Citat fra: mpp Dato 23/07-23, 02:44Ideen med den "fleksible" første klasse hvor man har noget magisk service er dybt godnat. Det jeg først og fremmest forventer i en første klasse er, at der er mere plads så man f.x. ikke behøver lægge sin taske op på hattehylden. Det kan så gøre forskellen mellem om man kan arbejde fra minuttet man sætter sig i toget til 2 minutter før ankomst eller ej.
Skal man lykkedes med at lave sådan et første klasses produkt kræver det så, at man tænker de her ting ind fra starten, og det er så derfor man de fleste steder har sæderne i 2+1 opstilling og gerne også med lidt ekstra afstand mellem sæderne. Det gør så at man ikke lige kan lave første om til anden eller omvendt, men det er så et problem der kan løses ved at smide en klasse ind imellem.
I Sverige og Italien er der nogle 2+1 sæder der bliver solgt som en mellemting hvor man så ikke får noget service f.x. I IC3-togene er stillezonen også på mange måder en mellemting, når man ser på hvor flittigt der tit bliver arbejdet når der pludseligt er et brugbart bord.
Og det er så også her, at DSB afslører, at de ikke har nogen overordnet strategi. Kører et IC3-tog f.x. som regionaltog er det kun den forreste "første klasse" der kræver tillæg og resten er bare almindelige sæder. På ER4 har man nogle lidt større borde på første men uden slå-ud klappen, så man sidder stadig dårligt – er der så IC3-indretning i stillezonen har man faktisk bedre plads der. IC4 er sin egen sag og ET og DD fuldender så forvirringen.
Når man så siger at flyselskaber kan sælge det samme sæde både som business og economy overser man, at det for det første kun gælder de korte flyvninger og for det andet at de i business ikke sælger midtersædet, så folk netop får lidt mere plads. I tog giver det nok alligevel så bedre mening at have 2+1 end 2+2 hvis man så skal blokere halvdelen af sæderne for at det kan sælges som "business".
Det åndssvage er selvfølgeligt, at DSB kunne fylde deres første klasse på et øjeblik og få en masse nye passagerer med, hvis de gjorde produktet konsistent og åbnede for dynamisk prissætning. Man kan nære et lille håb om, at det vil ske med Talgovognene når begynder at køre Hamborg–Aarhus og folk vil begynde at spørge hvorfor de ikke også kan køre Aarhus–København
Jeg tror på at der kommer Open Access operatører i Danmark mellem de største byer, når elektricificeringens og signal programmerne er slut. og så kan de, forhåbentligt, vælge at lave en 2+1 1 klasse afdeling. hvis den operatør så har meget sucess med at tage 1. klasse kunderne, så er det vel ikke udelukket at DSB kan ombygge nogle IC5 sæt til 2+1.
men ja, det er lidt som om at man ikke planlægger så langt frem, der er masser af muligheder hvis DSB ville gå efter dem, jeg tænker også der er et marked for "DSB 1' Orange" eller som du nævner, en mellemklasse "DSB Ekstra"
men sker der nogen innovation i DK på det område er der når open Access operatør(erne) kommer, engang når vi nærmer os 2030.
men bevarer DSB den meget høje prissætning på DSB 1' og samtidigt 2+2 sæder i ic5, så hænger pris og produkt ikke sammen.