse.


Har været med til at anvende banegårdsbreve for Jyllands-Posten i omkring 1974/75, så da eksisterede begrebet altså også.

En variant var "natekspres", som vi brugte i DR i op til først i 90erne til bånd. Kunne afleveres på banegårdsposthuset indtil omkring midnat og være fremme ved 05-06-tiden næste morgen. Med noget, der blev kaldt Postvæsnet... :-)

Socialdemokrater på togtur - lettere OT

af Hans-Henrik Landsvig ⌂ @, Amagerbro, 13/4 2017, 23:13 (2570 dage siden) @ Jens V


Har været med til at anvende banegårdsbreve for Jyllands-Posten i omkring 1974/75, så da eksisterede begrebet altså også.

En variant var "natekspres", som vi brugte i DR i op til først i 90erne til bånd. Kunne afleveres på banegårdsposthuset indtil omkring midnat og være fremme ved 05-06-tiden næste morgen. Med noget, der blev kaldt Postvæsnet... :-)

Banegårdsbreve optræder endnu i mit eksemplar af P&T håndbogen fra 1990. Det er så også før Internettet blev hvermandseje.

Men I får lige et scan fra 1980-udgaven.

[image]

I øvrigt er det en ganske interessant bog at bladre i her en stille aftenstund. Efter vore dages standard var det en fantastisk service, Postvæsenet ydede dengang for 37 år siden.

Mange hilsner

Hans-Henrik Landsvig

Socialdemokrater på togtur - lettere OT - totalt OT

af Ole Juhl, Skovby, 200m fra hvor AHTJ sporet lå., 14/4 2017, 14:58 (2569 dage siden) @ Jens V

Postvæsnet.....
Ja, dengang det var velset at være et venligt og kompetent mennesker og service var noget man ydede, uden ekstra betaling.
Postvæsnet så det faktisk som sin grudlæggende pligt at udbringe post til modtagerne.

Avatar

Socialdemokrater på togtur - lettere OT - totalt OT - OT OT

af Morten Flindt Larsen, København K, 14/4 2017, 15:14 (2569 dage siden) @ Ole Juhl

[image]

Socialdemokrater på togtur

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 14/4 2017, 00:51 (2570 dage siden) @ Hans-Henrik Landsvig

Jeg gætter på et sted i Jylland mellem 1955 og 1959.

Dagbladet Social-Demokraten var i 1955 med til at starte Svagføretoget, som kørte invalide rundt i Danmark - blandt andet i vogne, som Waggon-Lits sponserede. Absolut en social velgerning i de tider.

Social-Demokraten skiftede navn til Aktuelt i 1959.

Pressefotograf Carl Rasmussen var ifølge Danske Journalister, årgang 1975 født i 1914 i Århus og boede i Thorup Mølle ved Knebel, så han har arbejdet for de jyske udgaver af bladet.

Aftrykket er lavet i København, så historien har været skønnet vigtig nok til de sider af avisen, som var med i alle de regionale udgaver.

I øvrigt blev film som regel sendt som banegårdsbreve. Jeg har selv i 1969/70 i min elevtid på Aktuelt stået ved spor 2 i Vordingborg og udbedt mig foretræde for togføreren på et nordgående eksprestog, så jeg personligt kunne overbringe ham den uerstattelige forsendelse.

Mange hilsner

Hans-Henrik Landsvig

................

"Hovedet" på den "Social Demokraten" den venstre person har i lommen, må vel kunne begrænse perioden "nedad". Det var vel enkeltbogstaver i "hovedet" indtil dette hoved´s indførelse.

Erik V.
www.evp.dk

[image]
.

Socialdemokrater på togtur

af Hans-Henrik Landsvig ⌂ @, Amagerbro, 14/4 2017, 11:40 (2569 dage siden) @ Erik V. Pedersen


"Hovedet" på den "Social Demokraten" den venstre person har i lommen, må vel kunne begrænse perioden "nedad". Det var vel enkeltbogstaver i "hovedet" indtil dette hoved´s indførelse.

.

Netop, men jeg kan ikke lige komme på en smart måde at finde ud af, hvordan Social-Demokratens bladhovede har set ud gemmen tiderne.

Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv må vel have en samling, man kan fordybe sig i. Det lyder som en herlig tidsrøver af de helt store...;-)

En billedsøgning på Nettet afslører store udsving i designet - et eksemplar fra 1916 (med opfordring til at stemme ja til salget af De vestindiske Øer) virker overraskende moderne.

Selv husker jeg dog fra 50erne Social-Demokratens hovede med snørklede bogstaver, der var Gutenbergs bibel værdige, og vil umiddelbart vurdere hovedet på den diskret (!) anbragte avis i jakkelommen som et fænomen temmelig tæt på navneskiftet i 1959.

I øvrigt kan man jo i sit stille sind spekulere på, hvad den hatteklædte herre egentlig foretager sig. Giver han monstro drikkepenge? :-)

Mange hilsner

Hans-Henrik Landsvig

Avatar

Socialdemokrater på togtur

af Morten Flindt Larsen, København K, 14/4 2017, 12:02 (2569 dage siden) @ Hans-Henrik Landsvig


"Hovedet" på den "Social Demokraten" den venstre person har i lommen, må vel kunne begrænse perioden "nedad". Det var vel enkeltbogstaver i "hovedet" indtil dette hoved´s indførelse.

.


Netop, men jeg kan ikke lige komme på en smart måde at finde ud af, hvordan Social-Demokratens bladhovede har set ud gemmen tiderne.

Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv må vel have en samling, man kan fordybe sig i. Det lyder som en herlig tidsrøver af de helt store...;-)

En billedsøgning på Nettet afslører store udsving i designet - et eksemplar fra 1916 (med opfordring til at stemme ja til salget af De vestindiske Øer) virker overraskende moderne.

Selv husker jeg dog fra 50erne Social-Demokratens hovede med snørklede bogstaver, der var Gutenbergs bibel værdige, og vil umiddelbart vurdere hovedet på den diskret (!) anbragte avis i jakkelommen som et fænomen temmelig tæt på navneskiftet i 1959.

Øh, det er da ikke et avis-hoved. Så smal var avisens format ikke. Det er en overskrift i en sektion inde i bladet. Social-Demokraten var ikke kun en københavneravis, men blev udgivet i en række større byer over hele landet,, så der er frit slag til at gå på jagt i alle provins-social-demokraterne også. Er billedet mon så skarpt, at man med en lup eller en udsnitscanning kan læse, hvad der står med sort tekst neden under overskriften?

Socialdemokrater på togtur

af Michael Olsen, 14/4 2017, 12:49 (2569 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Billedet er desværre ikke så skarpt i detaljen, men jeg tyder nummeret (altså nummeret på avisens årlige udgivelsesdag) som 279. Da den formentlig ikke udkom om søndagen, så skal vi trække ca. 52 søndage fra tallet, hvilket giver en dato i løbet af efteråret. Desværre kan jeg ikke læse årstallet.

Rubrikken (fagsprog for overskrift) under bindestregen i avishovedet siger 300, så den har nok indgået i en rubrik, som fortæller, at 300 børn har deltaget.

Men alt dette skal tages med store forbehold.

Mvh Michael

Avatar

Socialdemokrater på togtur

af Morten Flindt Larsen, København K, 14/4 2017, 13:17 (2569 dage siden) @ Michael Olsen

Billedet er desværre ikke så skarpt i detaljen, men jeg tyder nummeret (altså nummeret på avisens årlige udgivelsesdag) som 279. Da den formentlig ikke udkom om søndagen, så skal vi trække ca. 52 søndage fra tallet, hvilket giver en dato i løbet af efteråret. Desværre kan jeg ikke læse årstallet.

Ja, svagføretogene kørte altid om efteråret.


Rubrikken (fagsprog for overskrift) under bindestregen i avishovedet siger 300, så den har nok indgået i en rubrik, som fortæller, at 300 børn har deltaget.

Hvor kom oplysningen om "børn" og "deltaget" fra?

Socialdemokrater på togtur

af Michael Olsen, 14/4 2017, 13:19 (2569 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Det er mit gæt, når tallet 300 nævnes på forsiden.

Mvh Michael

Avatar

Socialdemokrater på togtur

af Morten Flindt Larsen, København K, 14/4 2017, 13:25 (2569 dage siden) @ Michael Olsen

Det er mit gæt, når tallet 300 nævnes på forsiden.

Mvh Michael

Kan du ikke prøve at lave en udsnitsscanning af kun avisen, i den størst mulige opløsning din scanner kan klare (2400 dpi?) og så lade os få et kig på den? Eller er billedet i forvejen scannet i størst mulig opløsning?

Socialdemokrater på togtur

af Michael Olsen, 14/4 2017, 13:41 (2569 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Desværre. Min scanner kan max. klare 600 dpi. Men jeg tror også, at den snart skal udskiftes til en med en større kapacitet og en bedre software. Lige nu er det en Canon Lide 700 F. Men den skal også være til at betale.

Mvh Michael

PS. Men lad det nu ikke udvikle sig i denne tråd om den bedste scanner til en rimelig pris.

Avatar

Socialdemokrater på togtur

af Morten Flindt Larsen, København K, 14/4 2017, 13:52 (2569 dage siden) @ Michael Olsen

Desværre. Min scanner kan max. klare 600 dpi. Men jeg tror også, at den snart skal udskiftes til en med en større kapacitet og en bedre software. Lige nu er det en Canon Lide 700 F. Men den skal også være til at betale.

Ja, så er der jo ikke så meget at gøre. Jeg ville have prøvet at lege lidt med lys, skygge og kontrast på et udsnit i en højere opløsning, der ikke pixel'erer for meget.

Socialdemokrater på togtur

af Michael Olsen, 14/4 2017, 14:06 (2569 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hej Morten

Skal vi snakke en god scanner til en god pris, så må vi nok over i et andet forum.

Jeg har en diasscanner i forvejen, en Silver Fast, men den kan desværre kun tage dias og almindelige negativer. Jeg vil gerne have en, som kan tage alle formater i negativer og dias - heriblandt negativer i alle størelser og dias, postive som negative, samt filmruller og glas. Samt naturligvis papir. Evt. gerne A3 men det er ikke et krav, da jeg kan fixe dem i Photoshoppen.

Mit prisleje er max. 2000 kr.

Men kan du sende et link til en god gruppe, som vi kan snakke om dette i.

Lige nu kan jeg ikke præstere bedre, end det du har set.

Mvh Michael

Avatar

Socialdemokrater på togtur

af Morten Flindt Larsen, København K, 14/4 2017, 14:38 (2569 dage siden) @ Michael Olsen

Hej Morten

Skal vi snakke en god scanner til en god pris, så må vi nok over i et andet forum.

Jeg har en diasscanner i forvejen, en Silver Fast, men den kan desværre kun tage dias og almindelige negativer. Jeg vil gerne have en, som kan tage alle formater i negativer og dias - heriblandt negativer i alle størelser og dias, postive som negative, samt filmruller og glas. Samt naturligvis papir. Evt. gerne A3 men det er ikke et krav, da jeg kan fixe dem i Photoshoppen.

Mit prisleje er max. 2000 kr.

Hej Michael,

Desværre har jeg ingen indsigt i scannerudbuddet. Jeg har en billig Canon Lide 220 til tekstscanning og bruger derudover "lejlighedsvis" en Epson-scanner i et lidt højere prislag. Med de ønsker, som du har til funktion og størrelse, tror jeg dog ikke, at max. 2.000 kr. tilstrækkeligt. Hvis du scanner billeder med henblik på egentlig bevaring og ikke bare til gengivelse på en skærm, skal du op i et højere prisleje. Men som sagt, jeg kender ikke udbuddet.

Med venlig hilsen
Morten

Socialdemokrater på togtur

af Hans-Henrik Landsvig ⌂ @, Amagerbro, 14/4 2017, 14:06 (2569 dage siden) @ Michael Olsen

Billedet er desværre ikke så skarpt i detaljen, men jeg tyder nummeret (altså nummeret på avisens årlige udgivelsesdag) som 279. Da den formentlig ikke udkom om søndagen, så skal vi trække ca. 52 søndage fra tallet, hvilket giver en dato i løbet af efteråret. Desværre kan jeg ikke læse årstallet.

Rubrikken (fagsprog for overskrift) under bindestregen i avishovedet siger 300, så den har nok indgået i en rubrik, som fortæller, at 300 børn har deltaget.

.

Svagføretoget kørte åbenbart om efteråret, så det passer jo meget godt, men nu skal vi jo lige huske, at den avis, der stikker op af lommen, ikke er den avis, som billedet i givet fald blev trykt i. Den er formentlig fra dagen før.

Aftrykket er lavet i København, så billedet må efter al sandsynlighed have været tiltænkt hovedudgaven af Social-Demokraten, men vi har selvfølgelig ingen garanti for, at det overhovedet kom med i avisen. Carl Rasmussen kan have sendt aftrykket til en af de herrer blot for at være venlig.

Det konkrete afbildede aftryk har i hvert fald næppe været brugt i avisproduktionen - så skulle der have været et datostempel på bagsiden, husker jeg.

Alt i alt burde det være en overkommelig opgave at gennemgå hovedudgaven af september- og oktober-aviserne fra 1952 til 1958. Navnet Aktuelt blev introduceret 1. april 1959 - af alle dage ;-)

Problemet er blot alt det spændende, man ellers falder over under gennemgangen....

Foreløbig har jeg kigget på https://abm.reindex.net/ABA/main/T.php?Ifm=Pz&ColSearch=node0_0&zoomed=10001&am...

Carl Rasmussen er på spil, det ligner, men der er ikke bid.

Søgning på hans fotos generelt viser, at han har arbejdet meget i Københavnsområdet, så jeg tilbagekalder mit tidligere bud på, at billedet er fra Jylland.

Mange hilsner

Hans-Henrik Landsvig

Avatar

Socialdemokrater på togtur

af Morten Flindt Larsen, København K, 14/4 2017, 04:28 (2569 dage siden) @ Hans-Henrik Landsvig

Jeg gætter på et sted i Jylland mellem 1955 og 1959.

Dagbladet Social-Demokraten var i 1955 med til at starte Svagføretoget, som kørte invalide rundt i Danmark - blandt andet i vogne, som Waggon-Lits sponserede. Absolut en social velgerning i de tider.

Ja, Social-Demokraten var initiativtager til toget, men første Svagføretog afgik fra Frederiksberg station allerede 5. oktober 1952.

Socialdemokrater på togtur

af Hans-Henrik Landsvig ⌂ @, Amagerbro, 14/4 2017, 11:07 (2569 dage siden) @ Morten Flindt Larsen


Ja, Social-Demokraten var initiativtager til toget, men første Svagføretog afgik fra Frederiksberg station allerede 5. oktober 1952.

Ja, der står også 1952 her: http://historienshus.dk/topmenu/topmenu%201/arkivmateriale/~/media/BMF/Stadsarkivet/Reg...

Til gengæld skriver John Poulsen i 1980-udgaven af Sove- og Spisevogne i Danmark, at første afgang fra Frederiksberg var 5. oktober 1953. Jeg har ikke den nyeste udgave i reolen.

Men sikkert er det da, at mit årstal er forkert :-(

Jeg beklager

Hans-Henrik Landsvig

Avatar

Socialdemokrater på togtur

af Morten Flindt Larsen, København K, 14/4 2017, 11:35 (2569 dage siden) @ Hans-Henrik Landsvig


Ja, Social-Demokraten var initiativtager til toget, men første Svagføretog afgik fra Frederiksberg station allerede 5. oktober 1952.


Ja, der står også 1952 her: http://historienshus.dk/topmenu/topmenu%201/arkivmateriale/~/media/BMF/Stadsarkivet/Reg...

Til gengæld skriver John Poulsen i 1980-udgaven af Sove- og Spisevogne i Danmark, at første afgang fra Frederiksberg var 5. oktober 1953. Jeg har ikke den nyeste udgave i reolen.

Det første tog afgik fra Frederiksberg station 5. oktober, og det korrekte årstal er 1952. Turen er beskrevet i "Vingehjulet" 27. november 1952. Her et foto med forventningsfulde passagerer på Frederiksberg station. (K-FS/DJM):
[image]

Socialdemokrater på togtur

af Georg Schmidt, 14/4 2017, 09:23 (2569 dage siden) @ Hans-Henrik Landsvig

Ser ud til det var omkring Nyborg i 1954.

[image]


[image]

Mvh
Georg

Jernbanebøger

Broer og baner til Frederikssund

Broer og baner til Frederikssund. Pris 340 kr.

Læs mere
Kongerejsen 1908
Kongerejsen 1908

I sommeren 1908 rejste Kong Frederik den 8., Dronning Louise og deres tre børn med tog til Jylland, hvor de besøgte en lang række byer. Lars Christensen har i Rigsarkivet fundet DSBs interne korrespondance, samt flere avisers dækning af begivenheden.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak