Citat fra: RasmusD Dato 14/11-23, 16:29Citat fra: tgsen Dato 14/11-23, 15:51Ja, det vil koste mange penge, men gevinsten vil være stor.
Det tvivler jeg kraftigt på. Du snakker om ombygning for måske 10 milliarder eller mere, for at kunne spare lidt på køb af nye tog. En besparelse der i øvrigt er fuldstændig afhængig af at en operatør i udlandet vil købe samme tog på samme tidspunkt.
Den var to-leddet. Besparinger Jylland/Fyn og besparing Skåne.
Skåne tror jeg godt vi kan regne med. Skånetrafiken er maget opmærksom på Københavns eksistens.
https://infoexpress.dk/skaanetrafiken-har-planer-om-at-genoptage-direkte-trafik-fra-ystad-til-danmark/"Det nya tågsystemet väntas sedan användas även för att köra direkttåg Ystad-Köpenhamn 2030, vilket skulle innebära att det återigen införs direkttrafik från Köpenhamn för Bornholmsbor som tar färjan till Ystad. Tio år senare, 2040, innefattar strategin direkttåg Trelleborg-Köpenhamn och även Kristianstad-Hässleholm-Helsingborg vidare över norra Öresund, med en fast förbindelse Helsingborg-Helsingør som Region Skåne arbetar för att få till stånd."
CitatS-tog til Roskilde er ikke en ide, jeg er vild med, men den kan i det mindste udføres mens man holder banen åben, kva at der er fire spor mellem Høje Taastrup og Roskilde og kun de to skal laves om. Ombygning af Kystbanen til S-togsstandard synes jeg er en hjernedød ide, der indbefatter totalspærring af banen i mindst et halv år, sandsynligvis mere. Der skal laves sporsænkning ved samtlige standsningssteder, og hele kørestrømssystemet skal bygges om.
Æv, jeg troede jeg kunne lokke dig i en fælde her.
Nå, i det mindste er du konsekvent.
CitatSidstnævnte pointe er også grunden til at jeg synes tanken om omstrømning af S-togsnettet og ændringer af perronhøjderne her er hovedløst. For meget af banen er højbane eller har stationer på broer til at man kan sporsænke, så der skal bygges nye perroner.
Det skal der alligevel, eftersom jeg vil ændre sporbenyttelsen på den 4-sporede strækning Klampenborg - Høje Tåstrup fra + - + - til + + - -.
Fordi: der findes to typer stationer på strækningen.
1. Præ-S-togstationer: de stationer der eksisterede før S-toget kom. De består (typisk) af en (eller flere) ø-perroner. De vil have skifte over perron til tog i samme retning efter sporbenyttelsesændringen. Disse stationer vil skulle behandles med en perronhøvl (fra 91 til 76 cm). I en overgangsperiode vil der være en forskel på 15 cm.
2. Egeentlige S-togsstationer: bestående enkelt ø-perron på S-banen. De nybygges med 76 cm et stykke væk fra nuværende station som to sideperroner (for standsende tog).
CitatOg der skal helt nyt kørestrømssystem til - både nye ledninger og ophæng, men også nye fordelingsstationer og forsyningslinjer til disse. Det nuværende net kan ikke trække S-tog også, Banedanmark er i forvejen i gang med at udvide og forstærke det som forberedelse til IC5.
Så må det jo forstærkes lidt mere.
CitatOg nok er jeg ikke stærkstrømsingeniør, men jeg forestiller mig at der er skrappere krav til afstande, jording og servitutter, når vi snakker 25kV vekselstrøm end 1650V jævnstrøm.
Bare se hvad den oprindelige elektrificering af fjernbanen såvel som den moderne udvidelse har krævet i ekspropriationer og servitutter på omkringliggende grunde.
Jeg trøster mig med at de to sporsæt i sin tid blev bygget med samme fritrumsprofil. Såvidt jeg husker var der ingen større problemer da der blev fjernbaneelektrificeret på det ene sporsæt.
CitatKan man overhovedet omstrømme Ringbanen?
I betragtning af de lange smalle tunneler på Ringbanen? Øh? Hm!