Man kunne købe en DR 50 fra Tyskland til at lave en N-maskine.
Og en Prøjsisk P8 fra Polen eller Rumænien og lave en T-maskine.
Og hvis nogle der en dag vil lave en ny Frichs MY, kunne man ikke tage en NOHAB maskine og ombygge den ligesom man har gjort i England med en class 37 og lavet den om til en class 23 (Baby Deltic) http://www.thebabydelticproject.co.uk
Den maskine jeg selv vil rigtig gerne vil se genskabt er en Stephenson E-maskine.

.
Man kan også tage en R-maskine der ligger smidt rundt og sætte den i stand.

Så blev der da godt nok stille ...
Den sved nok

"Odin-look-aliken" vil jeg undlade at kommentere af fare for at fornærme nogen, som jeg i øvrigt har stor respekt for ...

vh
LH

Sved den?
Når bemeldte herre, som for nyligt højhelligt lovede han ville "tage en pause", pludselig dukker op af sit skjul med den slags nonsens så siger den larmende tavshed vidst alt...

Kære alle

Indledningsvis vil jeg blot konstatere, at i England med tilhørende kongedømmer, er viljen, lysten og formåen til at vedligeholde den eller for den sags skyld nybygge gammelt der menes manglende, ganske og aldeles anderledes end den er herhjemme. Og herhjemme vil det ALDRIG komme tilnærmelsesvis på højde med disse tiltag som i England (og mange andre europæiske lande). Dels ligger det i generne at være stolte over- og bevare fortiden og ikke mindst er antallet af entusiaster procentmæssigt væsentligt større end herhjemme i forhold til befolkningstallet og derfor antallet, sidstnævnte jo fordi der er et større befolkningstal. Altså procentvis og antal flere interesserede.

Heldigvis er der dedikerede personer herhjemme der vedligeholder og bevare eftertiden og selvom midlerne ikke altid er de samme, gør de et stort stykke arbejde. Det havde været kedeligt uden.

Men tilbage til ”Odin-look-aliken" vil jeg undlade at kommentere af fare for at fornærme nogen, som jeg i øvrigt har stor respekt for...”!

Og LIGE netop her ligger den store forskel i ikke at kunne tænke længere end til et projekt, ”der bare koster penge og hvad skal vi med den” tilgang! Hvis det er den tilgang man anvender eller synes er korrekt, er man som person temmelig kortsynet og mangler viden om, hvad det egentlig er man er ved at være færdig med før i Roskilde og nu i Odense.

Jernbanehistorisk – og dermed dansk samfundshistorisk – har netop ODIN projektet givet anledning til, at faktisk hele den anskaffelsesproces vi kender til er forkert og skal skrives om, både handelspolitisk, udviklings- industrimæssigt og sådan set også juridisk. Også lokomotivets udseende som beskrevet af ”de gamle” i sin tid (og 1:10 modellen) og den kendte- og fortalte viden er forkert. Altså har projektet industri- og konstruktionsmæssigt givet så megen ny og ikke tidligere kendt viden, der ikke ville være kommet frem hvis ikke ODIN projektet.

Nå, ja, hvis man kun interesserer sig for det man lige selv kan kapere er ODIN projektet jo lige meget, men for den danske industri-, handels- og jernbanehistorien, bliver man nødt til at omskrive en stor del og ud over dette, har vi fået en ganske god indsigt i datidens handle og tænkemåder. Og denne var jo i sin tid med til at udvikle det vi kender til i dag og anvender. Så ODIN projektet omskrevet så alle kan forstå det;

”er slet ikke så ringe endda”!

Indledningsvis kunne man sætte sig ned og læse ”ODIN Danmarks første lokomotiv og dets placering i teknologiudviklingen” ISBN 987-87-91434-48-8, Banebøger 2017. Der skal dog advares mod, at den ligger noget over pixie-bog stadiet, ikke nedladende, men absolut positivt ment. Der er MANGE informationer at holde rede på .

Med venlig hilsen

Steffen Dresler