Jernbaneleksikon

Her er første version af det nye online jernbaneleksikon. Foreslå gerne ord, der mangler, eller endnu bedre - indsend både ord og forklaring, og de vil straks blive tilføjet til listen.

Eksterne links til Signalleksikon og Jernbanens nips.

Ord Forklaring
ACVekselstrøm (Alternating Current)
AdhæsionsvægtDen samlede vægt, der hviler på de drivende aksler (kun trækkraftenheder).
Af- og tilbagemeldingMeldinger mellem to nabostationer til sikring af togenes kørsel over den pågældende strækning.
AfløbssporskifteSporskifte, der forhindrer kørsel ind i en togvej. Fører ofte ud i en grusbunke.
AG-driftAutomatisk Gennemkørselsdrift. Tog der nærmer sig en station, udløser ordrer til sikringsanlægget, der sørger for indstilling af gennemkørsel på stationen.
AK-driftAutomatisk Krydsningsdrift. Driftsform for et fjernstyringsanlæg, der gør det muligt uden indgreb fra FC, at lade togene afvikle krydsninger automatisk.
AkselafstandAfstand mellem akselcentre i en bogie eller på en 2-akslet vogn. For bogievogne, togsæt og bogielokomotiver angives derudover bogiecenterafstand (bogietapafstand), dvs. afstanden mellem de punkter, bogierne drejer om.
AkselrækkefølgeBogstaverne i en akselrækkefølge angiver antallet af drivende aksler, f.eks. betyder A én drivende aksel, B to drivende aksler osv. Tal angiver antallet af løbende aksler. 0 angiver direkte drevne aksler. En bindestreg angiver en bogie på hver side af bindestregen f.eks. B0-B0 angiver to bogier, hver med to drivende aksler. Ved damplokomotiver angiver T et tenderlokomotiv og T4 et lokomotiv med 4-akslet tender.
AkseltrykDen vægt som et køretøj udøver på den enkelte aksel. Udregnes oftest som vognvægt + læsset vægt divideret med antal aksler pr vogn.
AkseltællerUdstyr ved sporet, der tæller det antal aksler, der kører ind og ud af et givent sporafsnit.
ArbejdskøretøjTroljer og andre skinnekørende maskiner til vedligeholdelse af jernbanen.
ArbejdstogTog, der ikke er optaget i den almindelige køreplan og som må standse og køre tilbage på den frie bane i det fastsatte tidsrum.
AS-driftAutomatisk stationsdrift. En driftsform, hvor fjernstyringssystemet på baggrund af en køreplan automatisk afvikler trafikken. På ældre anlæg sker afviklingen på basis af adressenumre til stationens togvejsspor.
AsynkronmotorVekselstrømsmotor.
ATCAutomatic Train Control. Sikkerhedssystem som f.eks. forhindrer et tog i at køre forbi et stopsignal. DSB´s ATC-system er af typen Siemens ZUB 123.
AttestOpslag i et arbejdskøretøj der angiver, at køretøjet har et akseltryk på mindst 2 tons og med sikkerhed kan kortslutte sporisolationer. Tidligere også lokoføreres tilladelse til at betjene et givent litra.
AutomatkoblingKobling med automatisk tilkobling og fjernbetjent afkobling.
BagharpningDet overskudsmateriale, der sigtes fra i forbindelse med ballastrensning og opsamles i bagharpningsvogne.
BaliseUdstyr ved sporet, som sender information fra ATC-systemet til det forbikørende tog om hastighed og signalforhold.
BallastSkærver eller groft grus mellem svellerne, der holder sporet på plads og sikrer en effektiv dræning for at beskytte sporet.
BanemotorEl-motor der driver en aksel på et lokomotiv.
BanemærkerPostfrimærke-lignende mærker, takkede eller perforerede, til påklæbning på banepakker som tegn på, at fragten for banepakken var betalt. Udover værdiangivelse kunne banemærker have motiver af kunstnerisk art med bånd og figurer slynget ind i hinanden (mest ældre tid) eller motiver, tegnede eller fotograferede. Mærkernes farver varierede ofte efter mærkernes værdier, således at en farve svarede til en vægtklasse (overholdtes dog ikke altid, f. eks, ved takstændringer).
BanepakkePakker (svarende til postpakker) som enkeltvis sendtes med bane med ilgodshastighed, uden ledsagepapirer som f. fragtbrev eller følgeseddel. Pakkerne måtte højst veje 25 kg/stk, og fragten (der inkluderede udkørsel/tilbringning på bestemmelsesstationen) betaltes forud i spring af 5 kg. Banepakker afskaffedes omkring 1980.
BanestrækningStrækningen mellem to stationer (ofte forgreningsstationer).
BelægningsplanSupplement eller erstatning for togjournal på FC. Belægningsplan anvendes ved al radiodirigeret trafikafvikling.
BeskyttelsesvognEn tom vogn der er indrangeret i en vogngruppe for at sikre afstand mellem vogne med farligt gods, bl.a. sprængstof.
BlindakselAksel uden hjul.
BlokafsnitEt blokafsnit eller linjeblokafsnit er den del af sporet, der ligger mellem to bloksignaler i samme køreretning.
BloksignalerAlle de signaler, der hører til linjeblokken.
BogieEn kort separat undervogn med to eller tre aksler under vognkassen på et lokomotiv eller en bogievogn.
BogstavviserDisplay under et signal, der med et bogstav angiver en bestemt køreretning (togvej) fra signalet.
BremseprocentTogets bremsevægt i procent af togvægten: (bremsevægt x 100) / togvægt.
BremseprøveAfprøvning af bremsesystemet på et tog.
BrummerledningKabel mellem køretøjer til signalering mellem togpersonalet.
BrummersignalSignal, der udveksles gennem en brummerledning, f. eks. ved signalering af afgang fra togfører til lokofører.
CentralapparatDet lokale betjeningssystem for et sikringsanlæg på en station, hvor togveje, sporskifter og signaler betjenes.
Cvk ArDSB´s interne forkortelse for Centralværkstedet Århus.
Cvk KhDSB´s interne forkortelse for Centralværkstedet København.
DBDeutsche Bahn AG. De tyske baner.
DCJævnstrøm (Direct Current).
DødmandsknapKontakt, der automatisk bringer kørslen til standsning, såfremt den ikke med jævne mellemrum aktiveres af føreren.
El-togElektriske tog. Fællesbetegnelse for S-tog, elektriske lokomotiver og elektriske togsæt.
EMD-anlægSystem til indbyrdes fjernstyring af DSB ME, MY og MZ via multipelkabel. EMD: Electro Motive Division, General Motors.
ERTMSEuropean Railway Traffic Management System. Et EU-projekt med det formål at harmonisere de europæiske landes signalsystemer.
EUROPGodsvognsforbund af jernbaneselskaber med styrelsesnumre 80-88.
Fakultativ køreplanEn reserveret kanal i køreplanen, hvor et tog kan tillyses, når der er behov for det.
Farligt godsGods, der er optaget i Reglementet for international jernbanetransport af farligt gods (RID).
FCFjernstyringscentral, hvorfra fjernstyringsanlæg betjenes.
FC-lederFjernstyringsleder. Stationsbestyrer for en eller flere fjernstyrede stationer.
FlexrumRum i personvogne eller togsæt, som anvendes til f.eks. bagage, cykler, barnevogne og kørestolspassagerer.
ForspandTo individuelt styrede trækkraftenheder sammenkoblet til togfremføring.
FrispormærkeÆldre tid (indtil ca. 2000): Lille hvid/rød porcelæns-”klokke” (12 x 9 cm) anbragt på en træstolpe. Nyere tid (efter ca. 2000): Plast-klokke med næsten samme udseende. Frispormærket anbringes ved sporskifters hjertestykke-ende (et ved hvert spor eller et fælles midt mellem disse), for at tilkendegive det yderste punkt, hvilket et køretøjs puffer skal være indenfor, for ikke at komme i konflikt med en forbikørende vogn på det modsatte spor.
FritrumsprofilDet område over og ved siden af sporet, hvori der ikke må befinde sig faste genstande.
G-bremseLangsomt virkende godstogsbremse.
GbDSB´s stationsforkortelse for Københavns Godsbanegård. Anvendes også som forkortelse for Maskindepot Gb på Otto Busses Vej.
Gennemkørende togTog der passerer en station uden at standse. I tjenestekøreplanen er der for gennemkørende tog kun anført afgangstiden.
GreenspeedComputer i lokomotiv, der anbefaler bedste hastighed afhængig af bremseafstande, hastighedsnedsættelser, afstand til næste station osv.
GulvhøjdeAfstand fra skinneoverkant til gulvoverflade.
HastighedsviserTavle på et signal, der viser en tilladt hastighed ind eller ud af en station.
HjulstillingSe akselrækkefølge.
HjælpetogEkstratog, der skal yde hjælp i forbindelse med uheld eller nedbrudte tog.
HKTAutomatisk Hastighedskontrol og Togstop. Sikkerhedssystem der forhindrer S-tog i at køre forbi et stopsignal.
HøjhastighedstogTogsæt, der kan køre 200 km/t eller derover.
IndrangeringTilladelse fra en stationsbestyrer til en lokofører om at køre ind på en station. Indrangeringstilladelse gives bl.a. hvis et signal ikke kan vise kør selvom sporet er frit.
ITCInternal Train Control. System til fjernstyring af et lokomotiv fra en styrevogn eller fra et andet lokomotiv. Benyttes på DSB´s nyere diesellokomotiver.
JernbanevirksomhedEn offentlig eller en privat virksomhed med licens til at udføre godstransport og/eller passagerbefordring via jernbane.
KcKørestrømscentral (fjernbane). Lokalitet hvorfra strømforsyningen til fjernbanens køreledningssystem kan betjenes og overvåges.
KendingssignalSignal (lygteføring) på et køretøjs forende, der kendetegner et tog, et arbejdskøretøj eller et rangertræk.
KhDSB´s stationsforkortelse for Københavns Hovedbanegård.
KmpKommandopost hvorfra den sikkerhedsmæssige afvikling af toggangen på en station ledes.
KontrolcifferDet sidste tal i et UIC nummer, der anvendes til at kontrollere, at nummeret er korrekt f.eks. 21 86 440 4 018-8.
KrydsningsstationEn station på (normalt) en enkeltsporet strækning, hvor 2 tog i modsat retning kan passere hinanden.
LaInstruks for langsom kørsel/sporspærring.
Lille NordBetegnelse for strækningen mellem Hillerød og Snekkersten (Helsingør). Strækningen var oprindelig en del af Nordbanen.
Lille SydBetegnelse for strækningen Roskilde - Køge - Næstved. Strækningen var oprindelig en del af Sydbanen.
LitraEt eller flere bogstaver på et lokomotiv eller en vogn der angiver, hvilken type det pågældende materiel tilhører.
LokomotivførerPerson der er ansvarlig for et togs fremførelse og sikkerhed.
LæsseprofilHøjde- og breddebegrænsning som godsvogne skal holde sig indenfor, når de er læsset. Overskrides læsseprofilet skal transporten ske som usædvnlig transport (UT).
MassegodsGods som kan læsses og losses ved hjælp af tyngdekraft, f.eks. kul, korn, grus og skærver.
MC-driftManuel Centraldrift. Driftsform hvor fjernstyringslederen manuelt betjener stationen.
MellemvognVogn placeret mellem to motorvogne eller mellem en motorvogn og en styrevogn i et togsæt.
MetervægtMetervægt er en måleenhed, der er med at afgøre om et jernbanekøretøj (vogn, lokomotiv, togsæt uden lokomotiv) må køre på den pågældende jernbanestræknings broer. Metervægten beregnes på baggrund af den samlede vægt (togets vægt inkl. den maksimalt tilladte ladning) divideret med togvognens længde over pufferne og angives i ton pr. meter (t/m).
MotorvognVogn med trækkraft og med plads til passagerer.
Multipel kørselTo eller flere trækkraftenheder sammenkoblet til togfremføring styret fra den ene af enhederne.
MultipelkabelKabel som benyttes til overføring af styresignaler mellem multipelkoblede trækkraftenheder.
Nedbrudt togEt tog som lokomotivføreren melder til stationsbestyreren ikke kan køre på grund af driftsproblemer.
NødbremseIndretning i et tog, hvormed passagerer og togpersonale kan aktivere togets bremsesystem.
NødbremseoverstropningEt system hvormed lokomotivføreren kan ophæve en nødbremsning aktiveret fra et nødbremsehåndtag i en passagerafdeling, således at toget kan bringes til standsning et sikkert sted (og ikke i f.eks. en tunnel).
OcOmformercentral (S-bane). Lokalitet hvorfra strømforsyningen til S-banens køreledningssystem kan betjenes og overvåges.
P-bremseHurtigt virkende persontogs trykluftbremse.
PlantogTog, der er optaget i tjenestekøreplanen.
RangerlokomotivLokomotiv bygges til rangering på stationer.
RangerplatformPlads som rangerpersonale kan opholde sig på under kørsel. Den er som regel placeret foran eller bag på et rangerlokomotiv.
RangertraktorMindre skinnekørende lokomotiv, der anvendes til rangering og arbejdskørsel.
Regenerativ bremsningBremsning, hvor bremseeffekten ydes elektrisk af banemotorer og hvor den derved regenererede energi fødes tilbage til køreledningen eller omdannes til varme i en bremsemodstand.
RegimeKode som dels angiver et togmateriels tekniske specifikationer, dels angiver under hvilke betingelser det må køre i grænseoverskridende trafik.
RICRegolamento Internazionale Carrozze. Europæisk jernbanereglement med bl. a. regler om konstruktion og tilstand for personvogne i grænseoverskridende trafik.
RIDDet internationale reglement for transport og emballage af farligt gods. RID står for "Règlement concernant le transport international ferroviaire des marchandises dangereuses".
RIVRegolamento Internazionale Veicoli. Europæisk jernbanereglement med bl. a. regler om konstruktion og tilstand for godsvogne i grænseoverskridende trafik.
RRRangerreglement.
RustkørselKørsel på sjældent benyttede spor for at sikre sporisolationernes rigtige funktion.
S-banerStrækninger i Hovedstadsområdet med 1.500 V spænding på køreledningsanlægget.
SIS-baneinstruks med supplerende bestemmelser til SR gældende for S-banen.
SignalplankeAnordning med slutsignalholdere til anbringelse på et køretøjs puffere.
SikringsanlægAnlæg, der har til formål at sikre tog mod sammenstød. Sikringsanlæggene sikrer togenes kørsel gennem signalgivning og indstilling af sporskifter.
SINSikkerhedsinstrukser med supplerende bestemmelser til SR.
SIN-PRBSikkerhedsINstruks for PRivatBanerne. Særligt privatbane tillæg til det DSB sikkerhedsreglement (SR), der er generelt gældende.
SJStatens Järnväger. De svenske statsbaner.
SkruebremseHåndbetjent bremse.
SlutsignalEt signal på togets bagerste køretøj. Anvendtes tidligere til at kontrollere, at alle vogne stadig var med i toget.
SMUTOSikring Mod Utidig Omstilling (af sporskifter).
SnerydningstogSærtog der har tilkoblet snerydningsmateriel forrest.
SODBSikringsanlæggene Og Deres Betjening.
SRSikkerhedsreglement af 1975, der indeholder grundregler for sikkerhedstjenesten vedrørende signalgivning og procedurer til afvikling af togdriften.
StandsningsmærkeEt mærke, der angiver standsningssted for en bestemt togstørrelse.
StigetroljeEt arbejdskøretøj, der benyttes ved vedligeholdelse af køreledninger.
StrækningsradioEt togradiosystem, der anvendes til kommunikation mellem stationsbestyrer og lokomotivfører.
StykgodsMindre volumiøst gods som f.eks. kan være samlet i gitterbokse.
StykgodsStørre eller mindre forsendelser af gods, som afleveredes til jernbanepersonalet, der læssede, aflæssede og udleverede godset på bestemmelsesstationen. Stykgods kan inddeles i fragt-, il- og ekspresstykgods efter hastigheden, hvormed det befordredes. Stykgods befordredes med den hastighed, der nu een gang var fastsat som rimelig for den slags. Ilgods befordredes med en højere hastighed, hvor dette var muligt, eller gik forud for fragtgods, i tilfælde af f. eks. befordringsproblemer. Ekspresgods befordredes altid med første forbindelse.
StykgodsvognI stationsforbindelser fra een station til en anden (hvor der hver dag var meget gods til afsendelse) læssedes stykgodsvogne, indeholdende mange afsenderes forsendelser til mange modtagere ved ankomststationen. På mindre banestrækninger kunne stykgodsvognen også dække over en vogn, der fra udgangsstationen havde stykgodsforsendelser med til alle strækningens stationer, og som læssedes ud under togets ophold på stationen.
StyrelsesnummerNummer som tildeles jernbanestyrelser i Europa, Asien og Afrika i henhold til UIC norm 920-1.
StyrevognPersonvogn med førerrum, hvorfra man kan fjernstyre en motorvogn eller et lokomotiv, der er placeret i den anden ende af togstammen eller togsættet.
SvingtagGodsvognstag med lemme, der kan svinges ud over hængsler i tagets langside.
SærtogEkstratog, der ofte kun kører en gang i en særlig anledning.
TENTrans European Network indeholdende baner, der indgår i det transeuropæiske jernbanenet.
TEN-poolDen internationale sovevognspool.
TIBTjenestekøreplanens Indledende Bemærkninger. Beskrivelse af strækningen, herunder tilladte hastigheder, spornummerering og placering af signaler.
TjenestekøreplanKøreplan indeholdende alle plantog (persontog, godstog, materieltog mv.).
TjenestevægtKøretøjets vægt inkl. 2/3 forråd (sand, vand, olie, kul m.v.) og personale.
TKGTjenestekøreplan gods indeholdende alle godstog.
TKVTjenestekøreplan Vest indeholdende alle plantog vest for Nyborg (inkl.)
TKØTjenestekøreplan Øst indeholdende alle plantog øst for Odense (inkl.)
TogforvarmeanlægAnlæg, der ved hjælp af ekstern strømforsyning opvarmer personvogne inden afgang. Tidligere anvendtes damp.
TogfølgestationEn togfølgestation er ifølge SR dækket af hovedsignaler og deltager i den sikkerhedsmæssige afvikling af trafikken.
TogførerDen person i toget, der fløjter afgang, foretager billetkontrol mv. samt er leder for resten af togpersonalet i toget.
ToglokomotivLokomotiv, der fremfører et tog i henhold til en køreplan.
TogsætFast sammenkoblede vogne af typerne motorvogn, styrevogn og/eller mellemvogn. Et tog kan kun forlænges og forkortes ved til- og frakobling af hele togsæt, idet et togsæt kun kan adskilles på værksted.
TraktionssystemDen del af en trækkraftenhed, som omsætter primær energi (olie, el) til trækkraft i hjul.
TransmissionDen del af et traktionssystem, som på dieselkøretøjer overfører kraft fra motor til hjul og som på elektriske køretøjer omsætter elektrisk energi til trækkraft i hjul.
TurboladerAggregat til forøgelse af en dieselmotors virkningsgrad.
TUSTogvej Uden Sikkerhedsafstand.
Tyristorstyringcomputerstyring som ved hjælp af tyristorer hurtigt og præcist kan styre strøm, spænding og eventuelt frekvens til banemotorer.
UdrangeringRullende materiel udrangeres, når det fjernes fra driftsmaterielfortegnelsen. Efter udrangering følger ofte ophugning.
UICUnion Internationale des Chemins de Fer. Den internationale jernbaneunion.
URUheldsreglement.
UTUsæsvanlig Transport, der på grund af godsets vægt, størrelse m.v. kun må befordres med en særlig tilladelse.
VandreklemmeEn kraftig "bøjle", der anbringes under en skinnes skinnefod. Bøjlen stødes op mod / i indgreb med en let konisk vinkel, hvis ene vinkel ligger an mod en af sporets sveller. Flere af disse vandreklemmer anbragt i række forhindrer(forhindrede) skinnerne i af flytte sig i langsgående retning (vandre) på spor med kraftig påvirkning i kun den ene køreretning (f. eks. opbremsning på dobbeltspor).
VekselladVognkasse som både kan transporteres på flade speciallastbiler og flade specialgodsvogne.
VIVinterinstruks. Regler og bestemmelser om de forholdsregler, der skal træffes i forbindelse med vinteren for at minimere generne af sne, kulde, is mv.
VognladningsgodsEn ladning gods fra een afsender til een modtager, hvor hhv. afsender og modtager selv står for læsning og tømning af vognen (evt. v.hj. af en læsse-/losseentreprenør, men uden jernbanens hjælp og ansvar for læsningen).
ZWSZeitmultiplexe Wendezug Steuerung. System til fjernstyring af et lokomotiv fra en styrevogn eller fra et andet lokomotiv. Benyttes på DSB´s elektriske lokomotiver samt litra ME.
 
Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
Jernbaneleksikon
Kilde:
Navn:
E-mail:

Kode:
 
Del denne side:  



Copyright © 2014 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Kontakt redaktionen


Forum oversigt
 
Genveje
 
 
 
Svenska lok