Banepakker, Rejegods, Kurergods

Hejsa,

Har nogen mon styr på, hvornår muligheden for forsendelse af rejsegods og banepakker ophørte? Banepakkeordningen afløstes vistnok af en kortlivet Kurergods-ordning med forsendelse af pakker i direkte tog, hvor ind- og udlevering skete hos togpersonalet, mens forsendelse af cykler blev overført til Postdanmark. Men hvornår var det? Den indenlandske stykgodstransport ophørte vel, da DSB gods lukkede? Egentlig burde jeg selv have noteret disse skelsættende datoer ned, men.....

Hejsa,

DSB opsagde stykgodssamarbejdet med privatbanerne pr. 30.04.1990, og samtidig overgik DSBs lastbildrift vel til Danske Fragtmænd. Og muligheden for befordring af banepakker forsvandt.

For Østbanen betød det, at vi kunne ophøre at tilkøre DSBs stykgodsterminal i Ringsted og koncentrere os om banens østsjællandske fragtruter (under Danske Fragtmænd) via fragtmandshallen i København og Næstved Fragtcentral, hvilket alligevel resulterede i for megen kørsel med for lidt gods. Østbanens lastbilkørsel (markedsført under binavnet "Østfragt"), blev derfor afviklet pr. 01.07.1992.

Men det var vist en bi-oplysning.

M.v.h.
Niels

Kære Morten
Bagage og ekspresgods forsvandt 5. februar 1990, det klassiske begreb "banepakker" ophørte 3. december 1990, banepakker var herefter kun en særlig fragtberegningsform for gods på normale fragtbreve. Stykgodset blev af DSB solgt pr. 1. august 2000 til DF Logistik A/S. Vognladningsgods overgik fra 1. januar 2001 til Railion Danmark A/S.
Kilder:
1. Taksttabeller for JFJ, SJS og DSB fra 1865 til 1990 udgivet 2007 af Mogens Holsted Larsen, Viggo Lauritsen og Freddy Rasch Andersen
2 DSB Årsrapport 2000.
venligste hilsener
Lars Viinholt-Nielsen

Kære Morten
Bagage og ekspresgods forsvandt 5. februar 1990, det klassiske begreb "banepakker" ophørte 3. december 1990, banepakker var herefter kun en særlig fragtberegningsform for gods på normale fragtbreve. Stykgodset blev af DSB solgt pr. 1. august 2000 til DF Logistik A/S. Vognladningsgods overgik fra 1. januar 2001 til Railion Danmark A/S.
Kilder:
1. Taksttabeller for JFJ, SJS og DSB fra 1865 til 1990 udgivet 2007 af Mogens Holsted Larsen, Viggo Lauritsen og Freddy Rasch Andersen
2 DSB Årsrapport 2000.
venligste hilsener
Lars Viinholt-Nielsen

Kære Lars og Niels,

En medvirkende grund til, at jeg spørger, er, at med de nævnte begrebers bortfald samt opsætningen af billetautomater og senere rejsekortstandere ophørte også den gamle klassificering af ekspeditionomfanget på jernbanernes standsningssteder, og et klassificeringssystem benyttes herefter kun i forbindelse med sikkerhedsforhold. For DSB, som gennem årene har været dem, der definerede begreberne omkring ekspeditionsomfang, er alt i dag kommunikeret som "station", og dette vil jeg - når lejlighed byder sig - indarbejde i mit BaneData. Tak for jeres hjælp og god søndag! :-) :-) :-)

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Goddag i forummet!

[image]

DSB InterCity kurér ('banepakkernes afløser') ophørte pr. 1. november 2004
(kilde: 'DSB i dag' 16.11.2004, Dansk Fragt- & Banemærkeklubs medlemsblad nr. 26, december 2004)

venlig hilsen
HansA

Goddag i forummet!

DSB InterCity kurér ('banepakkernes afløser') ophørte pr. 1. november 2004
(kilde: 'DSB i dag' 16.11.2004, Dansk Fragt- & Banemærkeklubs medlemsblad nr. 26, december 2004)

Hej Hans,

Tak for info. Det er bare super - og i øvrigt forbløffende, at det holdt så længe. Jeg mener at huske, at kunderne selv skulle aflevere og afhente pakkeene ved toget, og at ordningen også afløste det gamle begreb "banegårdsbrev". Kan nogen mon huske noget om sidstnævnte?

Tak for info. Det er bare super - og i øvrigt forbløffende, at det holdt så længe. Jeg mener at huske, at kunderne selv skulle aflevere og afhente pakkeene ved toget, og at ordningen også afløste det gamle begreb "banegårdsbrev". Kan nogen mon huske noget om sidstnævnte?

Har sendt en del banegårdsbreve fra Esbjerg til Aabenraa i midt-90-erne. (Hvordan de kom fra Rødekro til Aabenraa, ved jeg ikke præcist..., men ved nærmere eftertanke blev de nok afhentet med taxa)

Var ansat på DRs Esbjergredaktion, og havde vi båndede indslag til næste morgen (regionalradioen), blev de sendt til Aabenraa til afvikling... med banegårdsbrev, hvis tiden tillod det (kunne være ret sent), men gik det heftigt for sig, var det med taxa hele vejen.

Der var ganske vist studie og overspilningsfaciliteter i Esbjerg, men faggrænserne gjorde, at det krævede en tekniker, hvilket ikke var til rådighed. Senere blev der dog blødt lidt op på dette.

Banegårdsbrevet blev aflevert på det gamle jernbanepostkontor, som lå lige nedenfor kommandoposten i Esbjerg (postperronen er der endnu). Husker det som om, det var frankeret med almindelige frimærker, men jeg kan huske fejl. Der skulle med store bogstaver stå “BANEGÅRDSBREV” uden på.

Tak for info. Det er bare super - og i øvrigt forbløffende, at det holdt så længe. Jeg mener at huske, at kunderne selv skulle aflevere og afhente pakkeene ved toget, og at ordningen også afløste det gamle begreb "banegårdsbrev". Kan nogen mon huske noget om sidstnævnte?

Har sendt en del banegårdsbreve fra Esbjerg til Aabenraa i midt-90-erne. (Hvordan de kom fra Rødekro til Aabenraa, ved jeg ikke præcist..., men ved nærmere eftertanke blev de nok afhentet med taxa)

Var ansat på DRs Esbjergredaktion, og havde vi båndede indslag til næste morgen (regionalradioen), blev de sendt til Aabenraa til afvikling... med banegårdsbrev, hvis tiden tillod det (kunne være ret sent), men gik det heftigt for sig, var det med taxa hele vejen.

Der var ganske vist studie og overspilningsfaciliteter i Esbjerg, men faggrænserne gjorde, at det krævede en tekniker, hvilket ikke var til rådighed. Senere blev der dog blødt lidt op på dette.

Banegårdsbrevet blev aflevert på det gamle jernbanepostkontor, som lå lige nedenfor kommandoposten i Esbjerg (postperronen er der endnu). Husker det som om, det var frankeret med almindelige frimærker, men jeg kan huske fejl. Der skulle med store bogstaver stå “BANEGÅRDSBREV” uden på.

Ja, nu husker jeg også det med de almindelige frimærker og påskriften, men jeg mener, at der der var en særlig (høj) takst, som må være blevet afregnet mellem DSB og postvæsenet. Togføreren må have registreret brevet på en eller anden måde. Tak for info. :-) :-) :-)

P.S. Just for the record: Der menes naturligvis Rejsegods og ikke Rejegods, som jo er noget ganske andet. :-|

Var ellers spændt på, om det var en bagagetype, jeg ikke havde hørt om tidligere. ;-)

I øvrigt var der en overgang i 80-erne og 90-erne en bagageform, der hed IC bagage, hvor man kunne indlevere sin bagage indtil 15 minutter før afgang og få med i intercitytoget, og få udleveret igen ved ankomsten. Var ankomst- eller afrejsestationen ubetjent, afleverede man det direkte til togpersonalet, som også udleverede det direkte. Servicen gjaldt kun intercity-tog og ikke ved togskifte undervejs. Prisen var (i 1993) 25 kr. pr. stk. bagage.

MVH
Søren Agerskov

Hejsa,

Har nogen mon styr på, hvornår muligheden for forsendelse af rejsegods og banepakker ophørte? Banepakkeordningen afløstes vistnok af en kortlivet Kurergods-ordning med forsendelse af pakker i direkte tog, hvor ind- og udlevering skete hos togpersonalet, mens forsendelse af cykler blev overført til Postdanmark. Men hvornår var det? Den indenlandske stykgodstransport ophørte vel, da DSB gods lukkede? Egentlig burde jeg selv have noteret disse skelsættende datoer ned, men.....

.
--------------------
.

Jfr. Post- og Telegrafhåndbogen (dengang udgivet af postvæsenet een gang årligt) foregik postbesørgelsen således:

Banegårdsbreve.

39. Porto. Påtegning.
Almindelige indenlandske brevforsendelser kan mod et gebyr lig anbefalingsgebyret for brevforsendelser fås udleveret til adressaten på banegården umiddelbart efter togets ankomst.

Forsendelserne skal være fuldt frankeret (almindelig porto + nævnte gebyr) og øverst til venstre på adressesiden meget tydeligt påtegnet "Banegårdsbrev". De skal være adresseret til en bestemt banegård og være betegnet med 3 lodrette streger fra overkant til underkant (se nederste tegning).

(Tegning må følge en anden gang - scanneren er "stået af")

"Indlevering.
Banegårdsbreve bør indleveres på et posthus, eventuelt afgives til togpersonalet, jfr. 203. På posthuset (i København tillige ved postvæsenets oplysningskontorer, tlf. (01) 14 62 98) kan oplysning fås om togforbindelser, ankomsttider etc. således at afsenderen kan træffe aftale med adressaten om tidspunkt for brevets afhentning på bestemmelsesstedet.

Udlevering.
Udleveringen foretages ved postvognens dør af det kørende postpersonale eller på perronen eller fra banegårdspostekspeditionen af bestemmelsesposthusets personale. Eventuellt udleveringen af jernbanestationen. Banegårdsbreve, der foreligger til befordring med lyntog, kan dog ikke påregnes udleveret på banegården straks efter togets ankomst. Befordring over Store Bælt kan kun påregnes med tog, hvor postpersonale medfølger.

Når banegårdsbreve ikke afhentes ved toget, henlægges de til afhentning på det nærmest ved banegården liggerde posthus, i København Vesterbro postkontor, Tietgensgade 35.

Banegårdsbreve kan ikke af afsenderen forlanges ekspresbesørget."

Hertil lidt i punkt 203, men det bliver ikke her i nat.

Erik V.
www.evp.dk

Hejsa,

Har nogen mon styr på, hvornår muligheden for forsendelse af rejsegods og banepakker ophørte? Banepakkeordningen afløstes vistnok af en kortlivet Kurergods-ordning med forsendelse af pakker i direkte tog, hvor ind- og udlevering skete hos togpersonalet, mens forsendelse af cykler blev overført til Postdanmark. Men hvornår var det? Den indenlandske stykgodstransport ophørte vel, da DSB gods lukkede? Egentlig burde jeg selv have noteret disse skelsættende datoer ned, men.....

.
--------------------
.

Jfr. Post- og Telegrafhåndbogen (dengang udgivet af postvæsenet een gang årligt) foregik postbesørgelsen således:

Banegårdsbreve.

39. Porto. Påtegning.
Almindelige indenlandske brevforsendelser kan mod et gebyr lig anbefalingsgebyret for brevforsendelser fås udleveret til adressaten på banegården umiddelbart efter togets ankomst.

Forsendelserne skal være fuldt frankeret (almindelig porto + nævnte gebyr) og øverst til venstre på adressesiden meget tydeligt påtegnet "Banegårdsbrev". De skal være adresseret til en bestemt banegård og være betegnet med 3 lodrette streger fra overkant til underkant (se nederste tegning).

(Tegning må følge en anden gang - scanneren er "stået af")

"Indlevering.
Banegårdsbreve bør indleveres på et posthus, eventuelt afgives til togpersonalet, jfr. 203. På posthuset (i København tillige ved postvæsenets oplysningskontorer, tlf. (01) 14 62 98) kan oplysning fås om togforbindelser, ankomsttider etc. således at afsenderen kan træffe aftale med adressaten om tidspunkt for brevets afhentning på bestemmelsesstedet.

Udlevering.
Udleveringen foretages ved postvognens dør af det kørende postpersonale eller på perronen eller fra banegårdspostekspeditionen af bestemmelsesposthusets personale. Eventuellt udleveringen af jernbanestationen. Banegårdsbreve, der foreligger til befordring med lyntog, kan dog ikke påregnes udleveret på banegården straks efter togets ankomst. Befordring over Store Bælt kan kun påregnes med tog, hvor postpersonale medfølger.

Når banegårdsbreve ikke afhentes ved toget, henlægges de til afhentning på det nærmest ved banegården liggerde posthus, i København Vesterbro postkontor, Tietgensgade 35.

Banegårdsbreve kan ikke af afsenderen forlanges ekspresbesørget."

Hertil lidt i punkt 203, men det bliver ikke her i nat.

Erik V.
www.evp.dk

.

Pænt tak! :-) :-) :-)

Hejsa,

Har nogen mon styr på, hvornår muligheden for forsendelse af rejsegods og banepakker ophørte? Banepakkeordningen afløstes vistnok af en kortlivet Kurergods-ordning med forsendelse af pakker i direkte tog, hvor ind- og udlevering skete hos togpersonalet, mens forsendelse af cykler blev overført til Postdanmark. Men hvornår var det? Den indenlandske stykgodstransport ophørte vel, da DSB gods lukkede? Egentlig burde jeg selv have noteret disse skelsættende datoer ned, men.....

.
--------------------
.

Jfr. Post- og Telegrafhåndbogen (dengang udgivet af postvæsenet een gang årligt) foregik postbesørgelsen således:

Banegårdsbreve.

39. Porto. Påtegning.
Almindelige indenlandske brevforsendelser kan mod et gebyr lig anbefalingsgebyret for brevforsendelser fås udleveret til adressaten på banegården umiddelbart efter togets ankomst.

Forsendelserne skal være fuldt frankeret (almindelig porto + nævnte gebyr) og øverst til venstre på adressesiden meget tydeligt påtegnet "Banegårdsbrev". De skal være adresseret til en bestemt banegård og være betegnet med 3 lodrette streger fra overkant til underkant (se nederste tegning).

(Tegning må følge en anden gang - scanneren er "stået af")

(...)

.
--------------------------
.

Post- og telegrafhåndbogen.

Nævnte punkt 203:

"Nedlægning i postbrevkasse

(...)
"Fuldt frankerede banegårdsbreve, der forefindes i brevkasserne, behandles som banegårdsbreve; men hvis påtegning ikke bemærkes, vil der ikke heraf kunne opstå noget ansvar for post- og telegrafvæsenet.
(...)

Afgivelse til togpersonalet.
Almindelige frankerede brevforsendelser (herunder ekspresbreve og banegårdsbreve) kan afgives til togpersonalet i alle ikke bureauførende tog, dog ikke lyntog og S-tog. Befordring over Store Bælt kan kun påregnes med bureauførende tog."
(...)

Se evt. "siden":

https://www.google.dk/search?biw=1600&bih=1102&tbm=isch&sa=1&ei=hpKoW_u...

med ca. 25 eksempler på kuverter sendt som banegårdsbreve. (de første / øverste illustrationer på "siden").
.

Erik V.
www.evp.dk

.

Hejsa,

Har nogen mon styr på, hvornår muligheden for forsendelse af rejsegods og banepakker ophørte? Banepakkeordningen afløstes vistnok af en kortlivet Kurergods-ordning med forsendelse af pakker i direkte tog, hvor ind- og udlevering skete hos togpersonalet, mens forsendelse af cykler blev overført til Postdanmark. Men hvornår var det? Den indenlandske stykgodstransport ophørte vel, da DSB gods lukkede? Egentlig burde jeg selv have noteret disse skelsættende datoer ned, men.....

.
--------------------
.

Jfr. Post- og Telegrafhåndbogen (dengang udgivet af postvæsenet een gang årligt) foregik postbesørgelsen således:

Banegårdsbreve.

39. Porto. Påtegning.
Almindelige indenlandske brevforsendelser kan mod et gebyr lig anbefalingsgebyret for brevforsendelser fås udleveret til adressaten på banegården umiddelbart efter togets ankomst.

Forsendelserne skal være fuldt frankeret (almindelig porto + nævnte gebyr) og øverst til venstre på adressesiden meget tydeligt påtegnet "Banegårdsbrev". De skal være adresseret til en bestemt banegård og være betegnet med 3 lodrette streger fra overkant til underkant (se nederste tegning).

(Tegning må følge en anden gang - scanneren er "stået af")

(...)

.
--------------------------
.

Post- og telegrafhåndbogen.

Nævnte punkt 203:

"Nedlægning i postbrevkasse

(...)
"Fuldt frankerede banegårdsbreve, der forefindes i brevkasserne, behandles som banegårdsbreve; men hvis påtegning ikke bemærkes, vil der ikke heraf kunne opstå noget ansvar for post- og telegrafvæsenet.
(...)

Afgivelse til togpersonalet.
Almindelige frankerede brevforsendelser (herunder ekspresbreve og banegårdsbreve) kan afgives til togpersonalet i alle ikke bureauførende tog, dog ikke lyntog og S-tog. Befordring over Store Bælt kan kun påregnes med bureauførende tog."
(...)

Se evt. "siden":

https://www.google.dk/search?biw=1600&bih=1102&tbm=isch&sa=1&ei=hpKoW_u...

med ca. 25 eksempler på kuverter sendt som banegårdsbreve. (de første / øverste illustrationer på "siden").
.

Erik V.
www.evp.dk

.

Igen pænt tak.

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum