Jernbaneleksikon

Her er seneste version af det nye online jernbaneleksikon. Foreslå gerne ord, der mangler, eller endnu bedre - indsend både ord og forklaring, og de vil straks blive tilføjet til listen.

Eksterne links til Signalleksikon og Jernbanens nips.

Ord
Forklaring
AC
Vekselstrøm (Alternating Current)
Adhæsionsvægt
Den samlede vægt, der hviler på de drivende aksler (kun trækkraftenheder).
Af- og tilbagemelding
Meldinger mellem to nabostationer til sikring af togenes kørsel over den pågældende strækning.
Afløbssporskifte
Sporskifte, der forhindrer kørsel ind i en togvej. Fører ofte ud i en grusbunke.
AG-drift
Automatisk Gennemkørselsdrift. Tog der nærmer sig en station, udløser ordrer til sikringsanlægget, der sørger for indstilling af gennemkørsel på stationen.
AK-drift
Automatisk Krydsningsdrift. Driftsform for et fjernstyringsanlæg, der gør det muligt uden indgreb fra FC, at lade togene afvikle krydsninger automatisk.
Akselafstand
Afstand mellem akselcentre i en bogie eller på en 2-akslet vogn. For bogievogne, togsæt og bogielokomotiver angives derudover bogiecenterafstand (bogietapafstand), dvs. afstanden mellem de punkter, bogierne drejer om.
Akselrækkefølge
Bogstaverne i en akselrækkefølge angiver antallet af drivende aksler, f.eks. betyder A én drivende aksel, B to drivende aksler osv. Tal angiver antallet af løbende aksler. 0 angiver direkte drevne aksler. En bindestreg angiver en bogie på hver side af bindestregen f.eks. B0-B0 angiver to bogier, hver med to drivende aksler. Ved damplokomotiver angiver T et tenderlokomotiv og T4 et lokomotiv med 4-akslet tender.
Akseltryk
Den vægt som et køretøj udøver på den enkelte aksel. Udregnes oftest som vognvægt + læsset vægt divideret med antal aksler pr vogn.
Akseltæller
Udstyr ved sporet, der tæller det antal aksler, der kører ind og ud af et givent sporafsnit.
Arbejdskøretøj
Troljer og andre skinnekørende maskiner til vedligeholdelse af jernbanen.
Arbejdstog
Tog, der ikke er optaget i den almindelige køreplan og som må standse og køre tilbage på den frie bane i det fastsatte tidsrum.
AS-drift
Automatisk stationsdrift. En driftsform, hvor fjernstyringssystemet på baggrund af en køreplan automatisk afvikler trafikken. På ældre anlæg sker afviklingen på basis af adressenumre til stationens togvejsspor.
Asynkronmotor
Vekselstrømsmotor.
ATC
Automatic Train Control. Sikkerhedssystem som f.eks. forhindrer et tog i at køre forbi et stopsignal. DSB´s ATC-system er af typen Siemens ZUB 123.
Attest
Opslag i et arbejdskøretøj der angiver, at køretøjet har et akseltryk på mindst 2 tons og med sikkerhed kan kortslutte sporisolationer. Tidligere også lokoføreres tilladelse til at betjene et givent litra.
Automatkobling
Kobling med automatisk tilkobling og fjernbetjent afkobling.
Bagharpning
Det overskudsmateriale, der sigtes fra i forbindelse med ballastrensning og opsamles i bagharpningsvogne.
Balise
Udstyr ved sporet, som sender information fra ATC-systemet til det forbikørende tog om hastighed og signalforhold.
Ballast
Skærver eller groft grus mellem svellerne, der holder sporet på plads og sikrer en effektiv dræning for at beskytte sporet.
Banemotor
El-motor der driver en aksel på et lokomotiv.
Banemærker
Postfrimærke-lignende mærker, takkede eller perforerede, til påklæbning på banepakker som tegn på, at fragten for banepakken var betalt. Udover værdiangivelse kunne banemærker have motiver af kunstnerisk art med bånd og figurer slynget ind i hinanden (mest ældre tid) eller motiver, tegnede eller fotograferede. Mærkernes farver varierede ofte efter mærkernes værdier, således at en farve svarede til en vægtklasse (overholdtes dog ikke altid, f. eks, ved takstændringer).
Banepakke
Pakker (svarende til postpakker) som enkeltvis sendtes med bane med ilgodshastighed, uden ledsagepapirer som f. fragtbrev eller følgeseddel. Pakkerne måtte højst veje 25 kg/stk, og fragten (der inkluderede udkørsel/tilbringning på bestemmelsesstationen) betaltes forud i spring af 5 kg. Banepakker afskaffedes omkring 1980.
Banestrækning
Strækningen mellem to stationer (ofte forgreningsstationer).
Belægningsplan
Supplement eller erstatning for togjournal på FC. Belægningsplan anvendes ved al radiodirigeret trafikafvikling.
Beskyttelsesvogn
En tom vogn der er indrangeret i en vogngruppe for at sikre afstand mellem vogne med farligt gods, bl.a. sprængstof.
Blindaksel
Aksel uden hjul.
Blokafsnit
Et blokafsnit eller linjeblokafsnit er den del af sporet, der ligger mellem to bloksignaler i samme køreretning.
Bloksignaler
Alle de signaler, der hører til linjeblokken.
Bogie
En kort separat undervogn med to eller tre aksler under vognkassen på et lokomotiv eller en bogievogn.
Bogstavviser
Display under et signal, der med et bogstav angiver en bestemt køreretning (togvej) fra signalet.
Bremseprocent
Togets bremsevægt i procent af togvægten: (bremsevægt x 100) / togvægt.
Bremseprøve
Afprøvning af bremsesystemet på et tog.
Bremsetype
Bremser på tog er inddelt i forskellige typer, der angiver bremsevirkningen og responstiden. R-bremse (over 120 km/t), P-bremse (op til 120 km/t) og G-bremse (op til 80 km/t).
Brummerledning
Kabel mellem køretøjer til signalering mellem togpersonalet.
Brummersignal
Signal, der udveksles gennem en brummerledning, f. eks. ved signalering af afgang fra togfører til lokofører.
Centralapparat
Det lokale betjeningssystem for et sikringsanlæg på en station, hvor togveje, sporskifter og signaler betjenes.
Cvk Ar
DSB´s interne forkortelse for Centralværkstedet Århus.
Cvk Kh
DSB´s interne forkortelse for Centralværkstedet København.
DB
Deutsche Bahn AG. De tyske baner.
DC
Jævnstrøm (Direct Current).
Dødmandsknap
Kontakt, der automatisk bringer kørslen til standsning, såfremt den ikke med jævne mellemrum aktiveres af føreren.
El-tog
Elektriske tog. Fællesbetegnelse for S-tog, elektriske lokomotiver og elektriske togsæt.
EMD-anlæg
System til indbyrdes fjernstyring af DSB ME, MY og MZ via multipelkabel. EMD: Electro Motive Division, General Motors.
ERTMS
European Railway Traffic Management System. Et EU-projekt med det formål at harmonisere de europæiske landes signalsystemer.
EUROP
Godsvognsforbund af jernbaneselskaber med styrelsesnumre 80-88.
Fakultativ køreplan
En reserveret kanal i køreplanen, hvor et tog kan tillyses, når der er behov for det.
Farligt gods
Gods, der er optaget i Reglementet for international jernbanetransport af farligt gods (RID).
FC
Fjernstyringscentral, hvorfra fjernstyringsanlæg betjenes.
FC-leder
Fjernstyringsleder. Stationsbestyrer for en eller flere fjernstyrede stationer.
Flexrum
Rum i personvogne eller togsæt, som anvendes til f.eks. bagage, cykler, barnevogne og kørestolspassagerer.
Forspand
To individuelt styrede trækkraftenheder sammenkoblet til togfremføring.
Frispormærke
Ældre tid (indtil ca. 2000): Lille hvid/rød porcelæns-”klokke” (12 x 9 cm) anbragt på en træstolpe. Nyere tid (efter ca. 2000): Plast-klokke med næsten samme udseende. Frispormærket anbringes ved sporskifters hjertestykke-ende (et ved hvert spor eller et fælles midt mellem disse), for at tilkendegive det yderste punkt, hvilket et køretøjs puffer skal være indenfor, for ikke at komme i konflikt med en forbikørende vogn på det modsatte spor.
Fritrumsprofil
Det område over og ved siden af sporet, hvori der ikke må befinde sig faste genstande.
G-bremse
Langsomt virkende godstogsbremse.
Gb
DSB´s stationsforkortelse for Københavns Godsbanegård. Anvendes også som forkortelse for Maskindepot Gb på Otto Busses Vej.
Gennemkørende tog
Tog der passerer en station uden at standse. I tjenestekøreplanen er der for gennemkørende tog kun anført afgangstiden.
Greenspeed
Computer i lokomotiv, der anbefaler bedste hastighed afhængig af bremseafstande, hastighedsnedsættelser, afstand til næste station osv.
Gulvhøjde
Afstand fra skinneoverkant til gulvoverflade.
Hastighedstavle
Tavle på et hovedsignal, der viser en tilladt hastighed ind eller ud af en station.
Hastighedsviser
Sort rektangulær kasse på hovedsignal, der med et lysende symbol angiver togvejens tilladte hastighed.
Hjulstilling
Se akselrækkefølge.
Hjælpetog
Ekstratog, der skal yde hjælp i forbindelse med uheld eller nedbrudte tog.
HKT
Automatisk Hastighedskontrol og Togstop. Sikkerhedssystem der forhindrer S-tog i at køre forbi et stopsignal.
Hovedsignal
Et signal (arm- eller dagslyssignal) til signalering af en togvej eller et blokafsnit.
Højhastighedstog
Togsæt, der kan køre 200 km/t eller derover.
Indrangering
Tilladelse fra en stationsbestyrer til en lokofører om at køre ind på en station. Indrangeringstilladelse gives bl.a. hvis et signal ikke kan vise kør selvom sporet er frit.
ITC
Internal Train Control. System til fjernstyring af et lokomotiv fra en styrevogn eller fra et andet lokomotiv. Benyttes på DSB´s nyere diesellokomotiver.
Jernbanevirksomhed
En offentlig eller en privat virksomhed med licens til at udføre godstransport og/eller passagerbefordring via jernbane.
Kc
Kørestrømscentral (fjernbane). Lokalitet hvorfra strømforsyningen til fjernbanens køreledningssystem kan betjenes og overvåges.
Kendingssignal
Signal (lygteføring) på et køretøjs forende, der kendetegner et tog, et arbejdskøretøj eller et rangertræk.
Kh
DSB´s stationsforkortelse for Københavns Hovedbanegård.
Kmp
Kommandopost hvorfra den sikkerhedsmæssige afvikling af toggangen på en station ledes.
Kontrolciffer
Det sidste tal i et UIC nummer, der anvendes til at kontrollere, at nummeret er korrekt f.eks. 21 86 440 4 018-8.
Krydsningsstation
En station på (normalt) en enkeltsporet strækning, hvor 2 tog i modsat retning kan passere hinanden.
La
Instruks for langsom kørsel/sporspærring.
Lille Nord
Betegnelse for strækningen mellem Hillerød og Snekkersten (Helsingør). Strækningen var oprindelig en del af Nordbanen.
Lille Syd
Betegnelse for strækningen Roskilde - Køge - Næstved. Strækningen var oprindelig en del af Sydbanen.
Litra
Et eller flere bogstaver på et lokomotiv eller en vogn der angiver, hvilken type det pågældende materiel tilhører.
Lokomotivfører
Person der er ansvarlig for et togs fremførelse og sikkerhed.
Læsseprofil
Højde- og breddebegrænsning som godsvogne skal holde sig indenfor, når de er læsset. Overskrides læsseprofilet skal transporten ske som usædvnlig transport (UT).
Massegods
Gods som kan læsses og losses ved hjælp af tyngdekraft, f.eks. kul, korn, grus og skærver.
MC-drift
Manuel Centraldrift. Driftsform hvor fjernstyringslederen manuelt betjener stationen.
Mellemvogn
Vogn placeret mellem to motorvogne eller mellem en motorvogn og en styrevogn i et togsæt.
Metervægt
Metervægt er en måleenhed, der er med at afgøre om et jernbanekøretøj (vogn, lokomotiv, togsæt uden lokomotiv) må køre på den pågældende jernbanestræknings broer. Metervægten beregnes på baggrund af den samlede vægt (togets vægt inkl. den maksimalt tilladte ladning) divideret med togvognens længde over pufferne og angives i ton pr. meter (t/m).
Motorvogn
Vogn med trækkraft og med plads til passagerer.
Multipel kørsel
To eller flere trækkraftenheder sammenkoblet til togfremføring styret fra den ene af enhederne.
Multipelkabel
Kabel som benyttes til overføring af styresignaler mellem multipelkoblede trækkraftenheder.
Nedbrudt tog
Et tog som lokomotivføreren melder til stationsbestyreren ikke kan køre på grund af driftsproblemer.
Nødbremse
Indretning i et tog, hvormed passagerer og togpersonale kan aktivere togets bremsesystem.
Nødbremseoverstropning
Et system hvormed lokomotivføreren kan ophæve en nødbremsning aktiveret fra et nødbremsehåndtag i en passagerafdeling, således at toget kan bringes til standsning et sikkert sted (og ikke i f.eks. en tunnel).
Oc
Omformercentral (S-bane). Lokalitet hvorfra strømforsyningen til S-banens køreledningssystem kan betjenes og overvåges.
P-bremse
Hurtigt virkende persontogs trykluftbremse.
Plantog
Tog, der er optaget i tjenestekøreplanen.
Rangerlokomotiv
Lokomotiv bygges til rangering på stationer.
Rangerplatform
Plads som rangerpersonale kan opholde sig på under kørsel. Den er som regel placeret foran eller bag på et rangerlokomotiv.
Rangertraktor
Mindre skinnekørende lokomotiv, der anvendes til rangering og arbejdskørsel.
Regenerativ bremsning
Bremsning, hvor bremseeffekten ydes elektrisk af banemotorer og hvor den derved regenererede energi fødes tilbage til køreledningen eller omdannes til varme i en bremsemodstand.
Regime
Kode som dels angiver et togmateriels tekniske specifikationer, dels angiver under hvilke betingelser det må køre i grænseoverskridende trafik.
RIC
Regolamento Internazionale Carrozze. Europæisk jernbanereglement med bl. a. regler om konstruktion og tilstand for personvogne i grænseoverskridende trafik.
RID
Det internationale reglement for transport og emballage af farligt gods. RID står for "Règlement concernant le transport international ferroviaire des marchandises dangereuses".
RIV
Regolamento Internazionale Veicoli. Europæisk jernbanereglement med bl. a. regler om konstruktion og tilstand for godsvogne i grænseoverskridende trafik.
RR
Rangerreglement.
Rustkørsel
Kørsel på sjældent benyttede spor for at sikre sporisolationernes rigtige funktion.
S-baner
Strækninger i Hovedstadsområdet med 1.500 V spænding på køreledningsanlægget.
SI
S-baneinstruks med supplerende bestemmelser til SR gældende for S-banen.
Signalplanke
Anordning med slutsignalholdere til anbringelse på et køretøjs puffere.
Sikringsanlæg
Anlæg, der har til formål at sikre tog mod sammenstød. Sikringsanlæggene sikrer togenes kørsel gennem signalgivning og indstilling af sporskifter.
SIN
Sikkerhedsinstrukser med supplerende bestemmelser til SR.
SIN-PRB
SikkerhedsINstruks for PRivatBanerne. Særligt privatbane tillæg til det DSB sikkerhedsreglement (SR), der er generelt gældende.
SJ
Statens Järnväger. De svenske statsbaner.
Skruebremse
Håndbetjent bremse.
Slutsignal
Et signal på togets bagerste køretøj. Anvendtes tidligere til at kontrollere, at alle vogne stadig var med i toget.
SMUTO
Sikring Mod Utidig Omstilling (af sporskifter).
Snerydningstog
Særtog der har tilkoblet snerydningsmateriel forrest.
SODB
Sikringsanlæggene Og Deres Betjening.
SR
Sikkerhedsreglement af 1975, der indeholder grundregler for sikkerhedstjenesten vedrørende signalgivning og procedurer til afvikling af togdriften.
Standsningsmærke
Et mærke, der angiver standsningssted for en bestemt togstørrelse.
Stigetrolje
Et arbejdskøretøj, der benyttes ved vedligeholdelse af køreledninger.
Strækningsradio
Et togradiosystem, der anvendes til kommunikation mellem stationsbestyrer og lokomotivfører.
Stykgods
Mindre volumiøst gods som f.eks. kan være samlet i gitterbokse.
Stykgods
Større eller mindre forsendelser af gods, som afleveredes til jernbanepersonalet, der læssede, aflæssede og udleverede godset på bestemmelsesstationen. Stykgods kan inddeles i fragt-, il- og ekspresstykgods efter hastigheden, hvormed det befordredes. Stykgods befordredes med den hastighed, der nu een gang var fastsat som rimelig for den slags. Ilgods befordredes med en højere hastighed, hvor dette var muligt, eller gik forud for fragtgods, i tilfælde af f. eks. befordringsproblemer. Ekspresgods befordredes altid med første forbindelse.
Stykgodsvogn
I stationsforbindelser fra een station til en anden (hvor der hver dag var meget gods til afsendelse) læssedes stykgodsvogne, indeholdende mange afsenderes forsendelser til mange modtagere ved ankomststationen. På mindre banestrækninger kunne stykgodsvognen også dække over en vogn, der fra udgangsstationen havde stykgodsforsendelser med til alle strækningens stationer, og som læssedes ud under togets ophold på stationen.
Styrelsesnummer
Nummer som tildeles jernbanestyrelser i Europa, Asien og Afrika i henhold til UIC norm 920-1.
Styrevogn
Personvogn med førerrum, hvorfra man kan fjernstyre en motorvogn eller et lokomotiv, der er placeret i den anden ende af togstammen eller togsættet.
Svingtag
Godsvognstag med lemme, der kan svinges ud over hængsler i tagets langside.
Særtog
Ekstratog, der ofte kun kører en gang i en særlig anledning.
TEN
Trans European Network indeholdende baner, der indgår i det transeuropæiske jernbanenet.
TEN-pool
Den internationale sovevognspool.
TIB
Tjenestekøreplanens Indledende Bemærkninger. Beskrivelse af strækningen, herunder tilladte hastigheder, spornummerering og placering af signaler.
Tjenestekøreplan
Køreplan indeholdende alle plantog (persontog, godstog, materieltog mv.).
Tjenestevægt
Køretøjets vægt inkl. 2/3 forråd (sand, vand, olie, kul m.v.) og personale.
TKG
Tjenestekøreplan gods indeholdende alle godstog.
TKV
Tjenestekøreplan Vest indeholdende alle plantog vest for Nyborg (inkl.)
TKØ
Tjenestekøreplan Øst indeholdende alle plantog øst for Odense (inkl.)
Togforvarmeanlæg
Anlæg, der ved hjælp af ekstern strømforsyning opvarmer personvogne inden afgang. Tidligere anvendtes damp.
Togfølgestation
En togfølgestation er ifølge SR dækket af hovedsignaler og deltager i den sikkerhedsmæssige afvikling af trafikken.
Togfører
Den person i toget, der fløjter afgang, foretager billetkontrol mv. samt er leder for resten af togpersonalet i toget.
Toglokomotiv
Lokomotiv, der fremfører et tog i henhold til en køreplan.
Togsæt
Fast sammenkoblede vogne af typerne motorvogn, styrevogn og/eller mellemvogn. Et tog kan kun forlænges og forkortes ved til- og frakobling af hele togsæt, idet et togsæt kun kan adskilles på værksted.
Traktionssystem
Den del af en trækkraftenhed, som omsætter primær energi (olie, el) til trækkraft i hjul.
Transmission
Den del af et traktionssystem, som på dieselkøretøjer overfører kraft fra motor til hjul og som på elektriske køretøjer omsætter elektrisk energi til trækkraft i hjul.
Turbolader
Aggregat til forøgelse af en dieselmotors virkningsgrad.
TUS
Togvej Uden Sikkerhedsafstand.
Tyristorstyring
computerstyring som ved hjælp af tyristorer hurtigt og præcist kan styre strøm, spænding og eventuelt frekvens til banemotorer.
Udrangering
Rullende materiel udrangeres, når det fjernes fra driftsmaterielfortegnelsen. Efter udrangering følger ofte ophugning.
UIC
Union Internationale des Chemins de Fer. Den internationale jernbaneunion.
UR
Uheldsreglement.
UT
Usæsvanlig Transport, der på grund af godsets vægt, størrelse m.v. kun må befordres med en særlig tilladelse.
Vandreklemme
En kraftig "bøjle", der anbringes under en skinnes skinnefod. Bøjlen stødes op mod / i indgreb med en let konisk vinkel, hvis ene vinkel ligger an mod en af sporets sveller. Flere af disse vandreklemmer anbragt i række forhindrer(forhindrede) skinnerne i af flytte sig i langsgående retning (vandre) på spor med kraftig påvirkning i kun den ene køreretning (f. eks. opbremsning på dobbeltspor).
Veksellad
Vognkasse som både kan transporteres på flade speciallastbiler og flade specialgodsvogne.
VI
Vinterinstruks. Regler og bestemmelser om de forholdsregler, der skal træffes i forbindelse med vinteren for at minimere generne af sne, kulde, is mv.
Vognladningsgods
En ladning gods fra een afsender til een modtager, hvor hhv. afsender og modtager selv står for læsning og tømning af vognen (evt. v.hj. af en læsse-/losseentreprenør, men uden jernbanens hjælp og ansvar for læsningen).
ZWS
Zeitmultiplexe Wendezug Steuerung. System til fjernstyring af et lokomotiv fra en styrevogn eller fra et andet lokomotiv. Benyttes på DSB´s elektriske lokomotiver samt litra ME.
Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
Jernbaneleksikon








Copyright © 2015 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Kontakt redaktionen