Spørgsmål om åbne vogne.

af Bent Hansen, torsdag 04. januar, 2018, 09:53 (107 dage siden)

Hej.
Før jul deltog jeg for første gang i kalenderlågen med flere spørgsmål. Til emnet Risdal/Fiskbæk antydede jeg, at jeg ville skrive om sidesporet/brunkulslejet og dets lokomotiver. Det er jeg halvt færdig med nu.
For at få rettet fejl før "udgivelsen" spørger jeg om disse vogne. Lokomotivet er Skjold angiveligt i Risdal-lejet oktober 1920 i følge Lokalhistorisk Forening for Videbæk og Omegn, som hed sådan, da jeg i 1987 hentede fotoet. Banen åbnede 15. november 1920, men her ser vi formentlig også anlæg. Folkene står i vognene, hvilket tyder på aflæsning af ballast. Læssedes der brunkul, stod de næppe i vognene?
Men vognene? Ejer og litra? Tak. Nummeret må du godt beholde.
En halv snes andre foto fra "begivenheden" viser tog af entreprenørgrusvogne i forbindelse med anlægget af sidesporet/Videbækbanen, men disse her vogne har højere sider, smallere rammer, buffer og anderledes akselophæng end de simple entreprenørvogne. Er det statsbanevogne? Vognene, der senere ses på billedene, hvor der læsses brunkul i lejet, er igen af en anden type/andre typer, men uomtvisteligt Statsbane-vogne.
Mvh. Bent Hansen.
Jeg beklager, at systemet, så vidt jeg kan se, har vendt billedet.
[image]

Spørgsmål om åbne vogne (+2 fotos).

af Niels Munch @, torsdag 04. januar, 2018, 11:07 (107 dage siden) @ Bent Hansen

[image]

Den smalle vognkasse samt 3-delingen af vognsiden bringer mig til at foreslå denne type:

[image]NPMB PF 168 (som sprøjtevogn) i Præstø, 19.03.1961 (nm).

..... hvor øverste halvdel af sidefjælene kan løftes af, nederste slås ned. Typen var ret udbredt ved privatbaner, hvorfra DSB købte en del, se: http://www.jernbanen.dk/dsb_gvogn.php?Aar=1893&litra=PA&typenr=3 . De, DSB købte fra SVJ og MFVJ, stammede opr. fra TKVJ.

Edit fandt et foto mere:

[image]Fra venstre: SNNB QD 73 - PF 135 - PR 302 i Stubbekøbing 01.04.1961 (nm).


M.v.h.
Niels

Spørgsmål om åbne vogne (+2 fotos).

af Bent Hansen, torsdag 04. januar, 2018, 11:54 (107 dage siden) @ Niels Munch

Hej.
Tak for svar.
Indrømmet, de ligner.
Med byggeår 1911 når de fint at være i Risdal 1920 - 22, men da var de ikke i DSB-eje! Da tørve- og brunkulsproducenter skreg på vogne under begge verdenskrige, måtte de være lejede? for rene privatbanevogne fra Sjælland i en vestjysk brunkulsgrav skal jeg lige sove på......
Nogen oplysningen om lejemål?
Mvh. BH.

Spørgsmål om åbne vogne (+2 fotos).

af Niels Munch @, torsdag 04. januar, 2018, 12:06 (107 dage siden) @ Bent Hansen

for rene privatbanevogne fra Sjælland i en vestjysk brunkulsgrav skal jeg lige sove på......


Der var også derfor, jeg listede TKVJ ind i mit forslag.

Spørgsmål om åbne vogne (+2 fotos).

af UTJ, torsdag 04. januar, 2018, 12:20 (107 dage siden) @ Niels Munch

Jeg tror ikke på roevognstypen. Det ser ældre ud og ikke danskbyggede. Mon ikke det er lejede vogne af en eller anden herkomst som sikkert er lidt ulden. Hvis det er i 1920 var der formentlig også en hel del vogne i overskud i takt med at tyskproducerede vogne blev sendt ud på det europæiske jernbanenet i stimer som følge af krigsskadeaftalerne.

--
ئۇلغىك

Spørgsmål om åbne vogne (+2 fotos).

af Bent Hansen, torsdag 04. januar, 2018, 16:58 (107 dage siden) @ UTJ

Hej.
Tak for svar - også til Niels naturligvis.

Tja, nok det jeg anede.

På andre billeder er der alskens skrabsammen af vogne. Også nogen, der ser decideret udenlandske ud.

Jeg skriver ikke noget om vognene i billeteksten til sin tid eller udtrykker mig forsigtigt.

Trods filtrehos mig er der i øjeblikket nogen på jernbanen.dk, der reklamerer for gamle DSB-plakater. Det er den med godset, som jeg i mange år brugte til sammenligninger mellem industribaner og rigtige jernbaner. Til næserynkere har jeg altid bedyret, at der ikke noget, jernbanerne har transporteret, som industribanerne ikke også har kørt med. Vidtskuende ældre jernbanefans sagde med hvalen Valborg, der transporteredes landet rundt på en jernbanevogn, i tankerne: Hvaler, men Gram teglværksbane har også transporteret hvaler! En elefant har jeg som det eneste aldrig set på en industribane, bortset fra på hængebanen i Wuppertal. Ved banerne så jeg en aften i Fredericia en vognopsynsmand med sin langskaftede hammer gå langs et godstog. En Hd-lignende vogn havde skydelågerne på klem, og jeg havde luret, hvad godsarten var, men vognopsynsmanden gik nærmets i søvne og slog til hjulringene. Da han kom til vognen med en elefant i, stak dyret snabelen ud lige foran ham. Formentlig for at tigge. Dengang fløj tegneseriefigurers hatte op i luften ved større overraskelser. Det gjorde vognopsynsmandens kasket også her. Aldrig har jeg set en mand blive så chokeret! Selv om det er 60 år siden, husker jeg det endnu og endnu værre, jeg kan stadig se det for mig! Det var i spor 9 på fredericia personbanegård en aften ved juletid. Jeg var kommet ind fra Kolding i spor 10 sikkert med tog 991 og skulle nu hjem. Hvis tognummeret er forkert, behøver du ikke fortælle mig det. Det er trods alt 60 år siden, og det er jo unødvendig viden?
Mvh. og Tak.
BH.

Spørgsmål om åbne vogne.

af Bent Hansen, fredag 05. januar, 2018, 15:19 (106 dage siden) @ Bent Hansen

Hej.

Efter overvejelser og grundige kig på det meget uldne LHA-billede:

Nej. Næppe danske privatbanevogne. Jeg kan ikke få den til at ligne. Den udenlandske version hælder jeg mere til.

Jeg er nu så heldig, at jeg også kan sætte en udlænding på. (De halve af svarene til herreværelse kommer i min private mailbox.) Svenske roevogne og malmvogne. Typen skulle have buede endegavle, og det er ikke umuligt på originalbilledet. Hvad siger man til dette løsningsforslag. (Jeg er varm på det.) Typen behøver ikke at være solgt til Statsbanerne, men f. eks. til entreprenør Carl Jensen, der dengang var ny i faget i Danmark.

Mvh. Bent.

Spørgsmål om åbne vogne.

af Niels Munch @, fredag 05. januar, 2018, 16:15 (106 dage siden) @ Bent Hansen

[image]


Af svenske vogne, hvis vognkasse (med 3-delt side) passer til signalementet, har jeg fundet dette eksempel:

[image]FLJ, Frövi - Ludvika Järnväg, Malmvagn, Lit. P. Ur album för Wagnfabriks Aktiebolaget i Södertälge 1893-1894. Kilde: Digitaltmuseum.se.

De eksempler, der findes i kilden, er alle 3-akslede (men det er ikke ukendt, at midterakslen kunne "forsvinde"). Desværre er samlingsportalen.se nede p.t.

Har bl.a. også kigget hos Modellrallare i west, opslag "Godsvagnar 1912" uden at kunne finde åbne godsvogne, der passer.

Jeg skal undlade at "kloge mig videre" på åbne, "eksotiske" godsvogne :-P .


M.v.h.
Niels

Spørgsmål om åbne vogne.

af Bent Hansen, søndag 07. januar, 2018, 10:26 (104 dage siden) @ Bent Hansen

Hej.
Niels' billede viser en treakslet udgave, mens jeg viser en toakslet. Der er nu flere muligheder.
1.
Vognen var som malmvogn treakslet, men midterakslen kunne afmonteres, hvis vognen brugtes til lettere gods. Den tror jeg ikke på.
2.
"Min" vogn er fra 60'erne og altså en tidligere udgave af typen, og denne tidlige model var kun toakslet. Da den treakslede kom frem, var de to-akslede billigt til salg. Denne version forekommer mig spiselig.
3.
Jeg er varm på Carl Jensen som ejer, selv om ejerne kunne havde været Statsbanerne, Henriksen & Kähler eller Wright, Thomsen & Larsen. (Kjær kom først ind i billedet et par år senere, da Larsen røg ud.)
4.
Er Asger i sin Gjerrildbaneforskning stødt på sådanne vogne hor Carl Jensen? Der er vogne i den nysudkomne bog, der ligner, men Asger har uden tvivl været igennem langt flere anlægsbilleder, end der er brugt i bogen. Nogen match?
5.
Carl Jensen anlagde også Skjern - Videbæk Banen og nordlige del af Troldhedebanen og sikkert også andre baner? Er der jernbaneforskere, der er stødt på vogntypen ved andre Carl-Jensen-anlæg? Eller for den sags skyld andre jernbaneanlæg overhovedet.
6.
Så er der jokeren. I Risdal kørte også et forhenværende svensk lokomotiv ved navn Kalle. Det havde tilhørt en eller flere af de baner, der endte som Nora Berglslags Järnväg, NJB. Denne bane var netop en malmbane. Kunne hænde, at køberen af Kalle, en dansk entreprenør med jernbaneanlæg i Sverige, sammen med Kalle har fået vognene med til Danmark oven i hatten og senere fået dem afsat til Risdalentreprenørene, WT&L samt Henriksen & Kähler. Vognene har jo nok været for svage til NBJ efter fremkomsten af den treakslede udgave.

Selv om jeg har set NBJ, mens tid var, har jeg ikke materialer, der belyser vogne, og NBJs lokomotivpolitik måtte jeg selv finde ud af. En venlig værkmester et eller andet sted, forsynede mig med fotokopier af originaltegninger af banens små tokoblere, der kørte ryg mod ryg.

Jeg afventer yderligere fra herreværelset, inden jeg begynder at tilkrive svenske venner og danske privatbaneforskere.

NB. Lokomotivet på billedet er den tidligere JFJ-maskine senere DSB M 82, men det er en helt anden historie. NBJ har på min hjemmeside ikke fået den store dækning, men der er dog fotos af den små NBJ-lokomotiver rundt om i indlæg Sverige IV.

Med venlig hilsen BH.

Spørgsmål om åbne vogne.

af Niels Munch @, søndag 07. januar, 2018, 13:05 (104 dage siden) @ Bent Hansen

Blot en enkelt kommentar: De bundtømmende malmvogne af type 1902 (se tråden http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=30526 ) blev, da de blev afløst af større typer, ombygget til ballastvogne og mistede midterakslen. Kunne en tilsvarende skæbne ikke have overgået "træ-malmvognene", da de blev afløst af jern-typerne?

Samlingsportalen er desværre nede endnu. Men de få fotos, jeg har gemt med danske entreprenørers aktiviteter i Sverige, viser "kun" de primitive grusvogne. Vore svensk-kendere må på banen.

M.v.h.
Niels

Spørgsmål om åbne vogne.

af Bent Hansen, søndag 07. januar, 2018, 16:37 (104 dage siden) @ Niels Munch

Ja. Jeg tager mig sammen en dag og skriver til Sverige.
Mvh. Bent.

Spørgsmål om åbne vogne.

af Bent Hansen, onsdag 10. januar, 2018, 12:15 (101 dage siden) @ Bent Hansen

Selv om der ikke her i tråden har været meget liv, har der været så meget mere i de private mailboxe.

Der er ikke kommet afgørende nyt. Tvært imod kan man sige.

Jeg har lyst til at opsummere.

Vogne har jeg ikke meget forstand på, men her følte jeg, at vognene kunne afgøre, om fotoet viste anlæg af Risdalsporet eller brunkulstransporter på det færdige spor. Var det Statsbanevogne, der sås på billedet, var det overvejende sandsynligt, at sporet var færdigt og i brug til brunskulstransporter, selv om der også har været transporteret brunkul i entreprenør-grusvogne. Var det private vogne, stod vi nok over et anlægsbillede. Jævnfør dog ovenstående!

Trods min manglende viden om vogne, forekom det mig, at vognene ikke var Pf, eller Pdf eller andre åbne DSB-vogne med mellemhøje sider.

De fleste, der har reageret, er da også enige om, at det var private vogne.

Muligvis ses vognene eller nogen, der ligner, hos Carl Jensen ved anlæg af Gjerrildbanen i 1910. Her er de dog mærket Carl Jensen. I 1920 på mine billeder er der dog ingen ejermarkeringer tilbage. Vognene ses muligvis igen ved Hirtshalsbanens anlæg i 1925, stadig uden ejermarkeringer. Her er de sammen med lokomotivet Skjold nu ejet af Stürup & Prosch-Jensen.

Vognene angives at være svenske, og fra anden side både dansk og svensk angives at akselkasserne er typisk britiske. En brite har dog ikke udtalt sig entydigt. En svensker har ikke svaret. (Endnu.)

Vognene er for mig således private og af udenlandsk oprindelse.

Kunne det tænkes, at det var svenske toakslede malmvogne med britiske akselkasser?
Mvh. Bent Hansen.

Spørgsmål om åbne vogne.

af UTJ, onsdag 10. januar, 2018, 17:12 (101 dage siden) @ Bent Hansen

Kunne det tænkes, at det var svenske toakslede malmvogne med britiske akselkasser?

.
Det er ikke usandsynligt - jeg har ikke den svenske godsvognsbog foran mig, men bl.a. malmbanen var jo bygget af udenlandske interesser mv.

--
ئۇلغىك

Spørgsmål om åbne vogne.

af Bent Hansen, torsdag 11. januar, 2018, 14:23 (100 dage siden) @ UTJ

Hej.

Tak for deltagelsen. Mon ikke vi skal lukke nu? Er der mere i sagen, så mail mig direkte.

Min teori om, at vognene er kommet fra NBJ sammen med lokomotivet Kalle, holder nok ikke, da vognene formentlig kom til dansk entreprenør længe før Kalle.

Men i en bog om TGOJs første vogne står der, at de var britiske. Ingen ses nu at være gået til Danmark.

Jeg antager uden at kunne bevise det, at vogne var britiske eller britisk inspirerede. Da den treakslede type kom frem, afhændedes de to akslede billigt til blandt andet danske entreprenører, enten direkte eller til de mange danske firmaer, der byggede svenske jernbaner.

Nærmere kommer vi det nok ikke.

Mvh. og tak for hjælpen

BH.

Kulturbaner
Kulturbaner
Jernbaner blev i forrige århundredes begyndelse anvendt som egnsudviklingsstøtte til udkantsdanmark. Lars Christensen fortæller i denne artikel om begrebet kulturbaner med eksempler fra bl.a. Grindsted og Alhedebanen på den jyske alhede.


 Læs artiklen 
DSB E991 1
Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
Mail til Jernbanen.dk






Copyright © 2018 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen