DSB Damplokomotiver DSB Motorlokomotiver DSB Lyntog og togsæt DSB Rangertraktorer DSB vogne DB Schenker Rail Øvrige/privatbaner Forum Jernbanebutikken Artikler Lokomotivfabrikker Jernbaneleksikon Kilder Ofte stillede spørgsmål Kontakt
på Jernbanen.dk
Jernbaneleksikon
Her er første version af det nye online jernbaneleksikon. Foreslå gerne ord, der mangler, eller endnu bedre - indsend både ord og forklaring, og de vil straks blive tilføjet til listen.
Eksterne links til Signalleksikon og Jernbanens nips.
| Ord | Forklaring |
| AC | Vekselstrøm (Alternating Current) |
| Adhæsionsvægt | Den samlede vægt, der hviler på de drivende aksler (kun trækkraftenheder). |
| Af- og tilbagemelding | Meldinger mellem to nabostationer til sikring af togenes kørsel over den pågældende strækning. |
| Afløbssporskifte | Sporskifte, der forhindrer kørsel ind i en togvej. Fører ofte ud i en grusbunke. |
| AG-drift | Automatisk Gennemkørselsdrift. Tog der nærmer sig en station, udløser ordrer til sikringsanlægget, der sørger for indstilling af gennemkørsel på stationen. |
| AK-drift | Automatisk Krydsningsdrift. Driftsform for et fjernstyringsanlæg, der gør det muligt uden indgreb fra FC, at lade togene afvikle krydsninger automatisk. |
| Akselafstand | Afstand mellem akselcentre i en bogie eller på en 2-akslet vogn. For bogievogne, togsæt og bogielokomotiver angives derudover bogiecenterafstand (bogietapafstand), dvs. afstanden mellem de punkter, bogierne drejer om. |
| Akselrækkefølge | Bogstaverne i en akselrækkefølge angiver antallet af drivende aksler, f.eks. betyder A én drivende aksel, B to drivende aksler osv. Tal angiver antallet af løbende aksler. 0 angiver direkte drevne aksler. En bindestreg angiver en bogie på hver side af bindestregen f.eks. B0-B0 angiver to bogier, hver med to drivende aksler. Ved damplokomotiver angiver T et tenderlokomotiv og T4 et lokomotiv med 4-akslet tender. |
| Akseltryk | Den vægt som et køretøj udøver på den enkelte aksel. |
| Arbejdskøretøjer | Troljer og andre skinnekørende maskiner til vedligeholdelse af jernbanen. |
| Arbejdstog | Tog, der ikke er optaget i den almindelige køreplan og som må standse og køre tilbage på den frie bane i det fastsatte tidsrum. |
| Asynkronmotor | Vekselstrømsmotor. |
| ATC | Automatic Train Control. Sikkerhedssystem som f.eks. kan forhindre et tog i at køre forbi et stopsignal. DSB´s ATC-system er af typen Siemens ZUB 123. |
| Attest | Opslag i et arbejdskøretøj der angiver, at køretøjet har et akseltryk på mindst 2 tons og med sikkerhed kan kortslutte sporisolationer. Tidligere også lokoføreres tilladelse til at betjene et givent litra. |
| Automatkobling | Kobling med automatisk tilkobling og fjernbetjent afkobling. |
| Banemotor | El-motor der driver en aksel på et lokomotiv. |
| Banemærker | Postfrimærke-lignende mærker, takkede eller perforerede, til påklæbning på banepakker som tegn på, at fragten for banepakken var betalt. Udover værdiangivelse kunne banemærker have motiver af kunstnerisk art med bånd og figurer slynget ind i hinanden (mest ældre tid) eller motiver, tegnede eller fotograferede. Mærkernes farver varierede ofte efter mærkernes værdier, således at en farve svarede til en vægtklasse (overholdtes dog ikke altid, f. eks, ved takstændringer). |
| Banepakke | Pakker (svarende til postpakker) som enkeltvis sendtes med bane med ilgodshastighed, uden ledsagepapirer som f. fragtbrev eller følgeseddel. Pakkerne måtte højst veje 25 kg/stk, og fragten (der inkluderede udkørsel/tilbringning på bestemmelsesstationen) betaltes forud i spring af 5 kg. Banepakker afskaffedes omkring 1980. |
| Belægningsplan | Supplement eller erstatning for togjournal på FC. Belægningsplan anvendes ved al radiodirigeret trafikafvikling. |
| Blindaksel | Aksel uden hjul. |
| Bogie | En kort separat undervogn med to eller tre aksler under vognkassen på et lokomotiv eller en bogievogn. |
| Bremseprocent | Togets bremsevægt i procent af togvægten: (bremsevægt x 100) / togvægt. |
| Bremseprøve | Afprøvning af bremsesystemet på et tog. |
| Brummerledning | Kabel mellem køretøjer til signalering mellem togpersonalet. |
| Cvk Ar | DSB´s interne forkortelse for Centralværkstedet Århus. |
| Cvk Kh | DSB´s interne forkortelse for Centralværkstedet København. |
| DB | Deutsche Bahn AG. De tyske baner. |
| DC | Jævnstrøm (Direct Current). |
| Dødmandsknap | Kontakt, der automatisk bringer kørslen til standsning, såfremt den ikke med jævne mellemrum aktiveres af føreren. |
| EMD-anlæg | System til indbyrdes fjernstyring af DSB ME, MY og MZ via multipelkabel. EMD: Electro Motive Division, General Motors. |
| EUROP | Godsvognsforbund af jernbaneselskaber med styrelsesnumre 80-88. |
| Farligt gods | Gods, der er optaget i Reglementet for international jernbanetransport af farligt gods (RID). |
| FC | Fjernstyringscentral, hvorfra fjernstyringsanlæg betjenes. |
| FC-leder | Fjernstyringsleder. Stationsbestyrer for en eller flere fjernstyrede stationer. |
| Flexrum | Rum i personvogne eller togsæt, som anvendes til f.eks. bagage, cykler, barnevogne og kørestolspassagerer. |
| Forspand | To individuelt styrede trækkraftenheder sammenkoblet til togfremføring. |
| Frispormærke | Ældre tid (indtil ca. 2000): Lille hvid/rød porcelæns-”klokke” (h=12 x d=9 cm) anbragt på en træstolpe. Nyere tid (efter ca. 2000): Plast-klokke med næsten samme udseende. Frispormærket anbringes ved sporskifters hjertestykke-ende (et ved hvert spor eller et fælles midt mellem disse), for at tilkendegive det yderste punkt, hvilket et køretøjs puffer skal være indenfor, for ikke at komme i konflikt med en forbikørende vogn på det modsatte spor. |
| G-bremse | Langsomt virkende godstogsbremse. |
| Gb | DSB´s stationsforkortelse for Københavns Godsbanegård. Anvendes også som forkortelse for Maskindepot Gb på Otto Busses Vej. |
| Greenspeed | Computer i lokomotiv, der anbefaler bedste hastighed afhængig af bremseafstande, hastighedsnedsættelser, afstand til næste station osv. |
| Gulvhøjde | Afstand fra skinneoverkant til gulvoverflade. |
| Hjulstilling | Se akselrækkefølge. |
| Hjælpetog | Ekstratog, der skal yde hjælp i forbindelse med uheld eller nedbrudte tog. |
| HKT | Automatisk Hastighedskontrol og Togstop. Sikkerhedssystem der forhindrer S-tog i at køre forbi et stopsignal. |
| ITC | Internal Train Control. System til fjernstyring af et lokomotiv fra en styrevogn eller fra et andet lokomotiv. Benyttes på DSB´s nyere diesellokomotiver. |
| Kc | Kørestrømscentral (fjernbane). Lokalitet hvorfra strømforsyningen til fjernbanens køreledningssystem kan betjenes og overvåges. |
| Kendingssignal | Signal (lygteføring) på et køretøjs forende, der kendetegner et tog, et arbejdskøretøj eller et rangertræk. |
| Kh | DSB´s stationsforkortelse for Københavns Hovedbanegård. |
| Kmp | Kommandopost. |
| Kontrolciffer | Det sidste tal i et UIC nummer, der anvendes til at kontrollere, at nummeret er korrekt f.eks. 21 86 440 4 018-8. |
| La | Instruks for langsom kørsel/sporspærring. |
| Litra | Et eller flere bogstaver på et lokomotiv eller en vogn der angiver, hvilken type det pågældende materiel tilhører. |
| Massegods | gods som kan læsses og losses ved hjælp af tyngdekraft, f.eks. kul, korn, grus og skærver. |
| MC-drift | Manuel Centraldrift. Driftsform hvor fjernstyringslederen manuelt betjener stationen. |
| Mellemvogn | Vogn placeret mellem to motorvogne eller mellem en motorvogn og en styrevogn i et togsæt. |
| Metervægt | Metervægt er en måleenhed, der er med at afgøre om et jernbanekøretøj (vogn, lokomotiv, togsæt uden lokomotiv) må køre på den pågældende jernbanestræknings broer. Metervægten beregnes på baggrund af den samlede vægt (togets vægt inkl. den maksimalt tilladte ladning) divideret med togvognens længde over pufferne og angives i ton pr. meter (t/m). |
| Motorvogn | Vogn med trækkraft og med plads til passagerer. |
| Multipel kørsel | To eller flere trækkraftenheder sammenkoblet til togfremføring styret fra den ene af enhederne. |
| Multipelkabel | Kabel som benyttes til overføring af styresignaler mellem multipelkoblede trækkraftenheder. |
| Nødbremseoverstropning | Et system hvormed lokomotivføreren kan ophæve en nødbremsning aktiveret fra et nødbremsehåndtag i en passagerafdeling, således at toget kan bringes til standsning et sikkert sted (og ikke i f.eks. en tunnel). |
| Oc | Omformercentral (S-bane). Lokalitet hvorfra strømforsyningen til S-banens køreledningssystem kan betjenes og overvåges. |
| P-bremse | Hurtigt virkende persontogs trykluftbremse. |
| Plantog | Tog, der er optaget i tjenestekøreplanen. |
| Rangerlokomotiv | Lokomotiv bygges til rangering på stationer. |
| Rangerplatform | Plads som rangerpersonale kan opholde sig på under kørsel. Den er som regel placeret foran eller bag på et rangerlokomotiv. |
| Rangertraktor | Mindre skinnekørende lokomotiv, der anvendes til rangering og arbejdskørsel. |
| Regenerativ bremsning | Bremsning, hvor bremseeffekten ydes elektrisk af banemotorewr og hvor den derved regenererede energi fødes tilbage til køreledningen eller omdannes til varme i en bremsemodstand. |
| Regime | Kode som dels angiver et togmateriels tekniske specifikationer, dels angiver under hvilke betingelser det må køre i grænseoverskridende trafik. |
| RIC | Regolamento Internazionale Carrozze. Europæisk jernbanereglement med bl. a. regler om konstruktion og tilstand for personvogne i grænseoverskridende trafik. |
| RID | Det internationale reglement for transport og emballage af farligt gods. RID står for "Règlement concernant le transport international ferroviaire des marchandises dangereuses". |
| RIV | Regolamento Internazionale Veicoli. Europæisk jernbanereglement med bl. a. regler om konstruktion og tilstand for godsvogne i grænseoverskridende trafik. |
| RR | Rangerreglement. |
| Rustkørsel | Kørsel på sjældent benyttede spor for at sikre sporisolationernes rigtige funktion. |
| S-baner | Strækninger i Hovedstadsområdet med 1.500 V spænding på køreledningsanlægget. |
| Signalplanke | Anordning med slutsignalholdere til anbringelse på et køretøjs puffere. |
| SIN | Sikkerhedsinstrukser. |
| SIN-PRB | SikkerhedsINstruks for PRivatBanerne. Særligt privatbane tillæg til det DSB sikkerhedsreglement (SR), der er generelt gældende. |
| SJ | Statens Järnväger. De svenske statsbaner. |
| Skruebremse | Håndbetjent bremse. |
| SMUTO | Sikring Mod Utidig Omstilling (af sporskifter). |
| SODB | Sikringsanlæggene Og Deres Betjening. |
| SR | Sikkerhedsreglement af 1975. |
| Stykgods | Mindre volumiøst gods som f.eks. kan være samlet i gitterbokse. |
| Stykgods | Større eller mindre forsendelser af gods, som afleveredes til jernbanepersonalet, der læssede, aflæssede og udleverede godset på bestemmelsesstationen. Stykgods kan inddeles i fragt-, il- og ekspresstykgods efter hastigheden, hvormed det befordredes. Stykgods befordredes med den hastighed, der nu een gang var fastsat som rimelig for den slags. Ilgods befordredes med en højere hastighed, hvor dette var muligt, eller gik forud for fragtgods, i tilfælde af f. eks. befordringsproblemer. Ekspresgods befordredes altid med første forbindelse. |
| Stykgodsvogn | I stationsforbindelser fra een station til en anden (hvor der hver dag var meget gods til afsendelse) læssedes stykgodsvogne, indeholdende mange afsenderes forsendelser til mange modtagere ved ankomststationen. På mindre banestrækninger kunne stykgodsvognen også dække over en vogn, der fra udgangsstationen havde stykgodsforsendelser med til alle strækningens stationer, og som læssedes ud under togets ophold på stationen. |
| Styrelsesnummer | Nummer som tildeles jernbanestyrelser i Europa, Asien og Afrika i henhold til UIC norm 920-1. |
| Styrevogn | Personvogn med førerrum, hvorfra man kan fjernstyre en motorvogn eller et lokomotiv, der er placeret i den anden ende af togstammen eller togsættet. |
| Svingtag | Godsvognstag med lemme, der kan svinges ud over hængsler i tagets langside. |
| Særtog | Ekstratog, der ofte kun kører en gang i en særlig anledning. |
| TEN-pool | Den internationale sovevognspool. |
| TIB | Tjenestekøreplanens Indledende Bemærkninger. Beskrivelse af strækningen, herunder tilladte hastigheder, spornummerering og placering af signaler. |
| Tjenestevægt | Køretøjets vægt inkl. 2/3 forråd (sand, vand, olie, kul m.v.) og personale. |
| TKG | Tjenestekøreplan gods indeholdende alle godstog. |
| TKV | Tjenestekøreplan Vest indeholdende alle plantog vest for Nyborg (inkl.) |
| TKØ | Tjenestekøreplan Øst indeholdende alle plantog øst for Odense (inkl.) |
| Togfølgestation | En togfølgestation er ifølge SR dækket af hovedsignaler og deltager i den sikkerhedsmæssige afvikling af trafikken. |
| Toglokomotiv | Lokomotiv, der fremfører et tog i henhold til en køreplan. |
| Togsæt | Fast sammenkoblede vogne af typerne motorvogn, styrevogn og/eller mellemvogn. Et tog kan kun forlænges og forkortes ved til- og frakobling af hele togsæt, idet et togsæt kun kan adskilles på værksted. |
| Traktionssystem | Den del af en trækkraftenhed, som omsætter primær energi (olie, el) til trækkraft i hjul. |
| Transmission | Den del af et traktionssystem, som på dieselkøretøjer overfører kraft fra motor til hjul og som på elektriske køretøjer omsætter elektrisk energi til trækkraft i hjul. |
| Turbolader | Aggregat til forøgelse af en dieselmotors virkningsgrad. |
| TUS | Togvej Uden Sikkerhedsafstand. |
| Tyristorstyring | computerstyring som ved hjælp af tyristorer hurtigt og præcist kan styre strøm, spænding og eventuelt frekvens til banemotorer. |
| UIC | Union Internationale des Chemins de Fer. Den internationale jernbaneunion. |
| UR | Uheldsreglement. |
| UT | Usæsvanlig Transport, der på grund af godsets vægt, størrelse m.v. kun må befordres med en særlig tilladelse. |
| Vandreklemme | En kraftig "bøjle", der anbringes under en skinnes skinnefod. Bøjlen stødes op mod / i indgreb med en let konisk vinkel, hvis ene vinkel ligger an mod en af sporets sveller. Flere af disse vandreklemmer anbragt i række forhindrer(forhindrede) skinnerne i af flytte sig i langsgående retning (vandre) på spor med kraftig påvirkning i kun den ene køreretning (f. eks. opbremsning på dobbeltspor). |
| Veksellad | Vognkasse som både kan transporteres på flade speciallastbiler og flade specialgodsvogne. |
| VI | Vinterinstruks. Regler og bestemmelser om de forholdsregler, der skal træffes i forbindelse med vinteren for at minimere generne af sne, kulde, is mv. |
| Vognladningsgods | En ladning gods fra een afsender til een modtager, hvor hhv. afsender og modtager selv står for læsning og tømning af vognen (evt. v.hj. af en læsse-/losseentreprenør, men uden jernbanens hjælp og ansvar for læsningen). |
| ZWS | Zeitmultiplexe Wendezug Steuerung. System til fjernstyring af et lokomotiv fra en styrevogn eller fra et andet lokomotiv. Benyttes på DSB´s elektriske lokomotiver samt litra ME. |
