Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Trafikpolitik

- Batteritog til Nærumbanen droppet - i denne omgang.
Gå ned Sider:[1] 2 3 4
https://www.dr.dk/nyheder/seneste/dropper-planer-om-batteridrevne-tog-paa-naerumbanen

Den primære årsag til at batteriløsningen blev droppet, er fordi man ville blive nødt til at ombygge perronerne for at kunne køre med batteritog. Mig bekendt har RegioSprinter en indgangshøjde på 53 cm, og er cirka i niveau med Nærumbanens perroner... så hvilken slags tog har man kigget på, som ville kræve en hævning/sænkning af perronerne?

Batteritog til Nærumbanen droppet - i denne omgang.
Af Niels Munch. 21/11-23, 20:18.
Seneste redigering: 21/11-23, 20:20 af Niels Munch
DR har givetvis nyheden fra dagsordenen for Møde i Region H's udvalg for trafik og regional udvikling den 23. november 2023, dagsordenens pkt. 3 "Orienteringssag: Batteritog til Nærumbanen", hvori der grundigt redegøres for sagens stilling.

Link: https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Sider/M%C3%B8de-i-udvalget-for-trafik-og-regional-udvikling-den-23.-november-2023.aspx#3_itemID_91296 .

Behovet på Nærumbanen har mig bekendt gjort, at man fortrinsvis har måttet se på letbanetog, der typisk er smallere end RegioSprinteren og har lavere indstigningshøjde.

M.v.h.
Niels

Er der noget der hindrer at man anskaffer en stor flåde af 40-50 meter lange batteritog til alle lokalbanerne i Region Hovedstaden? Broen over Mølleåen skal selvfølgelig udskiftes eller forstærkes, så den kan klare et større akseltryk. Perronerne ser ud til at være lange nok.

Det er selvfølgelig overkill rent kapacitetsmæssigt, men det lyder bare til at det kan blive dyrt og risikobetonet at skulle købe og drive en lille serie mere eller mindre specialbyggede togsæt bare til Nærumbanen.

Ved at være fælles med lokalbanerne i Nordsjælland, kan man også flytte det meste vedligehold til Hillerød og dele reservetogsæt med banerne deroppe. Udveksling kan foregå om natten i sporspærring.

Anders

Citat fra: andersj Dato 21/11-23, 21:54Er der noget der hindrer at man anskaffer en stor flåde af 40-50 meter lange batteritog til alle lokalbanerne i Region Hovedstaden? Broen over Mølleåen skal selvfølgelig udskiftes eller forstærkes, så den kan klare et større akseltryk. Perronerne ser ud til at være lange nok.

Det er selvfølgelig overkill rent kapacitetsmæssigt, men det lyder bare til at det kan blive dyrt og risikobetonet at skulle købe og drive en lille serie mere eller mindre specialbyggede togsæt bare til Nærumbanen.

Ved at være fælles med lokalbanerne i Nordsjælland, kan man også flytte det meste vedligehold til Hillerød og dele reservetogsæt med banerne deroppe. Udveksling kan foregå om natten i sporspærring.

Det kunne måske lade sig gøre men Nærumbanens tog skal alligevel vedligeholdes separat på banens eget værksted da det næppe kan køre op til Hillerød pga CBTC på S-banen. Desuden så er Regiosprinter-togene ved at være udskiftningsmodne men Lint togene har stadigvæk omkring 10-15 års liv i sig. Så Regiosprintertogene ville være tvunget i drift i meget længere tid, trods for at de allerede nu er begyndt at være nedslidte.

Og selvfølgelig skulle man i tilfælde af en fælles vogntype også forstærke viadukten ved mølleåen men det er uvist hvorvidt det sker.

Desuden må jeg også selv indskyde og sige at batteridrift måske heller ikke engang giver mening for Nærumbanen. Banen kører hvert 10 minut i myldretiden og hvert 20 udenfor, og er en ganske kort linje. I et hvert andet land ville elektrificering være en no-brainer. Batteridrift ville være kostbar med dyre tog og skabe operationsmæssige vanskeligheder, især nå batterierne løber tør og togene skal genoplades. Det kan hurtigt koste en del kapacitet på banens intensive drift. Så jeg er glad for at muligheden for fuld elektrificering af gammeldags manér italesættes.

Citat fra: Danskjävlar Dato 22/11-23, 02:32
Citat fra: andersj Dato 21/11-23, 21:54Er der noget der hindrer at man anskaffer en stor flåde af 40-50 meter lange batteritog til alle lokalbanerne i Region Hovedstaden? Broen over Mølleåen skal selvfølgelig udskiftes eller forstærkes, så den kan klare et større akseltryk. Perronerne ser ud til at være lange nok.

Det er selvfølgelig overkill rent kapacitetsmæssigt, men det lyder bare til at det kan blive dyrt og risikobetonet at skulle købe og drive en lille serie mere eller mindre specialbyggede togsæt bare til Nærumbanen.

Ved at være fælles med lokalbanerne i Nordsjælland, kan man også flytte det meste vedligehold til Hillerød og dele reservetogsæt med banerne deroppe. Udveksling kan foregå om natten i sporspærring.

Det kunne måske lade sig gøre men Nærumbanens tog skal alligevel vedligeholdes separat på banens eget værksted da det næppe kan køre op til Hillerød pga CBTC på S-banen. Desuden så er Regiosprinter-togene ved at være udskiftningsmodne men Lint togene har stadigvæk omkring 10-15 års liv i sig. Så Regiosprintertogene ville være tvunget i drift i meget længere tid, trods for at de allerede nu er begyndt at være nedslidte.

Og selvfølgelig skulle man i tilfælde af en fælles vogntype også forstærke viadukten ved mølleåen men det er uvist hvorvidt det sker.

Desuden må jeg også selv indskyde og sige at batteridrift måske heller ikke engang giver mening for Nærumbanen. Banen kører hvert 10 minut i myldretiden og hvert 20 udenfor, og er en ganske kort linje. I et hvert andet land ville elektrificering være en no-brainer. Batteridrift ville være kostbar med dyre tog og skabe operationsmæssige vanskeligheder, især nå batterierne løber tør og togene skal genoplades. Det kan hurtigt koste en del kapacitet på banens intensive drift. Så jeg er glad for at muligheden for fuld elektrificering af gammeldags manér italesættes.
Batteridrift på Nærumbanen giver enorm god mening, og er billigere end elektrificering. Hvis indslaget fra DR står til troende, så er det afledte omkostninger, der skal tages stilling til.Disse vil formentlig være de samme uanset drivlinjen på de nye tog.
Batteritog "løber ikke tør". De er teknisk programerede til en "reservekapacitet", der kan frigives, hvis Lokomotivføreren får kørt batteriet fladt, og flere strømkrævende funktioner slår fra inden da.

I forhold til togstørrelser, så er krydsningssporene (isoleringerne) for korte til tog af Lint41 størrelse. Derudover skal broen jo forstærkes - men den er fredet, så det er ikke en nem opgave - men der er gode eksempler på, hvordan man gør dette (.bl.a. i Tyskland)

Lasse

Citat fra: Lasse Toylsbjerg Petersen Dato 22/11-23, 08:09.....
Batteridrift på Nærumbanen giver enorm god mening, og er billigere end elektrificering.
.....

Et køreledningsanlæg over Nærumbanen vil givetvis have en negativ visuel indvirkning i f.t. "Mølleåfredningen".

Allerede i 1993-94, da Nærumbanen - sammen med 3 andre privatbaner og med støtte fra Trafikministeriets forsøgsordninger - gennemførte et forstudie om mulig indførelse af Light Rail, udgjorde "Mølleåfredningen" - dengang i sin vorden - en ikke uvæsentlig problematik, hvilket en evt. VVM-undersøgelse givetvis ville afsløre.

M.v.h.
Niels

Batteritog til Nærumbanen droppet - i denne omgang.
Af KKLD. 29/11-23, 20:36.
Seneste redigering: 29/11-23, 20:41 af KKLD
Et vildt forslag som jeg allerede ved I skyder ned  ;D
Brug de 135 4. gen. S-tog til lokalbanerne (gratis da der er rigeligt med tog der vil være køredygtige selvom de er gamle og man har kun brug for en brøkdel af dem.) og sæt elmaster op i takt med at der indkøbes 5. gen. S-tog.

Lidt ligesom at give sine gamle telefoner eller computere videre i gave. Og når 5. gen. S-tog er ved at være gamle så kan man gøre lokalbanerne førerløse og bruge 5. gen. S-tog her. Til den tid er teknologien blevet billigere i forhold til at sætte udstyr op på lokalbanerne til at sikre førerløs drift. S-tog får her 6. gen. S-tog.

Her kunne der eventuelt opnås nogle synergieffekter med begrænset omfang af direkte tog til København, da jeg har læst herinde at skift er gift for offentlig transport.

Batteritog til Nærumbanen droppet - i denne omgang.
Af Niels Munch. 29/11-23, 21:23.
Seneste redigering: 29/11-23, 21:25 af Niels Munch
Citat fra: KKLD Dato 29/11-23, 20:36Et vildt forslag som jeg allerede ved I skyder ned  ;D

..... mener du, at vi (atter) skal skyde efter din kæphest, KKLD, f.eks. https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=145128 og https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=174941 - eller rider du den selv til døde ;D ?

Batteritog til Nærumbanen droppet - i denne omgang.
Af Per Holm, nær 133 m perronlængde på strækn. 880. 29/11-23, 22:13.
Seneste redigering: 29/11-23, 22:17 af Per Holm
Citat fra: KKLD Dato 29/11-23, 20:36Brug de 135 4. gen. S-tog til lokalbanerne ...

Glimrende idé må man sige.

Vi mangler nu kun at lave en liste over lokalbaner der kører med 92 cm perronhøjde og straks ved vi hvad vi kan gøre med de nuv. S-tog.

mvh. Per


... og i persontrafikken bør al skifte mellem transportmidler være hurtigt, kort, i læ, niveau-delt og tørt, såvel for fritgående som for hjulbårne (barnevogn, kørestol eller rollator) rejsende.

Citat fra: Per Holm Dato 29/11-23, 22:13
Citat fra: KKLD Dato 29/11-23, 20:36Brug de 135 4. gen. S-tog til lokalbanerne ...

Glimrende idé må man sige.

Vi mangler nu kun at lave en liste over lokalbaner der kører med 92 cm perronhøjde og straks ved vi hvad vi kan gøre med de nuv. S-tog.

De nuværende S-tog (SA/SE) har jo ikke engang niveaufri indstigning, da gulvhøjden er 110 cm.

Anders

Batteritog til Nærumbanen droppet - i denne omgang.
Af tgsen. 30/11-23, 10:09.
Seneste redigering: 30/11-23, 10:13 af tgsen
Citat fra: Per Holm Dato 29/11-23, 22:13
Citat fra: KKLD Dato 29/11-23, 20:36Brug de 135 4. gen. S-tog til lokalbanerne ...

Glimrende idé må man sige.

Vi mangler nu kun at lave en liste over lokalbaner der kører med 92 cm perronhøjde og straks ved vi hvad vi kan gøre med de nuv. S-tog.
Og der ser man ulempen ved at have et separat S-bane system.

Citat fra: Niels Munch Dato 29/11-23, 21:23
Citat fra: KKLD Dato 29/11-23, 20:36Et vildt forslag som jeg allerede ved I skyder ned  ;D

..... mener du, at vi (atter) skal skyde efter din kæphest, KKLD, f.eks. https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=145128 og https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=174941 - eller rider du den selv til døde ;D ?
Ja, og du/andre har en kæphest i at skyde mig ned pga. perronhøjder  ;)

Citat fra: tgsen Dato 30/11-23, 10:09
Citat fra: Per Holm Dato 29/11-23, 22:13
Citat fra: KKLD Dato 29/11-23, 20:36Brug de 135 4. gen. S-tog til lokalbanerne ...

Glimrende idé må man sige.

Vi mangler nu kun at lave en liste over lokalbaner der kører med 92 cm perronhøjde og straks ved vi hvad vi kan gøre med de nuv. S-tog.
Og der ser man ulempen ved at have et separat S-bane system.

Ulempen ved at have forskellige systemer kan sagtens være mindre end ulemperne der vil opstå i forbindelse med en evt. omlægning til et system...


Citat fra: Krabsen Dato 30/11-23, 13:45
Citat fra: tgsen Dato 30/11-23, 10:09
Citat fra: Per Holm Dato 29/11-23, 22:13
Citat fra: KKLD Dato 29/11-23, 20:36Brug de 135 4. gen. S-tog til lokalbanerne ...

Glimrende idé må man sige.

Vi mangler nu kun at lave en liste over lokalbaner der kører med 92 cm perronhøjde og straks ved vi hvad vi kan gøre med de nuv. S-tog.
Og der ser man ulempen ved at have et separat S-bane system.

Ulempen ved at have forskellige systemer kan sagtens være mindre end ulemperne der vil opstå i forbindelse med en evt. omlægning til et system...

Jeg forstår hvad du mener. Ulempen ved at leve videre med rodet kan sagtens være mindre end ulempen ved at rydde op. Det er også meget hyggeligere.

Citat fra: tgsen Dato 30/11-23, 13:56
Citat fra: Krabsen Dato 30/11-23, 13:45
Citat fra: tgsen Dato 30/11-23, 10:09Og der ser man ulempen ved at have et separat S-bane system.

Ulempen ved at have forskellige systemer kan sagtens være mindre end ulemperne der vil opstå i forbindelse med en evt. omlægning til et system...

Jeg forstår hvad du mener. Ulempen ved at leve videre med rodet kan sagtens være mindre end ulempen ved at rydde op. Det er også meget hyggeligere.
Nej, du forstår det ikke - og forsøger bevidst men forgæves at være morsom som dække for den manglende indsigt.

Det er formentlig omsonst, men alligevel: Adskilte systemer er ikke nødvendigvis = rod.


Gå op Sider:[1] 2 3 4
Godstrafik pr jernbane i 1990
Godstrafik pr jernbane i 1990

I hæftet "Transportbranchen i Danmark Juli 1990" udgivet af JB Business Information, har vi fundet dette kapitel om godstransport pr jernbane som måske kan interessere en større kreds. Teksten er skrevet 10 år før DSB opgav godstransport i Danmark.

Læs mere
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak