Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Faste anlæg

- Det er dyrt at være fattig.....
Det er dyrt at være fattig.....
Af Thomas Boberg Nielsen, Spor 44, Godsbanen, Aalborg. 28/10-23, 19:10.
I et andet indlæg anføres

"anyway, at det 100år gamle anlæg ikke er udskiftet endnu må tyde på at lønnen er meget lavt eller at der sidder nogle beslutningstagere der har det svært ved at regne (igen kunne en Mercedes Euklid hjælpe) og især mangel på mod"

Det har altid undret mig, hvorfor f. eks. Skørping og Ellidshøj, senest på det tidspunkt, hvor overkørslerne blev nedlagt, ikke blev nedlagt eller fjernstyret/fjernbetjent.

Ellidshøj kunne være blevet erstattet med et AM-signal i hver retning og for Skørpings vedkommende kunne man vel have implementeret en relæbaseret løsning fjernstyret fra f. eks. Aalborg eller Aarhus.

Formentlig har man ventet på Signalprogrammet, der jo skulle være "lige om hjørnet" og formentlig har man skelet til valideringsressourcerne. Men er det nu "den sande" historie?

Med venlig skatteyderhilsen

Thomas Boberg Nielsen




Det er dyrt at være fattig.....
Af andersj, Aalborg. 28/10-23, 20:07.
Langå-Frederikshavn skulle jo have haft ETCS i oktober 2016 efter den oprindelige plan. Lindholm-Langå blev dog pillet ud af den plan, da Alstom var meget forsinket med ombygningen af IC3 tog.

Anders

Det er dyrt at være fattig.....
Af RasmusD. 28/10-23, 20:53.
Seneste redigering: 28/10-23, 20:55 af RasmusD
Citat fra: Thomas Boberg Nielsen Dato 28/10-23, 19:10Det har altid undret mig, hvorfor f. eks. Skørping og Ellidshøj, senest på det tidspunkt, hvor overkørslerne blev nedlagt, ikke blev nedlagt eller fjernstyret/fjernbetjent.

Ellidshøj kunne være blevet erstattet med et AM-signal i hver retning og for Skørpings vedkommende kunne man vel have implementeret en relæbaseret løsning fjernstyret fra f. eks. Aalborg eller Aarhus.

Der er ikke linjeblok mellem Hobro og Aalborg, så der er ikke noget anlæg til at fortælle et eventuelt AM-signal om blokafsnittet er optaget.

Så hvis stationsbestyreren i Ellidshøj vil vide om sporet fra Skørping til Ellidshøj er frit, skal han groft sagt kigge ud af vinduet og se, om det sidste tog fra Skørping er ankommet endnu.

Al kørsel mellem Hobro og Aalborg foregår på af- og tilbagemelding. Altså at stationsbestyrerne på den enkelte stationer ringer frem og tilbage mellem hinanden og aftaler at et tog må sendes af sted.

Hvis man skulle fjernstyre fx Ellidshøj, skulle der altså laves linjeblok hele vejen. Eller man skulle lave radiodirigeret trafik, som der var på nogle af de vestjyske baner inden de overgik til ETCS (jeg kan ikke huske hvor der specifikt blev kørt sådan, eller om de alle er ETCS-strækninger nu)

Syd for Hobro er det meste fjernstyret fra Aarhus.

Det er dyrt at være fattig.....
Af Mikkelhk, Lunderskov. 28/10-23, 21:39.
Citat fra: RasmusD Dato 28/10-23, 20:53Eller man skulle lave radiodirigeret trafik, som der var på nogle af de vestjyske baner inden de overgik til ETCS (jeg kan ikke huske hvor der specifikt blev kørt sådan, eller om de alle er ETCS-strækninger nu)
Der er radiodirigeret trafikafvikling Ribe-Tønder.

Hilsen Mikkel

Det er dyrt at være fattig.....
Af larsht, København. 28/10-23, 22:45.
Citat fra: Mikkelhk Dato 28/10-23, 21:39
Citat fra: RasmusD Dato 28/10-23, 20:53Eller man skulle lave radiodirigeret trafik, som der var på nogle af de vestjyske baner inden de overgik til ETCS (jeg kan ikke huske hvor der specifikt blev kørt sådan, eller om de alle er ETCS-strækninger nu)
Der er radiodirigeret trafikafvikling Ribe-Tønder.
....og der VAR mellem Struer og Thisted

Mvh
Lars

Gå op Sider:[1]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak