Højbygård Roebaner: Olstrup Kirke-Tågerup

af Thyge, Rønnede, 15/5 2018, 21:01 (2172 dage siden)

Hej igen!
Vi skal videre; dennegang fra Olstrup Kirke til Tågerup ( det er linien imod Rødbyhavn)'
[image]
Olstrup omløb set imod syd, vi skal af linien th. Man kan ane krattet omkring Olufs kilde!
[image]
tilbageblik imod Olstrup
[image]
endnu længere fremme men stadig imod Olstrup, sporet følger skovkanten, eller måske parkkanten (Ljungholm)
[image]
kommer forbi et skovfogedhus, nu kan man ane Tågerup Kirke
[image]
det går stadig langs skoven
[image]
Nu kan vi se alleen til Ljungholm.
[image]
Sporet passerer Polakkasernen i Tågerup. Polakkasernen er nu indrettet til museum, et besøg kan kraftigt anbefales.
(Kgl Bib.)
[image]
så er vi på Tågerup Læsseplads. Sporet der fortsatte ligeud blev nedlagt 1960. det gik til Lundegårde.
[image]
tilbageblik imod Olstrup.
[image]
Sporskifte med retningsviser.
Næste gang, videre imod Rødbyhavn.

Med venlig hilsen
Thyge

Højbygård Roebaner: Olstrup Kirke-Tågerup

af Anders Madsen, 19/8 2018, 22:39 (2076 dage siden) @ Thyge

[image]
så er vi på Tågerup Læsseplads. Sporet der fortsatte ligeud blev nedlagt 1960. det gik til Lundegårde.
[image]
tilbageblik imod Olstrup.
[image]
Sporskifte med retningsviser.

På netop denne roebanestrækning skete en hændelse i forbindelse med den daglige drift.

[image]
Lolland-Falsters Socialdemokrat 21. november 1933

Af naturlige årsager finder man ikke længere denne korte nyhed i de nuværende aviser, men man møder ganske ofte notitser om afsporede lokomotiver eller roevogne i grøften i datidens lokale aviser under roekampagnen - afsporinger hørte til dagens uorden i den lollandske plutte. Trods den korte meddelelse får man et indblik i flere forhold om roebanerne. Dels skildres arbejdsbetingelserne og driftens farlighed i de ofte regnfulde og mørke vejrforhold, og dels vidner kørslen om natten om roetogenes intensitet og travlhed i kampagnens tre-fire måneder om året.

Det skal man også huske, når man sidder og nyder de glimrende billedserier fra roebanerne fra Thyge.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak